Den professionsuddannede pædagog på Petersmindeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den professionsuddannede pædagog på Petersmindeskolen"

Transkript

1 Den professionsuddannede pædagog på Petersmindeskolen Hvis du bliver vækket om natten kl. 3 og spurgt, hvad dit arbejde som pædagog på Petersmindeskolen består i hvad vil du så svare?

2 Det er ønskeligt, at lærer og pædagogprofessionerne komplementerer hinanden i en fælles opgaveløsning og at de to professioner står stærkt hver for sig. Følgende beskrivelse er et forsøg på at sætte rammen for den professionsuddannede pædagogs arbejde på Petersmindeskolen således, at lærer- og pædagogprofessionerne, bevarer hver deres egenart og i et ligeværdigt samarbejde bidrager til at nå målene for skolens virksomhed. Af: Birgitte Vind Ledende pædagog Petersmindeskolen

3 Indhold Afsnit 1 Side 5 De lovbundne rammer for pædagogens arbejde Afsnit 2 Side 6 Det teoretiske og metodemæssige fundament for pædagogernes arbejde på Petersmindeskolen Afsnit 3 Side 8 Professionspædagogen i det tværfaglige samarbejde Bilag 1 Side 11 Relationskompetence En guide til bedre samspil Bilag 2 Side 29 SMTTE-modellen Bilag 3 Side 33 Børnelinealen Bilag 4 Side 37 Det sociale kørekort Bilag 5 Side 47 Mål og indholdsplaner for Petermindeskolens SFO Bilag 6 Side 53 Pædagogens arbejdsopgaver i skoledelen

4

5 Afsnit 1 De lovbundne rammer for pædagogens arbejde 1.1 Det siger undervisningsministeriet om pædagogens profession Pædagogen har ansvar for at skabe et pædagogisk rum, der er kendetegnet ved engagement, interesse, støtte, vejledning, tryghed og omsorg, hvor barnet kan skabe egne positive erfaringer. Den pædagogiske opgave kræver således professionel intervention i barnets liv, hvor pædagogen skal være imødekommende, lydhør, responderende, reflekterende og agerende overfor barnets forventninger, behov, signaler og udvikling. Således har pædagogen et ansvar for at sikre, at børn har mulighed for at eksperimentere, undersøge, afprøve, lære og erfare via aktiviteter og socialt samvær, ligesom det er pædagogens ansvar at skabe rum for og støtte børns fællesskaber, medindflydelse, flerkulturelforståelse og etablering af relationer, og det er pædagogens opgave selv at indgå i og sætte barnet i stand til at skabe relationer og fællesskaber (uddrag af Pædagogens kompetenceprofil, UVM 2004). 1.2 Det siger Vejle kommune om målene for pædagogens arbejdsområder Vejle kommunes mål for SFO: At børnene har mulighed for at skabe og udvikle venskaber At der er tid og rammer til fordybelse af leg At der tilbydes aktiviteter, som tilgodeser hele barnets udvikling. Disse aktiviteter er baseret både på selvvalg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter At børnene får erfaring med håndtering af demokrati og medbestemmelse At børnene sikres nogle gode udviklende fysiske rammer At der tages hensyn til børns forskelligheder, og der kan iværksættes tiltag, der tilgodeser disse, herunder mulighed for lektiestøtte (citat) Vejle kommunes mål for helhedsskolen Helhedsskole hvad betyder det? Det betyder, at alle børn i klasse modtager undervisning i 27 lektioner pr. uge. Det er op til den enkelte skole at fastsætte mødetidspunkter, så det passer med bustider, skolefritidsordning, klubtilbud m.m. Mål- og indhold: Børnene har rammer for leg og læring Lærere og pædagoger samarbejder om børnenes læring og udvikling af kompetencer Mange måder at lære på Tid og rum til faglig fordybelse, overblik og oplevelser af sammenhænge Børnene får medbestemmelse og indflydelse på dagligdagen og indgår i et forpligtende fællesskab Prioritering af fysisk udfoldelse Øget mulighed for rummelighed lærernes og pædagogernes forskellige kompetencer udnyttes (citat) 1.3 Skolebestyrelsens principper I pasnings- og klubtilbud: er børn og unge aktivt skabende især på baggrund af egne prioriteter, men også på baggrund af en bred vifte af aktiviteter/ udfordringer skabt af de voksne udfolder børn og unge sig fysisk, bl.a. genem et aktivt udendørsliv Børn og forældre oplever en glidende overgang fra børnehave til skole/sfo. Dette sker bl.a. gennem dannelsen af førskolegruppen i foråret for kommende børnehaveklasseelever, hvor klassedannelsen påbegyndes. I SFO1 sikres helheden mellem skole og pasning. Pædagogerne i SFO/ungdomsklub sikrer i samarbejde med klassens lærere, at de nødvendige informationer om det enkelte barns 5

6 og klassens trivsel kommunikeres mellem skole og pasnings-/klubordning samt mellem pasnings-/klubordning og hjemmet. Uddrag af skolebestyrelsens princip for SFO og ungdomsklub. Afsnit 2 Det teoretiske og metodemæssige fundament for pædagogens arbejde på Petersmindeskolen 2.1 Det teoretiske fundament Socialkonstruktivismen. Skolens pædagogiske praksis tager udgangspunkt i en socialkonstruktivistisk tankegang. Socialkonstruktivismen er den filosofiske og videnskabsteoretiske grundopfattelse, at al menneskelig erkendelse er socialt konstrueret. Herved forstås, at alle former for erkendelse sker via en optik eller en forståelsesramme, der ikke er medfødt, men er resultat af den kultur og den historiske fortid og nutid, som det enkelte menneske er en del af. Vi er alle en del af en større sammenhæng! 2.2 Derfor har vi foretaget et teoretisk og praktisk metodevalg I en hverdag hvor tingene går stærkt og hvor også pædagogen konstruerer sin opfattelse af virkeligheden (se afsnit 2.1), er teoretiske og praktiske pædagogiske redskaber en støtte til at åbne pædagogens øjne for, hvad der er på spil for barnet og hvad pædagogen hermed kan sætte ind med målrettet guidning, hjælp, støtte og vejledning til barnet/familien. Nedenstående forholdemåder afsnit 2.3 og redskaber afsnit 2.4, er valgt med afsæt i so- Folketing Lokal samfund Andre forældre Politikere Andre børn Tidligere institutioner Barn Barnets forældre Pædagog Skolebestyrelse Pædagogens familie Ledelse Figur 1: Vi er alle en del af en større sammenhæng! 6

7 cialkonstruktivismen (afsnit 2.1) og danner et fælles afsæt for pædagogens profession i arbejdet i SFO, ungdomsklub og skoledel. Det fælles udgangspunkt skaber en fælles kultur som grundlag for det daglige arbejde og den konstante udvikling af pædagogens arbejdsfelt. 2.3 Forholdemåder i det personlige og relationelle arbejde Den personlige pædagog Pædagogen bruger sig selv som arbejdsredskab hver eneste dag. Selvom det kan være et ideal at adskille det personlige og det faglige, er det ikke altid muligt og det er heller ikke altid ønskeligt. Pædagogens personlighed har betydning for, hvordan han/hun møder omverdenen og agerer i forhold til børn, forældre og kolleger. Der er altså forskel på, hvordan vi agerer i det professionelle virke. Når man bruger sig selv som person, er det nødvendigt at opleve tryghed og plads til forskellighed. Derfor er det forventeligt, at den enkelte pædagog er opmærksom på egne og andres grænser. Det er også nødvendigt, at man er åben overfor at se på egen personlige formåen. På Petersmindeskolen er der mulighed for at få hjælp og støtte til at arbejde med sin personlige tilgang til arbejdet. F.eks. i forbindelse med MUS samtaler, kolleger imellem, via coaching og supervision fra intern eller ekstern ekspertise Anerkendende tilgang og relationspædagogik At tage sit udgangspunkt i socialkonstruktivismen betyder i en pædagogfaglig kontekst bl.a., at der arbejdes ud fra en anerkendende tilgang. Kort om det at forholde sig anerkendende Pædagogen anerkender, at barnet har sin opfattelse af virkeligheden (at barnet har konstrueret sin opfattelse af verdenen og agerer herudfra jvnf. afsnit 2.1). At anerkende er ikke det samme som at give ret. At arbejde anerkendende og relationskompetent er pædagogens evne til at se det enkelte barn på dets egne præmisser og afstemme sin egen adfærd herefter uden dermed at fralægge sig lederskabet samt evnen til at være autentisk i kontakten. Kort om relationer Professionel relationskompetence er evnen til at vise omsorg ved at etablere, fastholde og udvikle en anerkendende kontakt. Og ud fra denne kontakt at tage ansvaret for at skabe et lærende og opdragende samspil ICDP ICDP er en forkortelse af International Child Development Program. ICDP metoden træner lydhørhed og empati hos omsorgsgiver. De 8 temaer Samspilstemaer Dialoger Følelsesmæssig dialog Meningsskabende dialog Den guidende dialog Etablerer, fastholder og udvikler kontakten Inddrager omverdnen ind i det relationelle forhold gennem den fælles opmærksomhed (det fælles tredje) Dine handlinger Smil, se, lyt, anerkend Fang, fasthold, forbind (lærende) Giver barnet handlevisninger trin for trin Vejled (opdrag) Figur 2: ICDP guide 7

8 Når vi ændrer på vores relation til barnet, bidrager vi til barnets opfattelse af egne relationer. Udgangspunktet i denne sensitive proces, er en bevidstgørelse af omsorgspersonens allerede eksisterende kvaliteter i samspillet med barnet og gennem fokusering at opnå bevidstgørelse af disse og lade dem brede sig som ringe i vandet. Se bilag Redskaber til at afdække, planlægge, gennemføre og evaluere den pædagogiske indsats Nedenstående redskaber anvendes af alle pædagoger i forbindelse med planlægning og udførelse af det pædagogiske arbejde SMTTE-modellen SMTTE-modellen er et redskab, der kan bruges til planlægning og udvikling. Når man anvender SMTTE-modellen, skal man konkretisere sine mål og fokusere på, hvad det er, man skal sanse se, høre, føle, mærke på vejen mod målet. SMTTE-modellen skal opfattes som et dynamisk redskab, hvor man bevæger sig frem og tilbage mellem modellens 5 elementer. Se bilag Børnelinealen Børnelinialen er en model, der er udviklet til systematisk at undersøge barnets trivsel og udvikling i samspil med familie og netværk. I arbejdet på Petersmindeskolen, kan Børnelinialen bruges til umiddelbart at klarlægge om det er skolen der skal handle nu og her, eller om der skal samarbejdes med eksterne samarbejdspartnere. Se bilag Det sociale kørekort Det sociale kørekort er et internt redskab til at synliggøre arbejdet med skolens egne opstillede mål for de personlige og sociale kompetencer. Kørekortet kan ikke stå for sig selv. Se bilag God skole God Skole er et professionelt evalueringsværktøj udviklet til at hjælpe med at gennemføre løbende evaluering, der understøtter trivslen i klasserne og hos den enkelte elev. Pædagogen og lærerteamet samarbejder om anvendelsen af evalueringen. Afsnit 3 Professionspædagogen i det tværfaglige samarbejde. 3.1 Sammenhængen mellem undervisning og fritid På Petersmindeskolen varetager pædagogen typisk arbejdsopgaver i både skole og SFO og er således en gennemgående fagperson. Pædagogen har ansvar for kontinuiteten i det pædagogiske arbejde omkring det enkelte barn og grupper af børn i skole og fritid. Pædagogen orienterer sine samarbejdspartnere de to steder, hvis det i en periode er vigtigt, at alle voksne har øje for en bestemt ting i og omkring barnet. Det er ofte pædagogen, der orienterer forældrene om konkrete ting fra barnets skoledag. 3.2 Pædagogen i SFO og ungdomsklub Pædagogen har fokus på at være nærværende for dermed på bedste måde at støtte op omkring det enkelte barns udvikling. I fritidsdelen indgår pædagogen i teams omkring egen årgang og naboårgangen. I SFO og ungdomsklub planlægger, udfører og evaluerer pædagogen det pædagogiske arbejde i teams omkring egen årgang. Det er de enkelte teams, der fastsætter eget arbejde med de overordnende mål og indholdsplaner. Se bilag Pædagogen i skoledelen Pædagogen bidrager med egen faglighed (afsnit 1.1). Pædagoger og lærere på Petersmindeskolen er organiseret i teams omkring årgange. 8

9 Læreren har det overordnede ansvar for planlægning, udførsel og evaluering af undervisningen. Som udgangspunkt varetager pædagogen ikke lærerfaglige opgaver. Lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger arbejder sammen i årgangsteam, hvor lærere og børnehaveklasseledere har ansvaret for tilrettelæggelse af undervisningen, og hvor pædagogen har ansvaret for at støtte op om de enkelte børns trivsel og udvikling. Pædagogen har primært fokus på det enkelte barns personlige og sociale udvikling. Pædagogen udarbejder derfor udkast til status, handleplaner og evaluering af disse både ved enkelte børn hvor det er påkrævet og arbejdet i klassen. Se bilag 6. 9

10

11 Bilag 1 Relationskompetence En guide til bedre samspil for professionelle omsorgsgivere og opdragere

12

13 Relationskompetence En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere Anne Linder efter inspiration af ICDP netværket, Karsten Hundeide, Oslo Relationskompetence_hæfte.indd 1 30/05/06 10:53:16 13

14 Indledning De vigtigste pædagogiske opgaver er læring, omsorg og opdragelse. Børn har brug for et godt samspil med relationskompetente voksne for at udvikle sig til sunde, resourcerige og sociale kompetente børn. Det er vigtigt for børn at kunne begå sig i mange forskellige forhold, fordi den sociale udvikling finder sted i de relationelle netværk. De ressourcestærke børn er børn, der har et godt netværk (Schultz-Jørgensen, 2006). De socialt svage, er de børn, der har få og spinkle relationer, fordi et netværk består af relationelle forhold. Da børn tilbringer mange vågne timer i institutioner og skoler, må vi sikre, at samspilskvaliteten mellem børn og deres professionelle omsorgsgivere er optimal. Tidligere har vi manglet et fælles fagsprog for de omsorgs- og opdragelsesopgaver, der påhviler de professionelle. Men dette er der nu rådet bod på gennem ICDP-programmet (International Childhood Development Program) skabt af den norske psykolog Karsten Hundeide. Programmet bygger på den nyeste udviklingspsykologiske viden, der bekræfter, at al udvikling er relationel. Hundeides idé er meget enkelt: Alle mennesker har relationel erfaring, både god og dårlig. Ved at den professionelle omsorgsgiver bliver mere sensitiv og bevidst overfor sine egne samspilskompetencer, kan værdifuld tavs viden reaktiveres og anvendes i den pædagogiske praksis. De otte samspilstemaer, der er præsenteret her i hæftet, hjælper med at begrebsliggøre og i- tale-sætte de gode samspilserfaringer stjernestunderne. Forskellige projekter (Linder, 2004) har vist, at når vi sætter fokus på det, vi gerne vil have mere af, skabes energi og handlekraft og den relationelle rummelighed øges. En relation Kommunikation er nøglen i den menneskelige udvikling, fordi vi først kan skabe os selv ved at blive skabt det vil sige set, mødt og anerkendt af en anden. Øvreeide (2004) har bidraget med følgende definitionsforsøg : En relation betegner et foretrukket kommunikationsmønster, der fører til gentagelse af bestemte kommunikationshandlinger, sådan at mønstret genskaber og bekræfter sig selv. Begrebet foretrukket bruges ikke for at antyde, at der er tale om et ønsket, bekræftende og udviklingsstøttende kommunikationsmønster. Det refererer derimod til den konservative tendens- Relationskompetence_hæfte.indd 2 30/05/06 10:53:16 14

15 der ligger i enhver etableret psykologisk erfaring. En relation vil være tilbøjelig til at bekræfte sig selv igennem kommunikation. Et foretrukket kommunikationsmønster refererer til mønsteret i en emotionel udveksling og regler for kommunikation i forholdet mellem de aktuelle personer. Citatet understreger, at der er en direkte kobling mellem kommunikationen og relationen. Kommunikationen, både den verbale og nonverbale er det relationelle udtryk. Samspilstemaer Dialoger Følelsesmæssig dialog Meningsskabende dialog Den guidende dialog Etablerer, fastholder og udvikler kontakten. Inddrager omverdenen ind i det relationelle forhold gennem den fælles opmærksomhed (fælles tredje). Giver barnet handleanvisninger, trin for trin Dine handlinger Smil, Se, Lyt, Anerkend Fang, Fasthold, Forbind (lærende) Vejled (opdragende) Samspilstemaer Den følelsesmæssige dialog 1. Vis glæde for barnet 2. Se barnets initiativ justér dig 3. Inviter til samtale lyt og svar 4. Giv barnet anerkendelse Den meningsskabende dialog 5. Fang barnets opmærksomhed 6. Fasthold barnets opmærksomhed vis følelser og entusiasme 7. Forbind barnets oplevelse uddyb og forklar Den guidende/vejledende dialog 8. Fortæl barnet, hvad det må og skal. Trin for trin. Professionel relationskompetence Ud fra de otte samspilstemaer giver det mening at definere relationskompetencen således: Professionel relationskompetence er evnen til at vise omsorg ved at etablere og fastholde Relationskompetence_hæfte.indd 3 30/05/06 10:53:16 15

16 og afvikle en anerkendende og udviklingsstøttende kontakt. Og ud fra denne kontakt at tage ansvaret for at skabe et lærende og opdragende samspil. Model 1 Kortfattet om teorirammen. Al udvikling er relationel Det er altid de voksne, der er ansvarlige for relationen Kvaliteten af relationen har betydning for udviklingen Anerkendelse er psykologisk ilt Kun det, vi tillægger betydning, bliver betydningsfuldt Glæde er relationelle vitaminer Følelser smitter værre end influenza Børn lever op til vores forventninger. Både positive og negative. Man kan ikke integrere noget eller nogen, der er negativt defineret. Børns udvikling er afhængig af kvaliteten af den relation, de har til voksne. Den israelsk psykolog Phina Klein har formuleret det således: Alle kan bage en kage, at skabe relationer er som at bage en kage. Jo bedre ingredienserne er, jo bedre bliver kagen Relationskompetence_hæfte.indd 4 30/05/06 10:53:17 16

17 Forslag til brug af hæftet Når du vil analysere dine relationelle forhold på børnegruppen: Udfyld relationscirklen (se bilag) og måske opdager du, at nogle af børn, du har ansvaret for, befinder sig i den relationelle risikozone. Samspilstemaerne kan give dig en vejledning i, hvad du kan gøre for at gøre samspillet bedre. Eller Hvis du vil analysere en enkelt relation, tænk på det barn, som du måske har en dårlig relation til, og udfyld selviagttagelsesskemaet. Måske opdager du, hvad du kan gøre for at forbedre relationen. Hæftet præsenterer de forskellige dialogformer og de tilhørende samspilstemaer. Der vil være en del spørgsmål, som du kan besvare efter følgende graduering: 1. Passer i høj grad 2. Passer i nogen grad 3. Passer i middel grad 4. Passer i mindre grad 5. Passer slet ikke. Spørgsmålene vil støtte selvrefleksion og vil derfor øge indsigten i ens professionelle relationskompetence. Hæftet kan også med fordel bruges i forbindelse med: Selvevaluering af relationelle forhold til et barn Som introduktion til pædagogiske samtaler om omsorg og opdragelse Som optakt til supervision Som optakt til kollegial skygning og feedback Videofeedback på egen praksis. Relationskompetence_hæfte.indd 5 30/05/06 10:53:17 17

18 Omsorg og opdragelse bygger på den følelsesmæssige dialog. Derfor er det nødvendigt at etablere, fastholde og udvikle kontakten. Samspilstema 1. Vis positive følelser for barnet Det er vigtigt for barnets trivsel, at det bliver mødt positivt af sine professionelle omsorgsgivere, hvilket betyder, at du må vise barnet, at du er følelsesmæssig tilgængelig. Barnet har brug for at få bekræftet, at du holder af det, anerkender dets behov for at blive set, mødt og anerkendt. Selvom det kan være svært at nå alle børn i en gruppe lige meget hver dag, er det alligevel vigtigt for det enkelte barn, at du udsender tydelige signaler, om at du har set barnet. Ofte er det nok at give barnet et smil eller en lettere berøring. Dette viser, at du er positiv over for kontaktetableringen, selvom det måske ikke er lige nu men senere, I har mulighed for en tættere kontakt. Smilet er den korteste afstand mellem mennesker. Det er særlig vigtigt i en kontaktetableringsfase, at barnet oplever, at du viser positive følelser for det. Nogle børn er meget langsomme. Det er vigtigt, at du også giver det langsomme barn tid. Selvvurdering: A. I hvor høj grad viser du positive følelser over for barnet og viser ved smil eller lettere berøring, at du er glad for det? 1. i høj grad 2. i nogen grad 3. i middel grad 4. i mindre grad 5. slet ikke B. Giv eksempler på, hvordan du viser positive følelser i praksis. C. Hvordan tror du, et barn, som kun møder ligegyldighed og negative følelser fra sine professionelle omsorgsgivere, har det? D. Forsøg at beskrive dine evner til at vise positive følelser? E. Hvordan tror du, dine kollegaer vil beskrive dine evner til at vise positive følelser? F. Er der nogle børn, du har lettere ved at vise positive følelser end andre? Relationskompetence_hæfte.indd 6 30/05/06 10:53:17 18

19 Omsorg og opdragelse bygger på den følelsesmæssige dialog. Derfor er det nødvendigt at etablere, fastholde og udvikle kontakten. Samspilstema 2. Se barnets initiativ justér dig Små børn udvikler selvværd ved at omgivelserne reagerer positivt på deres initiativer. Store børn og voksne vedligeholder selvværdet på samme måde. Selvværd udvikles, når vores omgivelser anerkender vores initiativer og hensigter positivt. Det gælder både vores følelsesmæssige, sproglige og adfærdsmæssige initiativer. At justere sig følelsesmæssigt betyder fx at stille sig en på den samme følelsesmæssige frekvens som barnet. Det gælder både det meget glade og det meget triste barn. At justere sig fysisk betyder fx at komme i øjenhøjde, uanset om barnet kravler på gulvet eller er på vej op i et træ. Det er særlig vigtigt i en kontaktetableringsfase, at barnet oplever, at du besvarer dets udspil ved at justerer, dig efter det. Nogle børn er meget langsomme. Det er vigtigt, at du også giver det langsomme barn tid. A. Selvvurdering: I hvor høj grad er du opmærksom på barnet følelser, ønsker og hensigter, og i hvor høj grad forsøger du at tilpasse dig og følge det, barnet er optaget af? 1. i høj grad 2. i nogen grad 3. i middel grad 4. i mindre grad 5. slet ikke B. Giv eksempler på hvordan du justerer dig i praksis. C. Hvordan tror du, et barn, som bliver overset af sine professionelle omsorgsgivere, har det? D. Forsøg at beskrive dine evner til at justere dig? E. Hvordan tror du, dine kollegaer vil beskrive dine evner til at justere dig? F. Er der nogle børn, hvis udspil/initiativer du hurtigere opdager? Relationskompetence_hæfte.indd 7 30/05/06 10:53:17 19

20 Omsorg og opdragelse bygger på den følelsesmæssige dialog. Derfor er det nødvendigt at etablere, fastholde og udvikle kontakten. Samspilstema 3. Inviter til samtale lyt og svar Lyt og svar er vigtige grundelementer i den menneskelige kommunikation. Denne turtagning er essentiel for udviklingen af barnets selvforståelse. Turtagningen giver mulighed for udvekslinger af følelsesmæssige udtryk. Den følelsesmæssige dialog betyder, at omsorgspersonen er åben over for barnets handlinger eller udtryk og giver barnet et passende svar og derefter afventer barnets respons. Dette skaber mulighed for at dele både glæde og sorger. Denne ofte nonverbale kommunikation er vigtig for det lille barns tilknytning, der senere i livet danner base for at kunne navigere i det sociale fællesskab. Alle kender den flade fornemmelse, man kan sidde tilbage med, når en spørger ikke afventer det svar, man er ved at formulere. Identiteten udvikles blandt andet gennem kommunikation. Det er særlig vigtigt i en kontaktetableringsfase, at barnet oplever, at du besvarer dets udspil ved at lytte og svare. Nogle børn er meget langsomme. Det er vigtigt, at du også giver det langsomme barn tid. Også her er det vigtigt at A. Selvvurdering: I hvor høj grad er du åben over for barnets følelsesmæssige og kommunikative initiativer? 1. i høj grad 2. i nogen grad 3. i middel grad 4. i mindre grad 5. slet ikke B. Giv eksempler på, hvordan du inviterer til dialog/samtale i praksis. C. Hvordan tror du, et barn, som kun sjældent inviteres til dialog/samtale af sine professionelle omsorgsgivere, har det? D. Forsøg at beskrive dine evner til at skabe dialog? E. Hvordan tror du, dine kollegaer vil beskrive din evne til at skabe dialog? F. Er der nogen børn, hvis udspil/initiativer du er mere åben overfor? Relationskompetence_hæfte.indd 8 30/05/06 10:53:17 20

21 Omsorg og opdragelse bygger på den følelsesmæssige dialog. Derfor er det nødvendigt at etablere, fastholde og udvikle kontakten Samspilstema 4. Giv anerkendelse Hvis barnet skal udvikle et sundt selvværd, nysgerrighed og gåpåmod, er det vigtigt, at nogen formidler en følelse af betydningsfuldhed og værdi for barnet. Barnet får troen på sine egne evner, ved at andre reagerer positivt og anerkendende på dets initiativer. Anerkendelse betyder at erkende som havende gyldighed. Anerkendelse betyder derfor at tillægge barnets initiativer og følelser gyldighed. Hvis barnet er vredt, glad, irriteret, ked af det etc., må den professionelle kunne rumme disse følelser og ikke devaluere dem. At blive mødt med anerkendelse udvikler selvværd. Anerkendelse er noget andet end ros. Ros går mere på en vurdering af barnets handlinger og/ eller fremtræden. Ros opbygger umiddelbart barnets selvtillid. Selvtillid er ydre fernis. Selvtillid giver i øjeblikket en skinnende og klar tilfredsstillelse/glæde, men bidrager ikke så markant til udviklingen af selvværd, som anerkendelse gør. A. Selvvurdering: I hvor høj grad viser du barnet anerkendelse? 1. i høj grad 2. i nogen grad 3. i middel grad 4. i mindre grad 5. slet ikke B. Giv eksempler på, hvordan du viser barnet anerkendelse i praksis. C. Hvordan vil et barn, der kun sjældent får anerkendelse fra sine professionelle omsorgsgivere, have det? D. Forsøg at beskrive dine evner til at give anerkendelse? E. Hvordan tror du, dine kollegaer vil beskrive din evne til at vise anerkendelse? F. Er der nogle børn, du har lettere ved at vise anerkendelse end andre? Relationskompetence_hæfte.indd 9 30/05/06 10:53:18 21

22 Omsorg og opdragelse bygger på en meningsskabende og lærende dialog. Samspilstema 5. Fang barnets opmærksomhed Allerede inden barnet er 1 år, begynder det at pege. Det er et biologisk og socialt signal, der fortæller, at nu er barnet udviklet så meget, at det kan begynde at interessere sig for verden omkring sig. Denne biologiske og sociale parathed udvikles og finjusteres hele livet. For at hjælpe barnet må vi ofte fokusere barnets opmærksomhed mod ting eller forhold i omgivelserne. Du kan sige Se her. Lyt nu og vise det frem, du ønsker, barnet skal opleve. Eller du kan passe dig ind efter det, barnet er optaget af. Uden en fælles oplevelse af tingene i omgivelserne er det svært at tale eller gøre noget sammen. Ofte er børn optaget af én ting, mens de voksne er optaget af noget andet. Fælles gensidig opmærksomhed er derfor en forudsætning for læringen. A. Selvvurdering: I hvor høj grad er du opmærksom at skabe fælles opmærksomhed? 1. i høj grad 2. i nogen grad 3. i middel grad 4. i mindre grad 5. slet ikke B. Giv eksempler på, hvordan du skaber fælles opmærksomhed. C. Hvordan har det barn det, som de professionelle voksne kun sjældent deler oplevelser med? D. Forsøg at beskrive dine evner til at skabe fælles opmærksomhed? E. Hvordan tror du, dine kollegaer vil beskrive din evne til at skabe fælles opmærksomhed? F. Er der nogle børn, du har lettere ved at skabe fælles opmærksomhed med end andre? 0 Relationskompetence_hæfte.indd 10 30/05/06 10:53:18 22

23 Omsorg og opdragelse bygger på en meningsskabende og lærende dialog. Samspilstema 6. Fasthold barnets opmærksomhed Ved at beskrive det, man oplever sammen med følelse og entusiasme, vil oplevelsen stå klarere for barnet. Når den voksne med sine følelser beskriver en fælles oplevelse sammen med barnet, signaleres det til barnet, at denne episode er betydningsfuld, og barnet vil nemmere kunne huske episoden som vigtig og meningsfyldt. Det er ikke nok, at barnet oplever og reagerer på oplevelser i sine omgivelser. For at skabe mening må der ske en fortolkning eller formidling gennem omsorgsgiverens beskrivelse og følelsesmæssige reaktioner. For at børn kan opleve noget som betydningsfuldt, må de voksne først formidle meningsfuldheden for barnet. Når barnets opmærksomhed fastholdes, trænes barnets koncentration, som er en værdifuld færdighed i al læring. A. Selvvurdering: I hvor høj grad er du opmærksom på at skabe og fastholde barnet opmærksomhed ved at vise følelse og entusiasme? 1. i høj grad 2. i nogen grad 3. i middel grad 4. i mindre grad 5. slet ikke B. Giv eksempler på, hvordan du viser følelse og entusiasme. C. Hvordan har et barn det, som de professionelle voksne kun sjældent deler deres begejstring og entusiasme med? D. Forsøg at beskrive dine evner til at fastholde børns opmærksomhed? E. Hvordan tror du, dine kollegaer vil beskrive din evne til at fastholde børns opmærksomhed? F. Er der nogen børn, hvis opmærksomhed er lettere for dig at fastholde? Relationskompetence_hæfte.indd 11 30/05/06 10:53:18 23

24 Omsorg og opdragelse bygger på en meningsskabende og lærende dialog. Samspilstema 7. Forbind barnets oplevelse For at børns viden udvides, må de voksne uddybe og forklare de fælles oplevelser. Gennem de voksnes fortællinger og forklaringer får barnet sin første fornemmelse af tid. Det, der opleves Nu, kan forbindes med en fortid og en fremtid. Det mindre barn har brug for mange gange at få forklaringer på, at dette Nu adskiller sig fra det Nu, vi havde sammen i går/for en time siden/eller for et øjeblik siden. Men også at dette Nu er forskelligt fra det øjeblik, der indtræffer om lidt/i aften/i morgen eller om en måned. På den måde overskrider man det barnet, oplever her og nu. Dette er nødvendigt og vigtigt i barnets intellektuelle udvikling. Barnet har brug for tidsmæssige og sproglige forskelle og ligheder. Når vi forbinder den fælles oplevelse med andre fortællinger og forklaringer udvides den aktuelle oplevelse. A. Selvvurdering: I hvor høj grad er du opmærksom på at forbinde barnets oplevelse med en tidligere eller fremtidig oplevelse? 1. i høj grad 2. i nogen grad 3. i middel grad 4. i mindre grad 5. slet ikke B. Giv eksempler på, hvordan du udvider oplevelsen. C. Hvordan vil et barn udvikle sig, hvis det kun sjældent får sine oplevelser udvidet? D. Forsøg at beskrive dine evner til at udvide barnets oplevelse. E. Hvordan tror du, dine kollegaer vil beskrive din evne til at udvide barnets oplevelse? F. Er der nogen børn, hvis oplevelser det er lettere at udvide? Relationskompetence_hæfte.indd 12 30/05/06 10:53:18 24

25 Omsorg og opdragelse bygger på en guidende og opdragende dialog Samspilstema 8. Fortæl barnet hvad det må og skal Børn har brug for at få hjælp til at udvikle deres selvkontrol og deres evne til at planlægge. Begge færdigheder udvikler barnets sociale forståelse. Det bør i høj grad ske sammen med omsorgsgiveren, der på en positiv måde guider og vejleder barnet. Det er langt det nemmeste for barnet at gøre det rigtige, hvis barnet ved, hvad det rigtige er. Det er langt vanskeligere for barnet at skulle prøve sig frem og måske gang på gang fejle og blive mødt af de voksnes forbud og høre Du må ikke.. Omsorgsgiveren/opdrageren skal i stedet for fortælle barnet trin for trin hvad der forventes. Det er vigtigt at omsorgsgiveren/opdrageren tydeligt giver handleanvisninger, formuleret som Du må gerne Børn skal også udvikle deres selvkontrol. For at kunne mestre sit eget følelsesliv, er det vigtigt, at barnet udvikler en fornemmelse for den tidsmæssige ramme. Derfor må omsorgsgiveren/ opdrageren markere tydelige begyndelser og slutninger på samspillet. Så, nu starter vi eller Om lidt stopper vi... Disse sproglige markører af samspillet gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde. A. Selvvurdering: I hvor høj grad er du opmærksom at guide og vejlede barnet? 1. i høj grad 2. i nogen grad 3. i middel grad 4. i mindre grad 5. slet ikke B. Giv eksempler på, hvordan du guider og vejleder barnet. C. Hvordan vil et barn reagere, som kun sjældent bliver guidet og vejledt? D. Forsøg at beskrive dine evner til at guide og vejlede. E. Hvordan tror du, dine kollegaer vil beskrive din evne til at guide og vejlede? F. Er der nogen børn, du synes, det er lettere at guide og vejlede? Relationskompetence_hæfte.indd 13 30/05/06 10:53:18 25

26 Relationscirklen Relationerne mellem mig og min børnegruppe Instruktion: Tænk på din børnegruppe. Sæt børnenes navn ind i modellen. Sikkerhedszonen: De børn, du er sikker på, at du har en god udviklingsstøttende relation til. Risikozonen: De børn, du har en lidt/noget problematisk relation til. Farezonen: De børn, du har en meget problematisk relation til. Udfyld et eller flere selvigtagelsesskemaer på et eller flere børn. Relationskompetence_hæfte.indd 14 30/05/06 10:53:19 26

27 Selvobservationsskema Dato Positive samspilstemaer 1. Viser positive følelser og glæde for barnet 2. Følger barnets initiativ/udspil og justerer mig efter det. 3. Inviterer barnet til samtale, lytter og svarer. 4. Anerkender og bekræfter det, barnet magter at gøre. 5. Fanger barnets opmærksomhed, sådan at der sker en fælles oplevelse af ting i omgivelserne. 6. Fastholder barnets oplevelse opmærksomhed ved at vise følelser og entusiasme. 7. Forbinder barnets oplevelser. Uddyber og forklarer fællesoplevelser. Egen vurdering Negative samspilstemaer Negligerer og afviser barnet Dominerer og pådutter barnet egne ideer og initiativer Ingen kommunikation med barnet. Nedvurderer og afkræfter barnets værdi og færdigheder. Distraherer og forvirrer barnet med modstridende stimuli Taler ikke med barnet og viser ligegyldighed over for barnets oplevelser. Forholder sig tavs, siger ikke mere end nødvendigt. Giver ikke barnet forklaringer 8. Guider og vejleder barnet. Fortæller det, hvad det må og skal. Trin for trin. Tydelige starter og afslutninger. Ingen vejledninger for barnets handlinger. Negativ grænsesætning : Du må ikke.. Anne Linder. Inspireret af Karsten Hundeide, ICDP-netværket. Relationskompetence_hæfte.indd 15 30/05/06 10:53:19 27

28 Materialet er et fælles produkt, der er udviklet med støtte fra Undervisningsministeriets satspulje Mere information på Trykt i 400 eksemplarer. Design og opsætning: A.B.Andersen Grafisk Design. abandersen.dk Tryk: PrintNord ISBN Distribution: CVU Nordjylland Sohngårdsholmsvej 51 A 9000 Aalborg Relationskompetence_hæfte.indd 16 30/05/06 10:53:20 28

29 Bilag 2 SMTTE er et redskab til planlægning og udvikling Når man anvender SMTTE, skal man konkretisere sine mål og fokusere på, hvad det er, man skal sanse se, høre, føle, mærke på vejen mod målet. SMTTE skal opfattes som et dynamisk redskab, hvor man springer frem og tilbage mellem de 5 elementer.

30

31 Bilag 2 SMTTE er et redskab til planlægning og udvikling. Når man anvender SMTTE, skal man konkretisere sine mål og fokusere på, hvad det er, man skal sanse - se, høre, føle, mærke på vejen mod målet. SMTTE skal opfattes som et dynamisk redskab, hvor man springer frem og tilbage mellem de 5 elementer. SMTTE er: Velegnet som redskab på alle niveauer i skolens arbejde Særligt velegnet til planlægning, hvor man undervejs har mulighed for at justere tiltagene. Det særlige ved SMTTE er: Begrebet tegn, hvor man konkretiserer sine mål ved at overveje, hvad det er, man skal holde øje med på vejen mod målet. Tegnene bliver både en hjælp i planlægningsarbejdet og undervejs i forløbet, hvor man kan justere, hvis man ikke ser, hører og mærker det ønskede. Eksempler på anvendelse: En afdeling på en skole anvendte SMTTE, da de planlagde deres samarbejde for det kommende skoleår. Et lærerteam brugte SMTTE, da de satte fælles mål for elevernes almene personlige udvikling En lærer anvendte SMTTE til at planlægge et fagligt forløb i engelsk. Under- eller hjælpespørgsmål til SMTTE modellen Sammenhæng: Baggrunde og forudsætninger for det, vi ønsker at planlægge. Hvad er udgangspunktet, og hvad er rammerne? Hvor er jeg/vi på det område, jeg/vi vil arbejde med? Hvilke muligheder har jeg/vi for at handle? Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Evaluering Registrering/ vurdering Mål Hvad vil vi gerne opnå? Tiltag Handlinger Tegn Sanseindtryk - på hvilke måder skal vi kunne se, at vi er på vej mod målet? 31

32 Mål: Ønsket tilstand efter gennemførelsen: Hvad vil jeg/vi? Hvad er det konkret, vi gerne vil opnå? Ved planlægning af undervisning: Hvad skal eleverne lære? Hvilke forskellige mål skal spille sammen? 2. Brug evt. Kvalitetstrappen i denne fase af arbejdet. 3. Læs mere om modellen og dens anvendelse i fx: Skolens udviklingsplan, af Kirsten Balle og Hanna Mølgård, Skoleevaluering Danmarks Lærerhøjskole Tegn: Sanseindtryk. Konkretisering af målet. Hvad skal jeg/vi holde øje med for at se, om vi nærmer os målet? Hvad skal jeg/vi se, høre og mærke på vej mod og når målet er nået? Tiltag: Handlinger. Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal jeg/vi sætte i gang for at bevæge os frem mod målet? Hvad kræver det jeg/vi vil af mig/os? Hvem har ansvar for hvad hvornår? Evaluering: Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnede til at evaluere de enkelte mål? Hvem skal evaluere? Hvornår skal der evalueres? Hvordan og til hvad skal evalueringen bruges? Hvordan skal evalueringen formidles og til hvem? Når man planlægger efter SMTTE modellen, er det hensigtsmæssigt at springe frem og tilbage mellem de forskellige punkter for bedst muligt at se tingene i en sammenhæng. Det er endvidere tanken, at man undervejs i gennemførslen af det planlagte justerer tiltagene, hvis man ikke får øje på de ønskede eller forventede tegn. Referencer og tips: 1. Husk fx. de nye Fælles Mål, mål for elevernes alsidige personlige udvikling, lokale mål, etc. 32

33 Bilag 3 Børnelinealen målgruppen afgør indsatsen Det er en kombination af barnets, familiens og netværkets karakteristika, der afgør hvor omfattende en indsats barnet/ familien skal have. Barnet skal således vurderes i et helhedssyn

34

35 Børn i almindelighed Børn i faldende trivsel Børn med behov for særlig støtte Truede børn Børn med problematiske vilkår Barnet Barnet udvikler sig almindeligt både socialt, emotionelt, fysisk og intellektuelt, med de almindelige udsving i trivslen. Barnet er udsat for lette (men konstante) belastninger, og viser tegn på, at noget er galt. ELLER: Barnet er udsat for en større (men forbigående) belastninger og viser tegn på, at noget er galt. Barnet kan fx være påvirket psykisk og socialt at en bestemt hændelse. Barnet har permanent fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Barnet viser lettere tegn på, at noget er galt i form af psykiske reaktioner, adfærdsreaktioner. Barnet er udsat for langvarig, tung belastning og viser tydelige tegn på at noget er galt. Barnet fungerer meget dårligt, og udvikler sig permanent i en dårlig retning. Barnet har vanskeligt ved at knytte sig til eller skabe relationer til andre børn eller voksne. Personlighedsmæssig begyndende fejludvikling. Barnet sender dagligt signaler om forringet udvikling som følge af omsorgssvigt. Barnet mistrives alvorligt har fx psykiske lidelser, kontaktvanskeligheder, misbrug og/eller begået kriminelle handlinger. Barnet har skader i den personlige udvikling. Forældre Forældreomsorgen er god. Forældrene søger rådgivning, hvis barnet i en periode ikke trives. Forældrene søger måske bistand hos læge, sundhedsplejerske, i dagtilbud, skole mv. Forældrene gør på opfordring brug af råd og vejledning fra lærer, pædagog, sundhedsplejerske, psykolog m.fl. Forældreomsorgen er god fx i relation til handicappede børn. ELLER: forældrenes omsorg er konstant eller midlertidig reduceret, fordi de er psykisk syge, misbrugere, udviklingshæmmede eller udsat for aktuelle kriser som fx sygdom, dødsfald eller arbejdsløshed. Forældreomsorgen er reduceret i så høj grad, at belastninger i familien ikke magtes. Barnets tegn på, at noget er galt tager derfor til i styrke og omfang. Forældreomsorgen mangler helt. Forældrene er stærkt belastet i form af personlige, psykiske, sociale, økonomiske og/eller netværksmæssige faktorer. Lokale tilbud er afprøvet, uden det har haft den ønskede virkning. OBS Indstilling/ underretningspligt OBS Indstilling/ Underretningspligt Problemer klares i det daglige rum Problemer kræver bistand fra andre Problemerne løses særlige steder Det er en kombination af barnets, familiens og netværkets karakteristika, der afgør hvor omfattende en indsats barnet/familien skal have. Barnet skal således vurderes i et helhedssyn. Eksempelvis kan et barn med et handicap fungere fint i dets familie og med særlig støtte i daginstitutionen. Det vil således tilhøre målgruppen Risikobørn. Hvis barnets forældre derimod samtidigt har reduceret forældreomsorg og ikke magter barnet, så vurderes barnet som truet eller med svære problemer, og en anbringelse kan komme på tale. Også andre faktorer gør sig gældende. For eksempel barnets fritidsliv og venner. De bliver ikke beskrevet nærmere her, men de skal indgå i vurderingen af det enkelte barn. Redskab/ Målgruppebeskrivelse af børn/ 35

36

37 Bilag 4 Det sociale kørekort Et internt arbejdspapir for arbejdet med målene for de personlige og sociale kompetencer i undervisning og fritid

38

39 Barn: kl. pædagog status dato år Selvværd Tegn Kan noget Kan næsten Kan Mestrer Genkende og sætte ord på begreber som glad, sur og ked af det hos sig selv Kan lide sig selv Barnet tror selv på, at det kan noget Barnets udtrykker sin mening og holder fast i det Har selvtillid og tillid til andre Samlet status Pædagogens tiltag/ handlinger Hvem inddrages Indtil dato Evaluering/hvordan? 39

40 Nysgerrighed Tegn Kan noget Kan næsten Kan Mestrer Barnet får ideer Barnet undersøger ting Barnet foreslår lege og aktiviteter Eksperimenterer Undersøger og stiller spørgsmål Kan blive optaget Bliver ved med at arbejde til det er færdigt Samlet status Pædagogens tiltag/ handlinger Hvem inddrages Indtil dato Evaluering/hvordan? 40

41 Engagement Tegn Kan noget Kan næsten Kan Mestrer Har lyst til at lære Har gåpåmod Barnet bliver ved til det er færdigt Deltager aktivt i undervisningen og aktiviteter Undersøger og stiller spørgsmål Er aktiv i SFO Kan blive optaget Samlet status Pædagogens tiltag/ handlinger Hvem inddrages Indtil dato Evaluering/hvordan? 41

42 Evne til indføling Tegn Kan noget Kan næsten Kan Mestrer Barnet prøver at forstå, hvordan andre har det, og hvad de mener Barnet hjælper andre Barnet driller ikke andrer Barnet kan aflæse vrede, glæde, sorg hos andre Barnet prøver at forstå andres adfærd Barnet kan sætte sig ind i, hvordan et andet barn har det Bliver ved med at arbejde til det er færdigt Samlet status Pædagogens tiltag/ handlinger Hvem inddrages Indtil dato Evaluering/hvordan? 42

43 Kommunnikationsevne Tegn Kan noget Kan næsten Kan Mestrer Ser på den, der taler Lytter aktivt Giver udtryk for egne følelser Forklarer sig Bruger sproget hensigtsmæssigt Taler og løser opgaver sammen med andre Leger med andre børn Samlet status Pædagogens tiltag/ handlinger Hvem inddrages Indtil dato Evaluering/hvordan? 43

44 Samarbejde Tegn Kan noget Kan næsten Kan Mestrer Forstår at andre også kan have ret Taler med andre om opgaver Respekterer andres forslag og måder at løse opgaver på Kan medvirke i fælles aftaler Kan udtrykke egen mening Tilbyder hjælp til andre Kan omgås andre i frikvartererne og timerne Kan omgås andre i SFO Kan lege med andre børn Kan være sammen med børn af anden social og kulturel baggrund Respekterer givne normer og regler Samlet status Pædagogens tiltag/ handlinger Hvem inddrages Indtil dato Evaluering/hvordan? 44

45 Ansvarlighed Tegn Kan noget Kan næsten Kan Mestrer Barnet holder, hvad det lover Hjælper med at holde orden i klassen Passer på egne og andres ting Drikker og spiser sin mad hver dag i skolen Ønsker indflydelse og tager medansvar for fællesskabet Respekterer givne normer og regler Samlet status Pædagogens tiltag/ handlinger Hvem inddrages Indtil dato Evaluering/hvordan? 45

46 Selvstændighed Tegn Kan noget Kan næsten Kan Mestrer Du prøver selv at løse opgaver, før du beder om hjælp Du fortæller for klassen Du færdes på egen hånd på skolen Samlet status Pædagogens tiltag/ handlinger Hvem inddrages Indtil dato Evaluering/hvordan? 46

47 Bilag 5 Mål og indholdsplaner for Petersmindeskolens SFO Petersmindeskolens SFO har udarbejdet overordnede mål og indholdsbeskrivelser for de af undervisningsministeriet 6 fastsatte områder. Personalet på de enkelte årgange/afdelinger udarbejder detaljerede mål og indholdsplaner for de enkelte områder.

48 Børns venskaber Venskaber skaber glæde, energi og mening med tilværelsen Venskaber skaber tryghed: En ven er et værn mod andre, der vil drille eller en forbundsfælle i forhold til de voksne Venskaber giver mulighed for at afprøve en mængde følelser indenfor trygge rammer: kærlighed, jalousi, savn, vrede, glæde og mange andre Venskaber binder børnenes verden sammen: Vennerne kan være både i institutionen, med hjemme og lege og gå til samme fritidsaktivitet Venskaber er fællesreference og vidensdeling: børnene gør sig erfaringer sammen, og hver for sig, som de deler med hinanden Venskaber opøver sociale kompetencer: man lærer at forhandle, at finde sine grænser, at stå på sin ret, at indgå forlig, at blive uvenner og forenes igen Venskab er et trygt og tæt fællesskab, hvor man laver ting sammen. Man leger, fjoller, lægger planer, udretter noget meningsfuldt sammen. Oplevelserne kan børnene enten gemme som et fælles minde eller glemme igen, fordi det kun gav mening, da de var i det. Kilde: Dansk center for undervisningsmiljø Status Personalet oplever at de fleste børn har en eller flere venner. Nogle børn har svært ved at få venner. Dette skyldes f.eks., at de ikke ved, hvordan de skal få venskaber, eller fordi de er bange for at miste venskaber. Meget få børn viser ingen synlig interesse i at have venner. Mål Alle børn oplever at have en god ven og at være en god ven. Tiltag Personalet danner sig et overblik over, om alle børn har venner Personalet tilrettelægger hverdagen, så børnene har muligheder for at etablere og dyrke venskaber Personalet understøtter børnenes venskaber Personalet samarbejder med forældrene om at understøtte og etablere venskaber Personalet støtter og hjælper børnene i de særlige problematikker, der kan være i f.eks. pigegrupper Tegn De enkelte børn indgår naturligt i legeog samværsrelationer i frikvartererne, i SFO tiden og derhjemme Børnene kan sætte navn på deres gode ven(-ner) Andre børn nævner barnet som en ven der er en gensidig opfattelse af venskabet Barnet glæder sig til at komme i SFO efter skoletid det ser frem til samværet med vennerne Evaluering Der evalueres via God Skole 1 gang årligt Der evalueres mundtligt med det enkelte barn til elevsamtalerne Der evalueres i forbindelse med særlige mål og handleplaner for enkelte børn Der evalueres på teammøder i skole og SFO Demokrati og medbestemmelse Demokratisk forståelse og medbestemmelse indebærer at acceptere forskelligheder, kunne indgå i dialog, lytte til andres synspunkter, lære at tage ansvar for helheden, selv at kunne fremføre egne synspunkter og omsætte disse til brugbare løsninger og handlemuligheder. Status Dagen i SFO er præget af, at de voksne sætter rammerne for børnenes frie valg af aktiviteter. Børnene kan selv vælge til og fra. Demokrati og medbestemmelse kommer til udtryk i samværet børnene imellem, hvor de forhandler indbyrdes i forbindelse med organisering af leg. De voksne guider og støtter børnene i at kunne fremføre egne synspunkter, lytte til andre og give plads til forskelligheder. 48

49 Mål Det enkelte barn oplever at have medansvar og indflydelse for egen hverdag og andres hverdag. Tiltag Personalet inddrager børnene i aftaler om sociale spilleregler i konkrete situationer Personalet inddrager børnene i planlægningen, f.eks. ved at følge op på børnenes ønsker Personalet inddrager det enkelte barn i forhold, der vedrører barnet Personalet guider og støtter barnet i at udvikle kompetencer til at træffe valg, indgå i dialog, at kunne argumentere, forhandle, indgå kompromiser og konfliktløse I vores samvær med børnene anvender vi en anerkendende tilgang. Emner som regler for samvær, forpligtelser over for sig selv og fællesskabet, hensyn til mindretal og svage grupper debatteres, når emnerne er relevante Tegn Det enkelte barn oplever at have indflydelse på, hvordan opgaver løses - herunder konflikter Det enkelte barn oplever, at have indflydelse på og indsigt i forhold til egne livsbetingelser Det enkelte barn oplever at tage ansvar for sig selv og andre Det enkelte barn kan acceptere, at andre er med til at sætte dagsordenen og rammerne for den indflydelse, man har Personalet oplever, at børnene kan træffe valg, indgå i dialog, tage ansvar og indgå kompromiser Evaluering Der evalueres via God Skole 1 gang årligt Der evalueres mundtligt med det enkelte barn til elevsamtalerne Der evalueres i forbindelse med særlige mål og handleplaner for enkelte børn Der evalueres på teammøder i skole og SFO Krop og sundhed Arbejdet med krop og sundhed kan give alle børn mulighed for at udvikle kompetenceområder, som de har brug for i hverdagen for at kunne udfolde sig og udvikle sig. Status Børnene har generelt sunde madvaner i skole og SFO. De har madpakke og frugt med. Få børn har sjældent slik kage med i madpakken. En lille håndfuld ud af indskolingens 230 børn har synlige usunde madvaner. Hovedparten af børnene der går i SFO er fysisk aktive i dagligdagen. Blandt andet i frikvarterer og i SFO tiden. Mange dyrker en form for idræt i den lokale idrætsforening. Mål At det enkelte barn har forståelse for kostens betydning for et sundt liv At børnene oplever glæde ved fysisk aktivitet i hverdagen (SFO en) Tegn Det enkelte barn træffer sunde madvalg Det enkelte barn er fysisk aktiv Det enkelte barn udtrykker glæde ved en eller flere former for fysisk aktivitet Tiltag Vi går i dialog med børnene omkring kost og fysisk udfoldelse Vi opfordrer stillesiddende børn til fysiske aktiviteter Vi skaber mulighed for forskellige former for fysisk aktivitet, der udfordrer de enkelte børn At give børnene mulighed for medbestemmelse mht. hvilke fysiske aktiviteter der skal foregå (vi tilgodeser deres ønsker i det omfang der er ressourcer til) Et aktivt udeliv De voksne er rollemodeller for børnene, hvilket betyder, at popcorn, slik, kage og saftevand kun serveres ved særlige lejligheder De voksne er rollemodeller for børnene, hvilket betyder, at de voksne deltager 49

50 aktivt og går foran når det gælder fysisk aktivitet Evaluering Der evalueres via God Skole 1 gang årligt Der evalueres mundtligt med det enkelte barn til elevsamtalerne Der evalueres i forbindelse med særlige mål og handleplaner for enkelte børn Der evalueres på teammøder i skole og SFO Legen For børn er venskaber dybt forbundet med legen. Det er igennem legen, at man lærer sig selv og andre at kende, og det er gennem legen, at børnene finder frem til de andre børn, som de vil indgå venskab med. I legen afprøver børnene sig selv og skaber sine egne historier i samspil med andre. I legen udvikler barnet selvforståelse, identitet og social forståelse. I legen er muligheden for gentagelse og udvikling af kreativitet og abstrakt tænkning. Status Børnene organiserer primært lege sammen med deres nære venner eller klassekammerater. I legen inddrages børn eller grupper af børn fra andre klasser eller årgange. Den umiddelbare frie leg opstår ud af børnenes egne behov og interesser. Langt hovedparten af børnene leger sammen med andre og har nemt ved at indgå i legerelationer. Nogle børn fører an i konstruering af legen, mens andre følger med og understøtter initiativerne. Få børn har svært ved at komme med i legerealtioner. Mål Alle børn oplever at indgå i for dem meningsfyldte legerelationer. Tiltag Personalet skaber tid og rum til børnenes selvvalgte lege Personalet støtter det enkelte barn i at indgå i legerelationer Personalet går foran og viser børnene aktiviteter, der kan inspirere til leg Tegn Det enkelte barn kan fortælle om lege det indgår i eller har indgået i Det enkelte barn oplever, at det har gode legerelationer Det enkelte barn oplever at beskæftige sig med noget meningsfyldt Evaluering Der evalueres via God Skole 1 gang årligt Der evalueres mundtligt med det enkelte barn til elevsamtalerne Der evalueres i forbindelse med særlige mål og handleplaner for enkelte børn Der evalueres på teammøder i skole og SFO Der evalueres i grupper af børn undervejs i legeforløb Personlighedsdannelse Status Vi oplever generelt en børneflok, der trives godt. De fleste børn har et positivt selvværd og en god selvtillid. Løbende bliver børn udfordret af hændelser som skilsmisse og sygdom. Enkelte børn har et lavt selvværd og får en lav selvtillid. Mål Alle børn har positivt selvværd og selvtillid. Metode I mødet med børn og forældre anvender vi en anerkendende tilgang. Handlinger Personalet ser og hører børnene som de personer, de er Personalet har en anerkendende tilgang vi siger, det vi ser Personalet giver ros og positiv respons Personalet er indfølende overfor børnene og opfanger de nonverbale signaler hos børn 50

Relationskompetence. En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere

Relationskompetence. En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere Relationskompetence En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere Anne Linder efter inspiration af ICDP netværket, Karsten Hundeide, Oslo Relationskompetence_hæfte.indd 1 30/05/06

Læs mere

Introduktion til ICDP. Professionel Relationskompetence

Introduktion til ICDP. Professionel Relationskompetence Introduktion til ICDP Professionel Relationskompetence Karsten Hundeide Et sensitiveringsprogram Katzenelson 1995 Pædagogiske selvfølgeligheder Det vigtigste i tilværelsen er det mest oversete Hundeide,

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Professionel relationskompetence. og børns livsduelighed

Professionel relationskompetence. og børns livsduelighed Professionel relationskompetence Reciprok altruisme og børns livsduelighed Psykolog og forfatter Anne Linder The Obvious but Invisible Bente Jensen, 2010 Dansk forskning Det handler om at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.

8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling. 8 temaer for godt samspil Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling. Samspilstema 1 Vis positive følelser vis at du kan lide barnet Smil til barnet. Hold øjenkontakt

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Introduktion til. Psykolog og Centerchef Anne Linder Dansk Center for ICDP

Introduktion til. Psykolog og Centerchef Anne Linder Dansk Center for ICDP Introduktion til Psykolog og Centerchef Anne Linder Dansk Center for ICDP www.danskcenterfor-icdp.dk Program for intromødet Kort intro til ICDP Uddannelsen Formål Indhold Struktur Datoer Videoanalysen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Stjernestunder i det relationelle univers Professionel Relationskompetence

Stjernestunder i det relationelle univers Professionel Relationskompetence Stjernestunder i det relationelle univers Professionel Relationskompetence 1. Del Fra kl. 14 15.30 Stjernestunder i det relationelle univers Et relationelt fællessprog 2. Del fra kl. 15.45 17.00 Et relationelt

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune 9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen

Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen 06-05-2013 Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Forord Vi vil i denne indholdsbeskrivelse benytte Den Logiske Model som metode

Læs mere

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Nordvestskolens værdigrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Kære forældre til børn i dagtilbud

Kære forældre til børn i dagtilbud Kære forældre til børn i dagtilbud I Jammerbugt Kommune har vi siden 2007 arbejdet med at udvikle kvaliteten i vores dagtilbud. Det har været et mål, at alle, der arbejder med børn i Jammerbugt Kommune,

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE

Læs mere

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

GADEPLAN. Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI?

GADEPLAN. Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI? GADEPLAN Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI? Center for Børn og Familie 2 Målgruppe: Det gule team arbejder efter Servicelovens 11. Det er en forebyggelsesparagraf som åbner mulighed for at tilbyde familierelaterede

Læs mere

Anerkendelse. Udvikling. Fællesskab.

Anerkendelse. Udvikling. Fællesskab. Tema: Værdigrundlag I børnehaven Solstrålen har vi valgt at bygge vores pædagogik og kultur på disse tre værdier: Anerkendelse. Udvikling. Fællesskab. 1 Børnene møder anerkendelse i Børnehaven Solstrålen.

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1 Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles

Læs mere

Det er også dette menneskesyn, som ligger til grund for den metode vi arbejder ud fra. Metoden er ICDP.

Det er også dette menneskesyn, som ligger til grund for den metode vi arbejder ud fra. Metoden er ICDP. Kort om ICDP som er den metode Solstrålen arbejder ud fra Det relationelle menneskesyn: Vi mener, at mennesket er relationelt, værdigt og engageret, og dette menneskesyn er både det teoretiske og praktiske

Læs mere

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker Fælles mål for DUS Vester Hassing Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker 1.Indledning DUS står for d et u dvidede s amarbejde. Vi er optaget af at skabe helheder

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning - og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

ICDP in a nutshell. Professionel relationskompetence. Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder. Fredag d. 16.juni 2017

ICDP in a nutshell. Professionel relationskompetence. Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder. Fredag d. 16.juni 2017 ICDP in a nutshell Professionel relationskompetence Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder Fredag d. 16.juni 2017 www.danskcenterfor-icdp.dk Rutter 1997 Pædagogisk selvfølgelighed Det har positive

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Professionelt relationsarbejde

Professionelt relationsarbejde Professionelt relationsarbejde Psykolog og forfatter Anne Linder Dansk Center for ICDP og relationsprofessionalisme Kl. 13 16.30 Program den 24.10 2017 Professionelt relationsarbejde 1.Del Hvorfor skal

Læs mere

Samarbejdet mellem skole og SFO.

Samarbejdet mellem skole og SFO. Samarbejdet mellem skole og SFO. Personalet henter børnene i klasserne ved skoletids ophør, hvor der bliver givet vigtige informationer om børns trivsel i løbet af skoledagen, for derved at skabe forståelse

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...

Læs mere

ICDP. Professionel relationskompetence. Psykolog og forfatter Anne Linder Tlf

ICDP. Professionel relationskompetence. Psykolog og forfatter Anne Linder Tlf ICDP Professionel relationskompetence Psykolog og forfatter Anne Linder Tlf 20133476 Program Del 1 Kl. 9 10.30 Præsentation af ICDP Præsentation af ICDP uddannelsen Det gode samspil Den følelsesmæssige

Læs mere

SFO - rammer for Mål og Indhold

SFO - rammer for Mål og Indhold SFO - rammer for Mål og Indhold Redigeret juli 2011 1 Indhold Forord... 3 Oversigt over SFO er i Nyborg Kommune... 4 Retningslinjer for processen på skoler/sfo er... 4 Overgange/sammenhæng... 5 Samarbejde...

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,

Læs mere

Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / 2011. Mål: Tegn: Handling:

Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / 2011. Mål: Tegn: Handling: Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / 2011. Trivsel er en forudsætning for udvikling. At børn oplever overskuelighed, tryghed og frihed til selv at vælge. At kunne indgå i sociale

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere