Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering
|
|
- Poul Svend Jessen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag for kvalitetssikring og -udvikling af uddannelserne. Politikken implementeres gennem det løbende kvalitetssikringsarbejde. Det løbende kvalitetsarbejde, som foregår blandt andet i studienævnene, suppleres af årlig status på kvalitetsarbejdet og med uddannelsesevaluering hvert femte år. De fælles rammer for disse processer illustreres her: Årlig status Kirsten Brusgård Dato: 22. marts 2017 Ref: kb Side 1/9 Data Dialog og involvering Opfølgning Datapakke Studieordninger og/eller lignende Handleplan fra forrige års status eller uddannelsesevaluering Prodekan for uddannelse Institutleder eller afdelingsleder Studieleder eller Repræsentant for studienævn eller Repræsentant for uddannelsesadministration Handleplan for uddannelsen Uddannelsesrapport på fakultetsniveau Uddannelsesberetning Uddannelsesevaluering Data Selvevalueringsrapport inklusiv datapakke Studieordninger og/eller lignende Institutlederredegørelse Handleplan fra forrige års status eller uddannelsesevaluering Dialog og involvering Prodekan Institutleder Studieleder Repræsentant for studienævn eller Repræsentant for uddannelsesadministration Eksterne eksperter Aftagerrpanel Censorformandskab Opfølgning Handleplan for uddannelsen Uddannelsesrapport på fakultetsniveau Uddannelsesberetning Fakulteterne udmønter fælles principper og rammer i procedurebeskrivelser, der understøtter det fælles formål.
2 1 Formål Formålet med uddannelseskvalitetsprocesserne er at: lægge et helhedsperspektiv på den samlede uddannelse fra rekruttering over læreprocesser til arbejdsmarked identificere styrker, svagheder og udfordringer ved uddannelserne med henblik på at kunne henholdsvis fastholde høj kvalitet analysere identificerede svagheder for at afdække årsager og udpege handlinger, der kan udbedre svaghederne bidrage til fælles forståelse og tilgang til kvalitetsarbejde i uddannelserne Side 2/9 2 Proces Årlig status og uddannelsesevaluering gennemføres for alle uddannelser enten enkeltvis eller i sammenhæng med relaterede uddannelser. For nye uddannelser gennemføres uddannelsesevaluering efter første fulde gennemløb. Uddannelseskvalitetsprocesserne gennemføres med involvering af de relevante ledere, medarbejdere og studerende før, under og efter status- og evalueringsmøder, så der sikres forankring i såvel ledelsesstreng som nævnsstruktur. Processerne er systematiseret efter de fem delpolitikker, som Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet er opdelt i: Rekruttering og studiestart Struktur og forløb Udvikling af uddannelser, undervisning og læringsmiljø Studiemiljø Relation til arbejdsmarkedet Strukturen på såvel årlig status som uddannelsesevaluering består af tre elementer: Data Som forberedelse udarbejdes et grundlag for eftersyn af uddannelsen Dialog Kernen i processen er de centrale aktørers samtale om kvalitet Opfølgning I forlængelse af dialogen omsættes drøftelserne til handlinger Processen foldes ud herunder. 2.1 Data Forberedelse Udgangspunktet for eftersyn af uddannelseskvalitet ved årlig status og uddannelsesevaluering er kvantitative og kvalitative data.
3 Der udarbejdes en datapakke for den eller de berørte uddannelse(r) med status for de fælles indikatorer, der dækker følgende: Frafald Studieprogression Undervisningsaktivitet Undervisningsevaluering Studiemiljø Forskningsdækning/videngrundlag Internationalisering (ny indikator er under udvikling) Beskæftigelse Side 3/9 For hver indikator er fastsat grænseværdier for, hvornår indikatoren markeres henholdsvis grøn, gul eller rød: Grøn står for tilfredsstillende kvaltiet Gul står for behov for opmærksomhed og drøftelse af mulige tiltag Rød er en kritisk værdi, der står for, at der skal iværksættes konkrete tiltag for at forbedre de forhold, der kan kontrolleres og ændres Tre indikatorer har grænseværdier, som er fastsat på universitetsniveau, og dekanen har ansvar for at fastsætte grænseværdier for øvrige indikatorer med henblik på at kunne imødekomme den faglige bredde og diversitet på tværs af universitetets uddannelser. Indikatorerne suppleres af bemandingsplaner med angivelse af sammenhæng mellem undervisning og forskerens fagområde og kan desuden suppleres med yderligere relevante nøgletal såvel som andre relevante data f.eks. studieordninger og supplerende undersøgelser. Med afsæt i delpolitikkerne udvælges eventuelt konkrete temaer til drøftelse. Disse kan variere fra gang til gang. I udarbejdelse af grundlag for dialog er det afgørende, at såvel ledelsesstrengen som nævnsstrukturen involveres, så der er sammenhæng med både det daglige kvalitetsarbejde og de ledelsesmæssige prioriteringer Særligt for uddannelsesevaluering Som grundlag for uddannelsesevaluering udarbejdes en selvevalueringsrapport, der blandt andet forholder sig til systematisk data. Desuden udarbejder institutlederen/-ne en redegørelse, der har til formål at tydeliggøre sammenhæng mellem ledelses- og uddannelsesstreng i uddannelseskvalitetsprocesserne qua deres ansvar i relation til forskningsbasering. Redegørelsen indeholder: En refleksion over indikatorer (Data: VIP/DVIP, VIP-dækningsgrad af minimumstimetal og undervisningstimer) En redegørelse for sammenhæng mellem forsknings- og undervisningsemner (Dokumentation: Bemandingsplaner med angivelse af sammenhæng mellem undervisning og forskerens fagområde)
4 En redegørelse for ændringer i medarbejdergruppen de seneste og kommende år og den afledte betydning for undervisning (Dokumentation: Beskrivelse af ansættelser, personaleafgange og rekrutteringsplaner) Side 4/9 Det samlede materiale sendes foruden de interne aktører også til de eksterne eksperter. Eksterne eksperter kan udpege supplerende fokusområder, der tages op i samtalerne. 2.2 Dialog Status og udvikling for uddannelsen/-erne drøftes på et møde med afsæt i det samlede datagrundlag. Mødedeltagere og øvrige involverede fremgår af illustrationen på side 1. Alle fem delpolitikker skal berøres i samtalerne, hvilket understøttes af en spørgeguide. Der skal desuden følges op på tidligere iværksatte udviklingsinitiativer, herunder forrige års status eller evaluering. Kritiske indikatorer ( røde og gule flag ) skal adresseres og som minimum dokumenteres resultatet af drøftelsen af de røde flag. Det er også vigtigt at bygge videre på de elementer, der er velfungerende, samt at adressere numerisk udvikling i indikatorer, selv om de ikke skifter farve. Handleplaner skal rumme tydelig angivelse af hvad, der ageres på, hvordan der ageres, af hvem og indenfor hvilken tidsramme. Dialogen på status- og evalueringsmøde fastholdes i et skriftligt produkt, der kan bruges i forbindelse med den efterfølgende opfølgning Særligt for uddannelsesevaluering Formålet med dialogen er at identificere indsatsområder på baggrund af et helhedsperspektiv på uddannelsen/-erne. Uddannelsesevaluering adskiller sig fra årlig status ved at gå mere i dybden, ved at have et større omfang i arbejdsindsats og kredsen af involverede, ved at indebære en højere grad af vurdering og ved i endnu højere grad end status at anlægge et samfundsperspektiv på uddannelserne. Til at understøtte at uddannelsesevaluering rummer både et fagligt og et samfundsperspektiv på uddannelsen inddrages minimum to eksterne eksperter, der har til opgave at se kritisk på uddannelsen og udfordre ledere og medarbejdere. Den ene eksterne ekspert skal være en faglig ekspert på højeste internationale niveau med såvel forsknings- som uddannelsesmæssige kvalifikationer, mens den anden skal være aftagerrepræsentant, der kan bidrage til at anlægge et samfundsperspektiv. Øvrige retningslinjer for valg af eksterne eksperter fremgår af bilag 1. Aftager- og censorperspektiv involveres desuden ved, at aftagerpanel og det relevante censorformandskab får mulighed for kommentering. 2.3 Opfølgning Handleplanerne danner grundlag for den uddannelsesnære opfølgning. Den, der har ansvar for et element i handleplanen, har samtidig ansvar for inddragelse af relevante aktører og organer med henblik på fælles forståelse og iværksættelse af aftalte handlinger og udviklingsinitiativer.
5 Uddannelser med tre eller flere indikatorer i rød håndteres desuden således: Der afholdes opfølgende møde mellem dekan, prodekan, institutleder og studieleder. På mødet drøftes handleplan og ledelsesmæssige dispositioner, der skal understøtte kvalitetsarbejdet. Uddannelsen gennemgår en uddannelsesevaluering maksimalt to år efter en status med tre eller flere indikatorer i rød. Det vil sige, at uddannelsesevaluering fremskyndes, hvis der i henhold til turnusplanen er mere end to år til uddannelsesevaluering. Side 5/9 På grundlag af status- og evalueringsmøder udarbejdes på fakultetsniveau årligt en uddannelsesrapport, der tilgår fakultetsledelsen. Fakultetsledelsens drøfter status på uddannelseskvalitet på fakultetet, vedtager en handleplan for initiativer på fakultetsniveau og udarbejder en ledelsespåtegning, der går tilbage til uddannelsesstrengen. De fire uddannelsesrapporter med handleplaner på fakultetsniveau drøftes i Udvalget for Uddannelse, der på det grundlag udarbejder en uddannelsesberetning med samlet status for uddannelseskvalitet. Uddannelsesberetningen danner grundlag for drøftelse i universitetsledelse og bestyrelse. Som grundlag for drøftelsen i Universitetsledelsen indgår en oversigt over status på indikatorerne for samtlige uddannelser. Ved opsamling i Universitetsledelsen skal dekanerne redegøre for: Status på og opmærksomhedspunkter i forhold til kvaliteten på tværs af uddannelserne ved fakultetet Handleplaner for uddannelser med tre eller flere indikatorer i rød De vigtigste indsatsområder på fakultetsniveau Universitetsledelsens opfølgning dokumenteres i en ledelsespåtegning, der vedlægges uddannelsesberetningen, når bestyrelsen orienteres, og anvendes til at orientere de involverede i studienævn, fakultetsledelser m.v. Opsamlingen på henholdsvis fakultets- og universitetsniveau skal sikre synlighed, sammenhæng til strategiske indsatser og grundlag for prioritering af ressourcer. Enhver aktør har således adgang til dokumentation på det niveau, der svarer til vedkommendes ansvar, opgaver og behov. De aktører, der indgår i drøftelserne på to niveauer, har ansvar for at kommunikere drøftelser og beslutninger mellem niveauerne: Studieleder er bindeled mellem status-/evalueringsmøde og studienævn Institutleder er bindeled mellem status-/evalueringsmøde og institutledelse Prodekan for uddannelse er bindeled mellem uddannelsesorganet på fakultetsniveau og Udvalget for Uddannelse Dekan er bindeled mellem Universitetsledelse og Fakultetsledelse Prorektor er ansvarlig for den samlede proces og bindeled mellem Universitetsledelse og Udvalget for Uddannelse såvel som mellem Universitetsledelse og bestyrelse På det møde i Udvalget for Uddannelse, hvor uddannelsesrapporterne drøftes med henblik på udarbejdelse af samlet status, drøfter udvalget også kvalitetssikringssystemet med henblik på eventuelle forbedringer.
6 Eventuelle justeringer i indikatorer og/eller grænseværdier besluttes i universitetsledelsen i forbindelse med årets opfølgning. 3 Oversigt Herunder er gengivet en kortfattet sammenstilling af de to uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status Uddannelsesevaluering Vurdering At gøre dybere og bredere status for uddannelsens kvalitet i et samfundsperspektiv med henblik på fortsat udvikling Eksterne eksperter, aftagerpanel-repræsentanter, ledere, medarbejdere og studerende Studieleder, institutleder og prodekan deltager Involverede Ledelsesforankring Tidsperspektiv Aftagerperspektiv Data Dialog Datapakker med indikatorer Anden information i form af studieordninger og/eller lignende Selvevalueringsrapport Institutlederredegørelse Status og udviklingsbehov struktureret efter delpolitikker i Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet med afsæt i spørgeguide og anskuet i et samfundsperspektiv Opfølgning At gøre status for uddannelsens kvalitet i et helhedsperspektiv med henblik på fortsat udvikling Ledere, medarbejdere og studerende Studieleder eller deltager Institutleder eller afdelingsleder deltager Prodekan kan deltage Årligt med data fra de seneste tre år Ved behov Datapakker med indikatorer Anden information i form af studieordninger og/eller lignende Status og udviklingsbehov struktureret efter delpolitikker i Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet med afsæt i spørgeguide Hvert femte år med data fra de seneste tre år Altid Dokumenteres i handleplaner, der tilgår studienævn og institutledelse, uddannelsesrapporter, der tilgår fakultetsledelse og Udvalget for Uddannelse, og uddannelsesberetning, der tilgår universitetsledelse og bestyrelse Side 6/9 På hjemmesiden er en plan for, hvilke uddannelser der gennemgår uddannelsesevaluering i hvilke år. I bilag 2 er gengivet årshjul for uddannelseskvalitetsprocesserne. Fælles principper og rammer er gældende pr. 1. april 2017 og erstatter retningslinjer fra april Vedtaget i universitetsledelsen den 22. marts 2017
7 Bilag 1 Retningslinjer for valg af eksterne eksperter Forudsætningen for at fungere som ekstern ekspert er, at den pågældende ikke er ansat på AU og desuden ikke har personlige interesser i at fremme eller modarbejde særlige aspekter af en given uddannelses kvalitetsarbejde og udviklingsperspektiver. Side 7/9 En ekstern ekspert kan komme fra forskellige kontekster og bidrage til uddannelsesevaluering med forskellige (primære) perspektiver på kvalitetsarbejdet. Det gælder eksempelvis: Aftagere Eksperter indenfor uddannelsens faglige område Udviklings- og evalueringsmedarbejdere indenfor uddannelses- og forskningssektoren Medarbejdere med ekspertise indenfor organisationsudvikling og organisatorisk læring I hver uddannelsesevaluering indgår som minimum to eksterne eksperter, heraf er den ene en internationalt anerkendt forsker og den anden er aftagerrepræsentant, der kan bidrage til at anlægge et samfundsperspektiv. Uddannelsesledelsen har ansvaret for at komme med forslag til eksterne eksperter med de to perspektiver (fagligt og aftager). udarbejder en kort skriftlig begrundelse for sine forslag. For den faglige ekspert anføres, hvilke forsknings- og uddannelsesmæssige kvalifikationer, der lægges til grund for, at vedkommendes faglige ekspertise er på højeste internationale niveau. For aftagerrepræsentanten beskrives det, hvilke kvalifikationer, der sandsynliggør, at vedkommende kan bringe samfundsvinklen ind i uddannelsesevalueringen. Endelig markerer uddannelsesledelsen i indstillingen, at de foreslåede eksperter tilsammen kan dække alle fem delpolitikker. sender indstilling til godkendelse ved prodekanen, der, hvis der er foreslået flere emner, foretager det endelige valg af eksperter, og som, hvis der er mangler i dækningen af alle delpolitikker, sørger for, at der, udpeges yderligere en eller flere eksperter. Det gælder følgende generelle krav til alle eksterne eksperters deltagelse uanset baggrund og specialviden. Den eksterne ekspert skal: Sikres et forudgående kendskab til formål og proces i forbindelse med uddannelsesevaluering Bidrage til en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet inden for alle kvalitetspolitikkens delpolitikker Inddrages i udvælgelsen af særligt relevante drøftelsespunkter i forbindelse med evalueringen Have mulighed for at give tilbagemeldinger på evalueringsprocessen - herunder styrker, svagheder og eventuelle fremadrettede udviklingspotentialer I uddannelsens selvevalueringsrapport gives en kort begrundelse for valget af de eksterne eksperter og sammenhængen til uddannelsens aktuelle udfordringer, udviklingsønsker og strategiske overvejelser.
8 Forud for deltagelse i en uddannelsesevaluering sendes en fælles standardhenvendelse til de eksterne eksperter, der tydeliggør formål med uddannelsesevaluering og eksperternes opgave. Heraf fremgår desuden, at eksperterne i forbindelse med evalueringerne mødes med studerende og undervisere. Side 8/9
9 Bilag 2 Årshjul Årlig status og uddannelsesevaluering indgår i uddannelseskvalitetsårshjul. Årshjul for årlig status Side 9/9 Studienævn eller Fakultetsledelse Udvalget for Uddannelse Universitetsledelse Bestyrelse OPFØLGNING Uddannelsens handleplan Fakultets uddannelsesrapport Uddannelsesberetning DATA Datapakke Studieordning mv. Handleplan fra forrige status/evaluering Studieleder eller Uddannelses-administration DIALOG Statusmøde Prodekan for uddannelse Institutleder eller afdelingsleder Studieleder eller Studienævn eller Uddannelsesadministration Årshjul for uddannelsesevaluering Studienævn eller Fakultetsledelse Udvalget for Uddannelse Universitetsledelse Bestyrelse OPFØLGNING Uddannelsens handleplan Fakultets uddannelsesrapport Uddannelsesberetning DATA Selvevalueringsrapport Datarpakke Studieordning mv. Handleplan fra forrige status/evaluering Studieleder eller Uddannelses-administration DIALOG Evalueringsmøde Institutleder Prodekan Studieleder Studienævn eller Eksterne eksperter Aftagerpanel Censorformandskab Uddannelses-administration
Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering
Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag
Læs merePrincipper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering
Notat Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Principper og rammerne for henholdsvis årlig status på kvalitetsarbejdet og uddannelsesevaluering
Læs merePrincipper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser på Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering
Notat Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser på Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Principper og rammerne for henholdsvis årlig status på kvalitetsarbejdet og uddannelsesevaluering
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets
Læs mereModel for uddannelsesevaluering på Arts
Notat Model for uddannelsesevaluering på Arts Som en del af kvalitetssikringsarbejdet gennemføres såvel uddannelsesevalueringer som årlige statusser. Formålet med uddannelsesevalueringen er at identificere
Læs mereUddannelsesevaluering på Arts
Notat Uddannelsesevaluering på Arts Som en del af kvalitetssikringsarbejdet gennemføres såvel uddannelsesevalueringer som årlige statusser. Formålet med uddannelsesevalueringen er at identificere indsatsområder
Læs mereModel for uddannelsesevaluering på Arts
Notat Model for uddannelsesevaluering på Arts Som en del af kvalitetssikringsarbejdet gennemføres såvel uddannelsesevalueringer som årlige statusser. Formålet med uddannelsesevalueringen er at identificere
Læs mereRetningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health
Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets
Læs mereModel for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social
Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Sciences Indledning Nedenstående model tager udgangspunkt i den overordnede model for uddannelsesevaluering på Aarhus Universitet og baserer
Læs mereAARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016
Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets
Læs mereÅrlig status på uddannelseskvalitet og uddannelsesevalueringer
Årlig status på uddannelseskvalitet og uddannelsesevalueringer Omdrejningspunktet i den systematiske opfølgning på uddannelsernes kvalitet er et årligt statusmøde samt en uddannelsesevaluering, som gennemføres
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk September 2013 (revideret juni/dec.2014, april/sep.2015, dec. 2016, okt. 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for selvevaluering
Læs mereINSTITUTIONSAKKREDITERING
INSTITUTIONSAKKREDITERING INDHOLD: Kort om institutionsakkreditering Hvor er i processen? Hvad betyder det for os i Uddannelse? Spørgsmål, kommentarer m.v. en kort animationsfilm lavet af Danmarks Akkrediteringsinstitution
Læs mereRetningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2018 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum
Læs mereRetningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2017 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum
Læs mereProcedure for Uddannelsesevalueringer
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for Uddannelsesevalueringer Procedureansvarlig sektion Formål Resume af proceduren Orientering
Læs mereUddannelsesberetning
Bilag 4 - Formålsbeskrivelse for uddannelsesberetningen Uddannelsesberetning Formål og beskrivelse af anvendelse Formål Uddannelsesberetningen er et formaliseret værktøj til opfølgning på Syddansk Universitets
Læs mereDesuden deltog: Susanne Fjeldsted og Sarah Kjærgaard Pedersen (under behandling af pkt. 3).
Referat af møde i masterstudienævn fredag den 4. december kl. 10.00-12.00 Til stede: Dennis Ramsdahl, Winni Johansen, Michael Nørager Fraværende: Torsten Kolind Desuden deltog: Susanne Fjeldsted og Sarah
Læs mereNotat om SDU s uddannelsesberetning
SDU Uddannelseskvalitet Notat om SDU s Sidst revideret, juni 2018 sdu.dk/uddannelseskvalitet Kolofon Dokumentets status: Gældende Godkendt pr.: 13. juni 2018 Godkendt af: Direktionen Gældende for: SDU
Læs mereOrganisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering
Læs mereRetningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum
Læs mereProcedure for Uddannelsesevalueringer
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for Uddannelsesevalueringer Procedureansvarlig sektion Formål Resume af proceduren Orientering
Læs mereFakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering
Beskrivelse af monitorering af uddannelserne Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering Årlig uddannelsesredegørelse
Læs mereNOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA
Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten
Læs mereRetningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 17. SEPTEMBER 2015 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer
Læs mereÅrshjul for studieadministrationen og studienævnets arbejde med kvalitetspolitikken
14. november 2013/HKRO/CZJ/LSR Årshjul for studieadministrationen og studienævnets arbejde med kvalitetspolitikken Uddrag fra Universitetets kvalitetspolitik delpolitik for studieadministration og studievejledning:
Læs mereKvalitetshåndbogen - Hvem gør hvad? Organisationsdiagram. Kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet, ST
Kvalitetshåndbogen - Hvem gør hvad? Kvalitetshåndbogen for uddannelser på Science and Technology (ST) er et redskab for studienævnsmedlemmer, uddannelsesansvarlige, studieadministratorer, medlemmer af
Læs mereUddannelsesberetning
Uddannelsesberetning Formål og beskrivelse af anvendelse Formål Uddannelsesberetningen er et formaliseret værktøj til opfølgning på Syddansk Universitets kvalitetspolitik. Uddannelsesberetningen bidrager
Læs mereOpsummering af indsatser Uddannelse
6.1 Der opstilles relevante indikatorer for robusthedsprincipper til evaluering af uddannelsesporteføljen. Der opstilles et vurderingsgrundlag bestående af principper og dertilhørende indikatorer. Der
Læs mereAfrapportering af Det Teologiske Fakultets kvalitetssikring
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Afrapportering af Det Teologiske Fakultets kvalitetssikring af uddannelser 2014-2015 UDDANNELSESSERVICE Ekstern del af fakultetets afrapportering Fakultet Studieår
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Læs mereIntegreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet
Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser Syddansk Universitet Udviklingsprocessen 2004: Ledelsen besluttede at gennemføre en ekstern audit af uddannelsesområdet på SDU med EVA som operatør 2005: Den
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereSTUDIENÆVNSKONFERENCE
2016 FORMÅL OG PROGRAM Formålet er at få et fælles billede af studienævnenes rolle i kvalitetssikring af uddannelser at dele viden om håndtering af dispensationsansøgninger Program Studienævnenes rolle
Læs mereArbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne
Navn: Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne E-mail: (SKAL være alumne/ku-mail) Studievejledning: Oplæringsansvarlig: I dette arbejdsark skal du indsætte navnet på den eller de personer, der
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs mereSUPPLERENDE SELVEVALUERINGSRAPPORT INSTITUTIONSAKKREDITERING AARHUS UNIVERSITET
SUPPLERENDE SELVEVALUERINGSRAPPORT INSTITUTIONSAKKREDITERING AARHUS UNIVERSITET au AARHUS UNIVERSITET 2 INDHOLD 1 INDLEDNING...3 1.1 Rapportens opbygning...4 2 MONITORERING AF FORSKNINGSBASERING...5 2.1
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for
Læs mereDette brev præciserer de valgte audit trails og indeholder følgende oplysninger om hver audit trail:
Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej 5 9220 Aalborg Øst Att. Heidi Linnemann Prehn Institutionsakkreditering af AAU - Audit trails Akkrediteringspanelet har i forbindelse med institutionsakkrediteringen
Læs mereDagsorden AARHUS UNIVERSITET. Møde den 27. juni 2018 Lokale 366, Bygning 1481, Nobelparken IKK Studienævnsmøde
Møde den 27. juni 2018 Lokale 366, Bygning 1481, Nobelparken IKK Studienævnsmøde Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden kl. 9 til 9.05 2. Opfølgning på referat kl. 9.05 til 9.10 3. Indkomne sager 4. Handleplaner
Læs mereRetningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2015 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet
Læs mereRetningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns
KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2018 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører årlige uddannelsesredegørelser
Læs mereUdmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets
Fakultetskontoret for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Dokument dato: 20-06-2017 Dokumentansvarlig: Christine Hald Nielsen Sagsnr.: 2016-410-00036 Udmøntningsnotat
Læs mereTo af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:
Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring
Læs mereRetningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse 27. MAJ 2015 UDDANNELSESSERVICE Afrapportering Københavns
Læs mereStrategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for kommunikation og digitale medier. Version: 3
Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for kommunikation og digitale medier Studienævn: Kommunikation og digitale medier Periode: 2015-2018 Dato: 25/01 2016. Version: 3 Nuværende situation:
Læs mereNotat om SDU s indikatorer for uddannelseskvalitet på deltidsuddannelser
SDU Uddannelseskvalitet Notat om SDU s indikatorer for uddannelseskvalitet på deltidsuddannelser Sidst revideret, juni 2018 sdu.dk/uddannelseskvalitet Kolofon Dokumentets status: Gældende Godkendt pr.:
Læs mereRetningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter Københavns Universitet har fælles retningslinjer for undervisningsevaluering
Læs mereDekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor
KØBENHAVNS UNIVERSITET Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor Fakultet Det Juridiske Fakultet Afrapporteringsår 2018 Årets uddannelsesevalueringer Dato for dekanens godkendelse Der er
Læs mereUddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet
Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet Prodekan Lars Grassmé Binderup Keynote SUHF kvalitetsseminar Uppsala Universitet, 6. november 2015 Oversigt 1. Lidt om Syddansk Universitet 2. Syddansk
Læs mereVelkomstmateriale til de nye KA negot.- studerende udsendes. Indtaste endelige studieordningsændringer
Årshjul for uddannelserne under studienævnet for Cand. negot.-studier 2018 Godkendt af studienævnet den 22.02.2018 Tid Kilde Opgave Behandlet på møde Delpolitik for studiestart og Koncept Planlægning af
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs mereRetningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns
KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2017 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet gennemfører årlige
Læs mereDagsorden AARHUS UNIVERSITET. Møde den: 26. juni 2019 Lokale 366, Bygning 1481, Nobelparken IKK Studienævnsmøde
Møde den: 26. juni 2019 Lokale 366, Bygning 1481, Nobelparken IKK Studienævnsmøde Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden kl. 13 til 13.05 2. Opfølgning på referat kl. 13.05 til 13.15 3. Indkomne sager 4.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. HANDLINGSPLAN FOR PSYKISK APV FOR ARTS 10. november 2016 Udarbejdet af APV FØLGEGRUPPEN og FORMANDSSKABET I FAMU og FSU
HANDLINGSPLAN FOR PSYKISK APV FOR ARTS 10. november 2016 Udarbejdet af APV FØLGEGRUPPEN og FORMANDSSKABET I FAMU og FSU Forebyggelse af stress Nedsætte risikoen for stress i hverdagen. PRIORITERING 2 Karrierevejledning
Læs mereReferat. Referat fra møde den: 27. februar 2018, kl Fuglesangs Alle 4, 2630-K101 Konstituerende møde i Aarhus BSS Uddannelsesforum 2018
SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS Referat fra møde den: 27. februar 2018, kl 13.15-16.00 Fuglesangs Alle 4, 2630-K101 Konstituerende møde i Aarhus BSS Uddannelsesforum 2018 Referat Tilstedeværende:
Læs mereSELVEVALUERINGSRAPPORT
SELVEVALUERINGSRAPPORT AARHUS UNIVERSITET au AARHUS UNIVERSITET 2 SELVEVALUERINGSRAPPORT INDHOLD 1 Organisering...4 1.1 Introduktion til Aarhus Universitet...4 1.2 Kvalitetsledelse og organisering...4
Læs mereKvalitetssikring på DJM version 2019
Kvalitetssikring på DJM version 2019 Institutionsakkreditering og kvalitetssikring Ved lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner er det bekendtgjort, at Det Jyske Musikkonservatorium,
Læs merePrincipper for dimittenddialog og -monitorering
Principper for dimittenddialog og -monitorering Formål Som led i Syddansk Universitets kvalitetspolitik gennemføres et systematisk og regelmæssig dimittendarbejde, der har til formål at indhente viden
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 20. MAJ 2015 Vedr.: Midtvejsstatus vedrørende institutionsakkreditering på Københavns
Læs mereFormål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at:
KVALITETSSKRING OG KVALITETSUDVIKLING AF UNDERVISNING OG UDDANNELSE PÅ DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse ved Det
Læs mereProcedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for
Læs mereRetningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE Afrapportering Københavns Universitet stiller krav om, at dekanerne
Læs mereRetningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 83, den 27. april 2016 Pkt. 12. Bilag 3 Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til rektor 21. JANUAR
Læs mereHØRINGSUDKAST. Indstilling til universitetsledelsen Studienævnsstrukturen i den kommende organisation
HØRINGSUDKAST Indstilling til universitetsledelsen sstrukturen i den kommende organisation Indledning Aarhus Universitets bestyrelse har besluttet, at der i forbindelse med den faglige udviklingsproces
Læs mereReferat. Møde Rådet for Kvalitetssikring og -udvikling. Dato og tid 6. marts 2017, kl Sted. Fredrik Bajers Vej 5, lok. 207.
Referat Møde Rådet for Kvalitetssikring og -udvikling Dato og tid 6. marts 2017, kl. 12.00-15.00 Kvalitetsenheden Studieservice Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Sted Deltagere Fredrik Bajers
Læs mereÅrshjul for Studienævn for International Virksomhedskommunikation
Årshjul for Studienævn for International Virksomhedskommunikation Tid 2018 JANUAR FEBRUAR Ansvar Emne Opgave Studienævn Uddannelse Frist for indstilling af nye studieordninger samt revision af eksisterende
Læs mereReferat. Referat af konstituerende møde i Aarhus BSS Uddannelsesforum Tid: Den 28. februar 2019, kl Sted: Fuglesangs Allé 4, 2630-K101
OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES SCHOOL AARHUS UNIVERSITET Referat af konstituerende møde i Aarhus BSS Uddannelsesforum Tid: Den 28. februar 2019, kl 8.15-10.30 Sted: Fuglesangs Allé 4, 2630-K101 Referat
Læs mereProcedure for lukning og sammenlægning af uddannelser Procedureansvarlig sektion
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for lukning og sammenlægning af uddannelser Procedureansvarlig sektion Sektion for
Læs mereKvalitetsarbejde i undervisning og uddannelse Institut for Statskundskab (rev. nov 15)
Kvalitetsarbejde i undervisning og uddannelse Institut for Statskundskab (rev. nov 15) Indhold: INDLEDNING 1 FORMELLE RAMMER 2 KERNEN I ARBEJDET MED KVALITET I UNDERVISNING OG UDDANNELSE 3 EVALUERING AF
Læs mereAfrikastudier - KAN Carsten Selch Jensen. Det Teologiske Fakultet. 27. september År: 2014 År: 2013 År: 2012 Bestand seneste tre år i perioden
DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET UDDANNELSESEVALUERING KANDIDATUDDANNELSEN I AFRIKASTUDIER (revideret udgave) Uddannelsens navn Studieleder/Institutleder Fakultet Afrikastudier - KAN Carsten
Læs mereLedelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget
Læs mereRetningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor 1. SEPTEMBER 2017 UDDANNELSESSERVICE Afrapportering Københavns Universitet stiller krav om, at dekanerne
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereUdmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets
Udmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets uddannelser Baggrund Udmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets uddannelser er udarbejdet på baggrund
Læs mereUdmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets
(Midlertidig udgave gældende for efteråret 2018) Fakultetskontoret for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Dokument dato: 20-06-2017 Revideret dato: 21-06-2018
Læs mereUdmøntningsnotat for bemanding af Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultets og Det Tekniske Fakultet for IT og Designs uddannelser
Udmøntningsnotat for bemanding af Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultets og Det Tekniske Fakultet for IT og Designs uddannelser Baggrund Udmøntningsnotat for bemanding af Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige
Læs mereTENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY
TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY Tenure Track ST 2 SCIENCE AND TECHNOLOGY TENURE TRACK Science and Technology Tenure Track ved Aarhus Universitet er et attraktivt karrieretilbud til lovende forskere fra
Læs mereRetningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor 1. SEPTEMBER 2018 UDDANNELSESSERVICE Afrapportering Københavns Universitet stiller krav om, at dekanerne
Læs mereKøbenhavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser 11. JULI 2014 Indledning Københavns Universitet ønsker at tilbyde forskningsbaserede uddannelser
Læs mereProcedure for akkreditering af eksisterende uddannelser
Procedure for akkreditering af eksisterende uddannelser Indtil KU bliver institutionsakkrediteret, skal fakultetets uddannelser fortsat turnusakkrediteres. Turnusakkreditering sker i overensstemmelse med
Læs mereRetningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns
KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet gennemfører årlige
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring
Læs mereKVALITETSPOLITIK OG KVALITETSSYSTEM PÅ ARKITEKTSKOLEN AARHUS
KVALITETSPOLITIK OG KVALITETSSYSTEM PÅ ARKITEKTSKOLEN AARHUS Side 1 af 5 Kvalitetspolitik Arkitektskolen Aarhus har formuleret en række ambitioner for kvalitetsarbejdet på skolen. Den første ambition handler
Læs mereForside. Ansøger Institutionens navn. Ansøgningsrunde. Kontaktperson Kirsten Brusgård. Dokument ID: Samlet ansøgning, side 1 af 420
Forside Ansøger Institutionens navn AU Ansøgningstype Institutionsakkreditering Ansøgningsrunde 2016 Kontaktperson Navn Kirsten Brusgård Titel og funktion Rådgiver Telefonnummer 20338580 E-mail kb@au.dk
Læs mereKvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre
Læs mereUddannelsesredegørelser for [institut]
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesredegørelser for [institut] Afrapportering og studieår Afrapportering 2018 for studieåret 2016-17 Institutleder
Læs mereDPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE
Side 1/5 Undervisningsevaluering på DPU 2016 Nærværende notat er en sammenfatning af drøftelserne i studienævnet på DPU på baggrund af undervisningsevalueringerne for 2016 behandlet og fremsendt af de
Læs mereAnsvarsområder for skole og studienævn på TEKNAT, Aalborg Universitet
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Kim Jensen Telefon: 9940 9900 Email: kje@adm.aau.dk Dato: 30-04-2014 Sagsnr.: 2014-409-00021 Ansvarsområder for skole og studienævn
Læs mereUddannelsesrådet for odontologi og tandpleje
Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje I henhold til Københavns Universitets bestyrelses beslutning af 15. december 2011 om oprettelse af uddannelsesråd på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet etableres
Læs mereKilde: Delpolitik for rekruttering og optagelse Ansvar for opdatering: Studieleder, Vicestudieleder Kilde: Delpolitik for rekruttering og optagelse
Årshjul for studienævnet for Tysk/Spansk 2018 Opdateret: 02.10.17 Tid Opgave Kilde / Ansvar Opdatere BA-uddannelsens markedsføringssider så de er tilpasset målgruppen Hvilke aktører skal uddannelsen have
Læs mere02. JUNI Censorrapporter. Retningslinjer for behandling af censorrapporter
02. JUNI 2017 Censorrapporter Retningslinjer for behandling af censorrapporter Indhold 1. Formål... 3 1.1 Rapporter... 3 2. Regelgrundlag... 3 3. Mål... 3 4. Fælles procedure for løbende rapporter... 4
Læs mereVejledning til institutionsakkreditering
Vejledning til institutionsakkreditering Udkast af 25. april 2013 25. april 2013 Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk
Læs mere1. Godkendelse af dagsorden Godkendt, dog med rettelser: Pkt. 3 flyttes og er det sidste pkt. på dagsorden
Møde den: 8. maj 2017, kl. 12.15 14.15 Lokale 345, Dalgas Avenue Møde i studienævnet for Idræt Møde i Studienævn for idræt Referat Deltagere VIP: Kristian Raun Thomsen, Henrik Sørensen, Sine Agergaard
Læs mereUS AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET
US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereOpgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen
Læs mere