SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune

Transkript

1 Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Til Byrådsservice 17. maj 2016 Side 1 af 1 Hermed fremsendes besvarelse fra Sociale Forhold og Beskæftigelse på forespørgsel fra Dansk Folkeparti vedrørende sanktioner. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune Thomas Medom Rådmand Med venlig hilsen / Erik Kaastrup-Hansen Direktør Rådhuspladsen Aarhus C Direkte socialogbeskaeftigelse@aarhus.dk Sag: 16/

2 Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Byrådets medlemmer Orientering Besvarelse af forespørgsel om sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere Dansk Folkepartis byrådsgruppe har fremsendt fem spørgsmål om brugen af sanktioner i Aarhus Kommune. Der henvises til en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening, som viser at der er store forskelle mellem kommunens brug af sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere. De fem spørgsmål besvares her. 1. Hvilke sanktionsmuligheder har kommunen over for kontanthjælpsmodtagere, der ikke retter sig efter anvisningerne? Sanktionsmulighederne over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere samt over for modtagere af integrationsydelse fremgår af lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) Sanktionsmulighederne kan opdeles i følgende kategorier: Periodesanktioner SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Ledelse & Politisk betjening Jægergården, Værkmestergade Aarhus C Telefon: Direkte telefon: beskaeftigelse@aarhus.dk Direkte knni@aarhus.dk Sag: 16/ Sagsbehandler: Knud Nielsen / Kirsten Larsen Definition: Periodesanktionen gives som et forholdsmæssigt fradrag i hjælpen med virkning fra den dag, hvor en person ikke opfylder sin rådighedspligt, og frem til det tidspunkt, hvor pågældende igen opfylder rådighedspligten. Periodesanktion anvendes: Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra et aktivt tilbud Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, en individuel samtale Hvis en person, der ansøger om eller modtager hjælp, har undladt at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcentret eller har undladt at indlægge sit cv i Jobnet. Hvis en person har undladt at tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende

3 Punktsanktioner: Definition: Nedsættelse af hjælpen med et fast beløb (3 x dagssats), sker i de tilfælde, hvor en forseelse ikke løber over tid, fx hvis personen siger nej til et tilbud om arbejde, herunder udebliver fra en ansættelsessamtale. Side 2 af 7 Punktsanktion anvendes hvis en person: Uden rimelig grund ophører med sit arbejde Uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde Undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren Uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job Uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller Uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens Uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgning, eller Uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet inden for den frist, som kommunerne har fastsat Ophør af ydelse Definition: Udbetalingen af ydelse stoppes helt eller i en periode. Der skal dog stå et tilbud parat for pågældende, så han eller hun ved at følge dette tilbud igen kan få udbetalt ydelse Ophør af ydelse anvendes: Når en person gentagende gange og uden rimelig grund har undladt opfylde sin pligt til at stå til rådighed. Ydelsen kan stoppes i op til 3 måneder Personen modtager ydelse for de dage, hvor personen møder frem i tilbuddet eller hos jobcentret. Sanktionen kan ikke iværksættes overfor aktivitetsparate Uden rimelig grund afviser at deltage i tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger (fx afviser uddannelsespålæg) eller uden rimelig grund har gentagende udeblivelser fra tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, der kan sidestilles med afvisning af tilbuddet. Sanktionen gælder for alle herunder aktivitetsparate og ydelsen stopper ligeledes for ægtefælle. Ydelsen genoptages for begge personer ved personens fremmøde i tilbuddet

4 2. Hvilke sanktioner benytter Aarhus Kommune sig af, og hvor hårde er de? Side 3 af 7 Aarhus Kommune sanktionerer, som lovgivningen fastlægger, når borgeren ikke lever op til rådighedskravene. Det gælder dog ikke i de tilfælde, hvor jobcentret har vurderet, at borgeren havde en rimelig grund til ikke at leve op til det aktuelle rådighedskrav. Der er i lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med tilhørende bekendtgørelser angivet forskellige rådighedskrav til de forskellige målgrupper. Eksempelvis angives, at rådighedskravet for en aktivitetsparat modtager af kontanthjælp er lempeligere end rådighedskravet for en jobparat kontanthjælpsmodtager. Hvis en kontanthjælpsmodtager udebliver eksempelvis fra et tilbud om vejledning og opkvalificering, vurderer jobcentret, om personen havde en rimelig grund til udeblivelsen. Sygdom vil eksempelvis være en rimelig grund. I den forbindelse indhentes der som hovedregel lægeerklæring. Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 1, er det konkret angivet i loven, hvilken forseelse der skal medføre hvilken sanktion. Spørgsmål om, hvor hård kommunen er, vil således alene kunne besvares ud fra, om loven foreskriver en konkret sanktion i et konkret tilfælde. Der henvises nærmere til besvarelsen af spørgsmål Hvor ofte benytter Aarhus Kommune sig af sine sanktionsmuligheder over for kontanthjælpsmodtagere, som ikke retter sig efter anvisningerne? Tabel 1 og 2 viser antal sanktioner i Aarhus Kommune til henholdsvis kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere i Tallene er fra Jobindsats.dk. Den analyse fra DA, som spørgsmålsstillerne henviser til, bygger ligeledes fra Jobindsats.dk og fra den tilsvarende periode, dvs Der foreligger endnu ikke opgørelser fra 2016, ligesom der endnu ikke er tilgængelige opgørelser af sanktioner for modtagere af integrationsydelsen, der blev indført den 1. september Vedrørende forståelsen af de tre typer sanktioner: Periodesanktioner, punktsanktioner og ophør af ydelse henvises til besvarelsen af spørgsmål 1 oven for. Som det fremgår af tabel 1 og 2, har periodesanktionerne den største vægt for både kontanthjælpsmodtagere og for uddannelseshjælpsmodtagere.

5 Som det fremgår af kolonnen Andel sanktionerede ledige i Aarhus, var sanktioneringsgraden i 2015 samlet set på 9,3 % for kontanthjælpsmodtagere og 16,6 % for uddannelseshjælpsmodtagere. Side 4 af 7 Det gælder for både kontanthjælpsmodtagere og for uddannelseshjælpsmodtagere, at de aktivitetsparate, der ikke umiddelbart står til rådighed for job og uddannelse, relativt set bliver sanktioneret mindre end de jobparate og de uddannelsesparate. Det skal ses på baggrund af, at lovgivningen fastlægger lempeligere rådighedskrav med mulighed for et større skøn for aktivitetsparate, jf. også besvarelsen af spørgsmål 2 og 4. Vedrørende kontanthjælpsmodtagerne viser tabel 1, at Aarhus Kommune sanktionerer procentmæssigt på niveau med landet som helhed, når det gælder de jobparate. D.v.s. en andel på 21,5 % i Aarhus mod 22,2 % i landet som helhed. Tabel 1. Sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere i 2015, Aarhus Kommune Visitationskategorier Periodesanktion Punktsanktion Ophør af ydelse Sanktioner I alt Andel sanktionerede ledige i Aarhus Andel sanktionerede i hele landet Jobparate ,5 % 22,2 % Aktivitetsparate ,3 % 8,4 % I alt ,3 % 13,5 % Kilde: Jobindsats.dk Tallene i tabel 2 vedrørende uddannelseshjælpsmodtagere viser, at i Aarhus Kommune er sanktionsgraden for den største gruppe af uddannelsesparate på samme niveau, som gælder for landet som helhed. D.v.s. 28,2 % i Aarhus mod 28,6 % i hele landet under ét. For den mindre gruppe af åbenbart uddannelsesparate sanktioneres dog kun 16,3 % i Aarhus mod 27,1 % i landet som helhed. Endelig sanktioneres 8,3 % af de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere i Aarhus mod en lidt højere andel på 10,8 % i landet som helhed

6 Tabel 2. Sanktioner over for uddannelseshjælpsmodtagere i 2015, Aarhus Kommune Visitationskategorier Åbenlyst uddannelsesparate Periodesanktion Punktsanktion Ophør af ydelse Sanktioner i alt Side 5 af 7 Andel sanktionerede ledige i Aarhus Andel sanktionerede i hele landet ,3 % 27,1 % Uddannelsesparate ,2 % 28,6 % Aktivitetsparate ,3 % 10,8 % I alt ,6 % 23,2 % Kilde: Jobindsats.dk 4. Hvilke argumenter kan der ligge til grund for, at man ikke vælger at sanktionere en kontanthjælpsmodtager? Lov om aktiv socialpolitik 13 stk. 7 1 opregner udtømmende de rimelige grunde (argumenter), som en borger kan have, for ikke at skulle leve op til rådighedskravet for den pågældende. Hvis personen er aktivitetsparat, gælder dog yderligere 13 stk. 8 2 om, at jobcentersagsbehandler skal foretage en konkret individuel vurdering af, om den aktivitetsparate borger har andre 1 13 stk. 7. Ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp som uddannelses eller jobparat, har de dog ikke pligt til at udnytte deres uddannelses eller arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1 eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter stk. 5, hvis 1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold, 2) den pågældende ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes, 3) afstanden mellem bopæl og uddannelses eller arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport, 4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens 6, stk. 1 og 2, 7, 8, stk. 1 6, 9, 13 og stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, 5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, 6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn, 7) den pågældende har ret til ferie efter stk. 11 og 12, 8) den pågældende aftjener værnepligt, 9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller 10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel stk. 8. Ønsker ansøgeren at modtage eller modtager ansøgeren hjælp som aktivitetsparat, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 7 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses eller arbejdsmuligheder. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ansøgerens eller modtagerens ægtefælle.

7 rimelige grunde end de, der er opregnet i stk. 7 til, at personen ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Side 6 af 7 Kommunen kan først træffe afgørelse om en sanktion for en aktivitetsparat, når kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen. Når det vurderes, at en sanktion ikke fremmer rådigheden for en aktivitetsparat, skal der ikke sanktioneres. Rimelige grunde, for aktivitetsparate, der skal vurderes efter 13 stk. 8 kan f.eks. være en situation, hvor personen har flere sociale udfordringer i hjemmet. Det kan være, at personen er enlig med flere børn, hvor der er problemer med børnene og med at få en hverdag til at hænge sammen. Her skal kommunen i det konkrete tilfælde vurdere, om personen ved den konkrete forseelse, anses for at have en rimelig grund, så der ikke sanktioneres. Det kan også være, at personen har en alvorlig psykisk lidelse, som medfører en konkret vurdering af, at en sanktion ikke vil fremme rådigheden for den pågældende. Hvis en person ikke ønsker at stå til rådighed for et bestemt tilbud af religiøse årsager, vil dette ikke i sig selv være en rimelig grund, og kommunen vil derfor sanktionere borgeren, hvis denne alene af denne grund udebliver fra tilbuddet. Forudsætningen er dog, at der skal være tale om et rimeligt tilbud, som personen er i stand til at kunne klare. Hvis der er udfordringer vedr. f.eks. berøring med svinekød o.l. vil kommunens virksomhedskonsulent være i dialog med både borger og arbejdsgiver om, hvordan udfordringen praktisk kan løses f.eks. ved anvendelse af handsker mv. Der kan være borgere, hvis fremtoning, herunder påklædning, tatoveringer m.v. udgør barrierer for at opnå arbejdsmarkedstilknytning. Erfaringen er dog, at der ved åben dialog findes løsninger, så disse barrierer kan håndteres og overvindes. 5. Hvilke medarbejdere i kommunen foretager selve sanktionen? Er det den enkelte sagsbehandler, eller foregår det et andet sted i administrationen? I Aarhus Kommune er det ydelsessagsbehandleren, der træffer afgørelse om sanktion, og fører denne ud i livet. Dog er det jobcentersagsbehandleren, der vurderer, om personen havde en rimelig grund til ikke at leve op til rådighedskravet og på den baggrund indstiller til ydelsessagsbehandleren om sanktion / ikke sanktion. Det er altså jobcentersagsbehandler, der foretager den socialfaglige vurdering af, hvorvidt der skal sanktioneres eller ikke.

8 I forbindelse med kontanthjælpsreformen blev det lovgivningsmæssigt muligt for kommunerne, at tilrettelægge rådigheds- og sanktionsområdet på en anden måde. I foråret 2016 blev det i MSB besluttet, at igangsætte et pilotprojekt, der skal afprøve mulighederne med en ændret organisering af sanktionsområdet. Pilotprojektet igangsættes den 1. september 2016 og indebærer, at afgørelse om rådighed og sanktion i ét år forsøgsmæssigt skal varetages af en sanktionsenhed i Beskæftigelsesforvaltningen. På baggrund af evaluering af forsøget, skal der efterfølgende tages stilling til, om der skal ske en permanent omlægning af sanktionsarbejdet. Side 7 af 7