Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i behandling :7

Transkript

1 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i behandling :7

2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks København S. Telefon: Telefax: URL: Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 7, april

3 Stofmisbrugere i behandling 2003 Denne udgave af Nye tal fra Sundhedsstyrelsen er udarbejdet på baggrund af de indberetninger amter samt delegationskommuner foretager til Sundhedsstyrelsens Landsdækkende register over stofmisbrugere, der modtager eller har modtaget behandling. Opgørelsen er foretaget på baggrund af de klienter, der var indskrevet i behandling i Udvikling i antallet af stofmisbrugere i behandling Antallet af stofmisbrugere i behandling har, siden det Landsdækkende register over stofmisbrugere, der modtager eller har modtaget behandling blev oprettet i 1996, været stigende. I 2003 var der således forskellige personer i behandling, mod kun personer i I figur 1 er den indekserede udvikling vist med 1996 som basisår. Figur 1: Indekseret udvikling i antallet af personer i stofmisbrugsbehandling (1996=100) Revision Sundhedsstyrelsens foretog i 2002 en hovedrevision af Landsdækkende register over stofmisbrugere, der modtager eller har modtaget behandling. Det blev gjort i forbindelse med, at registret pr. 1. januar 2002 blev beregningsgrundlag for afregning af kommunal medfinansiering i forhold til grundtakstmodellen. I revisionen er der lagt vægt på, at det centrale register afspejler de lokale registre rundt i amterne, for på den vis at sikre så retvisende data som muligt. En af konsekvenserne af revisionen er, at det centrale register nu indeholder flere klienter. Dette kan dels tilskrives den tidligere praksis at fryse datasættene på et givet tidspunkt og ikke acceptere data modtaget senere end skæringstidspunkt. Efter revisionen vil alle data blive accepteret. En anden grund til det øgede antal klienter er en generel forbedring i indberetningen til registret. Det er vigtigt at bemærke, at revisionen har påvirket data bagud, hvorfor udgivelser tidligere end 2003 ikke afspejler data i det reviderede register. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 7,

4 Stofmisbrugsbehandling i amterne Register over stofmisbrugere i behandling Baggrund for Sundhedsstyrelsens register Amterne overtog den ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling i form af dag- og døgntilbud til stofmisbrugere over 18 år (Lov nr. 432 af 14. juni 1995, der gennemfører ændringer i bistandsloven). Ansvaret for ordination, udlevering og kontrol med metadon blev ligeledes overført til amterne. Ordinationsretten kan dog efter aftale i nærmere bestemte tilfælde overlades til privatpraktiserende læger eller private klinikker. Samtidig oprettede Sundhedsstyrelsen det Landsdækkende register over stofmisbrugere, der modtager eller har modtaget behandling. Registeret er oprettet i samarbejde med Afdeling for Psykiatrisk Demografi ved Psykiatrisk Hospital i Århus, Amtsrådsforeningen, Socialministeriet og behandlingsstederne. Sundhedsstyrelsen har til opgave at overvåge udviklingen af narkotikamisbruget i Danmark. Til denne opgave hører bl.a. at have overblik over antallet af stofmisbrugere i Danmark. Registeret omfatter personer, der visiteres til behandling for stofmisbrug uafhængig om klienten visiteres til ambulant eller døgnbehandling, som metadonunderstøttet og stoffri behandling. Ud fra registeret er det muligt at få oplysninger om antallet af stofmisbrugere i behandling, hvilke stoffer der bruges, hvordan de indtages, misbrugernes alder, geografiske herkomst og deres socioøkonomiske karakteristika. Endelig indsamles oplysninger om misbrugernes risikoadfærd. Fra år 2000 er der endvidere indsamlet oplysninger om behandlingstype og -omfang, om årsag til udskrivning og om alder ved første injektion. Ændringerne er indført for at registeret i højere grad kan opfylde de standarder, der er sat af EU s narkotikaovervågningscenter EMCDDA. (European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction) Omfanget af registreringen Klienter i behandling Opgørelsen er næsten komplet, hvad angår stofmisbrugsbehandling udenfor sygehusene. Dog indberetter Kriminalforsorgen ikke til det landsdækkende register over stofmisbrugere i behandling. I alt har forskellige personer været i behandling for stofmisbrug siden registerets oprettelse i Heraf er der 1.574, der er døde pr I opgørelsen er kun medtaget de misbrugere, der havde et gyldigt CPRnummer. Bornholms Amt har forholdsvis få klienter i behandling for stofmisbrug. Sammenligning af de procentuelle opgørelser mellem årene skal derfor foretages med forsigtighed, idet små ændringer i antallet af stofmisbrugere, kan give store procentuelle udsving. I 2003 var der i alt forskellige personer i behandling for stofmisbrug. Flere klienter indskrives mere end én gang i løbet af året. For nogen klienter gælder det endvidere, at de indskrives i flere amter. Den sidstnævnte del udgjorde i klienter, hvorved der i alt var klienter indskrevet i amterne, jf. tabel 1. I analyserne af landstallene indgår klienten kun, i det sidste amt vedkommende har været indskrevet. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 7, april

5 Tabel 1: Udviklingen i antallet af stofmisbrugere i behandling Københavns kommune Frederiksberg kommune Københavns amt Frederiksborg amt Roskilde mat Vestsjællands amt Storstrøms amt Bornholms amt Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt Hele landet Personer i behandling Anm.: Tallene er justeret for under 18 årige, hvilket gør dem forskellige fra tidligere udgivelser Udvikling i antallet af stofmisbrugere Antallet af stofmisbrugere i behandling stiger kraftigst de første år jf. tabel 1, hvilket i høj grad må tilskrives ændringen i behandlingspraksis. Fra 2001 til 2002 stiger antallet af klienter i behandling med 6,9 pct., mens stigningen fra 2002 til 2003 er på 12,6 pct. Stigningerne er udregnet på baggrund af antallet af forskellige personer. Antallet af klienter, der modtager behandling i flere amter indenfor samme år, har været stigende over årene og i 2003 var der således 404. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 7, april

6 Tabel 2: Stofmisbrugere i behandling i 2003 fordelt efter indskrivningsår Ind inden 1996 Ind i 1996 Ind i 1997 Ind i 1998 Ind i 1999 Ind i 2000 Ind i 2001 Ind i 2002 Ind i 2003 I alt i beh. i 2003 Københavns kommune Frederiksberg kommune Københavns amt Frederiksborg amt Roskilde amt Vestsjællands amt Storstrøms amt Bornholms amt Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt Hele landet Antal forskellige personer i behandling i I tabel 2 er vist indskrivningsåret for de personer, der er i stofmisbrugsbehandling i Som det fremgår af tabellen er der personer, der har været i stofmisbrugsbehandling i mere end 7 år. Ca. 40 pct. af stofmisbrugerne er dog indskrevet i Andel af befolkning i misbrugsbehandling Ser man på, hvor stor en andel af befolkningen i amtet stofmisbrugerne udgør, fordeler det sig forskelligt mellem amterne, jf. tabel 3. Ved tolkning på disse opgørelser skal der udvises stor forsigtighed, idet der ikke er korrigeret for amtslige forskelle i befolkningssammensætningen. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 7, april

7 Tabel 3: Andel af befolkningen i stofmisbrugsbehandling fordelt på amt, 2003 Samlet antal pers. ml år i amtet Antal stofmisbrugere i behandling Stofmisbrugere i procent af befolkningen Københavns kommune ,76 Frederiksberg kommune ,41 Københavns amt ,28 Frederiksborg amt ,25 Roskilde amt ,27 Vestsjællands amt ,42 Storstrøms amt ,33 Bornholms amt ,26 Fyns amt ,38 Sønderjyllands amt ,32 Ribe amt ,41 Vejle amt ,44 Ringkøbing amt ,32 Århus amt ,28 Viborg amt ,33 Nordjyllands amt ,21 Hele landet ,35 Anm.: Bemærk klienter indskrevet i flere amter indgår flere gange i tabellen Alders- og kønsfordeling I tabel 4 kan gennemsnitsalderen for klienter i behandling i 2003 aflæses. Gennemsnitsalderen er udregnet på baggrund af klientens alder den 1. juli det pågældende år. Det vil sige, at gennemsnitsalderen for 2003 er udregnet på baggrund af klientens alder den 1. juli Gennemsnitsalderen er en anelse højere for kvinder end for mænd, hvilket er en generel tendens på landsplan med undtagelse af et par enkelte amter. Dette er sammenfaldende med tendensen for tidligere år. Generelt er klienterne i københavnsområdet ældre end i resten af landet, dog med undtagelse af de bornholmske mænd hvis gennemsnitsalder for 2003 er over 41 år. Både de kvindelige og mandlige klienterne er på landsplan blevet ældre. Gennemsnitsalderen er dog steget mindre end ét år fra 2002 til 2003, hvilket er et udtryk for, at der sker en udskiftning i de klienter, der modtager behandling. Gennemsnitsalderen for kvinder er på landsplan uændret i forhold til Kønsfordelingen fordeler sig for begge år med ca. ¼ kvinder og ¾ mænd. Denne fordeling varierer dog noget mellem amterne, hvor andelen af kvinder spænder fra 21,5 pct. til godt 30 pct. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 7, april

8 Tabel 4: Gennemsnitsalder pr. 1. juli i hhv samt kønsfordeling fordelt på amt for klienter i behandling i hhv Antal Kvinder Pct. Mænd Gnsn. Alder Antal Pct. Gnsn. Alder Københavns kommune ,3 39, ,7 40,0 Frederiksberg kommune 80 30,1 37, ,2 39,1 Københavns amt ,4 37, ,6 35,5 Frederiksborg amt ,7 36, ,3 36,5 Roskilde amt ,8 35, ,3 34,8 Vestsjællands amt ,2 36, ,8 35,5 Storstrøms amt ,4 36, ,6 36,0 Bornholms amt 19 27,5 37, ,5 41,1 Fyns amt ,4 34, ,6 34,4 Sønderjyllands amt ,5 31, ,5 31,6 Ribe amt ,3 31, ,7 34,1 Vejle amt ,9 34, ,1 33,7 Ringkøbing amt ,0 30, ,0 30,9 Århus amt ,0 35, ,0 34,4 Viborg amt ,5 35, ,5 34,6 Nordjyllands amt ,0 33, ,0 32,9 Hele landet ,6 36, ,4 35,7 Anm.: Bemærk klienter indskrevet i flere amter indgår flere gange i tabellen Tabel 5: Indtægtskilde for klienter i stofmisbrugsbehandling 2003 Antal Procent Kontanthjælp ,3 Førtidspension ,0 Lønindkomst ,7 Sygedagpenge 470 3,9 Arbejdsløshedsdagpenge 359 2,9 Anden indtægt 254 2,1 Revalideringsydelse 158 1,3 SU 153 1,3 Aktiveringsydelse/løn med tilskud 128 1,1 Uoplyst 789 6,5 I alt Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 7, april

9 Indtægtskilde Af tabel 5 fremgår det, at mere end 70 pct. af klienterne i behandling modtager kontanthjælp eller førtidspension. I alt er der kun 8,7 pct., der angiver at have en lønindkomst, resten af klienterne er på overførselsindkomst. Fordelingen mellem de enkelte indtægtsformer varierer ikke meget mellem årene. Mellem amterne er der dog mere variation i, hvilken indtægtskilde klienterne oplyser at have ved indskrivning jf. tabel 6. Tabel 6: Indtægtskilde for klienter i stofmisbrugsbehandling 2003 opgjort i procent Arbejdsløshedsdagpenge/ aktiveringsydelse Lønindkomst Kontanthjælp/ revalidering Førtidspension Andet Uoplyst Københavns kommune 8,2 3,0 56,1 27,8 3,2 1,7 Frederiksberg kommune 11,9 4,2 51,9 17,7 5,0 9,2 Københavns amt 9,3 3,5 44,9 15,0 8,0 19,2 Frederiksborg amt 12,2 5,0 50,4 21,2 9,0 2,2 Roskilde amt 11,5 3,8 42,3 13,4 8,4 20,6 Vestsjællands amt 9,4 4,1 50,0 24,1 7,4 5,0 Storstrøms amt 6,1 5,0 52,4 24,4 5,9 6,3 Bornholms amt 11,6 4,4 36,2 40,6 4,4 2,9 Fyns amt 7,0 3,8 54,4 19,5 10,7 4,8 Sønderjyllands amt 10,3 5,4 43,1 18,7 8,2 14,3 Ribe amt 8,5 5,1 62,4 12,0 8,9 3,1 Vejle amt 7,4 3,8 63,2 14,8 8,2 2,6 Ringkøbing amt 8,2 3,8 48,0 11,6 6,9 21,6 Århus amt 7,6 5,0 57,1 20,2 6,7 3,4 Viborg amt 7,5 1,7 47,9 30,0 10,2 2,7 Nordjyllands amt 10,3 5,4 50,4 20,4 10,2 3,3 Hele landet 8,6 4,0 53,0 20,8 7,1 6,5 Samlivsstatus Langt størstedelen af de stofmisbrugere, der er indskrevet i behandling lever alene jf. tabel 7. Kønsfordelingen af de enlige viser, at flere mænd end kvinder lever alene. I 2003 er 61 pct. af kvinderne enlige, mens tallet for mændene er 74 pct. Begge disse tendenser er ikke nye, men har været gældende for alle de år, registret har eksisteret. Børn af misbrugere børn bor sammen med en misbruger. Dette fordeler sig ved, at 14 pct. af kvinderne angiver at bo sammen med mindst ét barn, mens dette gælder for 6,4 pct. af mændene. Det skal bemærkes, at antallet af børn er opgjort, som at hvert barn kun bor sammen med én stofmisbrugere. Det betyder, at hvis et barn bor sammen med to stofmisbrugere, der begge er i behandling, er barnet talt med to gange. Desuden er medregnet børn i hjemmet, som klienten ikke har forældremyndigheden over. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 7, april

10 Klienterne i behandling i 2003 har forældremyndigheden over børn. Af dem er mere end halvdelen anbragt udenfor hjemmet. Tabel 7: Samlivsstatus for klienter i stofmisbrugsbehandling 2003 opgjort i procent Enlig Samlevende Uoplyst Københavns kommune 79,6 18,1 2,3 Frederiksberg kommune 16,5 5,0 78,5 Københavns amt 60,0 18,6 21,4 Frederiksborg amt 74,0 25,0 1,0 Roskilde amt 64,8 22,2 12,9 Vestsjællands amt 72,9 23,3 3,8 Storstrøms amt 67,9 26,4 5,7 Bornholms amt 58,0 37,7 4,3 Fyns amt 74,3 21,5 4,2 Sønderjyllands amt 69,2 20,5 10,3 Ribe amt 72,6 24,4 3,0 Vejle amt 72,1 24,6 3,3 Ringkøbing amt 56,5 20,1 23,4 Århus amt 69,1 27,3 3,6 Viborg amt 75,0 23,5 1,5 Nordjyllands amt 75,9 22,3 1,8 Hele landet 70,7 21,7 7,6 Anm.: Bemærk klienter indskrevet i flere amter indgår flere gange i tabellen Nationalitet Af de klienter, der er i behandling i 2003 angiver knapt 6 pct., svarende til 697 personer, at være indvandrer/flygtning. Dette er klienter, der har et andet statsborgerskab end dansk, klienter som tidligere har haft et andet statsborgerskab end dansk samt klienter, hvor begge forældre er født i et andet land og hvor klienten opfatter sig som indvandrer/flygtning til Danmark. Af de 697 personer, der angiver at være indvandrer/flygtning angiver 71 pct. endvidere at være førstegenerationsindvandrer. Der er 51 forskellige lande/område repræsenteret i registret. Den største enkeltstående gruppe bestående af 129 klienter stammer fra Iran. 66 er fra Norge, mens 56 klienter angiver at være fra Tyrkiet. Bolig Langt størsteparten af stofmisbrugerne i behandling bor ved indskrivningstidspunktet i en selvstændig bolig. Dog oplyser knapt 5 pct., at de bor på gaden/har ingen bolig jf. tabel 8. Fordelingen mellem de forskellige boligformer er nogenlunde konstant over årene. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 7, april

11 Tabel 8: Boligforhold for klienter i behandling i 2003 Antal Procent Selvstændig bolig ,5 Familie/venner ,8 Lejet værelse ,7 Gaden/ingen bolig 592 4,9 Herberg/pensionat 459 3,8 Fængsel 178 1,5 Institutionsophold 124 1,0 Støttebolig/boligfællesskab 103 0,8 Familiepleje 5 0,0 Andet 189 1,6 Uoplyst ,4 I alt ,0 Uddannelse Klienternes uddannelsesniveau er generelt lavt. Knapt 60 pct. af klienterne har ikke modtaget yderligere undervisning efter at have forladt folkeskolen og kun godt 6 pct. af klienterne har en videregående uddannelse af kortere eller længere varighed, jf. tabel 9. Tabel 9: Uddannelsesniveau for klienter i behandling i 2003 Antal Procent Folkeskole 8. kl. eller tidligere ,9 Folkeskole 9. kl. afgangseksamen ,9 Folkeskolen 10. kl. afgangseksamen ,7 Efterskoleuddannelse 76 0,6 Studentereksamen, HF, HH, HTX 460 3,8 HG (EFG-basisår) 478 3,9 Erhvervsfaglig udd./lærlinge udd ,3 Kortere videregående udd ,2 Mellemlang videregående udd ,7 Lang videregående udd. 61 0,5 Uoplyst ,5 Misbrugets art Ved indskrivningen spørges der til klientens misbrugssituation. Der spørges til, hvilke stoffer klienten har brugt den sidste måned, hvordan stoffet er indtaget og hvor hyppigt samt klientens alder ved førstegangsbrug af stoffet. Desuden bliver klienten bedt om at angive sit hovedstof, hvilket vil sige, det stof klienten foretrækker at bruge. De næste tabeller er dannet på baggrund af disse oplysninger. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 7, april

12 Tabel 10: Antallet af anvendte stoffer den sidste måned pr. klient inkl. alkohol for 2003 Antal Procent 0 eller uoplyst , , , , , , , , , ,4 10 eller mere 38 0,2 I alt ,0 Antal anvendte stoffer Det er ved indskrivning muligt for klienten at angive brugen af op til 13 forskellige stoffer samt alkohol. I tabel 10 er klienterne fordelt efter det antal stoffer, de angiver at have brugt den sidste måned inden indskrivning. Hovedparten af de stofmisbrugere, der indskrives i behandling bruger flere stoffer. Af de ca. 30 pct., der oplyser kun at have brugt ét stof, har størsteparten brugt ordineret metadon. Derefter følger hash og som tredje mest brugte solostof følger heroin. Det betyder, at antallet af misbrugere, der udelukkende bruger hash for første gang har oversteget antallet af rene heroinmisbrugere. Antallet af personer, der udelukkende bruger hash er fra 2002 til 2003 steget fra 689 til 944 personer, svarende til en stigning på 37 pct. mod 25 pct. fra 2002 til Tabel 11: Anvendte stoffer for klienter i behandling i 2003 Antal Procent Hash ,7 Heroin ,8 Ordineret metadon ,4 Alkohol ,5 Benzodiazepiner ,0 Kokain ,3 Andet ,8 Amfetamin ,4 Illegal metadon ,9 Morfin ,9 Temgesic 783 6,4 Ecstacy 477 3,9 LSD 174 1,4 Opløsningsmidler 65 0,5 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 7, april

13 Anvendte stoffer Hash og heroin vedbliver at blive de mest brugte stoffer, jf. tabel 11. Desuden fortsætter tendensen fra de senere år, hvor der sås en stigning i antallet af klienter, der oplyser at have brugt hash indenfor den sidste måned inden indskrivning i behandling, i Antallet af klienter, der oplyser at have brugt heroin den sidste måned inden indskrivning følger ligeledes tendensen fra tidligere år og falder fra 2002 til Dog ligger heroin stadig nummer to på listen over mest anvendte stoffer. Fra 2002 til 2003 ses i stigning i antallet af personer, der oplyser at have brugt amfetamin og kokain den sidste måned inden behandling. Hovedstof Tabel 12 viser klienterne fordelt efter hovedstof (kun klienter med kendt hovedstof er medtaget). I forhold til 2002 er andelen af klienter med heroin som hovedstof stort set uændret (stigning på 0,5 procent point). Tendensen til at flere og flere klienter angiver hash som deres hovedstof fortsætter i Således er andelen steget fra 14 pct. i 2002 til 17 pct. i Tabel 12: Fordeling på hovedstof for klienter med kendt hovedstof i 2003 Antal Procent Heroin ,1 Ordineret metadon ,4 Hash ,0 Amfetamin 391 3,8 Illegal metadon 291 2,9 Kokain 277 2,7 Morfin 265 2,6 Benzodiazepiner 156 1,5 Temgesic 101 1,0 Ecstacy 72 0,7 LSD 5 0,1 Opløsningsmidler 2 0,0 Andet ,2 I alt ,0 I tabel 13 er fordelingen af hovedstof ligeledes fordelt på amt. I beregningerne er medtaget klienter uden samt uoplyst hovedstof. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 7, april

14 Tabel 13: Fordeling af hovedstof på amt i 2003 Amfetamin Benzodiazepin er Hash Heroin Kokain LSD Ecstacy Ordineret metadon Illegal metadon Morfin Opløsningsmidler Temgesic Andet Ukendt Københavns km. 0,6 0,3 0,1 7,6 13,2 3,0-56,6 3,7 0,4-0,2 0,9 13,5 Frederiksberg km. 0, ,5 5,8 1,2-3,1 0, ,4 3,1 78,9 Københavns amt 1,1 0,6 0,6 14,4 13,4 2,6-2,1 2,5 1,6 0,1 0,3 37,9 22,9 Frederiksborg amt 5,5 0,9 0,2 16,9 16,5 4,0-28,2 3,8 2,8-0,2 21,2 - Roskilde amt 4,8 1,9 0,2 17,2 13,6 4,1-27,0 2,6 2,4-1,2 1,9 23,0 Vestsjællands amt 4,1 1,3 0,4 6,6 29,3 0,0-18,8 3,3 2,3-0,6 1,3 32,1 Storstrøms amt 3,3 1,7 0,4 11,4 47,8 1,7-8,5 1,7 2,6-1,7 0,4 19,0 Bornholms amt 2,9 7,3-13,0 1,5 1,5-33,3 10,1 4, ,0 26,1 Fyns amt 2,4 1,4 0,4 13,9 51,8 3,8-1,5 0,4 2,1-1,0 0,5 20,8 Sønderjyllands amt 5,2 0,6 1,6 16,7 16,3 0,4-6,2 0,2 2, ,7 - Ribe amt 2,8 1,9 0,9 9,8 53,3 1,6-13,2 1,4 2,3-4,2 1,2 7,5 Vejle amt 2,5 2,3 0,9 15,1 57,1 1,8 0,3 4,9 0,8 2,7 0,1 0,6 4,8 6,0 Ringkøbing amt 8,3 0,9 1,3 28,8 24,5 1,8-7,4 0,4 0,4-1,3 25,0 - Århus amt 4,6 1,0 0,9 21,4 30,9 1,6 0,1 13,5 2,9 1,6-0,7 1,0 19,8 Viborg amt 5,8 1,9 0,8 18,3 25,0 1,3-23,8 1,7 5,6-2,3 2,3 11,3 Nordjyllands amt 6,8 4,5 1,2 21,7 15,1 2,6 0,2 15,9 4,2 8,6-1,4 1,5 16,5 Hele landet 3,2 1,3 0,6 14,1 27,3 2,3 0,0 21,2 2,4 2,1 0,0 0,8 8,6 16,2 Anm.: Bemærk klienter indskrevet i flere amter indgår flere gange i tabellen Opgørelserne viser, at der er store regionale forskelle på valget af hovedstof. Dog varierer fordelingen ikke meget mellem årene. En af de regionale forskelle er i lighed med tidligere år brugen af ecstasy som hovedstof. Her ses det, at ecstasy er mere udbredt i de nordjyske amter. Et andet eksempel er kokain, der er mere udbredt i amterne omkring København. Man skal i fortolkningen af de mellemamtslige sammenligninger være opmærksom på, at en del af variationen kan tilskrives forskelle på fokusområder samt forskelle i behandlingstilbudene i de enkelte amter. Indtagelsesmåde for heroin som hovedstof Generelt har der været et fald i andelen af klienter, der opgiver at have heroin som hovedstof. De to hyppigste indtagelsesmåder for heroin er at injicere stoffet eller ryge det. De seneste år har der været en tendens til, at flere ryger heroin i stedet for at injicere heroinen, denne tendens synes at fortsætte i Også for indtagelsesmåden for heroin, er der store regionale forskelle. Specielt kommer det til udtryk, at rygning af heroin er mere udbredt på Sjælland end i resten af landet. Dog er der også i resten af landet en forskydning i indtagelsesmåden fra injicering mod rygning, men injicering ligger stadig over landsgennemsnittet i disse amter, jf. tabel 14. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 7, april

15 Tabel 14: Indtagelsesmåde for heroin som hovedstof fordelt på amt, 2003 Antal Injicerer Ryger Spiser Sniffer Uoplyst Københavns kommune ,8 54,2 1,7 6,1 5,3 Frederiksberg kommune 15 33,3 53,3 0,0 6,7 6,7 Københavns amt ,0 51,0 2,0 4,1 8,8 Frederiksborg amt 96 41,7 45,8 3,1 2,1 7,3 Roskilde amt 57 15,8 54,4 1,8 1,8 26,3 Vestsjællands amt ,3 48,3 3,0 3,0 12,4 Storstrøms amt ,5 39,4 1,2 5,0 13,9 Bornholms amt 1 0,0 100,0 0,0 0,0 0,0 Fyns amt ,1 11,7 1,0 16,8 16,3 Sønderjyllands amt ,0 Ribe amt ,6 29,7 2,0 7,8 5,9 Vejle amt ,6 36,7 0,4 3,2 6,2 Ringkøbing amt 135 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 Århus amt ,1 30,4 0,3 6,3 14,9 Viborg amt ,0 34,2 0,8 5,8 9,2 Nordjyllands amt ,4 29,7 2,0 4,0 6,9 Hele landet ,3 32,6 1,2 6,6 16,3 Anm.: Bemærk klienter indskrevet i flere amter indgår flere gange i tabellen Sidestoffer Udover det stof klienterne angiver som deres hovedstof, bruger de fleste klienter også andre stoffer. I tabel 15 er opgjort, hvor stor en procentdel af klienterne fordelt efter amt, der har brugt det pågældende stof indenfor den sidste måned inden indskrivning i behandling. I beregningen indgår ikke det stof, klienten har angivet som hovedstof, der er således tale om en opgørelse udelukkende på sidestoffer. Som for fordelingen af hovedstoffer er der for sidestoffernes vedkommende ligeledes tale om store regionale forskelle, mens der mellem årene ikke er de store udsving. Af tabellerne fremgår det, at hash er det mest brugte sidestof, men også brugen af benzodiazepiner er udbredt. Brugen af sidestoffer i København Kommune er generelt mindre end for de andre amter. Dette må tilskrives de mange klienter, der allerede er i metadonbehandling, når de indskrives i registret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 7, april

16 Tabel 15: Antal der anvender stoffet som sidestof i procent af antal i behandling fordelt på amt, 2003 Metadon Heroin Morfin Illegal metadon Temgesic Benzodiazepiner Amfetamin Kokain Ecstacy LSD Hash Opløsningsmidler Københavns kommune 1,0 3,6 7,9 0,7 0,0 4,6 1,1 6,6 0,6 0,0 12,7-19,2 Frederiksberg kommune - 0,8 0, ,8-0,8 0,4-1,2 - - Københavns amt 20,8 15,7 26,0 6,4 0,7 21,2 8,4 16,3 2,1 0,5 27,6 0,8 1,9 Frederiksborg amt 6,7 12,6 8,6 7,6 2,2 20,5 11,0 12,7 2,2 0,5 34,4 0,3 2,1 Roskilde amt 7,7 6,0 11,0 6,7 1,2 15,3 8,9 8,9 3,3 1,7 23,7 0,2 2,9 Vestsjællands amt 8,0 12,3 9,6 8,8 2,6 15,2 10,0 7,5 1,4 1,3 27,2 0,8 1,6 Storstrøms amt 9,4 16,2 12,7 17,3 11,3 38,4 15,3 19,2 3,3 0,9 48,9 0,4 4,8 Bornholms amt 14,5 13,0 15,9 17,4 2,9 24,6 15,9 10,1 1,4 1,4 43,5 1,4 1,4 Fyns amt 22,2 10,0 8,9 9,3 15,0 29,4 10,9 19,8 2,6 0,9 51,8 0,5 1,6 Sønderjyllands amt 12,9 4,2 13,1 5,4 4,6 13,7 20,1 17,1 13,5 3,0 31,6 1,0 3,0 Ribe amt 1,2 3,1 3,8 5,7 5,2 11,7 4,2 5,2 0,2 0,2 16,9-0,7 Vejle amt 9,9 12,4 7,0 14,2 14,1 25,6 16,8 22,0 5,2 4,3 42,0 0,6 2,4 Ringkjøbing amt 3,1 3,1 5,6 5,6 7,8 15,2 15,9 10,7 9,4 3,3 25,4 0,9 4,9 Århus amt 8,5 12,8 10,4 12,2 8,6 26,7 16,8 21,1 5,0 3,1 35,7 1,4 4,7 Viborg amt 3,5 13,1 9,8 20,0 10,2 33,3 23,3 13,8 5,6 1,3 42,1 0,6 3,8 Nordjyllands amt 5,5 2,1 7,0 8,7 7,0 12,9 11,5 10,3 4,6 1,8 18,1 0,4 1,5 Andet Debutalder for hash og heroin Fordeles de klienter, der måneden inden indskrivning brugte hash eller heroin enten som hoved- eller sidestof ses det, at debutalderen for hash ligger under debutalderen for heroin jf. figur 2 og 3. Dette er ikke overraskende og fordelingen ligner de tidligere år. Figur 2: Alder ved førstegangsbrug af hash, 2003 Pct ,6 13,0 1,9 0,4 0,0 0,1 < 18 år år år år år 55+ år Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 7, april

17 Figur 3: Alder ved førstegangsbrug af heroin, Pct ,8 26,4 24,2 5,8 0,8 0,1 < 18 år år år år år 55+ år Hovedparten, mere end 80 pct., af brugerne af hash debuterede inden de var fyldt 18 år. Debutalderen for heroin er ikke slet så koncentreret, men den største gruppe svarende til godt 40 pct. debuterede, da de var mellem 18 og 24 år. Behandlingsomfang Fra 1. januar 2000 indførtes der registrering af behandlingsomfang og type i det Landsdækkende register over stofmisbrugere, der modtager eller har modtaget behandling. Behandlingsoplysningerne lider af, at der i flere amter er en stor andel uoplyste, hvorfor der skal udvises forsigtighed ved tolkning på baggrund af opgørelserne. Det er muligt at angive, om en klient er i hhv. ambulant eller døgnbehandling. Andelen af klienter indskrevet i de forskellige behandlingstilbud er meget varierende amterne imellem, i 2003 ligger andelen af klienter i døgnbehandlingstilbud således mellem 1,2 og 33,5 pct. Der er et stort fald i mængden af uoplyste i 2003 i fht. tidligere år. En del af faldet kan tilskrives, at oplysningerne om behandlingsomfang fra 1. januar 2002 bruges til beregning af den kommunale medfinansiering efter Grundtakstmodellen. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 7, april

18 Tabel 16: Behandlingsomfang fordelt efter amt, 2003 Ambulant behandling Døgnbehandling Uoplyst Antal Procent Antal Procent Antal Procent Københavns kommune , , ,5 Frederiksberg kommune 49 18,9 3 1, ,0 Københavns amt ,7 72 6,6 19 1,7 Frederiksborg amt ,6 48 8, ,2 Roskilde mat ,4 34 8, ,4 Vestsjællands amt ,2 50 6, ,5 Storstrøms amt 65 12,0 3 0, ,5 Bornholms amt 34 49,3 2 2, ,8 Fyns amt ,4 72 6, ,2 Sønderjyllands amt ,1 30 6,0 40 8,0 Ribe amt , ,5 1 0,2 Vejle amt ,3 52 5,2 15 1,5 Ringkøbing amt ,1 32 5,8 17 3,1 Århus amt , ,4 58 4,9 Viborg amt , ,2 27 5,6 Nordjyllands amt , , ,5 Hele landet , , ,4 Behandlingstype Der registreres behandling med metadon, buprenorphin, anden substitution med opiater samt stoffri behandling. Det har tidligere også været muligt at registrere behandling med LAAM, men dette stof blev fjernet som behandlingsstof i foråret 2001, hvorfor de klienter, der er registreret som værende behandlet med LAAM, indgår i kategorien uoplyst. De to hyppigst anvendte behandlingstilbud er i lighed med tidligere år metadonbehandling samt stoffribehandling, jf. tabel 17. Også for behandlingstypen gælder det, at andelen af uoplyste har været faldende frem til Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 7, april

19 Tabel 17: Behandlingstype fordelt efter amt, 2003 Metadon Buprenorphin Anden substitution med opiater Stoffri behandling Uoplyst Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Københavns kommune , ,7 14 0, , ,4 Frederiksberg kommune 27 10,4 7 2, , ,0 Københavns amt ,2 97 8,8 6 0, ,0 26 2,4 Frederiksborg amt ,8 11 1, , ,2 Roskilde mat 67 16,0 19 4,6 5 1, , ,9 Vestsjællands amt ,8 54 6,8 11 1, , ,5 Storstrøms amt 2 0,4 2 0, , ,6 Bornholms amt 22 31,9 2 2, , ,8 Fyns amt ,0 89 7,8 4 0, , ,7 Sønderjyllands amt ,6 0 0,0 1 0, ,8 42 8,4 Ribe amt ,0 40 7, ,9 1 0,2 Vejle amt ,2 15 1,5 28 2, ,2 63 6,3 Ringkjøbing amt ,4 16 2,9 2 0, ,6 21 3,8 Århus amt ,4 21 1,8 6 0, , ,2 Viborg amt ,7 25 5,2 1 0, ,7 30 6,3 Nordjyllands amt ,9 6 0, ,7 57 8,6 Hele landet ,0 78 0, , ,5 Udskrivningsårsag Når klienten udskrives af behandlingsforløb angives grunden til udskrivningen. Mere end én femtedel af de klienter, der forlader et behandlingsforløb forlader det, fordi de er færdigbehandlet. Som set fra tidligere år var den hyppigste udskrivningsårsag også i 2003, at klienten udeblev fra behandling, dette gjaldt 29 pct., hvilket er en stigning i forhold til Desuden blev ca. 10 pct. udskrevet mod givet råd. Tabel 18: Udskrivningsårsager opgjort i procent for hele landet, 2003 Procent Færdigbehandlet 22,8 Udeblevet 29,3 Udskrevet mod givet råd 9,7 Udskrevet til fængsel 6,9 Død 5,0 Fraflyttet 3,6 Bortvist 1,4 Andet 12,2 Uoplyst 9,1 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 7, april

20 Klienter, der ikke tidligere har modtaget behandling Når klienten indskrives i behandling, spørges der til hvorvidt klienten tidligere har modtaget behandling eller ej. Af de klienter, der var i behandling i 2003 havde klienter oplyst, at de ikke tidligere havde modtaget behandling, jf. tabel 19. Dette er en stigning fra tidligere år. Antallet af nyindskrevne klienter, der oplyser ikke tidligere at have været behandlet, er steget med 335 personer fra 2002 til 2003, svarende til en stigning på 14,6 pct. Dette skal ses i forhold til, at antallet af klienter i behandling i alt er steget med 12,6 pct. Tabel 19: Indskrivningsår for klienter, der ikke tidligere har modtaget behandling Før I alt Københavns kommune Frederiksberg kommune Københavns amt Frederiksborg amt Roskilde mat Vestsjællands amt Storstrøms amt Bornholms amt Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt Hele landet Tabel 20: Hovedstof fordelt efter behandlingsstatus, 2003 Behandlet tidligere Ikke behandlet tidligere Uoplyst I alt Heroin Ordineret metadon Hash Andet Amfetamin Illegal metadon Kokain Morfin Benzodiacepiner Temgesic Ecstacy LSD Opløsningsmidler Ukendt hovedstof I alt Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 7, april

21 Hovedstof og behandlingsstatus Der er stor forskel på fordelingen af hovedstof alt afhængig af, om klienten har været behandlet før eller ej. For klienter, der tidligere har været i behandling, er langt det mest anvendte hovedstof heroin, jf. tabel 20. For klienter indskrevet i behandling i 2003 og som oplyser, at de ikke tidligere har været behandlet, er hash det hyppigst anvendte hovedstof. Hash som hovedstof tegner sig blandt de nye i behandling i 2003 for 31 pct., hvilket ligger langt over de 7 pct. som andelen af hash som hovedstof blandt klienter, der indskrives og som tidligere har været behandlet udgør. I 2002 overhalede hash heroin som det mest populære hovedstof blandt nye klienter i behandling. Denne tendens følges i Tabel 21: Indtagelsesmåde for heroinmisbrugere, 2003 Behandlet tidligere Ikke behandlet tidligere Uoplyst Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Injicerer , , ,8 Ryger , ,0 9 17,0 Spiser 26 1,1 12 1,4 - - Sniffer 139 5,9 83 9,5 2 3,8 Uoplyst , , ,5 I alt Indtagelsesmåde for heroin Tendensen til, at flere og flere ryger heroin viser sig også i blandt heroin misbrugere, der ikke tidligere har været behandlet. Af tabel 21 fremgår det, at af de, der er nye i behandling i 2003 er det langt størstedelen, der ryger heroin. Blandt de, der tidligere har været behandlet er den hyppigste indtagelsesmåde stadig at injicere stoffet. Henvendelse: Eva Hammerby, tlf , eha@sst.dk Næste offentliggørelse Stofmisbrugere i behandling 2004 udkommer i foråret Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 7, april