Samværets betydning. Om sammenhængen mellem fællesskab og faglighed

Transkript

1 Samværets betydning Om sammenhængen mellem fællesskab og faglighed

2 Udviklingsprojektet om samvær Samværets betydning på højskolen I perioden har FFD, 6 højskoler, UC Syddanmark og Nationalt Videnscenter deltaget i et fælles projekt med titlen "Samværets betydning på højskolen". De 6højskoler er Løgumkloster Højskole, Oure Højskole, Sport og Performance, Silkeborg Højskole, Højskolen Performers House, Vrå Højskole og Den Rytmiske Højskole. Udviklingsprojektet er forløbet gennem tre hovedfaser. En undersøgelsesfase hvor repræsentanter fra UC Syddanmark har besøgt de involverede højskoler for at kortlægge og præsentere udfordringer til samværets udformning, lokalt og generelt*. Det er sket gennem kvalitative fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelser for både lærere og elever. En udviklingsfase hvor de meget forskellige skoler, på baggrund af de opsatte udfordringer, har gennemført lokale udviklingsprojekter. Nogle steder har man udviklet nye og elevinddragende samværsaktiviteter. Andre steder har man udarbejdet hensigtserklæringer for samværet. Alt sammen med fokus på en række fælles udfordringer til skoleformens samværsdimension Til sidst en formidlingsfase, hvor FFD's medarbejdere, under sparring med en referencegruppe, formidler projektet i et fælles inspirationshæfte, oplæg til og debat med højskolefolk, temaartikler i pædagogiske tidsskrifter og gennem kontakten til det pædagogiske forskningsmiljø.

3 Samværet i et strukturelt perspektiv Undervisning Pædagogisk tilrettelagt samvær Øvrigt samvær

4 Samværet i praksis Undervisende samvær: Omdrejningspunkt er faglige emner, der ikke i sig selv er knyttet til højskoleformen. Det undervisende samvær kan udfolde sig i flere af højskolens rum, til forskellige tider også i forbindelse med eksempelvis udflugter, eller når samtalen om aftenen får et undervisende træk, fordi indholdet i samtalen er fagligt. Perspektiverende samvær: Samværsformer, som på grund af deres karakter og indhold peger ud over sig selv ved at sætte højskolelivet i forbindelse med det hele liv. Enten fordi man perspektiverer gennem en samtale, eller fordi lærere og elever i fællesskab iværksætter aktiviteter, der inddrager eller målrettes livet uden for højskolen. Perspektiverende samvær kan udfoldes både i faciliterede vejledningsaktiviteter, i undervisningen og i det mere uformelle samvær mellem lærere og elever. Samvær i praksis Strukturerende samvær: Gentaget og rutinepræget samvær, som i kraft af faste rammer er strukturerende for den måde, man er sammen på. Man spiser morgenmad sammen, går til morgensamling, har undervisning, deltager i bogruppemøder osv. På den måde rækker det strukturerende samvær ind i de andre sfærer. Det strukturerende samvær er i høj grad påvirket af den måde, som samværet administrativt koordineres på. Spontant samvær: Det spontane samvær kan både udfordre og understøtte betydningen af de andre samværssfærer. Elever kan spontant beslutte at gå efter pizzaer. Nogle elever vælger måske at tilbringe en aften i andre faglokaler, end de opholder sig i om dagen. I undervisningen kan den faglige diskussion også spontant tage en drejning og forlade undervisningens emne til fordel for en drøftelse af mere eksistentielle anliggender

5 Samvær på Ry Højskole Almen Grundtvigsk højskole 5 Hovedfag Teater Musik Billedkunst / Keramik Horisont / Journalistik Friluftsliv 2 Lange ophold Efterår 17 uger (5 + 12) Forår 26 uger ( ) + Ugekurser sommer Ca 100 elever. 1.periode periode

6 Samværs regnestykke 7 dage a 24 timer = 168 timer 7 X 7 nætter a 7 timer = 49 timer Undervisning 35 lektioner = 26 timer Måltider ca. 1.5 X 7 = 10 timer Fritid/samvær = 83 timers Fritid/ samvær = 50 % af samlet ophold 70% af den vågne tid Mål : Kvalitet i elev elev tid Dynamik og sammenhæng mellem undervisning og fritid Elevernes fritid skal kvalificere undervisningstiden (og omvendt)

7

8 Samværets struktur Formelle spontane FÆLLESMØDE Økonomi 20 kr pr. elev pr uge Cafeudvalg Bemanding af bar Musik Indkøb og salg Musik/DJ Cafeaftener Etc Kulturudvalg økonomi / budget workshop aftener Temaweekend/fest Musikfestival Idrætshal Foredrag Cafeaftener etc Husgruppe 2 X 2 rep

9 Elevarrangementer Kulturtorsdag. Aktivitet for alle 100 Poetry slam Swing fælles danselektion Foredrag m. Danny Drudehyld (heks) / Klaskefar / Theis Ørntoft Martin & Monopolet Speed dating Workshop Torsdag : 5 forskellige workshops Boljseværksted / Guitar for begyndere/ Cross fitt/ poesiværksted / Bind et slips/ improteater/ Yoga/ boldspil/ Bryllupskage / slack line/hockey/croquis/rullekursus Elevweekend: Større weekend arrangementer Danmarks Indsamling Karneval Ry Hogwarts. Musikfestival ( 2 dage 14 bands 200 gæster ) Bryllup ( Rollespil ) Alm weekend : Weekend program Tilbud om eftermiddags og afenaktiviteter (fest) v. Husgruppe på skift!

10

11 Praksiseksempel Udfordringer v. 2. Optag Hvordan integrere 25 nye elever i et fællesskab, som allerede har identitet? Hvordan få 75 Erfarne til at være åbne for dannelse af et nyt fællesskab? Hvordan forvalte den gode vilje til at få de nye med, så det bliver positiv spiral og ikke et (magt)overgreb? Hvordan gøre det muligt for de nye at blive deltagere og medskabende frem for tilskuere? Hvordan skabe en introuge som rummer elementer af nyt for alle?

12 Praksiseksempel Fællestimer: 9.00 Praksis om integration Inde eller ude ( i teatersalen) Oplæg Fortællingen om Johnny Lingo Kort oplæg m udgangspkt i Marcel Maus ( Gaven) Præsentation af introprogram Introplanlægning Brainstorm på introaktiviteter Samtale om hvad der er god introaktivitet Introaktiviteter fordeles på husgrupperne planlæg + opgave/ansvarsfordeling : Kort fremlæggelse

13 Gaven Marcel Mauss Du skal give gaver Du skal modtage gaver Gaver skal gengældes Positiv spiral? Men den der giver får magt!

14

15 Debat Hvad kan det få af betydning for den faglige undervisning at arbejde pædagogisk med samværet? Hvad kan flytte elevernes oplevelser af positivt fællesskab ud af boblen? Hvilke potentialer og problemer ser I ved at lægge så meget ansvar over til eleverne i samværet? Er der grænser for hvor meget ansvar man kan give eleverne? Er der behov for et pædagogisk frirum, hvor lærerne ikke direkte eller indirekte tager ansvaret for fællesskabsdannelsen