Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Transkript

1 Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet for skrivningen er ofte en oplevelse eller en erindring som forfatteren har haft. I forlængelse af dette afsæt følger refleksioner der fører læseren ind i forfatterens tanker og overvejelser. Disse refleksioner kan være meget konkret karakter; dvs. andre lignende oplevelser eller minder, eller de kan være mere abstrakte of gøre læseren ind i vurderinger, holdninger og perspektiveringer som opstår hos forfatteren. Man kan sige at forskellige oplevelser inspirerer forfatteren til at tænke videre og til at eksperimentere med de tanker som opstår. Forfatteren digter med undervejs, og derfor opstår blandingen af fakta og fiktion. Et essays komposition kan virke tilfældig. Netop fordi det er præget af forfatterens tankespring, opleves strukturen ikke så fast og systematisk. Men da et essay er en kortere tekst, vil man alligevel oplevet det som afrundet og færdigt. Ikke med et klart budskab, men med et personligt udsagn ud fra en oplevelse. I et essay er sproget personligt og præget af den stemning forfatteren befinder sig i. Det har ofte træt fra både lyrik og prosa. Sproget kan betegnes som lyrisk fordi det er stemningsmættet, og fordi man kan benytte sig af korte og ufuldstændige sætninger som er med til at vise netop den stemning og følelse man som forfatter gerne vil have frem. Alligevel har sproget i et essay tydeligt karakter af prosa. Det skyldes at der også anvendes sammenhængende og hele sætninger til at skildre de små fortællinger og forløb. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Beskrivelse Refleksion Ræsonnement Tænkeskrivning Erindring Sansning En detaljeret fremstilling af en ting, en person, en situation eller tanker. Formålet er at skabe billeder af det fremstillede i læserens hoved. Overvejelse eller betragtning over noget om er oplevet eller tænkt. Tankeslutning - at man samler sine tanker og overvejelser til en konklusion. At nedskrive sine tanker som de umiddelbart former sig inde i hovedet. At huske særlige hændelser og småforløb fra en tidligere del af ens liv. Ofte dukker erindringer op ved at man associerer ud fra et indtryk. At fornemme og opfatte omverdenen ved hjælp af høre-, lugte-, syns-, smags-, og følesansen

2 Indre monolog Tankestrøm Forundring Tankeeksperiment En stemme inde i personen, en enetale som foregår inde i en persons hoved. En række tilfældige tanker der former sig i en persons hoved. Tanker eller oplevelser man overraskes over og tænker videre over. At man ud fra en oplevelse eller en episode leger med tanker om hvad nu hvis? Afsæt. Når man skriver et essay, sættes man i gang af noget. Det kan være en oplevelse, en handling, et udsagn. Noget, der har sat gang i ens tanker, noget, man undres over og noget, man gerne vil blive klogere på i hvert fald på det personlige plan. Den søgende skrivning. Man skriver sig frem til en mulig forståelse og afklaring mere eller mindre målrettet. Man har måske nogle ideer og tanker om afsættet om udgangspunktet for essayet og ved hjælp af ord får man sine tanker afprøvet. Derfor er det ikke altid en klar linje i essays komposition. Flere planer. Essayet bevæger sig på forskellige planer: 1. Et konkret oplevet plan, som er afsættet for skrivningen. 2. Et erindret plan, som er det, der fletter tankerne sammen med andre oplevelser. 3. Et reflekteret plan, som går ud over det konkrete og erindrede og sætter det i relation til noget andet og mere overordnet. Man kan også kalde det for det eksperimenterende og perspektiverende plan. Planerne kan sno sig ind i hinanden, og de fylder forskelligt fra essay til essay. Sprog: Essayisten benytter sig af flere forskellige sproglige redskaber: 4. Det beskrivende og fortællende, der bruges, når man redegør for emnet, sagen, handlingen. 5. Det argumenterende, der bruges, når man begrunder de tanker og holdninger, som kommer frem i essayet. 6. Det lyriske og sanseprægede, som understreger det personlige forhold, man har til det, man skriver. Det er typisk at bruge: 7. Mange adjektiver (tillægsord) 8. Sanseudtryk 9. Personlige pronominer jeg, du, man, én for at kunne snakke med sig selv.

3 10. Ufuldstændige sætninger. 11. Billedsprog (sammenligninger, personificeringer, metaforer, symboler) og finurlige udtryk. Refleksion. Refleksion er det vigtigste kendetegn. Det er målet at bevæge sig rundt i mulige tanker og at lade sin viden og sine forestillinger smelte sammen. Indimellem vil der være spring i tankerne for at komme fra et sted til et andet. Men det er samtidig nødvendigt at forholde sig til afsættet, at vende tilbage til udgangspunktet. Ikke for at konkluder, men for at ræsonnere, - samle sig for for at udlede en eller anden form for forståelse for både sig selv og for læseren. Diskussion og argumentation. Man har et personligt udgangspunkt, når man skriver et essay. I modsætning til en traditionel artikel er essayisten nemlig altid tydeligt til stedet i essayet. Læseren ved, hvem der står bag og det er især de subjektive og personlige tanker, der præger udsagnene. Alligevel er det naturligt, at essayisten argumenterer for sine synspunkter undervejs i sit essay. Titlen. Essayets titler er, som ved andre genrer, vigtig, for at man som læser fanges og får lyst til at læse videre. Titlen er ofte kort. Den kan indeholde et mystisk udtryk, et udsagn eller et spørgsmål. Det gælder om at skabe opmærksomhed og få læseren til selv at reflektere. Indledning og afslutning. Det er vigtigt med en god indledning, der fanger læseren. Den kan være kort, præcis og personlig. Måske bliver læseren provokeret og tanker, at det her må undersøges nærmere. Afslutningen kan også være et kort udsagn. En opsamling eller en opfordring. Essayanalyse Når man skal analysere et essay, skal man holde sig genrens kendetegn for øje. På et tekstnært niveau kan man holde øje med form og indhold og spændingen mellem disse. På et mere overordnet niveau kan man se, hvilken sammenhæng essayet indgår i, og hvilke problemstillinger det sætter op. Man kan kalde det for næranalyse, kommunikationsanalyse og samfundsanalyse. En analyse vil altid være funderet i læserens egen viden og sammenhæng, men jo flere analyseværktøjer, læseren har, jo dybere kan man komme i analysen. Hvordan analyserer man et essay?

4 De første tilnærmelser til essayanalyse kan gøres ved at kigge på alt det rundt om selve essayet. Det sker for at sætte essayet ind i en sammenhæng og i en periode, så man på den måde har et kvalificeret udgangspunkt at læse ud fra. Spørgsmål kan være: 1. Hvad er essayets titel og evt. undertitel? 2. Hvem er essayets forfatter? Hvad kan det evt. give af forventninger til teksten? 3. Hvornår er essayet skrevet? 4. I hvilken sammenhæng er essayet indgået? (hvilket medie, hvilken distributionsform, evt. hvilken samfundsmæssig/politisk kontekst) 5. Hvem er ved første betragtning essayets målgruppe? Når de ydre elementer er på plads, kan man gå nærmere ned i teksten. Man skal gerne have læst teksten minimum to gange, før man begynder analysen. Efter første gennemlæsning danner man sig et intuitivt billede af essayet, og efter anden gennemlæsning kan man begynde at lægge mærke til detaljer i sprog, tone og indhold. I den følgende tekstlæsning kan man stille nogle af disse spørgsmål: Indhold 6. Hvordan er tekstens forløb? Er der en indledning, en refleksion og en afrunding? Hvordan viser de enkelte elementer sig i teksten? Er der en brat eller glidende overgang mellem de forskellige afsnit? 7. Hvad handler essayet om? Hvilke emner bringer forfatteren op? 8. Hvilken tid og hvilket sted foregår essayet? Hvilken betydning har det for essayet og den problemstilling det præsenterer? 9. Hvilket miljø og hvilke mennesker optræder i essayet? På hvilke måder kommer disse karakterer til udtryk? Er de vurderet positivt eller negativt i teksten? Hvordan kommer denne vurdering til udtryk? 10. Hvordan fremtræder fortælleren? Er det en tydelig fortæller eller en skjult fortæller? Hvordan påvirker fortællesituationen tekstens udtryk? Stil/sprog 11. Hvilke sproglige virkemidler benytter essayet sig af? Metaforer? Ironi? Slang? Adjektiver? Er der mange ord med negative eller positive merbetydninger? Er ordene ladede eller neutrale? 12. Passer stilen sammen med indholdet, eller er der en spænding mellem form og indhold? 13. Hvis der er argumentation i teksten, er den så primært følelsesladet eller fagligt funderet? Genre 14. Hvordan passer dette essay ind i genren? Hvilken undergenre kan det klassificeres under? Hvis det er svært at placere i en underkategori hvorfor? Hvilke andre genrer

5 læner det sig op ad (kronik, dagbog, brev, artikel, novelle) Ligner det noget andet, du har læst? Tema 15. Hvilket hovedtema og hvilke evt. sidetemaer er der i essayet? Kommunikation 16. Hvilken kommunikationssituation optræder essayet i? Er det trykt i en avis, et tidsskrift, på nettet? Hvilken målgruppe er essayet henvendt til? Hvordan er forholdet mellem tekst og kontekst? Passer indholdet sammen med det medie, essayet optræder i? Fortolkning/perspektivering 17. Hvad vil forfatteren sige med dette essay? Hvilke refleksioner og overvejelser har forfatteren gjort sig og hvordan gives de videre til modtageren? Hvad er tekstens intention? Hvilken politisk, samfundsmæssig eller kulturel sammenhæng er essayet skrevet ind i, og hvordan belyser essayet dette? Er essayet en refleksion over en bestemt tilstand i samfundet? Sammenfattende om essayanalyse Essayet er en bred og til tider svært definerbar genre. Den kan omhandle mange forskellige temaer, variere meget inden for sprog og udtryk og udforme sig på mange forskellige måder. En analysemodel for essays vil derfor rumme en lang række spørgsmål, som essayet ikke nødvendigvis har svar på. I en analyse veksler man mellem at se på essayets enkeltdele og essayet som helhed. Efter første gennemlæsning får man et overordnet indtryk af teksten, afsenderen og kommunikationsforholdet, derefter dykker man analyserende ned i teksten og ser på enkeltkomponenterne. Til sidst løfter man blikket fra brødteksten og lader alle observationerne samle sig til en overordnet analyse.