Brugertilfredshedsundersøgelse. STAR s it-løsninger Digitalisering og support

Transkript

1 Undersøgelsen er gennemført i november medarbejdere fra jobcentre og a- kasser. I 2016 har undersøgelsen omfattet it-værktøjerne Joblog, Planner, Min Plan, CV samt it nyhedsbrevet. Brugertilfredshedsundersøgelse af STAR s it-løsninger og support

2 Indhold 1. Konklusion og sammenligning med resultaterne fra Om undersøgelsen It-nyhedsbrev Planner CV Joblog Min Plan

3 Brugertilfredshedsundersøgelse af STARs itløsninger Konklusion og sammenligning med resultaterne fra 2015 Formålet med undersøgelsen er at kortlægge jobcenter- og a- kassemedarbejdernes oplevelse af STAR s brugerrettede it-løsninger. Undersøgelsen er gennemført i efteråret 2016 med start primo oktober og afslutning ultimo november. STAR har i år udsendt brugertilfredsundersøgelsen til både jobcentrene og a-kasserne, hvor det i 2015 kun var jobcentrene, som besvarede undersøgelsen. Generelt er der stor overensstemmelse mellem jobcentermedarbejdernes og a-kassemedarbejdernes besvarelser. Det ses dog, at en større andel af de adspurgte i a-kasserne benytter værktøjerne CV, Jobblog og Min Plan end de adspurgte i jobcentrene. Samtidig ses en afgivelse i de spørgsmål omhandlede værktøjernes integration med de adspurgtes sagsbehandlingssystemer, da der her ses en væsentlig større tilfredshed hos jobcentrene. Endelig har undersøgelsens fritekstfelter, hvor de adspurgte har haft mulighed for at uddybe deres besvarelser, resulteret i en del relevante bemærkninger. Disse kommentarer vil blive videregivet til de ansvarlige for hvert itværktøj til videre foranstaltning. Nedenfor kan undersøgelsens samlede resultater ses. Resultaterne bliver også sammenlignet med sidste års resultat, hvor dette er muligt. Når resultaterne fortolkes, er det nødvendigt at tage højde for, at der i undersøgelsen ikke er svar fra alle landets jobcentre, hvorfor undersøgelsen ikke er repræsentativ, hvad angår jobcentrene. It nyhedsbrevet Gennemsnitlig procentdel der har svaret meget enig eller enig på tværs af de spørgsmål, der omhandler tilfredshed og relevans: 74,3 % Planner Gennemsnitlig procentdel der har svaret meget enig eller enig på tværs af de spørgsmål, der omhandler tilfredshed og relevans (på de spørgsmål som er med i både 2015 og 2016): 53,5 % 2015: 56,8 % 2

4 CV Gennemsnitlig procentdel der har svaret meget enig eller enig på tværs af de spørgsmål, der omhandler tilfredshed og relevans: 81,6 % Joblog Gennemsnitlig procentdel der har svaret meget enig eller enig på tværs af de spørgsmål, der omhandler tilfredshed og relevans (på de spørgsmål som er med i både 2015 og 2016): 79,7 % 2015: 84,3 % Min Plan Gennemsnitlig procentdel der har svaret meget enig eller enig på tværs af de spørgsmål, der omhandler tilfredshed og relevans: 63,6 % 3

5 2. Om undersøgelsen De afrapporterede resultater er baseret på 939 besvarelser fra medarbejdere i jobcentre og a-kasser og reflekterer antallet af respondenter, som har svaret på første og sidste spørgsmål i undersøgelsen. Nogle respondenter har ikke gennemført hele undersøgelsen, og der ses derfor et frafald på ca. 150 besvarelser, hvorfor der er lidt flere besvarelser i de første spørgsmål af undersøgelsen. Ca. 83 % af besvarelserne stammer fra jobcentre, og ca. 17 % af besvarelserne stammer fra a-kasserne. Den ulige fordeling af besvarelser skyldes, at a-kasserne ikke benytter alle de løsninger, som der bliver spurgt til i undersøgelsen. Rapporten indeholder samtlige resultater. Der blev i 2015 gennemført en lignende undersøgelse af brugernes tilfredshed med STAR s it-løsninger. Det er derfor relevant at se dette års resultater i sammenligning med den tidligere undersøgelse. Det er dog nødvendigt at tage en række forbehold. Imens sidste års undersøgelse indeholder i alt 825 besvarelser fordelt på alle landets jobcentre, er der en række jobcentre, der ikke har deltaget i år. Derudover er der i år spurgt til en række yderligere værktøjer, samtidig med at der er tilføjet spørgsmål til de værktøjer, som går igen fra sidste år. Endelig har sidste års undersøgelse kun adspurgt jobcentre og ikke a-kasser. En direkte sammenligning er derfor begrænset til jobcentermedarbejdernes tilfredshed med værktøjerne Planner og Joblog. Det har, til trods for gentagne forsøg, ikke været muligt at få medarbejdere fra alle landets jobcentre til at deltage i undersøgelsen. Undersøgelsen er gennemført over tre perioder med det formål at øge det samlede antal besvarelser samt at sikre undersøgelsens repræsentativitet. Første runde blev gennemført mellem den 10. og 24. oktober. Herefter blev der gjort status over hvor mange og hvilke jobcentre, der havde besvaret undersøgelsen. Anden runde blev gennemført mellem den 7. og 15. november med fokus på at få de jobcentre, hvor få eller ingen havde deltaget. Efter den 15. november blev der igen gjort status på hvilke jobcentre, der havde deltaget. Imens en række yderligere jobcentre nu var med i undersøgelsen, var der forsat flere som ikke havde deltaget. Det medførte en tredje udseendelse af undersøgelsen i perioden mellem den 21. og 30. november. Efter afslutningen af denne omgang var der stadig ikke indkommet nogen besvarelser fra bl.a. Jobcenter København. I forbindelse med at der blev rettet særskilt henvendelse til København, blev fristen for at deltage forlænget til og med den 2. december. Til trods for dette var det ikke muligt at få nogle besvarelser fra Jobcenter København. Der er i alt 19 jobcentre, som ikke har besvaret tilfredshedsundersøgelsen herunder: Hillerød, Høje-Taastrup, Køge, Ishøj, Randers, Slagelse og København. Det har den konsekvens, at undersøgelsen ikke er fuldstændig repræsentativ for alle landets jobcentre. Det er derfor nødvendigt at tage det forbehold, at besvarelserne i de jobcentre, som ikke har deltaget, kan adskil- 4

6 le sig fra besvarelserne i de deltagende jobcentre. Derudover har det betydning for sammenligningen med tilfredshedsundersøgelsen fra 2015, hvor medarbejdere fra alle landets jobcentre deltog. I forhold til undersøgelsen fra 2015, har STAR valgt at tilføje kategorien hverken enig til svarmulighederne, som kan betragtes som en neutral svarkategori mellem enig og uenig. Den er tilføjet for at undgå, at de adspurgte bliver tvunget til at afgive svar, som tilkendegiver tilfredshed eller utilfreds i tilfælde, hvor det reelt ikke er tilfældet. Samtidig har STAR valgt ikke at tilføje ved ikke blandt svarmulighederne. Det er gjort for at få de adspurgte til at tage stilling til spørgsmålene og ikke blot klikke hurtigt videre til næste spørgsmål. Der er relativt få, som er faldet fra i løbet af undersøgelsen, hvilket peger på, at det ikke har bevirket, at undersøgelsen er blevet opfattet som uoverkommelig. Et forhold, man dog bør være opmærksom på, er, at svarkategorien hverken enig kan være brugt som et alternativ til en ved ikke kategori. Det er umiddelbart vanskeligt at sige noget om omfanget af dette, dog peger den betydelige variation i brugen af denne svarmulighed på tværs af spørgsmålene på, at det ikke systematisk har været tilfældet. Respondenterne fra jobcentrene fordeler sig blandt arbejdsfunktioner på følgende måde: Hvilke af følgende kategorier beskriver bedst din arbejdsfunktion? 5

7 Her ses det, at størstedelen, ca. 47,2 % af respondenterne angiver sig selv som værende jobkonsulenter, hvor 16,3 % angiver sig selv som anden. Nedenfor følger resultaterne på samtlige besvarelser vedrørende STAR s itnyhedsbrev samt it-løsningerne Planner, CV, Joblog og Min Plan. 6

8 3. It-nyhedsbrev It-nyhedsbrevet bliver sendt ud til landets jobcentre i forbindelse med STAR s fire årlige releases af it. Nyhedsbrevet beskriver de ændringer af itsystemerne, som har konsekvenser for jobcentermedarbejdernes arbejdsgange eller på anden vis har betydning for medarbejderne, og er en del af STARs kontor for og Supports kommunikation med relevante interessenter. Da det kun er jobcentrene, der modtager nyhedsbrevet, har respondenterne fra a-kasserne ikke besvaret spørgsmål vedrørende nyhedsbrevet. 3.1 Modtagelse af nyhedsbrevet 29,9 % af de adspurgte har modtaget nyhedsbrevet, imens en relativ stor andel, 70,1 %, af jobcentermedarbejderne ikke har modtaget itnyhedsbrevet. Har du modtaget nyhedsbrevet? 29,9% 70,1% Ja Nej Blandt dem, som har modtaget nyhedsbrevet, er der stor forskel på, hvordan de modtager det. Størstedelen modtager det dog fra afsendere internt i jobcenteret. 7

9 Hvordan har du modtaget nyhedsbrevet? Blandt dem, som faktisk har modtaget nyhedsbrevet, har langt størstedelen, ca. 83 %, læst det helt eller delvist imens en mindre andel, ca. 17 %, ikke har læst det. Har du læst nyhedsbrevet helt eller delvist? 17,1% 82,9% Ja Nej Blandt dem, som ikke har læst nyhedsbrevet, er den hyppigste årsag hertil, at de holder sig orienteret gennem teamchef og kolleager eller gennem releasenotes, som STAR udsender fire gange om året. Dette gælder for 2 ud af 3 af de adspurgte. Den sidste tredjedel har angivet en anden årsag. 8

10 Hvad er årsagen til, at du ikke har læst nyhedsbrevet? 2% Indholdet er ikke vigtigt for mit arbejdsområde 30% 47% 21% Jeg orienterer mig om releaseindhold gennem releasenotes Jeg holder mig informeret gennem min teamchef/mine kollegaer Anden årsag Af de 13, som har givet en anden årsag, har en tredjedel ikke givet noget grund hertil, imens de resterende to tredjedele giver udtryk for, at de ikke har læst nyhedsbrevet pga. travlhed, eller at de får tilsendt for mange nyhedsbreve til at kunne nå at læse dem alle. 3.2 Nyhedsbrevets relevans De respondenter, der har både har modtaget og læst nyhedsbrevet, er blevet bedt om at vurdere, om de finder nyhedsbrevets indhold relevant i forhold til deres arbejde. 3 ud af 4 er enten meget enige eller enige i, at it-nyhedsbrevet giver dem relevant information. Samtidig er ingen meget uenige og kun 1 % uenige, imens de resterende ca. 23 % hverken er enige e. Nyhedsbrevets indhold er relevant for mit arbejde 1% 23% 20% Meget enig Enig Hverken enig 56% Note: De respondenter som har svaret ja til at have modtaget og læst nyhedsbrevet, er blevet spurgt til følgende: Nyhedsbrevets indhold er relevant for mit arbejde?. 9

11 Blandt de respondenter, som både har modtaget og læst it-nyhedsbrevet, er ca. 73 % enten meget tilfredse eller tilfredse med it-nyhedsbrevet, imens kun 1 % er utilfredse, og ingen er meget utilfredse. Den resterende fjerdel er hverken tilfredse eller utilfredse med it-nyhedsbrevet. Tilfredshed med it-nyhedsbrevet 1% 11% Meget tilfreds 26% Tilfreds 62% Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Note: De respondenter som har svaret ja til at have modtaget og læst nyhedsbrevet, er blevet spurgt til følgende: alt i alt, hvor tilfreds er du med it-nyhedsbrevet? Det har været muligt for alle respondenter at skrive en kommentar til hvordan nyhedsbrevet kan forbedres. Af dem som har benyttet sig af dette, har 10 respondenter givet udtrykt for, at nyhedsbrevet burde være kortere og mere præcist, evt. med en indholdsfortegnelse eller flere punktformer. Derudover giver syv respondenter udtryk for, at nyhedsbrevet gerne måtte målrettes yderligere efter de forskellige stillinger, der er i jobcentrene. Endelig har nogle få respondenter givet udtryk for, at nyhedsbrevet gerne må udsendes længere forud for den kommende release. 3.3 Opsummering Samlet set peger undersøgelsen på, at tilfredsheden med it-nyhedsbrevet er høj, og at næsten ingen respondenter er utilfredse. Dog bør det bemærkes at 1 ud af 5 giver udtryk for, at indholdet godt kunne være mere relevant ift. deres arbejde. Den største udfordring er dog at nå ud til en større andel af medarbejderne i jobcenteret. I den forbindelse er det vigtigt at pointere, at nyhedsbrevet er et relativt nyt tiltag, hvorfor andelen, der modtager det, over tid kan være stigende. Det vil antageligvis tage noget tid, før medarbejderne bliver opmærksomme på tilbuddet, og at der udvikles nogle arbejdsgange ift. distributionen af it-nyhedsbrevet inden for jobcentrene. At der på nuværende tidspunkt ikke er faste arbejdsgange ift., hvordan medarbejderne modtager nyhedsbrevet, bliver underbygget af de mange forskellige måder, som 10

12 medarbejderne modtager nyhedsbrevet på. Det er derfor forventeligt, at en strømlining af distributionen kunne øge andelen af medarbejderne, som modtager nyhedsbrevet. 11

13 4. Planner Planner bruges til at opsætte og udstille de samtalemuligheder og ledige tider, som skal være til rådighed, for at de ledige med adgang til en Min Side på Jobnet.dk selv kan booke de samtaler, de ønsker. Det har siden 1. september 2016 været obligatorisk for dagpengemodtagere at selvbooke deres aftaler med jobcenteret. I forbindelse med reformen af kontanthjælpssystemet og aftalen om sygedagpengereform skal kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere fremover også have adgang til at booke samtaler med jobcentret på Jobnet.dk. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har på den baggrund udviklet it-systemet Planner, som stilles til rådighed for alle jobcentre. 4.1 Anvendelse af Planner Af de adspurgte jobcentre er det ca. 61 % der anvender Planner i deres arbejde, imens ca. 39 % ikke gør. Her ses det også, at omkring halvdelen af dem, der anvender Planner, anvender det til f.eks. aflysning, ombooking eller kalenderstyring (herunder betegnet som andet) Anvender du Planner i dit arbejde? Ja, til indkaldelse Ja, til at oprette online-tilbud til Jobnet Ja, til andet Nej Note: I dette spørgsmål var det muligt at vælge mere end en svarmulighed. Andet er her angivet som fx aflysning/ombooking og kalenderstyring. De adspurgte, som har angivet, at de ikke anvender Planner, er blevet bedt om at angive, hvorfor de ikke anvender systemet. Her ses det, at 61 % har angivet, at de ikke anvender Planner, fordi de ikke arbejder med indkaldelser, og 39 % har angivet en anden årsag hertil. 12

14 Hvad er årsagen til, at du ikke anvender Planner? 39% 61% Jeg arbejder ikke med indkaldelser Anden årsag Respondenter, der har angivet anden årsag til at de ikke anvender Planner, er blevet bedt om at uddybe dette i et fritekstfelt. Af de 155 respondenter svarer ca. en tredjedel, at de ikke anvender Planner, fordi de anvender et andet system som Opera, Facit, Outlook eller Workbase til at indkalde i. En tredjedel svarer, at det ikke er obligatorisk eller indført endnu for den målgruppe, de arbejder med, størstedelen værende kontanthjælpsmodtagere, uddannelsesparate og sygedagpengemodtagere. Derudover ses det, at ca. en tiendedel angiver, at Planner ikke er implementeret hos dem endnu. Andre svar er bl.a., at Planner er for besværligt, ikke indgår i deres arbejdsgange, samt at de ikke kender til Planner eller aldrig har lært det. 4.2 Planners brugervenlighed og opbygning Der bliver i undersøgelsen spurgt til, om respondenterne synes, det generelt er let at bruge Planner, og her svarer næsten 2 ud af 3, 63,8 %, at de enten er meget enige eller enige i det udsagn. Dog svarer 20,7 %, at de er hverken enige e. Endelig svarer en mindre andel, ca. 13,8 %, at de er enten uenige eller meget uenige i, at Planner er let at bruge. 13

15 250 Generelt er det let at bruge Planner? Meget enig Enig Hverken enig Note: Resultatet er baseret på følgende spørgsmål: Hvor enig er du i følgende udsagn: "Generelt er det let at bruge Planner"? Næsten 2 ud af 3, 64,8 %, af de adspurgte er enten meget enige eller enige i, at Planner viser indholdet overskueligt. Dog svarer 23,7 % at de er hverken enige e. Det er kun en mindre andel, 11,5 %, der er enten meget uenige e i, at Planner er overskuelig. 300 Overskueligheden af Planner Meget enig Enig Hverken enig Note: Resultatet er baseret på følgende spørgsmål: Hvor enig er du i følgende udsagn: "Planner viser indholdet overskueligt"? 14

16 Det er let at logge ind på Planner Meget enig Enig Hverken enig Note: Resultatet er baseret på følgende spørgsmål: Det er let at logge ind på Planner? Omkring 57 % svarer, at de er enten meget enige eller enige i, at det er let at logge ind på Planner. En fjerdedel har svaret, at de er hverken enige eller uenige, imens ca. 17 % er enten uenige eller meget uenige i, at der let at logge ind på Planner. Respondenterne har haft mulighed for at komme med forslag til, hvordan brugervenligheden i Planner kan forbedres. Der kan uddrages en række tendenser i besvarelserne: Over en fjerdel af de 189 besvarelser kommer ind på Planners langsomme tempo, herunder at der er for lang ventetid, da siden skal opdatere, hver gang man sætter flueben, og at svartiderne er meget lange, når man skal fremsøge andre medarbejdere. Derudover tager det for lang tid at skifte skærmbillede og logge ind. En anden væsentlig problemstilling som omkring 20 % af besvarelserne kommer ind på, er, at man for hurtigt bliver smidt af Planner ved inaktivitet, og at brugervenligheden derfor ville kunne forberedes, hvis dette ikke var tilfældet. Derudover nævner omkring 20 %, at brugervenligheden ville kunne forbedres, hvis Planner kommunikerede bedre med Outlook, så det var lettere at koordinere aftaler og kalendere, herunder fremhæves også bedre tovejs kommunikation med andre systemer som Opera, Facit og Momentum. Endelig er der enkelte respondenter, som kommer ind på følgende problemstillinger: Borgerens cpr-nr. bør vises i kalenderen, da det tager for mange klik at få adgang til dette, 15

17 Det skal være muligt at have flere kalendere åbne på samme tid, så man har mulighed for at sammenligne med ens kollegaer, Man skal kunne tilføje en note om hvorfor man har spærret en tid, fx at man er til kursus eller møde Planners hurtighed Meget enig Enig Hverken enig Note: Resultatet er baseret på følgende spørgsmål: Jeg oplever, at Planner er et hurtigt system at arbejde i? Svarerne fordeler sig næsten ligeligt, hvad angår de adspurgtes oplevelse af, om Planner er et hurtigt system at arbejde i. Omkring en tredjedel, 31,6 %, er enten meget enige eller enige i, en tredjedel, 33,4 %, har svaret at de hverken er enige e. Endelig har ca. en tredjedel, 34,9 %, svaret at de er uenige eller meget uenige. 4.3 Planners anvendelighed For så vidt angår tilfredsheden med Planner, er 46,7 % enten meget enige eller enige i, at Planner er en hjælp i deres daglige arbejde. Imens kun 17,6 % er enten uenige eller meget uenige i, at Planner er en hjælp. Derudover er ca. 35 % hverken enige e. 16

18 180 Planner er en hjælp i mit arbejde Meget enig Enig Hverken enig Note: Resultatet er baseret på følgende spørgsmål: Hvor enig er du i følgende udsagn: "Jobcentrets brug af Planner er en hjælp i mit daglige arbejde"? Sammenhæng mellem Planner, KSS og Jobnet Meget enig Enig Hverken enig Note: Resultatet er baseret på følgende spørgsmål: Hvor enig er du i følgende udsagn: "Jeg oplever, at der er god sammenhæng mellem de oplysninger, jeg finder i Planner, i vores kommunale sagsbehandlingssystem og de oplysninger, der vises for borgeren på Jobnet"? Her ses det, at næsten halvdelen 45 % erklærer sig hverken enige e i, at der er en god sammenhæng imellem Planner og egne kommunale sagsbehandlingssystemer, imens omkring 37 % er enige eller meget enige i at der er en god sammenhæng. Endelig er en mindre andel, ca. 15 %, enten uenige eller meget uenige. 17

19 Glæden ved selvbooking Meget enig Enig Hverken enig Note: Resultatet er baseret på følgende spørgsmål: Hvor enig er du i følgende udsagn: "Jeg oplever, at de ledige er glade for selvbooking"? Over hver anden jobcentermedarbejder, ca.57 %, er enten meget enige eller enige i, at de oplever, at de ledige er glade for selvbooking. Samtidig er kun en relativ lille andel, ca. 8 %, uenige eller meget uenige i dette. 4.4 Opsummering Planner bliver anvendt til mange forskellige arbejdsopgaver i jobcentrene. Generelt er der en relativ stor tilfredshed med Planners brugervenlighed og opbygning, dog er der ca. en tredjedel, som er utilfredse med hastigheden af Planner. Der er også en overvejende tilfredshed med Planners anvendelighed ift. jobcentermedarbejdernes daglige arbejde. Endelig er det værd at bemærke, at en relativ stor andel vurderer, at også borgerne er glade for selvbooking. 18

20 5. CV I CV på Jobnet indtaster borgeren alle oplysninger om sine tidligere erhvervserfaringer og kompetencer, der tilsammen tegner et billede af, hvad han/hun kan tilbyde en fremtidig arbejdsplads. 5.1 Anvendelse af CV Jobcentrenes anvendelse af CV A-kassers anvendelse af CV 24% 6% Ja Nej Ja Nej 76% 94% Note: Resultatet er baseret på følgende spørgsmål: Anvender du borgerens CV som redskab i samtaler? Ubesvaret indgår ikke. Andelen der anvender CV varierer på tværs af jobcentre og a-kasser. 94 % af de adspurgte medarbejdere i a-kasserne anvender CV som redskab i samtaler med borgeren, hvorimod det er 76 % af de adspurgte medarbejdere i jobcentrene. 19

21 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Hvad er årsagen til, at du ikke anvender CV? 0% Ikke relevant for den målgruppe jeg taler med Ikke en del af min jobfunktion Ved ikke hvordan man anvender CV Anden årsag Jobcentre A Kasser Note: Resultatet er baseret på følgende spørgsmål: Hvad er årsagen til, at du ikke anvender CV? De adspurgte, som har svaret, at de ikke anvender CV, er her blevet spurgt om, hvorfor de ikke benytter CV et i deres samtaler med borgene. Her ses det, at 70,7% af de jobcentermedarbejdere, som ikke anvender CV, svarer, at det er fordi, det ikke er en del af deres jobfunktion. Imens størstedelen, ca. 50 %, af a-kassemedarbejderne svarer anden årsag. Dog er der stor forskel i mængden af besvarelser her, da der er 188 jobcentermedarbejdere, der har besvaret dette spørgsmål, mens der kun er 10 a-kassemedarbejdere, som har besvaret spørgsmålet. De medarbejdere, der har angivet anden årsag, er blevet bedt om at anføre, hvorfor de ikke anvender CV. Her har 4 ud af de 5 medarbejdere i a- kasserne, som angav anden årsag til ikke at anvende CV, svaret, at de benytter borgerens eget CV i stedet. Blandt de jobcentermedarbejdere, der har angivet anden årsag som begrundelse for, at de ikke anvender CV, svarer 4 ud af de 10 adspurgte, at CV ikke er et krav for den målgruppe, de arbejder med, hvorfor borgerne ikke har lavet et. Derudover svarer 3 ud af de 10 adspurgte, at de synes CV er uoverskueligt og har for mange unødige oplysninger, og der derfor ikke er tid til at gennemgå et specifikt CV under samtalen. 20

22 5.2 CV s relevans 70,00% CV er relevant ift. borgersamtaler 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Meget enig Enig Hverken Enig A-Kasser Jobcentre Note: Resultatet er baseret på følgende spørgsmål: Hvor enig er du i følgende udsagn: "CV er relevant i forhold til min samtale med borgeren"? 88 % af de adspurgte a-kassemedarbejdere, som anvender CV, er enten meget enige eller enige i, at CV et er relevant i forhold til deres samtaler med borgerne. Hos jobcentrene er det 93,9 % af de adspurgte, som er enten meget enige eller enige i, at CV et er relevant til borgersamtaler. Her ses samlet en meget positiv vurdering af CV ets relevans ift. borgersamtaler. 21

23 CV understøtter hjælp til borgerens jobsøgning 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Meget enig Enig Hverken enig A-kasser Jobcentre Note: Resultatet er baseret på følgende spørgsmål: Hvor enig er du i følgende udsagn: "CV giver mig de informationer jeg har brug for, for at kunne hjælpe borgeren med sin jobsøgning"? I a-kasserne er 65,2 % af medarbejderne enten meget enige eller enige i udsagnet om, at CV giver dem de informationer, de har brug for til at kunne hjælpe borgeren med sin jobsøgning, imens det er 71,8 % af jobcentermedarbejderne, der er enten meget enige eller enige i dette udsagn. Samtidig er det en lille andel, som er enten uenige eller meget uenige i dette, ca. 13 % i jobcentrene og 8 % i a-kasserne. 22

24 5.3 Sammenhæng mellem CV og sagsbehandlingssystemer 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% I jobkon Aflæsning af CV I eget sagsbehandlingssystem På jobnet sammen med borgeren A-kasse Jobcenter Note: Resultatet er baseret på følgende spørgsmål: Hvor aflæser du oplysninger fra CV henne? (Det er muligt at vælge mere end én svarmulighed) Der ses en tydelig forskel på, hvor a-kasserne og jobcentrene aflæser oplysninger fra CV henne. 73 % af a-kassemedarbejderne har angivet at de aflæser fra JobKon, imens 53,8 % af jobcentermedarbejderne har angivet dette. Den væsentligste forskel ses i andelen der aflæser CV-oplysninger i deres eget sagsbehandlingssystem. Det gør 65,8 % af jobcentrene mod 25,7 % af a-kasserne. Dog skal man være opmærksom på, at respondenterne har haft mulighed for at vælge mere end et svar. 23

25 Sammenhæng mellem CV og sagsbehandlingssystem 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Meget enig Enig Hverken enig A-kasser Jobcentre Note: Resultatet er baseret på følgende spørgsmål: Hvor enig er du i følgende udsagn: "CV hænger godt sammen med vores eget sagsbehandlingssystem"? Når respondenterne spørges om, hvorvidt de mener, at CV hænger godt sammen med deres eget sagsbehandlingssystem, ses det, at størstedelen af a- kasserne, 41,4 %, svarer hverken enig, hvor størstedelen af jobcentrene, 46,9 % erklærer sig enige i spørgsmålet. Resultaterne indikerer en større utilfredshed blandt a-kasserne, da ca. 20 % er enten uenige eller meget uenige i, at der er en god sammenhæng mellem CV og eget sagsbehandlingssystem. Til sammenligning er det ca. 9 % af medarbejderne i jobcentrene. 24

26 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% CVs relevans for den ledige Meget enig Enig Hverken enig A-kasser Jobcentre Note: Resultatet er baseret på følgende spørgsmål: Hvor enig er du i følgende udsagn: "Jeg oplever, at CV er et relevant redskab for den ledige"? Her ses det, at jobcentrene er væsentligt mere enige i, at CV er et relevant redskab for den ledige. 84,5 % af jobcentrene er enten meget enige eller enige i udsagnet, hvorimod det er 55,3 % af a-kasserne, dog ses der generelt en overvejende positiv tendens. 5.5 Forslag til CV STAR har også spurgt til, om respondenterne havde kommentarer til CV. Oveordnet er det muligt at se følgende tendenser i jobcentermedarbejderne svar: Over halvdelen giver udtryk for, at det er vigtigt at få fortalt borgerne nødvendigheden af et 100 % opdateret CV, da mange medarbejdere oplever, at folk udfylder det så sparsomt, at det ikke er brugbart. Dette ses også ved, at en stor del giver udtryk for, at arbejdsgiverne ikke synes, at CV et er udfyldt fyldestgørende nok, og borgerne i høj grad anvender deres eget personlige CV i stedet for. Omkring en tredjedel udtrykker ønske om, at det skal være muligt at vælge flere stillingsbetegnelser og flere specifikke kvalifikationer inde i CV et, samt at det skal være muligt at uploade eget materiale herunder billeder. Et fåtal synes CV et har lav prioritet hos a-kasserne, da de oplever, at a- kasserne godkender CV er, der ikke er tilstrækkeligt udfyldt. Endelig er der en del kommentarer til søgeværktøjet, som godt kunne forbedres. 25

27 A-kassemedarbejderne har mange af de samme kommentarer til CV som jobcentermedarbejderne. Over halvdelen lægger vægt på, at borgerne ikke benytter Jobnets CV, men i stedet benytter deres eget. De giver udtryk for, at de jobsøgende kun ser CV som noget lovpligtigt, og ca. en femtedel af a- kassemedarbejderne udtrykker, at borgerne ikke benytter Jobnets CV i deres jobsøgning. De lægger derudover ligesom hos jobcentermedarbejderne vægt på, at det ikke er muligt at indsætte billeder, der mangler stillingsbetegnelser samt et felt til kompetencer. 5.6 Opsummering Samlet set er der relativ stor tilfredshed med CV blandt både a-kasse- og jobcentermedarbejderne. Særligt bliver CV et vurderet til at være en relevant del i medarbejdernes samtaler med borgerne. I sammenligningen mellem jobcenter og a-kasser er der i gennemsnit en relativt større tilfredshed blandt jobcentermedarbejderne. 26

28 6. Joblog Joblog er et værktøj, som hjælper borgeren med at dokumentere, organisere og målrette sin jobsøgning. 6.1 Anvendelse af Joblog 64 % af jobcentrene anvender Joblog som et redskab i samtaler med borgene, hvor det er 97,5 % af a-kasserne, der gør det samme. A-kassers anvendelse af Joblog 2% Jobcentres anvendelse af Joblog 36% 98% 64% Ja Nej Ja Nej Note: Resultatet er baseret på følgende spørgsmål: Anvender du borgeres Joblog som redskab i samtaler? 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Årsagen til at Joblog ikke anvendes Ikke relevant for den målgruppe jeg taler med Ikke en del af min jobfunktion Ved ikke hvordan man anvender Joblog Anden årsag A- kasser Jobcentre Note: Resultatet er baseret på følgende spørgsmål: Hvad er årsagen til, at du ikke anvender Joblog? 27

29 Når der spørges om, hvorfor respondenterne ikke anvender Joblog, skyldes det enten, at anvendelsen af Joblog ikke indgår i deres jobfunktion, eller fordi det ikke er relevant for den målgruppe, de taler med. Her er der dog en væsentligt forskel i antallet af respondenter, det er således kun 2 % af de adspurgte a-kassemedarbejdere, som ikke anvender Joblog, imens det er 36 % af de adspurgte jobcentermedarbejdere. Blandt de 13 medarbejdere i jobcentrene, der angiver anden årsag til, at de ikke anvender Joblog, kan følgende fremhæves: Halvdelen angiver, at det enten ikke er relevant for den målgruppe de arbejder med at anvende Joblog, eller at det ikke indgår i deres jobfunktion. En mindre andel udtrykker, at det kan være svært at få tiden til at benytte Joblog, eller at borgene har for omfattende problemer med at benytte værktøjet, hvorfor det er til besvær. Endelig fremhæver enkelte respondenter, at Joblog ikke indgår i deres teknikker. 6.2 Joblog som understøttende værktøj 60% 50% Understøtter opfølgning på borgerens jobsøgning 40% 30% 20% 10% 0% Meget enig Enig Hverken enig A-kasser Jobcentre Note: Resultatet er baseret på følgende spørgsmål: Hvor enig er du i følgende udsagn: "Joblog giver mig de informationer jeg har brug for, så jeg kan følge op på, om borgeren søger nok job"? 89 % af medarbejdere i a-kasserne, som anvender Joblog som en del af deres samtaler med borgerene, er enten meget enige eller enige i, at informati- 28

30 onerne i Joblog gør det muligt at følge op på, om borgeren søger nok job. Denne andel er lidt lavere hos jobcentrene, hvor det kun er 79,1 % af medarbejderne, der enten er meget enige eller enige i, at informationerne i Joblog gør det muligt at kontrollere om borgeren søger nok job. Samtidig er ca. 69 % af både jobcentrene og a-kasserne enten meget enige eller enige i, at informationen indeholdt i Jobloggen gør dem i stand til at rådgive borgeren om, hvordan han eller hun kan forbedre sin jobsøgning. 60% Understøtter rådgivning om borgernes jobsøgning 50% 40% 30% 20% 10% 0% Meget enig Enig Hverken enig A-kasser Jobcentre Note: Resultatet er baseret på følgende spørgsmål: Hvor enig er du i følgende udsagn: "Joblog giver mig de informationer jeg har brug for, så jeg kan rådgive borgeren til, at blive bedre til at søge job"? 29

31 60% Joblog som overblik over jobsøgning 50% 40% 30% 20% 10% 0% Meget enig Enig Hverken enig A-kasser Jobcentre Note: Resultatet er baseret på følgende spørgsmål: Hvor enig er du i følgende udsagn: "Joblog giver mig et godt overblik over den lediges jobsøgning"? Når der spørges om, hvorvidt Joblog giver et godt overblik over den lediges jobsøgning, ses en enighed blandt jobcentrene og a-kasserne om, at Joblog giver et godt overblik. Under 5 % af begge de adspurgte grupper erklærer sig enten uenige eller meget uenige. 6.3 Joblogens relevans STAR har spurgt respondenterne, om der er informationer i Joblog, som de mangler til brug ved samtaler med borgerne. Her er der ca. 50 respondenter fra a-kasserne, der har udfyldt fritekstfeltet med en kommentar: Det ses, at omkring af 40 % af disse erfarer, at borgerne synes, at Joblog er uoverskueligt, og de har svært ved at få et overblik over hele deres jobsøgning, bl.a. hvor meget de mangler at søge hver uge. Her foreslås det, at borgene får en PDF-rapport med et overblik over, hvor meget de mangler at søge, ligesom rapporterne i JobKon. Derudover udtrykker omkring 20 % af respondenterne, at de mangler information om den ikke-obligatoriske del i Joblog, dvs. job søgt gennem netværk eller uopfordret, og der stilles spørgsmålstegn ved, om borgerne bliver vejledt nok i, at Joblog også kan bruges til dette. En del respondenter udtrykker også ønske om, at det skal være muligt at se, om en vedhæftning er et CV, et stillingsopslag eller en ansøgning, så der ikke kun vises et klips ikon. En del respondenter nævner, at det ikke er nok med postnumre på deres oversigtsark, men at byer eller kommuner vil gøre det lettere at få et geografisk overblik. 30

32 Der udtrykkes også ønske fra omkring 10 % af respondenterne om mere statistik over, hvilke typer job der er blevet søgt, hvilken jobsøgningskanaler der er brugt samt den geografisk spredning på disse. Der er 114 respondenter fra jobcentrene, som har svaret på, hvorvidt der er informationer i Joblog, som de mangler til brug ved samtaler med borgerne. Følgende overordnede tendenser er noteret: Det skal være lettere for borgeren at angive, hvordan de har søgt og at logge deres aktiviteter Borgerne bruger den primært til registrering, hvilket kan gøre det vanskeligt at få et kvalitativt indblik i deres jobsøgning Borgerens afsendte CV og ansøgning er ikke altid til tilgængelige Det burde være muligt at se en status i de tilfælde, hvor borgeren har været til samtale, f.eks. at de har været til samtale, men at de har fået afslag. 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Joblog som relevant værktøj Meget enig Enig Hverken enig A-kasser Jobcentre Note: Resultatet er baseret på følgende spørgsmål: Hvor enig er du i følgende udsagn: "Jeg oplever, at Joblog er et relevant redskab for den ledige"? Det ses ovenfor, at omkring 57,8 % af respondenterne fra a-kasserne er enten meget enige eller enige i, at Joblog er et relevant redskab for den ledige. Her er andelen lidt større for jobcentrene, hvor den ligger på 68,8 %. Dog ses, at omkring 18,2 % af a-kasserne er enten uenige eller meget uenige i, at Joblog er relevant for den ledige, hvor andelen kun er på ca. 8,5 % hos jobcentrene. 31

33 Der er 52 respondenter fra a-kasserne, som har svaret på, hvordan Joblog kunne blive mere relevant for dem og/eller den ledige. Følgende overordnede tendenser er noteret: Ufaglærte har svært ved at bruge Joblog, da de ikke er så IT-stærke, og Joblog derfor virker uoverskueligt. Der foreslås en evt. simplere version tilrettet ufaglærte. En del a-kassemedarbejdere har svært ved at se Joblogs relevans for den ledige og oplever, at en del af borgerne ser det som tidsspild, samt opfatter det som en kontrolfunktion, der ikke hjælper dem med at komme i job, da de ofte får job via deres netværk. Der skal være muligt for den ledige at trække en form for PDF oversigt over antal job søgt, evt. fordelt pr uge, i stil med dem der kan trækkes i JobKon. Der er derudover 131 respondenter fra jobcentrene, som har svaret på, hvordan Joblog kunne blive mere relevant for dem og/eller den ledige. Følgende overordnede tendenser er noteret: Joblog er svært at anvende for borgere med få IT-kompetencer samt for ordblinde ledige. Der mangler retningslinjer for, hvor mange jobansøgningerne den ledige skal registrere i Joblog. Det skal være muligt for den ledige og sagsbehandleren at kunne gå tilbage i tid og få et overblik over antal jobsansøgninger. De ledige anser Joblog som et kontrolsystem, der kun er relevant for jobkonsulenterne og a-kasser, så de kan kontrollere de lediges jobsøgninger. Der efterlyses i denne forbindelse øget opmærksomhed omkring Joblogs relevans for den ledige. 32

34 90% Aflæsning af Joblog 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% I eget sagsbehandlingssystem I Jobkon På Jobnet sammen med borgeren A-kasser Jobcentre Note: Resultatet er baseret på følgende spørgsmål: Hvor aflæser du oplysningerne fra Joblog henne? (Det er muligt at vælge mere end én svarmulighed) Når STAR spørger om, hvor informationer fra Joblog aflæses henne, er der er ingen respondenter, der aflæser oplysninger fra en anden indgang end de tre muligheder, STAR har opstillet hverken i jobcentrene eller i a-kasserne. Størstedelen af a-kasserne, 83 %, aflæser Joblog information fra JobKon. JobKon er også den mest anvendte adgang i jobcentrene med ca. 63 % af respondenterne, der har svaret dette. Det ses dog, at omkring halvdelen af jobcentermedarbejderne også henter information i deres eget sagsbehandlingssystem mod kun ca. 20 % af a-kassemedarbejderne. Det har været muligt for respondenterne at vælge mere end en svarmulighed her. 33

35 60% Sammenhæng med eget sagsbehandlingssystem 50% 40% 30% 20% 10% 0% Meget enig Enig Hverken enig A- kasser Jobcentre Note: Resultatet er baseret på følgende spørgsmål: Hvor enig er du i følgende udsagn: "Joblog hænger godt sammen med vores eget sagsbehandlingssystem? Ovenfor ses en væsentligt forskel i tilfredsheden med sammenhængen mellem Joblog og sagsbehandlingssystemerne. 55,4 % af jobcentrene er meget enig eller enige, mod 41,9 % af a-kasserne. Derudover ses det, at over en tredjedel af respondenter fra begge grupper har angivet hverken enig eller uenig. 6.4 Opsummering Samlet set er det vurderingen i både a-kasser og jobcentre, at medarbejderne er enige i, at Jobloggen er et brugbart værktøj i både samtaler og i opfølgningen på de krav, som der stilles til de ledige. Overordnet betragter også størstedelen af medarbejderne Jobloggen som relevant for borgerne, om end det bliver påpeget, at det ikke af alle borgere benyttes som et understøttende værktøj i deres jobsøgning. 34

36 7. Min Plan Hensigten med Min Plan er, at den skal være én samlet indgang til hele borgerens indsats, så det er muligt at få et samlet overblik over, hvad der skal ske fremadrettet, og hvilke forpligtelser og krav der stilles til borgeren. A-kassers anvendelse af Min Plan Jobcentres anvendelse af Min Plan 17% 37% 83% 63% Ja Nej Ja Nej Note: Resultatet er baseret på følgende spørgsmål: Benytter du Min Plan som redskab i samtaler? 83 % af a-kassemedarbejderne benytter Min Plan som et redskab i samtaler modsat kun 63 % af jobcentrenes respondenter. Der ses altså en væsentlig forskel her. 35

37 60% 50% 40% 30% 20% 10% Hvorfor anvendes Min Plan ikke? 0% Ikke relevant for den målgruppe jeg taler med Ikke en del af min jobfunktion Ved ikke hvordan man anvender Min Plan Anden årsag A-kasser Jobcentre Note: Resultatet er baseret på følgende spørgsmål: Hvad er årsagen til, at du ikke anvender Min Plan? Respondenterne er blevet spurgt om, hvorfor de ikke anvender Min Plan. Omkring halvdelen af både a-kassernes og jobcentrenes respondenter angav anden årsag. Dette har respondenterne uddybet. Hos a-kasserne svarer omkring halvdelen af respondenterne, at de ikke mener, Min Plan giver mening for borgerne, da borgerne synes, det er for uoverskueligt og tager for lang tid. Derudover svarer en tredjedel, at Min Plan ikke indgår i de jobfunktioner, de varetager, og samtidig svarer et par stykker, at deres a-kasse selv har udviklet et andet værktøj, som de anvender i stedet for Min Plan. Hos jobcentrene svarer omkring 20 % af respondenterne, at de synes, at Min Plan er for uoverskueligt for borgene. Herunder svarer omkring 20 %, at de ikke anvender Min Plan, fordi a-kasser ikke har skrevet noget i den, og hvis de har, er det ikke relevant eller for kortfattet. Derudover anvender en del respondenter en anden plan som Jobplanen eller et andet it-system. Omkring en tredjedel svarer, at de bare ikke anvender Min Plan, fordi de hellere vil tage udgangspunkt i samtalen med borgeren, og hvis de anvender Min Plan, er det kun for at notere aftaler i den. 36

38 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Min Plan giver borgeren indsigt Meget enig Enig Hverken enig A-kasser Jobcentre Note: Resultatet er baseret på følgende spørgsmål: Hvor enig er du i følgende udsagn: "Jeg oplever, at Min Plan giver borgeren fuld indsigt i sin egen sag"? Ovenfor ses det, at 39,6 % af a-kasserne har svaret, at de enten var meget enige eller enige i, at Min Plan giver borgeren fuld indsigt i sin egen sag, mod 60 % af jobcentrene. Derudover ses det, at over en tredjedel af respondentrene i begge grupper har angivet hverken enig til dette spørgsmål. Adgang til Min Plan på Jobnet 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Meget enig Enig Hverken enig A-kasser Jobcentre Note: Resultatet er baseret på følgende spørgsmål: Hvor enig er du i følgende udsagn: "Jeg mener, at det er relevant for borgeren, at have adgang til Min Plan digitalt på 37

39 Ovenfor ses det, at 88,4 % af a-kassernes respondenter og 89,7 % af jobcentrenes respondenter, svarer, at de er enten meget enige eller enige i, at det er relevant for borgeren at have adgang til Min Plan digitalt på jobnet.dk. 60% Min Plan er en hjælp i mit arbejde 50% 40% 30% 20% 10% 0% Meget enig Enig Hverken enig A-kasser Jobcentre Note: Hvor enig er du i følgende udsagn: "Min Plan hjælper mig, fordi den samler både aftaler/aktiviteter, rettigheder og pligter til borgeren"? Ovenfor ses det, at 59,7 % af a-kasserne har angivet enten enig eller meget enig i, at de synes, Min Plan er en hjælp i deres arbejde, fordi den samler både aftaler, rettigheder og pligter til borgeren. Her er jobcentrene lidt mere enige, her er 74,6 % enten meget enige eller enige. 38

40 Sammenhæng med sagsbehandlingssystemer 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Meget enig Enig Hverken enig A-kasser Jobcentre Note: Hvor enig er du i følgende udsagn: " Hvor enig er du i følgende udsagn: "Min Plan hænger godt sammen med vores eget sagsbehandlingssystem"? Ovenfor ses det, at 42,6 % af a-kasserne har angivet enten enig eller meget enig i, at de synes, Min Plan hænger godt sammen med deres eget sagsbehandlingssystem. Her er jobcentrene en del mere enige 67,7 % er enten meget enige eller enige. Dette ses også ved, at mere end 20 % af a-kasserne har erklæret sig enten uenige eller meget uenige, mod ca. 7 % af jobcentrene. 60% Relevante aktører har adgang til Min Plan 50% 40% 30% 20% 10% 0% Meget enig Enig Hverken enig A-kasser Jobcentre Note: Hvor enig er du i følgende udsagn: " Hvor enig er du i følgende udsagn: "Jeg oplever, at alle relevante aktører har adgang til borgerens plan"? 39

41 Ovenfor ses det, at næsten halvdelen af begge respondentgrupper hverken er enig i, at relevante aktører har adgang til borgernes plan. Dog er over en tredjedel enige i udsagnet. En mulig forklaring på det høje antal af hverken enig besvarelser fra jobcentrene kan være, at der har været udfordringer med implementering af Min Plan i jobcentrenes itsystemer, bl.a. således at et felt på nuværende tidspunkt har forskellige navne i henholdsvis jobcentrenes it-systemer og på Jobnet, som borgeren benytter. 7.1 Opsummering Samlet set er a-kasse- og jobcentermedarbejderne overvejende tilfredse med Min Plan, f.eks. mener ca. 60 % af a-kassemedarbejderne og ca. 3 ud af 4 af jobcentermedarbejderne, at Min Plan er en hjælp i deres daglige arbejde. Der bliver dog også fremhævet nogle områder, hvor Min Plan kan forbedres. Forbedringsforslagene er bl.a. at gøre Min Plan lettere tilgængelig for borgerne og at forbedre sammenhængen mellem Min Plan og egne sagsbehandlingssystemer. 40