Usikkerheder i forbindelse med fremskrivning af SO 2, NO x, NMVOC, NH 3 og partikler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Usikkerheder i forbindelse med fremskrivning af SO 2, NO x, NMVOC, NH 3 og partikler"

Transkript

1 Institut for Miljøvidenskab Usikkerheder i forbindelse med fremskrivning af SO 2, NO x, NMVOC, NH 3 og partikler Ole-Kenneth Nielsen Academic Associate Direkte tlf.: Fax: okn@dmu.dk Dato: 13 January 2012 Side 1/8 En fremskrivning er i sagens natur behæftet med usikkerheder. Grundlæggende kan usikkerhederne inddeles i følgende kategorier: 1. Usikkerheder forbundet med det fremtidige aktivitetsniveau 2. Usikkerheder forbundet med antagelser angående beregningsparametre, f.eks. udskiftningsrater som følge af teknologisk udvikling 3. Usikkerheder forbundet med emissionskoefficienter 4. Usikkerheder i forbindelse med kilder der pt. Ikke er inkluderet Generelt er usikkerhederne forskelligartede fra sektor til sektor og stof til stof. I dette notat er usikkerhederne beskrevet stofvis. Der er dog nogle generelle forhold, som er beskrevet herunder. Ad 1) Fremskrivningen bygger i videst muligt omfang på officielle fremskrivninger af aktivitetsniveau. Det er bl.a. tilfældet for energisektoren, hvor fremskrivningen er baseret på den officielle energifremskrivning fra Energistyrelsen. Det er ikke muligt for DCE at kvantificere usikkerheden forbundet med den officielle energifremskrivning. Det samme er tilfældet for andre officielle fremskrivninger som f.eks. det fremskrevne trafikarbejde, som er beregnet af DTU Transport. For landbrug er den relevante fremskrivningsparameter antallet af dyr, især kvæg og svin da disse to dyregrupper bidrager mest til NH 3 emissionen. Der findes ikke nogen officiel fremskrivning for antallet af dyr. Dette er nærmere beskrevet i afsnittet om NH 3 fremskrivningen. Fremskrivninger af aktivitetsniveau vil udover aktiviteten som sådan (fx for trafiksektoren antal kørte kilometer) være påvirket af teknologiændringer og substitution og/eller reduktion af anvendelse af stoffer i industrielle processer og produkter. DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus Universitet Frederiksborgvej 399 Postboks Roskilde Tlf.: Fax: dmu@dmu.dk

2 Side 2/8 Ad 2) Denne typer usikkerheder dækker f.eks. over antagelser om udskiftningsraten af brændeovne og kedler i husholdninger, udskiftninger af bilparken og udskiftninger af staldsystemer i landbruget. Det er forskelligt, hvordan disse er behandlet i fremskrivningen. For antagelser om udskiftningstakten i bilparken er der direkte anvendt data fra DTU Transport. I de to andre eksempler er antagelserne baseret på DCEs viden og dialog med branchen og med Miljøstyrelsen. Hvor det er relevant er denne usikkerhed nærmere beskrevet i afsnittene om de enkelte forureningskomponenter. Ad 3) Denne usikkerhed kan i virkeligheden deles op i to, dels kan der være usikkerhed på det absolutte niveau af emissionskoefficienter, og dels kan der være usikkerhed på emissionskoefficientens udvikling over tid. I det omfang, at et fremtidigt emissionsmål for Danmark bliver relativt, og ikke et absolut emissionsloft, vil den vigtigste usikkerhed være usikkerheden på emissionskoefficientens udvikling over tid. Denne usikkerhed er nærmere beskrevet i afsnittene om de enkelte forureningskomponenter. Ad 4) Denne usikkerhed er mest relevant, hvis der besluttes et absolut emissionsloft. I den udstrækning, at loftet er relativt, vil eventuelt nye emissionskilder påvirke både et basisår og fremtidige år. Denne type usikkerhed vil påvirke den nødvendige absolutte reduktion, og derfor er der i de følgende afsnit noteret, når der er kilder, der ikke er inkluderet i den nuværende fremskrivning. Det har ikke været en del af fremskrivningsprojektet at lave egentlige følsomhedsanalyser for de forskellige antagelser, og derfor er diskussionen af usikkerheder kvalitativ. SO 2 Den største kilde til SO 2 emission er energisektoren, dvs. stationær og mobil forbrænding. Emissionen fra mobil forbrænding er forventet at falde yderligere i fremskrivningen, så den dominerende kilde vil være stationær forbrænding. Emissionen af SO 2 er generelt forholdsvis sikker, da SO 2 emissionen direkte kan henføres til svovlindholdet i brændslet. For de fleste brændsler er svovlindholdet dog ikke præcist kendt. For alle større punktkilder er der i dag installeret svovlrensning, og der er krav om kontinuert måling af SO 2 emissionen. Det betyder, at emissionsfaktorerne, som er anvendt i fremskrivningen for disse værker, generelt antages at have en meget begrænset usikkerhed. I de senere år af den historiske opgørelse og i fremskrivningen har andelen af SO 2 emissionen fra fremstillingsvirksomhed og mindre anlæg indenfor handel og service, husholdninger og landbryg/gartneri været stigende. Emissionsfaktorerne, der anvendes for disse kilder, er noget mere usikre, men vurderes til pt. at være konservative. Emissionsfaktorerne vil næppe ændre sig væsentlig i

3 Side 3/8 fremskrivningsperioden med mindre der introduceres nye emissionsgrænseværdier, eller der ændres i kravene til brændselskvaliteten. Den største usikkerhed for SO 2 emissionen vurderes derfor at være selve energifremskrivningen, især i forhold til svovltunge brændslers anvendelse i sektorer, der ikke er omfattet af detaljeret emissionslovgivning. Dette inkluderer mange anlæg indenfor fremstillingsvirksomhed og anlæg indenfor handel og service, husholdninger og landbrug/gartneri. NO x Energisektoren står for stort set 100 % af NO x emissionen. Emissionen er fordelt nogenlunde ligeligt mellem stationær og mobil forbrænding. For stationære kilder kommer størstedelen af NO x emissionen fra større punktkilder, hvor emissionsfaktorerne er baseret på målinger og de store kraftværksoperatørers forventninger til fremtidigt niveau. Alle større anlæg er allerede i dag udstyret med NO x rensning, og anlæggene overholder på nuværende tidspunkt også de fremtidige grænseværdier, der træder i kraft som følge af vedtaget lovgivning. I 2020 er denne kilde fremskrevet til at udgøre 31 % af den samlede NO x emission, og denne må betragtes som relativt sikker. En mulig usikkerhed kan opstå, såfremt der i større grad omlægges til biomasse. Dette kan betyde en reduceret effekt af NO x rensningen på kraftværkerne, og dermed en øget emission. Denne usikkerhed relaterer sig derfor ligeledes til selve energifremskrivningen. Transportsektoren forventes at bidrage med 34 % af den samlede NO x emission i 2020 Den største del af emissionen kommer fra vejtransport. Emissionerne fra vejtransport er reguleret gennem EU lovgivning (EURO normer), som fastsætter emissionsgrænseværdier for forskellige brændselstyper og teknologitrin. For fremtidige teknologitrin er der en vis usikkerhed på emissionsfaktorerne, der dog er vanskelig at kvantificere. De fremtidige emissionsfaktorer dannes ved at nedskalere seneste emissionsfaktor baseret på målinger med forholdet mellem den nutidige og fremtidige EU grænseværdi. Der er også en vis usikkerhed forbundet med indfasningen af nye biler i bilparken, der estimeres i den officielle fremskrivning af køretøjsbestanden beregnet af DTU Transport. Non-road maskinerne forventes at bidrage med omtrent 20 % af NO x emissionen i Der er både usikkerheder på aktivitetsniveauet (antallet af fremtidige maskiner og årlige driftstimer), teknologiudskiftningsraten samt de fremtidige emissionsfaktorer. Antallet af fremtidige maskiner anslås enten ud fra forventning til samlet fremtidig bestand eller ud fra senere års nysalg og gennemsnitlige levetider. Teknologiudskiftningsraten bestemmes ud EU lovgivningens implementeringsdatoer samt maskinernes gennemsnitlige levetid.

4 Side 4/8 De fremtidige emissionsfaktorer er omtrent ens med EU lovgivningens emissionsgrænser. I tilfælde hvor målebaserede emissionsfaktorer for nutidigt materiel ligger lavere end fremtidige grænseværdier bevares de målebaserede værdier dog for det fremtidige teknologitrin. NO x emission fra landbrugsjorde er på nuværende tidspunkt ikke inkluderet hverken i den historiske opgørelse eller i fremskrivningen. Denne kilde forventes at bidrage i meget begrænset omfang til den samlede NO x emission. Samlet set vurderes det, at den overvejende usikkerhed for NO x fremskrivningen kan henføres til det fremskrevne aktivitetsniveau, dvs. energifremskrivningen. NMVOC Emissionen af NMVOC er fordelt på mange kilder, hvilket gør, at usikkerheden er større end for SO 2 og NO x. For stationær forbrænding er den klart største kilde til NMVOC emission fra træfyring i husholdninger. Emissionerne fra træfyring i husholdninger er behæftet med en række usikkerheder. Der er således betydelige usikkerheder både angående træforbruget, antagelser om fordeling af forskellige teknologier, antagelser om udskiftningsrater samt endelig usikkerhed på emissionsfaktorerne for de forskellige teknologier. I fremskrivningen er der gennem dialog med Miljøstyrelsen og branchen fundet frem til de mest realistiske antagelser angående fordelingen af teknologier og den forventede udskiftningsrate. Erfaringerne, fra de seneste år, har dog vist, at data stadig kan ændre sig betydeligt, når der gennemføres en undersøgelse af området (pt. gennemføres en sådan undersøgelse hvert andet år). Da emissionsfaktorerne mellem de nyeste og ældste teknologier varierer med op til en faktor 10 kan selv en mindre ændring i antagelse om teknologisammensætning og/eller udskiftningsrate have betydelig indflydelse på den fremtidige emission. Emissionerne fra vejtransport er reguleret gennem EU lovgivning (EURO normer), som fastsætter emissionsgrænseværdier for forskellige brændselstyper og teknologitrin. Som beskrevet for NOx, er der også i NMVOC s tilfælde en vis usikkerhed på emissionsfaktorerne for fremtidige teknologitrin, der er vanskelige at kvantificere. De fremtidige emissionsfaktorer dannes ved at nedskalere seneste emissionsfaktor baseret på målinger med forholdet mellem den nutidige og fremtidige EU grænseværdi. Der er også en vis usikkerhed forbundet med indfasningen af nye biler i bilparken der estimeres i den officielle fremskrivning af køretøjsbestanden beregnet af DTU Transport. For non-road maskinerne er der både usikkerheder på aktivitetsniveauet (antallet af fremtidige maskiner og årlige driftstimer), teknologiudskiftningsraten

5 Side 5/8 samt de fremtidige emissionsfaktorer. Antallet af fremtidige maskiner anslås enten ud fra forventning til samlet fremtidig bestand eller ud fra senere års nysalg og gennemsnitlige levetider. Teknologiudskiftningsraten bestemmes ud EU lovgivningens implementeringsdatoer samt maskinernes gennemsnitlige levetid. De fremtidige emissionsfaktorer er omtrent ens med EU lovgivningens emissionsgrænser. I tilfælde hvor målebaserede emissionsfaktorer for nutidigt materiel ligger lavere end fremtidige grænseværdier bevares de målebaserede værdier dog for det fremtidige teknologitrin. Emissionen af NMVOC i forbindelse med udvinding, transport, lagring og raffinering af olie og naturgas er fremskrevet til i 2020 at udgøre 12 % af den samlede emission. Emissionen er afhængig af aktivitetsniveauet på Nordsøen og en forventning om en uændret aktivitet for de to raffinaderier, der ligger i Danmark. Anvendelsen af opløsningsmidler både i industrien og i husholdninger er fremskrevet til at udgøre 32 % i I fremskrivningen er der taget udgangspunkt i den historiske opgørelse, og gennem kontakt med de vigtigste brancher er der estimeret et forventet fremtidigt aktivitetsniveau. Fordelingen af den anvendte mængde opløsningsmidler på forskellige anvendelser, f.eks. i industri eller husholdninger er baseret på den historiske fordeling i SPIN databasen. Emissionsfaktorerne for de forskellige anvendelser i fremskrivningen er de samme som i den historiske opgørelse. Usikkerheden på emissionsfaktorerne vil gælde hele tidsserien, og vil således have begrænset betydning i forhold til et relativt reduktionsmål. Teknologier til at reducere stofemissioner er; skifte fra åbne til lukkede processer, substitution af opløsningsmiddelbaserede til vandbaserede rensemidler, malinger og lakker, installering af kulfiltre og forbrænding af restmængder af opløsningsmidler. Industrielle processer bidrager også til NMVOC emissionen. Usikkerheden kan især henføres til de emissionsfaktorerne, der anvendes, som for de fleste kilder refererer til EMEP/EEA Guidebook. Bedre emissionsfaktorer i fremtiden vil således påvirke hele tidsserien. Det vurderes, at de nuværende emissionsfaktorer er konservative. Der er nogle kilder til NMVOC emission, der hverken er med i fremskrivningen eller i de historiske opgørelser. Det drejer sig bl.a. om NMVOC emission fra deponi af affald og spildevandsbehandling. Størrelsen af disse kilder er ikke kendt. Emissionen af NMVOC vurderes til at være noget usikker, især på grund af de store usikkerheder på estimaterne af emissionerne fra træfyring i husholdninger og anvendelsen af opløsningsmidler.

6 Side 6/8 NH 3 Emissionen af NH 3 kommer langt overvejende fra landbruget. I 2020 er emissionen fra landbrug fremskrevet til at udgøre 97 % af den samlede emission. De øvrige kilder til NH 3 emission i energisektoren, industrielle processer og affald er alle meget små bidrag, og selv om nogle af kilderne er forbundet med meget stor usikkerhed, så er den samlede usikkerhed fra disse kilder til totalen forsvindende små. Der er usikkerheder forbundet med både aktivitetsniveauet, dvs. antallet af dyr, antagelser om beregningsparametre, dvs. udskiftningsrater af staldsystemer, implementering af reduktionsteknologi og usikkerheder i forbindelse med beregning af N-udskillelse. Fremskrivning af husdyrproduktionen er baseret på informationer fra Videncentret for Landbrug samt samtaler med kontakter i svineerhvervet. Kvægproduktionen afhænger primært af antallet af malkekvæg, som igen er styret af mælkeproduktionen og udviklingen i mælkeydelsen. Det forventes at Danmark står relativt stærkt i konkurrencen på verdensmarkedet og derfor er i stand til at hæve mælkeproduktionen efter 2013, hvor EU's mælkekvote ophæves. Antallet af malkekvæg i 2020 er vurderet til med en gennemsnitlig mælkeydelse på kg mælk per ko per år. Antallet forventes fastholdt frem til 2030 men med en stigende mælkeydelse til kg mælk per ko per år. Såfremt erhvervet kan frembringe højere mælkeydelse end antaget vil antallet af kvæg være faldende og dermed må der forventes et større fald i emissionen. For svineproduktionen er det antaget, at der ikke sker en væsentlig stigning i slagtesvin produktionen frem til 2030 som følge af restriktive krav til miljøhensyn. Til gengæld forventes en fortsat stigning i eksporten af smågrise fra 7 millioner i 2009 til 12 millioner i 2020, hvilket for den samlede smågriseproduktion betyder en stigning på 18 % fra 2009 til Størstedelen af dansk svineproduktion eksporteres og derfor vil udviklingen være stærkt afhængig af markedsforholdende. Såfremt der sker ændringer i de økonomiske rammevilkår kan det betyde, at der skabes en gunstig mulighed for en udvidelse af slagtesvin produktionen. Konsekvensen kan være en mindre eksport af smågrise end antaget i fremskrivningen eller en reel forøgelse af hele svineproduktionen, hvorved emissionen vil øges. En mindre del af ammoniakreduktionen i fremskrivningen forventes at ske som følge af ændringer i staldtyper og ændring i fodringspraksis, mens langt størstedelen af reduktionen antages at skulle opnås ved implementering af ammoniakreducerende tiltag. I fremskrivningen er reduktionseffekten estimeret ved antagelser vedr. gylleforsuring og luftrensningsfilter, som på nuvæ-

7 Side 7/8 rende tidspunkt er de mest udbredte ammoniakreducerende teknologier. I fremskrivningen er der således alene taget højde for de staldsystemer og den teknologi, der eksisterer i dag, men fremadrettet kan andre systemer/teknologier blive introduceret og bragt i anvendelse. I fremskrivningen er der i teknologi implementeringen taget udgangspunkt i lovkravet om en 30 % reduktion i ammoniakemissionen fra stald og lager i 2020 i forhold til normtallene 2005/06 baseret på Husdyrgodkendelsesloven (LBK Nr af 04/12/2009) og bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (BEK Nr. 294 af 31/03/2009). I fremskrivningen er det antaget, at emissionen fra staldanlæggene for de vigtigste husdyrgrupper; slagtesvin, søer, malkekvæg og kvier skal være 30 % lavere i 2020 sammenholdt med Det betyder fx for malkekvæg, at 40 % af produktionen skal implementere ammoniakreducerende teknologi, der i gennemsnit reducerer emissionen med 65 % (se Tabel 5.9 i fremskrivningsrapporten). I fremskrivningen er det set på konsekvensen for emissionen, hvis der foretages ændringer i nogle af de vigtigste parametre som svineproduktion og teknologiimplementering og på baggrund heraf estimeres en usikkerhed på minus 10 % til plus 15 % for den samlede ammoniakemission. Det er således estimeret, at såfremt der ikke skete nogen form for implementering af ammoniakreducerende tiltage vil den totale emission i 2020 være 66 kt NH 3 svarende til 15 % højere. En ændring i fremskrivningens antagelser vil selvsagt betyde ændringer i estimeringen af ammoniakemissionen. Det kan tænkes, at implementeringen af ammoniakreducerende tiltag vil foregå langsommere end antaget og særligt hvis der ikke sker en ændring i landbrugets lånebetingelser som følge af at den økonomiske krise. Dette vil betyde, at den forventede reduktion i emissionen vil ske over en længere årrække end antaget, fordi levetiden for eksisterende bygninger vil blive forlænget i stedet for igangsættelse af nybyggeri. På den anden side kan produktionsapparatet løbende blive så nedslidt, at den nødvendige investering opgives og produktionen i stedet nedlægges, hvorved emissionen falder. På længere sigt, dvs. frem til 2020 må det formodes at landbrugets kreditkrise er overstået og et opsparet behov for nyinvesteringer være stærkt påtrængende og blive delvis gennemført inden DCE forventer derfor, at den fremskrevne emission for 2020 med udgangspunkt i den gældende lovgivning og de opsatte forventninger til produktionens størrelse er et rimeligt bud, usikkerheden taget i betragtning.

8 Side 8/8 Partikler (PM 2.5 ) Den dominerende kilde til emission af PM 2.5 er træfyring i husholdninger. I 2020 er emissionen fra anlæg i husholdninger og landbrug/gartneri fremskrevet til at udgøre 71 % af den samlede emission af PM 2.5. Langt størstedelen af emissionen er fra træfyring i husholdninger. Transport forventes at udgøre 11 % og landbrug 8 %. Emissionerne fra træfyring i husholdninger er behæftet med en række usikkerheder. Der er således betydelige usikkerheder både angående træforbruget, antagelser om fordeling af forskellige teknologier, antagelser om udskiftningsrater samt endelig usikkerhed på emissionsfaktorerne for de forskellige teknologier. I fremskrivningen er det gennem dialog med Miljøstyrelsen og branchen fundet frem til de mest realistiske antagelser angående fordelingen af teknologier og den forventede udskiftningsrate. Erfaringerne, fra de seneste år, har dog vist, at data stadig kan ændre sig betydeligt, når der gennemføres en undersøgelse af området (pt. gennemføres en sådan undersøgelse hvert andet år). Da emissionsfaktorerne mellem de nyeste og ældste teknologier varierer med en faktor 3-4 kan selv en mindre ændring i antagelse om teknologisammensætning og/eller udskiftningsrate have betydelig indflydelse på den fremtidige emission. I forbindelse med emissionen af partikler, er der stadig en del kilder, der ikke er inkluderet i hverken den historiske opgørelse eller fremskrivningen. Dette gælder bl.a. en række kilder til mulig partikel emission indenfor industrielle processer, markoperationer i landbruget samt deponi af affald. Disse kilder vil påvirke hele tidsserien, men det må forventes at disse kategorier har en nogenlunde konstant emission over tid. Dette vil derfor betyde, at der selv med et relativt reduktionsmål vil blive stillet større krav til andre sektorer, da det vil være tvivlsomt om reduktioner kan finde sted i de pågældende sektorer. Den samlede usikkerhed for fremskrivningen af partikelemissionen er i høj grad knyttet sammen med usikkerheden på opgørelsen af emissionerne fra træfyring i husholdninger og derfor meget stor.

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Udvikling i aktivitetsdata og emission Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017

Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017 Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. marts 2019 Mette Hjorth Mikkelsen & Rikke Albrektsen Institut

Læs mere

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230)

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøudvalget, Europaudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 208, MIU Alm.del Bilag 249, EUU Alm.del Bilag 470 Offentligt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

Fremskrivning af landbrugets ammoniakemission

Fremskrivning af landbrugets ammoniakemission Fremskrivning af landbrugets ammoniakemission 2016-2035 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. marts 2017 Forfatter Mette Hjorth Mikkelsen og Rikke Albrektsen Institut for Miljøvidenskab

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018 2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet

Læs mere

Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det?

Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Brændeovne og biomassekedler Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Ole Schleicher Mail: osc@force.dk Tlf.: 4326 7540 FORCE Technology Seminar

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Emissionsfremskrivning

Emissionsfremskrivning Emissionsfremskrivning 2015-2030 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. august 2016 Forfatter: Ole-Kenneth Nielsen, Marlene S. Plejdrup, Morten Winther, Malene Nielsen, Katja Hjelgaard,

Læs mere

Mulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget

Mulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget Mulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts 2019 Ole-Kenneth Nielsen, Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen

Økonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen Økonomisk analyse 1. oktober 1 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6

Læs mere

Nyt om kvæggulve og spalteskrabere

Nyt om kvæggulve og spalteskrabere Nyt om kvæggulve og spalteskrabere Kolding, d. 22. februar 2018 Temamøde om staldgulve og miljøteknologi Kristoffer Jonassen Program Baggrund Ny viden - Metode - Resultater Anvendelse af ny viden i kommende

Læs mere

Sammenfatning. Introduktion. Formålet med nærværende projekt har været at udvikle danske modeller til fremskrivning af SO 2.

Sammenfatning. Introduktion. Formålet med nærværende projekt har været at udvikle danske modeller til fremskrivning af SO 2. Sammenfatning Introduktion Formålet med nærværende projekt har været at udvikle danske modeller til fremskrivning af -, -, NMVOC- og NH 3 -emissionerne til atmosfæren frem til 21 og at estimere emissionerne

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler

Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler 24. november 2016 Energikommissionen har i forbindelse med præsentationen af forløbene i AP2016 stillet

Læs mere

Danske kilder til sodpartikler

Danske kilder til sodpartikler AARHUS UNIVERSITET Danske kilder til sodpartikler Sodpartikler og klimaeffekter 15. november 211, Fællessalen i Folketinget Morten Winther Institut for Miljøvidenskab Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer 6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...

Læs mere

Økonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen

Økonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen Økonomisk analyse 7. februar 15 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen

Læs mere

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

KLIMAPLAN GULDBORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af

Læs mere

EMISSIONSFAKTORER FOR FLY OG FÆRGER FREM MOD 2080 INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Antagelser Færger Fly 3

EMISSIONSFAKTORER FOR FLY OG FÆRGER FREM MOD 2080 INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Antagelser Færger Fly 3 EMISSIONSFAKTORER FOR FLY OG FÆRGER FREM MOD 2080 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Antagelser 2 2.1 Færger

Læs mere

FREMSKRIVNING AF EMISSIONER

FREMSKRIVNING AF EMISSIONER FREMSKRIVNING AF EMISSIONER SO 2, NO X, NMVOC, NH 3, PM 2,5 og sod Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 298 218 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG

Læs mere

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Emissioner fra skibstrafik i Danmark

Emissioner fra skibstrafik i Danmark Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

Danmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015

Danmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015 Danmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015 V. Afdelingsleder Susanne Clausen Indhold Mælkeproduktionen frem mod 2015 Mælkeproduktionen efter 2015 Opsamling Hvad sker der med mælkeproduktionen

Læs mere

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights: Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen

Læs mere

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening.

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Notat Miljøteknologi J.nr. Ref. RASBO/MTH 7. februar 2011 Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Sted: Eigtveds Pakhus; København; fredag den

Læs mere

JUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017

JUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017 JUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017 NOTAT NR. 1710 Tre af anmeldeordningerne er justeret som følge af bortfald af arealkrav. Det gør, at mange flere kan bruge ordningerne, men udvidelser

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Mette Thorsen Miljøstyrelsen 1 Dagens emner Hvad er BAT Hvorfor skal min bedrift anvende BAT BAT og Husdyraftalen Hvordan er BAT-kravene fastlagt Hvordan kan BAT-kravene

Læs mere

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende

Læs mere

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011 CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål

Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål 24. januar 2017 Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål Side 1 ANALYSE NR. 25 TILLÆGSBLAD 9. MAJ 2017 Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål Opdatering af centrale estimater og figurer

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder

Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder (Harmonikravene) Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26.

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Dioxinemission fra affaldsforbrænding

Dioxinemission fra affaldsforbrænding Rapport nr. 31 2006 Dioxinemission fra affaldsforbrænding 2003-05 Ole Schleicher FORCE Technology, Energi & Miljø Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften FORCE Technology,

Læs mere

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

Fremskrivning af dansk landbrug frem mod 2030 december 2017 Jensen, Jørgen Dejgård

Fremskrivning af dansk landbrug frem mod 2030 december 2017 Jensen, Jørgen Dejgård university of copenhagen Københavns Universitet Fremskrivning af dansk landbrug frem mod 2030 december 2017 Jensen, Jørgen Dejgård Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO

Læs mere

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2

Læs mere

En model til fremskrivning af ISAG-data

En model til fremskrivning af ISAG-data En model til fremskrivning af ISAG-data FRIDA - 28 Risø DTU Frits Møller Andersen Miljøstyrelsen November 28 1 1 Fremskrivning af den økonomiske udvikling. Udgangspunktet for denne affaldsprognose er Finansministeriets

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2017

Status for energiselskabernes energispareindsats 2017 Status for energiselskabernes energispareindsats 2017 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning Dato 2. juli 2018 J.nr. 2018 12210 AKHO/TKJ Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN

Læs mere

Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering. Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES

Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering. Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES I den nye regulering beregnes emissioner på basis af staldtype og produktionsareal,

Læs mere

Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2019 Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

Gennemgang af notat om effektivisering udarbejdet af Dansk Affaldsforening

Gennemgang af notat om effektivisering udarbejdet af Dansk Affaldsforening Gennemgang af notat om effektivisering udarbejdet af Dansk Affaldsforening 2. juli 2015 PwC har efter aftale med Dansk affaldsforening, g gennemgået notatet Effektivisering Hvordan sektoren realiserer

Læs mere

Brændeovnes bidrag til luftforurening i København

Brændeovnes bidrag til luftforurening i København Brændeovnes bidrag til luftforurening i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17-08-2015 Forfatter: Steen Solvang Jensen, Jørgen Brandt, Marlene Plejdrup og Ole Kenneth-Nielsen

Læs mere

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5 BAGGRUNDSNOTAT: Udviklingen i udbytter, fodereffektivitet, gødningsforbrug og arealudtag ved fremskrivning af danskk landbrug til Tommy Dalgaard Institutt for Agroøkologi, Aarhus Universitet 212 1 Som

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet

Læs mere

Notat til Fødevareministeriet med hjælp til besvarelse af spørgsmål Hansen, Jens

Notat til Fødevareministeriet med hjælp til besvarelse af spørgsmål Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Notat til Fødevareministeriet med hjælp til besvarelse af spørgsmål Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København

Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København 3 Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Matthias Ketzel DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Roskilde Præsentation

Læs mere

Munkbro I/S Munkbrovej Holstebro. 31 afgørelse om skift i dyretype

Munkbro I/S Munkbrovej Holstebro. 31 afgørelse om skift i dyretype Munkbro I/S Munkbrovej 8 7500 Holstebro Dato: 28-08-2015 Sagsnr.: 09.17.44-P19-13-15 Henv. til: Christian Skaaning Laursen Natur og Miljø Direkte tlf.: 96 11 77 92 Afdeling tlf.: 96 11 75 57 naturogmiljo@holstebro.dk

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2018

Status for energiselskabernes energispareindsats 2018 Status for energiselskabernes energispareindsats 2018 Kontor/afdeling Center Energieffektivitet Dato 9. juli 2019 J.nr. 2019 91148 AVH/AKHO Net- og distributionsselskaberne har siden 2006 haft en forpligtelse

Læs mere

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010 CO 2 -opgørelse 2008 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 CO 2-opgørelse 2008... 4 2.1 CO 2-udledning... 4 2.2 Elforbrug... 6 2.3 Varmeforbrug... 7 2.4 Transport... 8 3 Datagrundlag

Læs mere

Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016

Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016 Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. februar 2018 Steen Solvang Jensen og Matthias Ketzel Institut for Miljøvidenskab Rekvirent:

Læs mere

Afgørelse på anmeldelse af skift mellem dyretyper i eksisterende stald på Gl Landevej 11, 6800 Varde

Afgørelse på anmeldelse af skift mellem dyretyper i eksisterende stald på Gl Landevej 11, 6800 Varde Rasmus Haltrup Gl Landevej 11 Mejls 6800 Varde Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde Afgørelse på anmeldelse af skift mellem dyretyper i eksisterende stald på Gl Landevej 11, 6800 Varde Dyreholdet på

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Grønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område

Grønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område 1 Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune som geografisk område Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sammenfatning... 3 1. Elforbrug... 4 2. Varmeforbrug... 6 3. Transport... 8 4. Samlet energiforbrug... 1 5.

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere