Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Transkript

1 Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske Landbrugsskole og Den Almennyttige Andelskasse Merkur.

2 Din mad har betydning for klimaet Al produktion af fødevarer påvirker klimaet. Faktisk vurderes det, at cirka en tredjedel af alle menneskeskabte drivhusgasser på globalt plan stammer fra landbrug samt fra forarbejdning og transport af fødevarer. I Danmark står selve landbrugsproduktionen for 17 procent af landets samlede udslip af drivhusgasser. Ifølge principperne for økologisk jordbrug skal landmanden sikre en økologisk balance til gavn for planter, dyr, mennesker, miljø og klimaet. Men det økologiske landbrug, vi kender i dag, er ikke meget bedre end konventionelt landbrug, når det gælder påvirkningen af klimaet. Det er en varm kartoffel for økologien, som økologerne nu tager fat på. I denne pjece kan du læse om forholdet mellem klima og økologisk landbrug i dag, og hvad økologerne gør for at udvikle et økologisk landbrug, som er i økologisk balance også til gavn for klimaet. Karakteristiske sider af økologisk landbrug Belastningen af natur, miljø og husdyr skal være så lille som mulig. Vækst og trivsel under støttes af de økologiske processer, der udspringer af en levende jordbund. Desuden reduceres tilførsel udefra ved at recirkulere og udnytte materialer og energi effektivt. Udfordringen er at få de naturlige processer til at give udbytter, der er store nok til at sikre sunde fødevarer i tilstrækkelige mængder. Landbrug og klima økologerne tager fat om den varme kartoffel Trykt i 6000 eksemplarer i november Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret med tilskud under innovationsloven fra Fødevareministeriet. Projektleder: Erik Fog. Research: Erik Fog, Dansk Landbrugsrådgivning, Michael Svane og Jonas Harild, Landbrug & Fødevarer; Erik Kristensen og Michael Tersbøl, Økologisk Landsforening; Jørgen E. Olesen og Tommy Dalgaard, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet; Simon Rebsdorf, ICROFS; Simme Eriksen, Kalø Økologiske Landbrugsskole; Lars Pehrson og Kirsten Arup, Den Almennyttige Andelskasse Merkur; Per Henrik Hansen, Journalistik og kommunikation. Tekst: Erik Fog og Per Henrik Hansen. Design og produktion: Datagraf A/S 2

3 Værd at vide Forbruget af energi på gården er den mindste synder Den energi i form af brændstof og el, der direkte bliver brugt på en gård, er kun ansvarlig for mellem 10 og 20 procent af bedriftens samlede belastning af klimaet. På de fleste økologiske marker bliver der brugt lidt mindre energi end på tilsvarende konventionelle. Læs side 4 og 5 Udslip fra husdyr og marker skal bringes ned Langt hovedparten af landbrugets påvirkning af klimaet stammer fra de drivhusgasser, der dannes i marker og stalde. Mængden af de gasser kan bringes ned ved at udnytte gødningen bedre og især ved at sende gødning og planterester gennem biogasanlæg. Læs side 6 og 7 Økologer er gode til at fjerne CO2 fra atmosfæren Når en mark dyrkes med økologiske metoder, bliver jordens indhold af muld større, og det fjerner CO 2 fra atmosfæren. Det skyldes især økologernes udbredte dyrkning af kløvergræs og brug af gødning fra husdyr. Læs side 8 og 9 Økologi som middel mod klimaændringer I økologisk produktion anvendes metoder, der har en gavnlig effekt på udledningen af klimagasser. Men økologerne må blive endnu bedre til at udvikle klimavenlige metoder for at nå målet: Produktion af sunde fødevarer med et minimalt bidrag til den menneskeskabte drivhuseffekt. Læs side 10 og 11 søg mere viden: 3

4 Mindre forbrug af energi på en økologisk mark Ethvert landbrug skal bruge energi. Der skal hældes diesel på traktor og mejetærsker, og der skal bruges elektricitet til køling af mælk, vanding af marker, tørring af korn og en række andre formål. Dertil kommer den energi, der indirekte bruges til at producere maskiner, bygninger og gødning. På en økologisk bedrift bliver der normalt brugt mindre direkte og indirekte energi per hektar, end der bliver på en tilsvarende konventionel bedrift. Forskellen skyldes først og fremmest den gødning, der bliver brugt på de to typer landbrug. På en konventionel gård bliver der brugt kunstgødning, ofte i kombination med naturgødning fra husdyrene. Og de fabrikker, der producerer kunstgødning, bruger meget store mængder energi. På en økologisk gård bliver kun brugt naturgødning fra husdyr og planter. I forhold til konventionelt landbrug må den økologiske landmand køre mere med sin traktor, når han skal sprede husdyrgødning og harve mod ukrudt. Men økologens større forbrug af dieselolie mere end opvejes af den konventionelle landmands brug af kunstgødning. Forbruget af energi på gården er den mindste synder Den energi i form af brændstof og el, der direkte bliver brugt på en gård, er kun ansvarlig for mellem 10 og 20 procent af bedriftens samlede belastning af klimaet. Hvorimod helt op til 90 procent af klimabelastningen skyldes udslip af lattergas, metan og CO 2 fra biologiske processer på bedriften. Dette gælder uanset om gården er økologisk eller konventionel. Flere måder at forbedre energibalancen i landbruget: Få et energitjek og udskift de energislugende installationer Find plads til vindmøller Sæt solfangere og solceller på sydvendte tage Dyrk energipil på mindre produktive arealer Etabler et biogasanlæg (gård- eller fællesanlæg) 4 søg mere viden:

5 megajoule Direkte energiforbrug på gården (brændstof til traktor, vanding, tørring af korn), pr. hektar Indirekte energiforbrug (produktion af kunstgødning, sprøjtemidler og maskiner), pr. hektar , ,0 2,8 2, , , , ,5 Konventionel Økologisk Totalt energi forbrug pr. hektar 3,0 18 1,0 1,5 Energiforbrug pr. høstet foderenhed 2,8 2,0 Økologisk 3,1 2,5 Konventionel 15 13,8 11, ,5 Økologi ikke altid bedst I nogle produktioner er økologi i dag ikke det mest energirigtige per kg produceret vare. Et eksempel er dyrkning af gulerødder. Her viser tal fra forskningscentret ICROFS, at dyrkning af et kg konventionelle gulerødder fører til udledning af 122 gram CO2, mens dyrkning af økologiske gulerødder giver en udledning på mellem 188 og 234 gram CO2. Det hænger sammen med, at den økologiske landmand ikke producerer en lige så stor mængde gulerødder på en hektar jord, som en konventionel landmand gør. Sagt på en anden måde: I takt med at de økologiske landmænd øger deres produktion per hektar, bliver de økologiske varer mere klimavenlige. Biogasproduktion er især i nteressant for økologer Gødning fra biogasanlæg er et godt middel til at øge udbyttet på økologiske marker. Landmanden leverer råstof til anlægget i form af gødning fra husdyr samt planter, som er dyrket til formålet. Efter gas-produktionen er restproduktet en mere effektiv gødning end udgangsmaterialet. Det giver højere udbytter og mindre udslip af drivhusgasser fra marken. Og til med har man fået ren vedvarende energi fra gassen. 3 Konventionel Økologisk Mælk, energi forbrug i egajoule pr. liter m Konventionel Økologisk Svinekød, energi forbrug i m egajoule pr. kg Kilde: Grøn Viden Markbrug nr. 260 søg mere viden: 5

6 Dansk landbrugs udslip af driv husgasser fra biologiske processer Drivhusgas Lattergas Metan CO 2 Kilder Omsætning af kvælstof fra gødning og planterester Husdyrs fordøjelse og lagring af husdyrgødning Udslip omregnet til millioner tons CO 2 Procent af Danmarks totale klimapåvirkning 5,6 8,1 3,7 5,4 Ændring i jordens muldlag 0,9 1,3 I alt 10,2 14,8 Husdyrene er en særlig udfordring Ved produktion af kød, mælk, ost og æg udledes en større mængde klimagasser end ved produktion af tilsvarende mængder fødevarer fra planter. Forskellen varierer fra produkt til produkt. Det gælder også, når produktionen er økologisk, og det kan medføre, at især forbrugere, der foretrækker økologiske varer, i fremtiden vil købe færre produkter fra husdyr. Modificeret efter Jørgen E. Olesen (2009) Sådan tackler økologisk landbrug drivhusgasserne Lattergas Det er især udslip af lattergas, der påvirker klimaet kraftigt. Lattergas påvirker klimaet næsten 300 gange mere, end CO 2 gør. Mængden af lattergas er tæt knyttet til mængden af det kvælstof, der bringes ud med gødningen på markerne. I økologisk produktion har man generelt mindre kvælstof til rådighed, og økologerne skal derfor være ekstra omhyggelige med at bruge kvælstoffet effektivt, så det ikke går tabt og bliver til lattergas. En af metoderne er at opsuge overskydende kvælstof ved at dyrke efterafgrøder. Men skal det for alvor blive bedre, skal kvælstoffet, der findes i planterester og i dyrenes gødning, omdannes i et biogasanlæg. Så kan gødningen doseres præcist til afgrøderne, og dermed bliver kvælstoffet udnyttet bedre, og udbytterne stiger. Metan Metan virker 23 gange stærkere på klimaet end CO 2. Metan dannes dels, når gødning fra husdyr opbevares i f.eks. gylletanke, og dels i vommen på køer og andre drøvtyggere. Det gælder også for økologiske husdyr, og økologerne har derfor en opgave i at indrette landbruget, så produktionen af metan bliver mindst mulig. Landmanden kan sørge for at dyrene udnytter foderet optimalt. Derved begrænser han samtidig klimabelastningen per kg kød, mælk osv. Desuden kan metanen fra husdyrgødningen opfanges og udnyttes, hvis gødningen går gennem et biogasanlæg, inden den bruges på marken. CO 2 De største mængder CO 2 fra landbruget kommer fra nedbrydning af muld i markjorden. Her kan det økologiske jordbrug bidrage med en stor positiv klimaindsats ved i stedet at opbygge muld og dermed indfange CO 2 fra atmos færen. Læs mere om det på de næste sider. 6 søg mere viden:

7 Udslip fra husdyr og marker skal bringes ned Mellem 80 og 90 procent af landbrugets påvirkning af klimaet stammer fra drivhusgasser, der dannes som en del af de biologiske processer i mark og stald lattergas, metan og CO 2. Økologisk jordbrug kan klare sig med færre husdyr Traditionelt har husdyrbrug og planteavl hørt tæt sammen i økologisk landbrug, og økologisk plantedyrkning har i høj grad været afhængig af gødning fra husdyr. Men klimaspørgsmålet har gjort det tydeligt, at det vil være mere bæredygtigt, hvis de økologiske marker gødes mere direkte med kvælstof, der er opsamlet på marker med kløver og andre bælgplanter. Skal det fungere bæredygtigt, er det nødvendigt at sende kløveren gennem et biogasanlæg, hvor metanen kan opsamles som biogas. Derefter kan restproduktet bruges mere effektivt som gødning til planterne. Den metode vil give mere kvælstof til de økologiske afgrøder og dermed bedre udbytter På den måde vil økologisk produktion kunne producere flere fødevarer på samme areal og samtidig udsende færre klimagasser. søg mere viden: 7

8 Økologer er gode til at fjerne co 2 fra atmosfæren Når en mark dyrkes med økologiske metoder, bliver jordens indhold af muld større. Det fjerner CO 2 fra atmosfæren, fordi CO 2 er byggesten i det organiske materiale, der danner jordens muld. Især har det betydning, at økologerne dyrker kløvergræs flere år i træk og bruger gødning fra husdyr. Når de konventionelle landmænd gøder med kunstgødning, kan de dyrke mere korn og andre afgrøder, der er dårligere til at danne muld. En fælles udfordring er at pløje og harve jorden mindre, da det øger nedbrydningen af jordens muld og frigør CO 2 til skade for klimaet. Kløvergræs er økologernes trumfkort Kløver bliver med rette omtalt som motoren i økologisk jordbrug, fordi den ligesom andre bælgplanter for eksempel bønner og ærter kan hente næringsstoffet kvælstof ned fra luften. Det er økologernes gødningsfabrik, der ikke kræver tilførsel af energi som i en kunstgødningsfabrik. Klimamæssigt har marker med kløvergræs også andre meget positive egenskaber: De danner næsten ingen lattergas; men til gengæld binder de en masse CO 2 og lagrer det i en stabil form i jordens muldlag. 8 søg mere viden:

9 Økologer skal arbejde mindre med jorden Når en landmand pløjer og harver jorden, sætter det gang i omsætningen af jordens organiske stof, og det frigiver CO 2 til atmosfæren. I økologisk jordbrug bruger man plov og harver til at kontrollere ukrudt et, og det er derfor svært at begrænse den klimabelastning, der kommer fra behandling af jorden. Men sørger man som økologisk landmand for at skifte mellem etårige afgrøder (f.eks. korn) og flerårige marker (f.eks. kløvergræs), så reduceres behovet for jordbehandling. Man kan også begrænse antallet af jordbehandlinger ved at harve mod ukrudt efter en fast strategi og på de mest optimale tidspunkter. Hvis man undgår f.eks. pløjning, kaldes det reduceret jordbehandling. Det er godt for klimaet, men er svært at få til at fungere i økologisk drift, da metoden normalt kræver kemisk behandling mod ukrudt. Aktiviteter som øger jordens lager af kulstof Brug af gødning fra husdyr, planter og biogasanlæg samt kompost Dyrkning af efter- og mellemafgrøder (efter og mellem hovedafgrøden) Flere år med kløvergræs på samme mark Veksle mellem mulddannende og ikke mulddanende afgrøder fra år til år (også kaldet alsidigt sædskifte) Ingen eller skånsom brug af plov og andre markredskaber Foto: Tomas Fibiger Nørfelt. Jorden både binder og taber kulstof Jordbundens muld indeholder ofte mere end 100 tons kulstof pr. hektar og udgør således et kæmpemæssigt kulstoflager, der både kan opsuge og afgive CO 2 til atmosfæren. Modelberegninger har vist, at konventionelle bedrifter med planteavl hvert år taber 60 kg kulstof mere fra hver hektar, end de tilfører. Derimod binder økologiske bedrifter med planteavl årligt 130 kg kulstof mere i hver hektar jord, end der forsvinder. og som gør lageret mindre Brug af kunstgødning i stedet for gødning fra husdyr og planter Fjernelse af alle afgrøder og planterester fra marken Lade marken ligge uden afgrøder eller plantedække efter høst Dyrkning af korn og tilsvarende afgrøder år efter år Mange behandlinger af jorden med plov og andre markredskaber søg mere viden: 9

10 Økologi som middel mod klimaændringer Som beskrevet i denne pjece benytter økologisk produktion metoder, der har positive effekter i forhold til udledningen af klimagasser. Men målt per kg produceret vare er klimabelastningen stadig for høj, så økologerne må udvikle de klimavenlige metoder til også at give højere udbytter. Først da kan man nå målet: Tilstrækkelig produktion af sunde fødevarer med et minimalt bidrag til den menneskeskabte drivhuseffekt. Flere metoder skal føre frem til målet En række metoder er allerede taget i brug for at nå frem til et produktivt og klimavenligt økologisk landbrug, og flere er ved at blive det: Optimal udnyttelse af kvælstof fra gødning og bælgplanter Bedre brug af efterafgrøder, som kan holde på kvælstoffet og lagre kulstof i jorden Mindre energislugende maskiner Mindre bearbejdning af jorden med plov og harve kan spare energi og bevare muldlaget En mere robust landbrugsjord Økologien rummer ikke alene store muligheder for produktion af sunde fødevarer med minimal belastning af klimaet. De økologiske metoder sikrer også, at landbrugsjorden bedre kan klare den kraftigere regn og den værre tørke, der ser ud til at følge med klimaændringerne. Forklaringen er, at økologisk jord indeholder mere muld, der har en stærk evne til at holde på vandet i jorden. Foto: Tomas Fibiger Nørfelt. 10 søg mere viden:

11 Foto: Karen Munk Nielsen De metoder, som kan gøre økologisk landbrug mere klimavenligt, kan også bruges af konventionelle landmænd. Men fordi økologien har et særligt fokus på at minimere belastningen Økologisk jord opsuger mere vand Undersøgelser i USA har vist, at økologisk dyrkede marker kunne optage dobbelt så meget vand som ikke-økologiske marker under kraftig regn. Dermed kunne de økologiske marker sikre planterne mere vand i perioder uden regn. Stort potentiale i ulandene I lande med varmere klima omdannes jordens muld lettere til CO 2. Derfor er økologiske metoder, der opbygger muld, af særlig stor betydning der. Fattige bønder har også økonomisk fordel af at dyrke økologisk, for så skal de ikke købe kunstgødning og sprøjtemidler. Der er store potentialer for både klima og fødevareforsyningen i at udvikle moderne økologiske metoder sammen med ulandene. Fremskridt ikke kun for økologer af natur og miljø, er det naturligt, at økologiske landmænd går forrest. Også når det gælder bestræbelserne for at få så lille en belastning af klimaet som mulig. Store perspektiver i biogas Biogasanlæg er den vigtigste nye teknik, der vil bringe økologisk jordbrug frem mod effektiv og klimavenlig produktion. Bjarne Viller Hansen, økologisk planteavler i Midtjylland, er den første, der har etableret et biogasanlæg som en integreret del af en økologisk bedrift. - Mit hovedformål var at få noget rigtig god økologisk gødning, som afgrøderne har let ved at optage. Og så er det jo kun godt, at det også giver gas til at lave strøm af, og at det er til gavn for klimaet, siger han. Bjarne Viller Hansen forventer, at høsten af kartofler, gulerødder og andre salgsafgrøder vil blive både større og af højere kvalitet, når gødningen kommer fra biogasanlægget. Han har beregnet, at anlægget vil blive til en god forretning med indtægten fra salg af den strøm, som anlægget producerer, og den større produktion af afgrøder. søg mere viden: 11

12 International Centre for Research in Organic Food Systems Med økologerne frem mod det klimavenlige landbrug I økologisk produktion anvendes metoder, der har en gavnlig effekt på udledningen af klimagasser. Men lavere udbytter på de økologiske marker betyder, at der målt per produceret enhed i dag ikke er mærkbar forskel på, om en fødevare stammer fra økologisk eller konventionelt landbrug. Så klimaet er en varm kartoffel for økologerne, der har en målsætning om at producere uden belastning af miljøet. Der er brug for udvikling af den økologiske produktion, så den kan blive både klimavenlig og mere produktiv. Denne pjece beskriver forholdet mellem klima og økologisk landbrug i dag, og hvad økologerne kan gøre fremover, når det gælder: Energiforbruget på gården Udslip af drivhusgasser fra marker og husdyr Fjernelse af CO2 fra luften ved at binde kulstof i jorden Ved at kombinere økologisk landbrug med produktion af biogas er der mulighed for på en gang at få større produktion og mindre klimabelastning. Disse muligheder præsenteres sidst i pjecen. Økologisk Landbrugsskole Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. I samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske Landbrugsskole og Den Almennyttige Andelskasse Merkur. Produceret med tilskud under innovationsloven fra Fødevareministeriet. søg mere viden:

13 Pjecen kan bestilles i Landscentrets Netbutik