KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 Ellevangskolen

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Ellevangskolen 951 Elever 67,1% Af distriktets elever 0 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 19,8% Af skolens elever har dansk som andetsprog Ellevangskolen Jellebakken Risskov Tlf.: Skoleleder: Torben Antonsen tant@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Ellevangskolen blev dannet 1.august efter en byrådsbeslutning i om, at Vejlby skole og Jellebakkeskolen skulle fusioneres. Ca. 175 elever, 17 lærere, 5 pædagoger, 2 service- og kantinemedarbejdere og én leder flyttede fra Vejlby skole til den nye Ellevangskolen. Den rummer i dag ca. 950 elever, heraf ca. 20% 2-sprogede elever, samt 125 ansatte. har en fritidsordning (SFO), som rummer ca. 400 børn fra 0.-4.kl. og ca. 40 pædagoger. s bygninger er indviet i ligger i Vejlby Nord i et forstadsmiljø i 8240 Risskov. Her er overvejende ejerboliger (parcelhuse og rækkehuse), men også en del socialt boligbyggeri. er en del af område Grenåvej Vest, hvortil også skolerne Elsted, Lystrup, Hårup og Virupskolen hører til under en fælles områdechef. består af 5 fysiske afdelinger (huse) under samme tag med tilhørende udearealer, fællesarealer og øvrige fællesfaciliteter samt yderligere 2 afdelinger, Frihavnen og Kompasset adskilt fra de øvrige afdelinger. En del af lokalerne i indskolingen er fælleslokaler, som rummer børn både i undervisning og fritid. har en struktur opdelt i 3 afdelinger, indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen med hver sin afdelingskoordinator samt i 10 årgangsteam med hver sin årgangskoordinator. s ledelse består af et ledelsesteam på 4 personer, skoleleder, viceskoleleder (pædagogisk leder), administrativ leder og SFO-leder. Endvidere har skolen et aktivt MED-udvalg. Da skolen er ny, er mange ting endnu i sin tilblivelse. Udgangspunktet har været at tage det bedste med fra de 2 tidligere skoler og lave en ny skole tilpasset de lokale muligheder i samarbejde med skolens aktører, - herunder skolens bestyrelse. En fusion tager tid. De fysiske rammer er endnu ikke på plads. skal udbygges for 10.6 mio.kr. og stå færdig 1.januar Der blev august dannet 42 nye klasser og 10 nye lærerteam, som nu er ved at lære hinanden at kende og finde afsæt for den undervisning, der skal finde sted i en ny kontekst - indførelsen af en skolereform, som stiller helt nye krav til undervisningen og det pædagogiske personale. Ellevangskolen har et værdigrundlag, som danner rammen om skolens virksomhed: Ellevangskolen er en skole i bevægelse - der med fagligheden i centrum udfordrer alle elever - hvor man trives i fællesskabets ramme - hvor der er plads til forskellighed - hvor man møder hinanden med respekt - hvor idræt og bevægelse indgår som en naturlig del af hverdagen 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Jellebakkeskolen: Evt. fusion mellem Vejlby Skole og Jellebakkeskolen. Inklusion. Kvalificering og udvikle anvendelse af evalueringsmetoder i SFO. Tværmagistratslige områdesamarbejde (dagtilbudsleder FU-leder og skoleleder rammersætter). Vejlby Skole: Elevtrivsel, herunder idræt, overvægt, mobning og glæden ved at gå i skole. Evt. fusion: De bedste ting fra Vejlby Skole skal bringes med videre. Respekt og god trivsel for elever og personale fremadrettet. Handleplaner for elevfravær for elever med mere end 10% sygefravær. Respekt for Grænser: Personalegruppen skal være orienteret om sagsgange. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Da Ellevangskolen er en ny skole, har der ikke været aftalte udviklingspunkter for denne. Men der har for begge de tidligere skoler, Vejlby skole og Jellebakkeskolen, i samarbejde med Børn og Unge været et stærkt fokus på at skabe en vellykket fusionsproces. Der har i processen været nedsat en fusionsbestyrelse, et fusionsmed, et fusionselevråd og en fusionsstyregruppe, ligesom der har været holdt fælles pæd.rådsmøder samt personalemøder i processen. Her har alle relevante spørgsmål været drøftet undervejs i processen i et frugtbart samarbejde med skolens ledelse. Der henvises i øvrigt til en statusorientering i maj/juni afgivet til Børn og Ungeudvalget. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: 5 KVALITETSRAPPORT Generelt er det ledelsens og skolebestyrelsens vurdering, at der har været tale om en vellykket fusionsproces under svære betingelser. Børn og Unge samt skolens ledelse har fra starten forsøgt at være tydelig m.h.t., hvad der på forhånd var givet, og hvad medarbejdere og skolebestyrelse har haft indflydelse på, ligesom der under processen har været en systematisk kommunikation med forældre samt ansatte på skolen i 10 nyhedsbreve. Både de nedsatte fusionsfora og personalet er gået meget konstruktivt ind i arbejdet. Især skal fremhæves det pædagogiske personales indsats i bestræbelserne på at få dannet 42 nye velfungerende klasser, - en proces som allerede i december syntes at være lykkedes over forventning. Dannelsen af 10 nye klasseteam (pædagogisk personale) var en vanskelig opgave, idet lærerne i april blev lockoutet i en måned midt under fusionsprocessen. Fagfordelingen måtte derfor speedes gevaldigt op, da lærerne vendte tilbage til arbejdet. På trods heraf synes det pædagogiske personale nu at have et meget positivt samarbejde, ligesom den samlede personalegruppe i dag arbejder godt og konstruktivt med en svær opgave. Som et af tegnene på, at lærerne har kunnet holde fokus trods forandringerne, skal det nævnes, at eleverne på Jellebakkeskolen juni var den folkeskole, der kom ud med det højeste karaktergennemsnit i Aarhus, ligesom Vejlby skole klarede sig over al forventning. At dette arbejde har slidt på personalet, er vi imidlertid ikke i tvivl om. Det vidner en arbejdspladsvurdering (APV) i september tydeligt om. Der er i det efterfølgende arbejde i skolens miljøgrupper udvalgt nogle fokuspunkter og lagt en handlingsplan for arbejdet med disse. Det er skolens indtryk, at der blandt forældrene har været en gennemgående forståelse for og tilfredshed med selve fusionsprocessen. Der har dog også i enkelte klasser været forældreutilfredshed med sammensætningen af de nye klasser, - en utilfredshed som i december dog helt er forstummet efter nogle justeringer. I ovenstående er der fokuseret på fusionsprocessen. Retfærdighedsvis skal dog oplyses, at mange forældre har udtrykt deres generelle utilfredshed med den politisk beslutning om en skolefusion.

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Vi ønsker at skabe et tæt samarbejde og en god kommunikation i dagligdagen med forældrene. Det pædagogiske personale skal være let tilgængeligt og invitere til dialog, - det er det, vi gerne vil have skal være kendetegnende for forældresamarbejdet på Ellevangskolen. For at understrege skolens syn på vigtigheden af et godt skolehjemsamarbejde i faste rammer, har skolens bestyrelse som en af sine første handlinger, besluttet principper for skole-hjemsamarbejdet på Ellevangskolen. Som resultat ser vi, at... Vi oplever en stor opbakning til Ellevangskolen gennem et stort fremmøde ved forældremøder og -samtaler samt deltagelse i klassernes øvrige arrangementer. Der er både på de formelle og uformelle møder mange positive tilkendegivelser på, at der er et godt samarbejde mellem forældre og lærere/pædagoger. Der er dannet klasseforældreråd i alle klasser, og mange af disse er meget aktive og medvirker til at skabe et godt socialt miljø i klasserne. Rigtig mange forældre kommunikerer i dagligdagen med skolen via ForældreIntra. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt ,8% 78,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til personalet i skolen ,1% 75,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrene har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Det konkrete succeskriterium fastlægges senere. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,8% 55,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever tilfredshed med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen om børnenes og de unges hverdag skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen ,3% 81,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set ,6% 79,7%...SFO samlet set ,0% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... Der er fra starten lagt en linie på skolen, som også afspejles i skolens værdigrundlag: Vi har fagligheden i centrum, vi udvikler os hele tiden, og med baggrund i elevernes forskellighed, skal vi udfordre alle elever. Desuden spiller alles trivsel en stor rolle i et læringsforløb - det har vi fokus på. Endvidere lægger vi vægt på et tæt teamsamarbejde i det pædagogiske personale. Vi skal arbejde med differentiering, med holddeling og med særligt tilrettelagte undervisningsforløb på fagdage og i temauger. Vi har som nævnt fokus på, at børn er forskellige og har et AKT-team, 3 inklusionsvejledere, 3 læsevejledere og en naturfagsvejleder til at bistå lærere og pædagoger i opgaven med børnenes læring og udvikling. Vi har fokus på sprog og læsning og har et team af lærere med dansk som andetsprog samt 2-sprogslærere, der arbejder med sprogstøtte. Vi har lektiehjælp på skolen i indskolingen samt på mellemtrin og i udskolingen i samarbejde med FU. har et særligt fokus på såkaldt højtbegavede elever i 2 særligt udfordrende forløb med faglig fordybelse på 2 aldersniveauer. Ligeledes har skolen et særligt forløb for talentfulde eliteidrætsudøvere i de såkaldte ESAA-klasser Som resultat ser vi, at... Det er år 1 på Ellevangskolen, så det er for tidligt at tale om egentlige resultater endnu. imidlertid ser vi en god tegning af, at den linie, der er lagt, på den måde, at der arbejdes seriøst og med engagement i alle afdelinger på skolen. Vi kender endnu ikke effekten af indsatsen, men vi kan læse ud af en trivselsundersøgelse i oktober, at eleverne trives godt på Ellevangskolen, ligesom der som nævnt er en god forældrerespons og involvering i de enkelte klasser. 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference 2009/10- /12 Dansk skriftlig læsning - - 7,7 6,7 Dansk skriftlig retskrivning - - 8,2 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling - - 7,3 6,6 Dansk skriftlig orden Dansk mundtlig - - 9,4 7,9 Matematik færdigheder - - 8,1 7,4 Matematik problemløsning - - 7,5 6,5 Engelsk mundtlig - - 8,9 7,8 Fysik/kemi praktisk mundtlig - - 7,4 6,7 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference* 2009/10- /12 Engelsk skriftlig ,7 Tysk mundtlig ,2 Fransk mundtlig ,3 Historie mundtlig - - 8,9 7,5 Samfundsfag mundtlig - - 9,2 7,3 Kristendomskundskab mundtlig ,0 7,8 Biologi skriftlig - - 8,4 7,2 Geografi skriftlig - - 8,4 7,5 Mundtlig matematik - 6,6 7,2 Tysk skriftlig - 10,3 8,1 Fransk skriftlig - - 6,5 Samlet gennemsnit - - 8,2 7,1 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog - - 5,5 5,1 - Samlet gennemsnit for afgangselever, der har modtaget specialpædagogisk bistand i specialklasser u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data 3,9 - Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag - - 4,6 3,3 - Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag ,1 10,3 - *Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk med afsæt i skolens elevgrundlag. Tallet tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med det, der ifølge beregningen kan forventes. Kun resultater der er statistisk signifikant under (negativ), eller signifikant over (positiv) den socioøkonomiske reference er medtaget. 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående figur viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne. 30,0 22,5 I pct. 15,0 7,5 0, Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 90 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 5 % A. Gode og hurtige læsere B. Gode læsere C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater I pct D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere E. Meget langsomme noget usikre læsere F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (gruppe 5) skal være under 5 %. LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,4% 56,4% Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der ikke eller kun sommetider keder sig i skolen 0. klassetrin ,6% 92,5% 1. klassetrin ,8% 91,1% 2. klassetrin ,8% 93,0% 3. klassetrin ,6% 94,5% 4. klassetrin ,1% 92,7% 5. klassetrin ,5% 91,9% 6. klassetrin ,6% 90,8% 7. klassetrin ,8% 88,4% 8. klassetrin ,5% 87,5% 9. klassetrin ,8% 87,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i. Den endelige afrapportering på 95 % målsætningen vedrører årgang, dvs. de elever, som har forladt skolen i sommeren. Såvel 15 mdrs. tallet som profilmodellen for denne årgang foreligger først i foråret/sommeren Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang -årgang -årgang -årgang ,8% 39,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter ,0% 53,8% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2010-årgang -årgang -årgang -årgang ,0% 85,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,8% 72,1% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,3% 78,4% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,7% 63,8% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... Der er på Ellevangskolen et stort fokus på børnenes trivsel i dagligdagen, som det også fremgår af skolens værdigrundlag. Med hensyn til sundheden kan det nævnes, at skolen har en kantine som producerer sunde måltider i henhold til sundhedsforskrifterne for Aarhus kommune. har ansat en fagligt uddannet kok som kantineleder. Ellevangskolen har et særligt fokus på idræt og bevægelse jvf. skolens værdigrundlag. har et aktivt fokus på begrebet mobning, som de 2 gamle skoler, Vejlby skole og Jellebakkeskolen, havde det. Som resultat ser vi, at... Der henvises bl.a. til Trivselsrapporten fra oktober som indikerer en god trivsel på skolen trods af, at de nye klasser kun har eksisteret i få måneder. gennemfører udflugter i 0.-3.klasse og lejrskoler i alle 4.-9.klasser i skoleåret -14 med henblik på at de nye klasser hurtigt lærer hinanden at kende til gavn for både fællesskaber og læringsmiljøer. 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i skolen skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen ,0% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge, der udtrykker trivsel, skal være over 90 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad 0. klassetrin ,9% 97,1% 1. klassetrin ,0% 96,6% 2. klassetrin ,0% 97,5% 3. klassetrin ,4% 97,9% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden 4. klassetrin ,5% 98,1% 5. klassetrin ,8% 98,3% 6. klassetrin ,0% 99,0% 7. klassetrin ,5% 98,2% 8. klassetrin ,0% 98,3% 9. klassetrin ,8% 98,0% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen 4. klassetrin ,1% 94,0% 5. klassetrin ,5% 92,9% 6. klassetrin ,9% 93,8% 7. klassetrin ,5% 93,1% 8. klassetrin ,8% 91,4% 9. klassetrin ,8% 91,6% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere 4. klassetrin ,6% 93,6% 5. klassetrin ,8% 93,3% 6. klassetrin ,8% 94,2% 7. klassetrin ,3% 92,8% 8. klassetrin ,0% 93,9% 9. klassetrin ,3% 92,8% 10. klassetrin ,7% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2010/11 /12 /13 /13 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) - - 2,5 3, ,1 1,8 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev - - 6,1 6,2 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev ,7 11,3 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året. 2010/11 /12 /13 /13 Elevernes samlede gennemsnitlige fravær - - 5,3% 5,6% Andelen af elever med over 6 % samlet fravær % 35,7% Der skal løbende foretages en vurdering af, om en elevs fravær er opmærksomhedskrævende, så skolen tidligt kan forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Andelen af elever med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår er et udtryk for et fraværsmønster af en sådan karakter, at der fra skolens side skal være opmærksomhed omkring det. Aarhus Kommunes målsætning er, at det opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 % om året. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2010/11 /12 /13 /13 Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår ,5% 18,1% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der mindst fire timer om ugen dyrker motion eller sport skal være over 60 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe 0. klassetrin ,0% 82,2% 1. klassetrin ,4% 80,8% 2. klassetrin ,0% 85,7% 3. klassetrin ,9% 85,9% Andelen af elever, der uden for skolen i 4 timer om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder 4. klassetrin ,0% 40,2% 5. klassetrin ,3% 46,6% 6. klassetrin ,0% 57,4% 7. klassetrin ,0% 54,7% 8. klassetrin ,5% 53,9% 9. klassetrin ,8% 54,3% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 0. klassetrin - - 6,7 11,7 6. klassetrin - - 8,1 17,2 9. klassetrin - - 5,6 15,5 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt 7. klassetrin - - 0,0% 0,7% 8. klassetrin - - 0,0% 1,9% 9. klassetrin - - 1,2% 3,6% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange 7. klassetrin - - 0,0% 0,4% 8. klassetrin - - 0,0% 1,6% 9. klassetrin - - 3,7% 10,2% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige......uden fyldninger i tænderne ,8% 62,5%...med mange huller (mere end 6 huller) - - 4,9% 6,1% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... Der henvises til skolens værdigrundlag, som sætter fokus på at børn er forskellige, at vi skal udfordre alle elever, og at vi skal møde hinanden med respekt samt at det skal ske i fællesskabets ramme. arbejder med begrebet arbejdshypoteser, som er en systemisk metode til arbejdet med at rumme alle børn. Endvidere har skolen ansøgt om et inklusionsprojekt i samarbejde med daginstitutionerne i nærområdet, som vil fokusere på de voksnes evne til at få børn til at føle sig inkluderet, værdsat og anerkendt. Som resultat ser vi, at... Det er endnu for tidligt at evaluere, om skolen vil nå de mål, den har sat sig. Ellevangskolen skal i de kommende år udvikle metoder til gennem en anerkende tilgang at rumme alle børn i et fællesskab - trods forskelligheder og baggrunde. 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven 0. klassetrin ,1% 97,7% 1. klassetrin ,0% 97,7% 2. klassetrin ,0% 98,4% 3. klassetrin ,8% 98,8% 4. klassetrin ,9% 98,3% 5. klassetrin ,0% 98,5% 6. klassetrin ,0% 99,2% 7. klassetrin ,0% 98,8% 8. klassetrin ,0% 99,1% 9. klassetrin ,0% 98,0% 10. klassetrin ,6% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr ,9% 73,6% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der finder, at skolen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 70 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle ,3% 49,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen 4. klassetrin ,3% 73,1% 5. klassetrin ,8% 70,9% 6. klassetrin ,1% 71,2% 7. klassetrin ,8% 69,3% 8. klassetrin ,2% 71,9% 9. klassetrin ,4% 72,0% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen 0. klassetrin ,0% 96,5% 1. klassetrin ,9% 95,0% 2. klassetrin ,9% 96,4% 3. klassetrin ,8% 95,6% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet 4. klassetrin ,0% 88,1% 5. klassetrin ,8% 91,2% 6. klassetrin ,9% 94,8% 7. klassetrin ,5% 95,7% 8. klassetrin ,9% 96,6% 9. klassetrin ,5% 97,0% 10. klassetrin ,6% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at begrænse mobning ,9% 68,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - - 8,9% 9,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsens udtalelse om kvalitetsrapporten for skoleåret /2014 på Ellevangskolen Ellevangskolen er en fusionsskole mellem Jellebakkeskolen og Vejlby Skole, og skolen så først dagens lys 1/8. Derfor er alt, hvad vi foretager os nyt, og vi har ingen historik, som vi kan bruge som pejlemærker. Det har vi med tydelighed set i kvalitetsrapporten. Skolebestyrelsen er glad for, at vi nu har et værktøj, som kan hjælpe os, med at belyse de områder, hvor vi får ris og ros så vi ved, hvor der skal sættes ind for at højne skolens kvalitet. Vi glæder os over, at der er stor tilfredshed med elevernes trivsel og samarbejdet mellem skole og hjem, som vi også får positive tilkendegivelser på. Det er begge gode udgangspunkter for en god opstart af en ny skole. Der er ikke tilfredshed med udearealerne og skolen indvendige lokaler. Ellevangsskolen skal udbygges for 10,6 millioner kr og de nye arealer forventes at stå færdig i januar Vi har fået bevilliget 2 mio.kr til udearealer, og forbedringerne skal i gang så snart byggeriet tillader. Endvidere er der kritiske punkter i skolevejen til og fra skolen. Også her er der allerede gjort betydelige indsatser og skolebestyrelsen står bag yderligere fremadrettede tiltag. Vi kan også se, at der findes utilfredshed med selve fusionsprocessen. Skolebestyrelsen står bag ledelsen på skolen i de beslutninger, der blev taget bl.a. i forbindelse med klassedannelse. Vi mener, at beslutningerne er taget i et godt samarbejde mellem lærere og forældre, og vi har konstateret, at der i langt størstedelen af klasserne er stor tilfredshed. Skolebestyrelsens fokusområder fremadrettet vil være at få Ellevangskolen løftet fra en fusionsskole til en fuldt integreret skole med gode traditioner. Vi kommer fortsat til at bruge mange ressourcer på kommunikation, afstemning af forventninger mellem skole/sfo og hjem og på at styrke skolens navn i lokalområdet. Sidstnævnte vil også kunne bidrage til, at flere af distriktets børn vælger skolen. Her vil vi være særligt opmærksomme på de 13,6 %, som vælger én af de andre distriktsskoler. Risskov, 13/ Mette Vorup Formand for skolebestyrelsen, Ellevangskolen 32 KVALITETSRAPPORT