Usikkerheder i forbindelse med fremskrivning af SO 2, NO x, NMVOC, NH 3 og partikler
|
|
- Hanna Steffensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Institut for Miljøvidenskab Usikkerheder i forbindelse med fremskrivning af SO 2, NO x, NMVOC, NH 3 og partikler Ole-Kenneth Nielsen Academic Associate Direkte tlf.: Fax: okn@dmu.dk Dato: 13 January 2012 Side 1/8 En fremskrivning er i sagens natur behæftet med usikkerheder. Grundlæggende kan usikkerhederne inddeles i følgende kategorier: 1. Usikkerheder forbundet med det fremtidige aktivitetsniveau 2. Usikkerheder forbundet med antagelser angående beregningsparametre, f.eks. udskiftningsrater som følge af teknologisk udvikling 3. Usikkerheder forbundet med emissionskoefficienter 4. Usikkerheder i forbindelse med kilder der pt. Ikke er inkluderet Generelt er usikkerhederne forskelligartede fra sektor til sektor og stof til stof. I dette notat er usikkerhederne beskrevet stofvis. Der er dog nogle generelle forhold, som er beskrevet herunder. Ad 1) Fremskrivningen bygger i videst muligt omfang på officielle fremskrivninger af aktivitetsniveau. Det er bl.a. tilfældet for energisektoren, hvor fremskrivningen er baseret på den officielle energifremskrivning fra Energistyrelsen. Det er ikke muligt for DCE at kvantificere usikkerheden forbundet med den officielle energifremskrivning. Det samme er tilfældet for andre officielle fremskrivninger som f.eks. det fremskrevne trafikarbejde, som er beregnet af DTU Transport. For landbrug er den relevante fremskrivningsparameter antallet af dyr, især kvæg og svin da disse to dyregrupper bidrager mest til NH 3 emissionen. Der findes ikke nogen officiel fremskrivning for antallet af dyr. Dette er nærmere beskrevet i afsnittet om NH 3 fremskrivningen. Fremskrivninger af aktivitetsniveau vil udover aktiviteten som sådan (fx for trafiksektoren antal kørte kilometer) være påvirket af teknologiændringer og substitution og/eller reduktion af anvendelse af stoffer i industrielle processer og produkter. DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus Universitet Frederiksborgvej 399 Postboks Roskilde Tlf.: Fax: dmu@dmu.dk
2 Side 2/8 Ad 2) Denne typer usikkerheder dækker f.eks. over antagelser om udskiftningsraten af brændeovne og kedler i husholdninger, udskiftninger af bilparken og udskiftninger af staldsystemer i landbruget. Det er forskelligt, hvordan disse er behandlet i fremskrivningen. For antagelser om udskiftningstakten i bilparken er der direkte anvendt data fra DTU Transport. I de to andre eksempler er antagelserne baseret på DCEs viden og dialog med branchen og med Miljøstyrelsen. Hvor det er relevant er denne usikkerhed nærmere beskrevet i afsnittene om de enkelte forureningskomponenter. Ad 3) Denne usikkerhed kan i virkeligheden deles op i to, dels kan der være usikkerhed på det absolutte niveau af emissionskoefficienter, og dels kan der være usikkerhed på emissionskoefficientens udvikling over tid. I det omfang, at et fremtidigt emissionsmål for Danmark bliver relativt, og ikke et absolut emissionsloft, vil den vigtigste usikkerhed være usikkerheden på emissionskoefficientens udvikling over tid. Denne usikkerhed er nærmere beskrevet i afsnittene om de enkelte forureningskomponenter. Ad 4) Denne usikkerhed er mest relevant, hvis der besluttes et absolut emissionsloft. I den udstrækning, at loftet er relativt, vil eventuelt nye emissionskilder påvirke både et basisår og fremtidige år. Denne type usikkerhed vil påvirke den nødvendige absolutte reduktion, og derfor er der i de følgende afsnit noteret, når der er kilder, der ikke er inkluderet i den nuværende fremskrivning. Det har ikke været en del af fremskrivningsprojektet at lave egentlige følsomhedsanalyser for de forskellige antagelser, og derfor er diskussionen af usikkerheder kvalitativ. SO 2 Den største kilde til SO 2 emission er energisektoren, dvs. stationær og mobil forbrænding. Emissionen fra mobil forbrænding er forventet at falde yderligere i fremskrivningen, så den dominerende kilde vil være stationær forbrænding. Emissionen af SO 2 er generelt forholdsvis sikker, da SO 2 emissionen direkte kan henføres til svovlindholdet i brændslet. For de fleste brændsler er svovlindholdet dog ikke præcist kendt. For alle større punktkilder er der i dag installeret svovlrensning, og der er krav om kontinuert måling af SO 2 emissionen. Det betyder, at emissionsfaktorerne, som er anvendt i fremskrivningen for disse værker, generelt antages at have en meget begrænset usikkerhed. I de senere år af den historiske opgørelse og i fremskrivningen har andelen af SO 2 emissionen fra fremstillingsvirksomhed og mindre anlæg indenfor handel og service, husholdninger og landbryg/gartneri været stigende. Emissionsfaktorerne, der anvendes for disse kilder, er noget mere usikre, men vurderes til pt. at være konservative. Emissionsfaktorerne vil næppe ændre sig væsentlig i
3 Side 3/8 fremskrivningsperioden med mindre der introduceres nye emissionsgrænseværdier, eller der ændres i kravene til brændselskvaliteten. Den største usikkerhed for SO 2 emissionen vurderes derfor at være selve energifremskrivningen, især i forhold til svovltunge brændslers anvendelse i sektorer, der ikke er omfattet af detaljeret emissionslovgivning. Dette inkluderer mange anlæg indenfor fremstillingsvirksomhed og anlæg indenfor handel og service, husholdninger og landbrug/gartneri. NO x Energisektoren står for stort set 100 % af NO x emissionen. Emissionen er fordelt nogenlunde ligeligt mellem stationær og mobil forbrænding. For stationære kilder kommer størstedelen af NO x emissionen fra større punktkilder, hvor emissionsfaktorerne er baseret på målinger og de store kraftværksoperatørers forventninger til fremtidigt niveau. Alle større anlæg er allerede i dag udstyret med NO x rensning, og anlæggene overholder på nuværende tidspunkt også de fremtidige grænseværdier, der træder i kraft som følge af vedtaget lovgivning. I 2020 er denne kilde fremskrevet til at udgøre 31 % af den samlede NO x emission, og denne må betragtes som relativt sikker. En mulig usikkerhed kan opstå, såfremt der i større grad omlægges til biomasse. Dette kan betyde en reduceret effekt af NO x rensningen på kraftværkerne, og dermed en øget emission. Denne usikkerhed relaterer sig derfor ligeledes til selve energifremskrivningen. Transportsektoren forventes at bidrage med 34 % af den samlede NO x emission i 2020 Den største del af emissionen kommer fra vejtransport. Emissionerne fra vejtransport er reguleret gennem EU lovgivning (EURO normer), som fastsætter emissionsgrænseværdier for forskellige brændselstyper og teknologitrin. For fremtidige teknologitrin er der en vis usikkerhed på emissionsfaktorerne, der dog er vanskelig at kvantificere. De fremtidige emissionsfaktorer dannes ved at nedskalere seneste emissionsfaktor baseret på målinger med forholdet mellem den nutidige og fremtidige EU grænseværdi. Der er også en vis usikkerhed forbundet med indfasningen af nye biler i bilparken, der estimeres i den officielle fremskrivning af køretøjsbestanden beregnet af DTU Transport. Non-road maskinerne forventes at bidrage med omtrent 20 % af NO x emissionen i Der er både usikkerheder på aktivitetsniveauet (antallet af fremtidige maskiner og årlige driftstimer), teknologiudskiftningsraten samt de fremtidige emissionsfaktorer. Antallet af fremtidige maskiner anslås enten ud fra forventning til samlet fremtidig bestand eller ud fra senere års nysalg og gennemsnitlige levetider. Teknologiudskiftningsraten bestemmes ud EU lovgivningens implementeringsdatoer samt maskinernes gennemsnitlige levetid.
4 Side 4/8 De fremtidige emissionsfaktorer er omtrent ens med EU lovgivningens emissionsgrænser. I tilfælde hvor målebaserede emissionsfaktorer for nutidigt materiel ligger lavere end fremtidige grænseværdier bevares de målebaserede værdier dog for det fremtidige teknologitrin. NO x emission fra landbrugsjorde er på nuværende tidspunkt ikke inkluderet hverken i den historiske opgørelse eller i fremskrivningen. Denne kilde forventes at bidrage i meget begrænset omfang til den samlede NO x emission. Samlet set vurderes det, at den overvejende usikkerhed for NO x fremskrivningen kan henføres til det fremskrevne aktivitetsniveau, dvs. energifremskrivningen. NMVOC Emissionen af NMVOC er fordelt på mange kilder, hvilket gør, at usikkerheden er større end for SO 2 og NO x. For stationær forbrænding er den klart største kilde til NMVOC emission fra træfyring i husholdninger. Emissionerne fra træfyring i husholdninger er behæftet med en række usikkerheder. Der er således betydelige usikkerheder både angående træforbruget, antagelser om fordeling af forskellige teknologier, antagelser om udskiftningsrater samt endelig usikkerhed på emissionsfaktorerne for de forskellige teknologier. I fremskrivningen er der gennem dialog med Miljøstyrelsen og branchen fundet frem til de mest realistiske antagelser angående fordelingen af teknologier og den forventede udskiftningsrate. Erfaringerne, fra de seneste år, har dog vist, at data stadig kan ændre sig betydeligt, når der gennemføres en undersøgelse af området (pt. gennemføres en sådan undersøgelse hvert andet år). Da emissionsfaktorerne mellem de nyeste og ældste teknologier varierer med op til en faktor 10 kan selv en mindre ændring i antagelse om teknologisammensætning og/eller udskiftningsrate have betydelig indflydelse på den fremtidige emission. Emissionerne fra vejtransport er reguleret gennem EU lovgivning (EURO normer), som fastsætter emissionsgrænseværdier for forskellige brændselstyper og teknologitrin. Som beskrevet for NOx, er der også i NMVOC s tilfælde en vis usikkerhed på emissionsfaktorerne for fremtidige teknologitrin, der er vanskelige at kvantificere. De fremtidige emissionsfaktorer dannes ved at nedskalere seneste emissionsfaktor baseret på målinger med forholdet mellem den nutidige og fremtidige EU grænseværdi. Der er også en vis usikkerhed forbundet med indfasningen af nye biler i bilparken der estimeres i den officielle fremskrivning af køretøjsbestanden beregnet af DTU Transport. For non-road maskinerne er der både usikkerheder på aktivitetsniveauet (antallet af fremtidige maskiner og årlige driftstimer), teknologiudskiftningsraten
5 Side 5/8 samt de fremtidige emissionsfaktorer. Antallet af fremtidige maskiner anslås enten ud fra forventning til samlet fremtidig bestand eller ud fra senere års nysalg og gennemsnitlige levetider. Teknologiudskiftningsraten bestemmes ud EU lovgivningens implementeringsdatoer samt maskinernes gennemsnitlige levetid. De fremtidige emissionsfaktorer er omtrent ens med EU lovgivningens emissionsgrænser. I tilfælde hvor målebaserede emissionsfaktorer for nutidigt materiel ligger lavere end fremtidige grænseværdier bevares de målebaserede værdier dog for det fremtidige teknologitrin. Emissionen af NMVOC i forbindelse med udvinding, transport, lagring og raffinering af olie og naturgas er fremskrevet til i 2020 at udgøre 12 % af den samlede emission. Emissionen er afhængig af aktivitetsniveauet på Nordsøen og en forventning om en uændret aktivitet for de to raffinaderier, der ligger i Danmark. Anvendelsen af opløsningsmidler både i industrien og i husholdninger er fremskrevet til at udgøre 32 % i I fremskrivningen er der taget udgangspunkt i den historiske opgørelse, og gennem kontakt med de vigtigste brancher er der estimeret et forventet fremtidigt aktivitetsniveau. Fordelingen af den anvendte mængde opløsningsmidler på forskellige anvendelser, f.eks. i industri eller husholdninger er baseret på den historiske fordeling i SPIN databasen. Emissionsfaktorerne for de forskellige anvendelser i fremskrivningen er de samme som i den historiske opgørelse. Usikkerheden på emissionsfaktorerne vil gælde hele tidsserien, og vil således have begrænset betydning i forhold til et relativt reduktionsmål. Teknologier til at reducere stofemissioner er; skifte fra åbne til lukkede processer, substitution af opløsningsmiddelbaserede til vandbaserede rensemidler, malinger og lakker, installering af kulfiltre og forbrænding af restmængder af opløsningsmidler. Industrielle processer bidrager også til NMVOC emissionen. Usikkerheden kan især henføres til de emissionsfaktorerne, der anvendes, som for de fleste kilder refererer til EMEP/EEA Guidebook. Bedre emissionsfaktorer i fremtiden vil således påvirke hele tidsserien. Det vurderes, at de nuværende emissionsfaktorer er konservative. Der er nogle kilder til NMVOC emission, der hverken er med i fremskrivningen eller i de historiske opgørelser. Det drejer sig bl.a. om NMVOC emission fra deponi af affald og spildevandsbehandling. Størrelsen af disse kilder er ikke kendt. Emissionen af NMVOC vurderes til at være noget usikker, især på grund af de store usikkerheder på estimaterne af emissionerne fra træfyring i husholdninger og anvendelsen af opløsningsmidler.
6 Side 6/8 NH 3 Emissionen af NH 3 kommer langt overvejende fra landbruget. I 2020 er emissionen fra landbrug fremskrevet til at udgøre 97 % af den samlede emission. De øvrige kilder til NH 3 emission i energisektoren, industrielle processer og affald er alle meget små bidrag, og selv om nogle af kilderne er forbundet med meget stor usikkerhed, så er den samlede usikkerhed fra disse kilder til totalen forsvindende små. Der er usikkerheder forbundet med både aktivitetsniveauet, dvs. antallet af dyr, antagelser om beregningsparametre, dvs. udskiftningsrater af staldsystemer, implementering af reduktionsteknologi og usikkerheder i forbindelse med beregning af N-udskillelse. Fremskrivning af husdyrproduktionen er baseret på informationer fra Videncentret for Landbrug samt samtaler med kontakter i svineerhvervet. Kvægproduktionen afhænger primært af antallet af malkekvæg, som igen er styret af mælkeproduktionen og udviklingen i mælkeydelsen. Det forventes at Danmark står relativt stærkt i konkurrencen på verdensmarkedet og derfor er i stand til at hæve mælkeproduktionen efter 2013, hvor EU's mælkekvote ophæves. Antallet af malkekvæg i 2020 er vurderet til med en gennemsnitlig mælkeydelse på kg mælk per ko per år. Antallet forventes fastholdt frem til 2030 men med en stigende mælkeydelse til kg mælk per ko per år. Såfremt erhvervet kan frembringe højere mælkeydelse end antaget vil antallet af kvæg være faldende og dermed må der forventes et større fald i emissionen. For svineproduktionen er det antaget, at der ikke sker en væsentlig stigning i slagtesvin produktionen frem til 2030 som følge af restriktive krav til miljøhensyn. Til gengæld forventes en fortsat stigning i eksporten af smågrise fra 7 millioner i 2009 til 12 millioner i 2020, hvilket for den samlede smågriseproduktion betyder en stigning på 18 % fra 2009 til Størstedelen af dansk svineproduktion eksporteres og derfor vil udviklingen være stærkt afhængig af markedsforholdende. Såfremt der sker ændringer i de økonomiske rammevilkår kan det betyde, at der skabes en gunstig mulighed for en udvidelse af slagtesvin produktionen. Konsekvensen kan være en mindre eksport af smågrise end antaget i fremskrivningen eller en reel forøgelse af hele svineproduktionen, hvorved emissionen vil øges. En mindre del af ammoniakreduktionen i fremskrivningen forventes at ske som følge af ændringer i staldtyper og ændring i fodringspraksis, mens langt størstedelen af reduktionen antages at skulle opnås ved implementering af ammoniakreducerende tiltag. I fremskrivningen er reduktionseffekten estimeret ved antagelser vedr. gylleforsuring og luftrensningsfilter, som på nuvæ-
7 Side 7/8 rende tidspunkt er de mest udbredte ammoniakreducerende teknologier. I fremskrivningen er der således alene taget højde for de staldsystemer og den teknologi, der eksisterer i dag, men fremadrettet kan andre systemer/teknologier blive introduceret og bragt i anvendelse. I fremskrivningen er der i teknologi implementeringen taget udgangspunkt i lovkravet om en 30 % reduktion i ammoniakemissionen fra stald og lager i 2020 i forhold til normtallene 2005/06 baseret på Husdyrgodkendelsesloven (LBK Nr af 04/12/2009) og bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (BEK Nr. 294 af 31/03/2009). I fremskrivningen er det antaget, at emissionen fra staldanlæggene for de vigtigste husdyrgrupper; slagtesvin, søer, malkekvæg og kvier skal være 30 % lavere i 2020 sammenholdt med Det betyder fx for malkekvæg, at 40 % af produktionen skal implementere ammoniakreducerende teknologi, der i gennemsnit reducerer emissionen med 65 % (se Tabel 5.9 i fremskrivningsrapporten). I fremskrivningen er det set på konsekvensen for emissionen, hvis der foretages ændringer i nogle af de vigtigste parametre som svineproduktion og teknologiimplementering og på baggrund heraf estimeres en usikkerhed på minus 10 % til plus 15 % for den samlede ammoniakemission. Det er således estimeret, at såfremt der ikke skete nogen form for implementering af ammoniakreducerende tiltage vil den totale emission i 2020 være 66 kt NH 3 svarende til 15 % højere. En ændring i fremskrivningens antagelser vil selvsagt betyde ændringer i estimeringen af ammoniakemissionen. Det kan tænkes, at implementeringen af ammoniakreducerende tiltag vil foregå langsommere end antaget og særligt hvis der ikke sker en ændring i landbrugets lånebetingelser som følge af at den økonomiske krise. Dette vil betyde, at den forventede reduktion i emissionen vil ske over en længere årrække end antaget, fordi levetiden for eksisterende bygninger vil blive forlænget i stedet for igangsættelse af nybyggeri. På den anden side kan produktionsapparatet løbende blive så nedslidt, at den nødvendige investering opgives og produktionen i stedet nedlægges, hvorved emissionen falder. På længere sigt, dvs. frem til 2020 må det formodes at landbrugets kreditkrise er overstået og et opsparet behov for nyinvesteringer være stærkt påtrængende og blive delvis gennemført inden DCE forventer derfor, at den fremskrevne emission for 2020 med udgangspunkt i den gældende lovgivning og de opsatte forventninger til produktionens størrelse er et rimeligt bud, usikkerheden taget i betragtning.
8 Side 8/8 Partikler (PM 2.5 ) Den dominerende kilde til emission af PM 2.5 er træfyring i husholdninger. I 2020 er emissionen fra anlæg i husholdninger og landbrug/gartneri fremskrevet til at udgøre 71 % af den samlede emission af PM 2.5. Langt størstedelen af emissionen er fra træfyring i husholdninger. Transport forventes at udgøre 11 % og landbrug 8 %. Emissionerne fra træfyring i husholdninger er behæftet med en række usikkerheder. Der er således betydelige usikkerheder både angående træforbruget, antagelser om fordeling af forskellige teknologier, antagelser om udskiftningsrater samt endelig usikkerhed på emissionsfaktorerne for de forskellige teknologier. I fremskrivningen er det gennem dialog med Miljøstyrelsen og branchen fundet frem til de mest realistiske antagelser angående fordelingen af teknologier og den forventede udskiftningsrate. Erfaringerne, fra de seneste år, har dog vist, at data stadig kan ændre sig betydeligt, når der gennemføres en undersøgelse af området (pt. gennemføres en sådan undersøgelse hvert andet år). Da emissionsfaktorerne mellem de nyeste og ældste teknologier varierer med en faktor 3-4 kan selv en mindre ændring i antagelse om teknologisammensætning og/eller udskiftningsrate have betydelig indflydelse på den fremtidige emission. I forbindelse med emissionen af partikler, er der stadig en del kilder, der ikke er inkluderet i hverken den historiske opgørelse eller fremskrivningen. Dette gælder bl.a. en række kilder til mulig partikel emission indenfor industrielle processer, markoperationer i landbruget samt deponi af affald. Disse kilder vil påvirke hele tidsserien, men det må forventes at disse kategorier har en nogenlunde konstant emission over tid. Dette vil derfor betyde, at der selv med et relativt reduktionsmål vil blive stillet større krav til andre sektorer, da det vil være tvivlsomt om reduktioner kan finde sted i de pågældende sektorer. Den samlede usikkerhed for fremskrivningen af partikelemissionen er i høj grad knyttet sammen med usikkerheden på opgørelsen af emissionerne fra træfyring i husholdninger og derfor meget stor.
Udvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereSammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017
Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. marts 2019 Mette Hjorth Mikkelsen & Rikke Albrektsen Institut
Læs mereDen nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereScenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230)
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøudvalget, Europaudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 208, MIU Alm.del Bilag 249, EUU Alm.del Bilag 470 Offentligt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Læs mereBaggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens
Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer
Læs mereFremskrivning af landbrugets ammoniakemission
Fremskrivning af landbrugets ammoniakemission 2016-2035 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. marts 2017 Forfatter Mette Hjorth Mikkelsen og Rikke Albrektsen Institut for Miljøvidenskab
Læs mereSparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen
Læs mereSammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018
2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet
Læs mereHvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det?
Brændeovne og biomassekedler Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Ole Schleicher Mail: osc@force.dk Tlf.: 4326 7540 FORCE Technology Seminar
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereEmissionsfremskrivning
Emissionsfremskrivning 2015-2030 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. august 2016 Forfatter: Ole-Kenneth Nielsen, Marlene S. Plejdrup, Morten Winther, Malene Nielsen, Katja Hjelgaard,
Læs mereMulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget
Mulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts 2019 Ole-Kenneth Nielsen, Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 1. oktober 1 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereNyt om kvæggulve og spalteskrabere
Nyt om kvæggulve og spalteskrabere Kolding, d. 22. februar 2018 Temamøde om staldgulve og miljøteknologi Kristoffer Jonassen Program Baggrund Ny viden - Metode - Resultater Anvendelse af ny viden i kommende
Læs mereSammenfatning. Introduktion. Formålet med nærværende projekt har været at udvikle danske modeller til fremskrivning af SO 2.
Sammenfatning Introduktion Formålet med nærværende projekt har været at udvikle danske modeller til fremskrivning af -, -, NMVOC- og NH 3 -emissionerne til atmosfæren frem til 21 og at estimere emissionerne
Læs mereDANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION
DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne
Læs mereBaggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler
Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler 24. november 2016 Energikommissionen har i forbindelse med præsentationen af forløbene i AP2016 stillet
Læs mereDanske kilder til sodpartikler
AARHUS UNIVERSITET Danske kilder til sodpartikler Sodpartikler og klimaeffekter 15. november 211, Fællessalen i Folketinget Morten Winther Institut for Miljøvidenskab Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereMiljøeffekt af ren-luftzoner i København
Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer
6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...
Læs mereØkonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 7. februar 15 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereEMISSIONSFAKTORER FOR FLY OG FÆRGER FREM MOD 2080 INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Antagelser Færger Fly 3
EMISSIONSFAKTORER FOR FLY OG FÆRGER FREM MOD 2080 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Antagelser 2 2.1 Færger
Læs mereFREMSKRIVNING AF EMISSIONER
FREMSKRIVNING AF EMISSIONER SO 2, NO X, NMVOC, NH 3, PM 2,5 og sod Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 298 218 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG
Læs mereDriftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereEnergi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Læs mereEmissioner fra skibstrafik i Danmark
Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department
Læs mereFølsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord
Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereDanmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015
Danmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015 V. Afdelingsleder Susanne Clausen Indhold Mælkeproduktionen frem mod 2015 Mælkeproduktionen efter 2015 Opsamling Hvad sker der med mælkeproduktionen
Læs mereØkonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:
Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen
Læs mereAfrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening.
Notat Miljøteknologi J.nr. Ref. RASBO/MTH 7. februar 2011 Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Sted: Eigtveds Pakhus; København; fredag den
Læs mereJUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017
JUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017 NOTAT NR. 1710 Tre af anmeldeordningerne er justeret som følge af bortfald af arealkrav. Det gør, at mange flere kan bruge ordningerne, men udvidelser
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereHVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?
HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereNOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker
NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereStatus på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus
Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mereMiljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Mette Thorsen Miljøstyrelsen 1 Dagens emner Hvad er BAT Hvorfor skal min bedrift anvende BAT BAT og Husdyraftalen Hvordan er BAT-kravene fastlagt Hvordan kan BAT-kravene
Læs mereSammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg
NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011
CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereCO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger
CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mere1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.
NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning
Læs mereDen gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011
NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med
Læs mereElektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål
24. januar 2017 Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål Side 1 ANALYSE NR. 25 TILLÆGSBLAD 9. MAJ 2017 Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål Opdatering af centrale estimater og figurer
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereForventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder
Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder (Harmonikravene) Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26.
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereDioxinemission fra affaldsforbrænding
Rapport nr. 31 2006 Dioxinemission fra affaldsforbrænding 2003-05 Ole Schleicher FORCE Technology, Energi & Miljø Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften FORCE Technology,
Læs mereMiljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,
Læs mereEgedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume
Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)
Læs mereFremskrivning af dansk landbrug frem mod 2030 december 2017 Jensen, Jørgen Dejgård
university of copenhagen Københavns Universitet Fremskrivning af dansk landbrug frem mod 2030 december 2017 Jensen, Jørgen Dejgård Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereModel til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner
Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereEn model til fremskrivning af ISAG-data
En model til fremskrivning af ISAG-data FRIDA - 28 Risø DTU Frits Møller Andersen Miljøstyrelsen November 28 1 1 Fremskrivning af den økonomiske udvikling. Udgangspunktet for denne affaldsprognose er Finansministeriets
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2017
Status for energiselskabernes energispareindsats 2017 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning Dato 2. juli 2018 J.nr. 2018 12210 AKHO/TKJ Net- og distributionsselskaberne
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereGodkendelse af svinebrug under ny miljøregulering. Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES
Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES I den nye regulering beregnes emissioner på basis af staldtype og produktionsareal,
Læs mereMiljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2019 Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereØvelser vedrørende nøgletal
Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereGennemgang af notat om effektivisering udarbejdet af Dansk Affaldsforening
Gennemgang af notat om effektivisering udarbejdet af Dansk Affaldsforening 2. juli 2015 PwC har efter aftale med Dansk affaldsforening, g gennemgået notatet Effektivisering Hvordan sektoren realiserer
Læs mereBrændeovnes bidrag til luftforurening i København
Brændeovnes bidrag til luftforurening i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17-08-2015 Forfatter: Steen Solvang Jensen, Jørgen Brandt, Marlene Plejdrup og Ole Kenneth-Nielsen
Læs mere4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5
BAGGRUNDSNOTAT: Udviklingen i udbytter, fodereffektivitet, gødningsforbrug og arealudtag ved fremskrivning af danskk landbrug til Tommy Dalgaard Institutt for Agroøkologi, Aarhus Universitet 212 1 Som
Læs mereForslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereDet danske arbejdsmarked udvikler sig skævt
Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereUddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet
Læs mereNotat til Fødevareministeriet med hjælp til besvarelse af spørgsmål Hansen, Jens
university of copenhagen Københavns Universitet Notat til Fødevareministeriet med hjælp til besvarelse af spørgsmål Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereVurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København
3 Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Matthias Ketzel DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Roskilde Præsentation
Læs mereMunkbro I/S Munkbrovej Holstebro. 31 afgørelse om skift i dyretype
Munkbro I/S Munkbrovej 8 7500 Holstebro Dato: 28-08-2015 Sagsnr.: 09.17.44-P19-13-15 Henv. til: Christian Skaaning Laursen Natur og Miljø Direkte tlf.: 96 11 77 92 Afdeling tlf.: 96 11 75 57 naturogmiljo@holstebro.dk
Læs mereVision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2018
Status for energiselskabernes energispareindsats 2018 Kontor/afdeling Center Energieffektivitet Dato 9. juli 2019 J.nr. 2019 91148 AVH/AKHO Net- og distributionsselskaberne har siden 2006 haft en forpligtelse
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010
CO 2 -opgørelse 2008 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 CO 2-opgørelse 2008... 4 2.1 CO 2-udledning... 4 2.2 Elforbrug... 6 2.3 Varmeforbrug... 7 2.4 Transport... 8 3 Datagrundlag
Læs mereKildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016
Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. februar 2018 Steen Solvang Jensen og Matthias Ketzel Institut for Miljøvidenskab Rekvirent:
Læs mereAfgørelse på anmeldelse af skift mellem dyretyper i eksisterende stald på Gl Landevej 11, 6800 Varde
Rasmus Haltrup Gl Landevej 11 Mejls 6800 Varde Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde Afgørelse på anmeldelse af skift mellem dyretyper i eksisterende stald på Gl Landevej 11, 6800 Varde Dyreholdet på
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2014
Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereGrønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område
1 Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune som geografisk område Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sammenfatning... 3 1. Elforbrug... 4 2. Varmeforbrug... 6 3. Transport... 8 4. Samlet energiforbrug... 1 5.
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mere