CHR. SOGNS MENIGHEDSBØRNEHAVE (SDT)

Transkript

1 CHR. SOGNS MENIGHEDSBØRNEHAVE (SDT)

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING 10 BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING 11 SPROGVURDERINGER 12 KULTUR OG KREATIVITET 14 NATUR OG MILJØ 15 TRIVSEL OG SUNDHED 16 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED 17 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE 18 FORÆLDRENES TILFREDSHED 19 RUMMELIGHED 20 BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER 21 FORÆLDRENES TILFREDSHED 22 SBESTYRELSENS UDTALELSE 24 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i en høj kvalitet i dagtilbuddet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for dagtilbuddet også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Chr. Sogns Menighedsbørne ligger i det geografiske område, som i Børn og Unge går under navnet Område Randersvej. Chr. Sogns Menighedsbørne består af 0 vuggestuer, 1 børnehaver og 0 integrerede institutioner samt 0 dagpleje. 0 Børn i alderen 0-2 år er indskrevet i dagtilbuddet. 37 Børn i alderen 3 år - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 0 Af dagtilbuddets børn (bhv. - skolestart) har dansk som andetsprog. 3 Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. Chr. Sogns Menighedsbørne Arendalsvej 7 Tlf.: Dagtilbudsleder: Anne-Marie Møsgaard Norre amno@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om dagtilbuddets ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 BESKRIVELSE AF DET Sådan er vi: Lidt om børnehaven: Chr. Sogns Menighedsbørnehave, som i daglig tale kaldes Børnehaven Arendalsvej, er en selvejende daginstitution beliggende på Christiansbjerg. I børnehaven er der p.t. 36 børn og 8 ansatte, som er fordelt på to stuer. I børnehaven har vi tradition for at modtage børn med særlige forudsætninger. P.t. er der til 4 af vores børn tildel ekstra støtteressourcer. Vi har overvejende ansat personale med pædagogisk uddannelse. Sådan bor vi: Vi bor i en stor gammel villa fra halvtredserne med en dejlig atmosfære. Vores hus er lyst og hyggeligt og er løbende istandsat med tanke for et godt opholdsmiljø. Vi vægter at der er plads til fysiske forandringer i huset, så indretningen løbende tilpasset børnenes behov. I børnehaven er der mange små rum, som børnene kan lege i. Dette giver mulighed for alsidig leg. På legepladsen kan man bl.a. finde klatrestativ og små kroge, hvor børnene har mulighed for at cykle, gynge, klatre og lege med sand, vand og lave bål. Dagligdagen: For os er det vigtigt, at barnet har et trygt og alsidigt børneliv, hvor hverdagen er præget af, at der er plads til leg, venskaber læring og udvikling. Aktiviteter: Vi har en bus sammen med andre selvejende institutioner i området, hvilket giver stor mulighed for at kunne komme ud i naturen og kunne komme afsted for at opleve kulturelle arrangementer. Hver fredag tager vi i gymnastiksalen på Katrinebjerg skolen, hvor der er gode bevægelsesmuligheder.en gang om måneden bruger vi skolens bibliotek og ind imellem er vi til filmfremvisning eller andre arrangementer på skolen. Vi har jævnligt fælles storbørnsgruppe med Kløverparkens store børn, så de lærer hinanden bedre at kende inden skolestart. Vores egen storbørnsgruppe samles mindst en gang ugentligt. En gang ugentligt har vi musikgrupper i børnehaven, hvor alle er med. Dette er ved at være en god gammel tradition, som vi alle nyder meget. Her får børnene mulighed for at synge, spille, danse og meget mere. Vi har en drengegruppe som ind imellem tager ud i naturen, hvor der er fokus på fysisk udfoldelse. Herudover har vi ca. kvartalsvis et specielt emne på vores plan. Dette kan f.eks. relatere sig til årstiden. Leg: For os er legen en vigtig del af børnehavebarnets dagligdag. Gennem legen får barnet bl.a. mulighed for at udvikle fantasien, sproget og danne venskaber i en sjov og udfordrende hverdag. Både gennem planlagte aktiviteter og leg har vi fokus på, at vi kommer omkring de 6 lærerplanstemaer. I vores valg af legetøj lægger vi vægt på, at legetøjet er af god kvalitet og at det er stimulerende for det enkelte barn. Forældresamarbejdet: Vi finder den daglige kontakt med forældrene meget vigtig. Vi mener, den er grundlaget for at kunne skabe et godt samarbejde og herigennem kunne opnå den bedst mulige trivsel, læring og udvikling for det enkelte barn. 4 KVALITETSRAPPORT

5 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1. 4-kløversamarbejde 2. Bus-fællesskabet 3. Robuste Børn. 4. Hjemmeside 5. Samarbejde med Kløverparkens Børnehave omkring storbørns-gruppe. 6. Projekt Fællesskaber for alle. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: 1, 3 og 6: Vi har fælles sprogvejleder. Vi sørger for at vores medarbejdere, hvis det giver mening, kommer på kursus sammen. Vi har ca. 2 årlige aftenarrangementer hvor vi bl.a. har haft oplæg om udsatte børn. Den 5. juni har vi fælles P-dag på UNO, hvor emnet er samarbejde på tværs af institutionerne. Vi har fra februar måned ansat en it-medarbejder i løntilskud, som på skift skal rundt i vores 4 dagtilbud og bl.a. arbejde med vores hjemmesider. Vi har udlånt/lånt medarbejdere af hinanden. Af sociale arrangementer deltager vi i DHLstafetten og har holdt julefrokost sammen. 2: Det er vigtig at bevare en stabil og kontinuerlig brug af bussen, så den bliver anvendt optimalt. Vi lader os inspirere af den fælles logbog, speciel med henblik på at finde spændende og attraktive lokaliteter. Ligeledes er det vigtig at skabe tværgående fællesskaber blandt børn og medarbejdere i dagtilbuddene. 4: Hjemmestiden er under udvikling. Vi er ikke nået så langt, men er godt igang. 5: Vi har de seneste år udviklet samarbejdet om vores storbørnsgrupper. Vi besøger hinandens institutioner, vi har dage, hvor vi mødes på legepladser, Vi har fælles busture til skov, strand og museer og mødes i skolens gymnastiksal. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig vist sig ved...: 5 KVALITETSRAPPORT 1, 3 og 6: Vi kan se, at det har en positiv effekt i hverdagen, at vores samarbejde mellem institutionerne fungerer rigtig godt både på ledelses- og medarbejderplan. Udlån af medarbejdere har været nemmere, da vi har kendskab til de medarbejdere, vi skal arbejde sammen med i en periode. Derudover er det blevet nemmere at lave aftaler omkring ture ud af huset med samme aldersgruppe. At personalet gerne vil samarbejdet med hinanden har også en positiv afsmittende effekt på børnene i forhold til, at de gerne vil besøge/være sammen med børnene fra de andre institutioner. Der er også kommet mere faglig sparring på tværs af institutionerne. 2: Gennem brugen af den elektroniske kalender, har vi opnået en effektiv udnyttelse af bussen, da denne giver en gennemskuelig oversigt over, hvornår bussen kan benyttes. Logbogen fungere som inspirationskilde, hvilket giver anledning til ture/udflugter til uberørte naturområder, der ikke ville have været tilgængelige med offentlige transportmidler. Børnene får skabt venskaber på tværs af dagtilbuddene, og disse fortsætter i skolesammenhæng. Ligeledes er der etableret et fagligt-fællesskab mellem medarbejderne på tværs af dagtilbuddene. 4: I skrivende stund, har vi netop fået ansat en kommunikationamedarbejder i Firkløveret, som skal hjælpe med at få hjemmesiden gjort mere brugbar, opdateret og let tilgængelig. 5: Børnene profiterer af at, de ved skolestart har mødt hinanden og har haft fællesoplevelser i børnehavetiden. Vi ser, at børnene kender hinanden ved skolestart, hvilket gør, at de ofte er mindre usikre. Vi oplever, at børnene f.eks. på fælles ture leger med hinanden, sidder ved siden af hinanden, selvom de ikke kender hinanden så godt. Fra forældrene hører vi, at børnene genkender hinanden, når de mødes i nærmiljøet. Dette medvirker til, at de får et godt fundament, som gør, at de er godt rustet til at møde nye børn og voksne, ved skolestart.

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrene er de vigtigste personer i deres barns liv. Derfor er et solidt og nærværende forældresamarbejde en forudsætning, når der skal arbejdes med børn og unges trivsel, læring og udvikling. Af samme grund er forældresamarbejdet et emne, som optager rigtig mange dagtilbud i Aarhus Kommune. Når vi i dagtilbuddet arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Det at være forældre i en selvejende institution, indebærer at forældre inddragelse er en naturlig del af hverdagen. Selveje er en styreform, der i daglig praksis giver mulighed for at have indflydelse, hvis man ønsker dette. Det er dog også nødvendigt, at forældrene til børn i børnehaven forstår vigtigheden af dette engagement. Vores forældresamarbejde tager udgangspunkt i, at det er forældrene, der kender deres barn bedst. Vi vægter en åben og positiv kommunikation som tilgodeser, at vores forældregruppe er forskellige. Der udover vægter vi respekt og gensidig tillid, som vi mener er grundlæggende for et godt samarbejde. Vi er opmærksomme på, at den daglige kontakt med forældrene har stor betydning, set i forhold til, hvordan vi i fællesskab bedst styrker barnets udviklingsbetingelser. Det er vigtigt for barnet, at det kan mærke, at kommunikationen mellem forældre og personale er god. Dette er med til, at barnet kan føle sig trygt, når det afleveres i børnehaven. Som resultat ser vi, at... Vi har nogle forældre, der er meget engagerede i deres børns hverdag i institutionen. I hverdagen har vi oftest en tæt dialog og forældrene skal vide, at de kan komme til personalet, hvis de har noget de gerne vil vende med os, i forhold til deres barns trivsel og udvikling. Det at vi har en tæt dialog, betyder ofte, at det kan være mere naturligt at tage vanskeligheder op, hvis et barn f.eks. har det svært i en periode. Vi har en høj deltagelse i sociale arrangementer. Eksempelvis har vi forældrearbejdsdag 1 til 2 gange årligt. Vi oplever, at det daglige samarbejde styrkes, når forældre og personale i samarbjde løser praktiske opgaver. Der udover har vi en forældrebestyrelse som er gode til at bakke os op. De foreslår og deltager også gerne i nye initiativer. Vi oplever forældre, der viser interesse og gerne vil vide meget om, hvad der foregår i hverdagen. Vi ser af vores forældretilfredshedsundersøgelse, at forældrene langt overvejende er meget tilfredse med samarbejdet. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde Forældrenes oplevelse af dagtilbuddet er ofte tæt forbundet med den måde, de bliver mødt på, når de afleverer og henter deres barn. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en meget tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde med personalet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...: Kommunen...kontakten til personalet/dagplejeren 75,0% 85,0% 88,9% 84,4% For at grundlægge et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde er det vigtigt, at man har et klart billede af de indbyrdes forventninger, man har. Er det ikke tilfældet, kan der let opstå misforståelse og frustration, hvilket kan være fatalt for samarbejdet. Andel forældre, der i høj eller meget høj har...: Kommunen...en klar opfattelse af dagtilbuddets forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 52,6% 57,1% 58,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for dagtilbud Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet med dagtilbuddet skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...:...deres eget bidrag til samarbejdet med pasningstilbuddet 2009 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 89,5% 97,2% 87,2% Et godt samarbejde bygger på en ligeværdig og gensidig dialog imellem forældre og institution. Det er derfor, at Aarhus Kommune har som mål, at såvel forældre som institutioner bidrager til samarbejdet, hvor hver part påtager sig et ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet er med til at belyse denne gensidige forpligtelse. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet,der er tilfredse eller meget tilfredse med...: samarbejdet mellem pasningstilbud og hjem alt i alt Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 90,0% 94,4% 84,4% 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på Børnehavens vigtigste værdier er tryghed, omsorg og anerkendelse. Barnet skal føle sig værdsat og unikt samt vises tillid, således at det føler medansvar for deres hverdag. Vi ser det enkelte barn som et unikt menneske, som skal anerkendes og gives mulighed for medansvar for egen læring, udvikling og egne handlinger. VI møder barnet med gensidig respekt, omsorg, engagement samt tro på, at alle mennesker har samme værd og er noget særligt. Børn udvikles forskelligt ud fra deres særlige forudsætninger, derfor tager vi individuelle hensyn. Det er væsentligt, at barnet får plads og muligheder, så dets selvværd og tro på egne handlinger kan styrkes. Vi skaber plads og rum, hvor barnet mødes af troværdige voksne, der ser muligheder frem for begrænsninger. Derved sikres barnets optimale udviklingsbetingelser. Vi giver barnet den plads, tid, frihed og forståelse, - og de legemuligheder, udfordringer og opfordringer, som det enkelte barn har brug for til at lære sig selv, de andre og verden at kende. Vi motiverer børnene til at være undrende og undersøgende, vi skærper deres nysgerrighed, fantasi og opfindsomhed. De skal have mulighed for at udvikle empati for andre, udtrykke og tale om følelser, lytte til og forstå andres følelser. Børnene skal opmuntres til at hjælpe hinanden i fællesskabet. Barnets udvikling bør ses i en helhed, derfor vægter vi at understøtte barnets kompetenceudvikling indenfor barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer, sproglige udvikling, krop og mulighed for bevægelse, oplevelse af naturen, kulturelle udtryksformer og oplevelser. (lærerplanstemaer). Vores børn med særlige forudsætninger indgår og lærer på samme vilkår som den øvrige børnegruppe. Vi har øje for, at de ikke nødvendigvis når det samme læringsniveau som jævnaldrende børn, men væsentligt er, at det enkelte barn når så langt som muligt med de særlige forudsætninger, det har og under de samme udviklingsbetingelser som de øvrige børn. Vores børns læring vil være forskellig, men alle børn vil lære indenfor nærmeste udviklingszone. Alle børn. dvs. børn med særlige forudsætninger og den øvrige børnegruppe, kan i samvær med hinanden udvikle gensidig tolerence, forståelse for hinanden og accept af hinandens forskelligheder. Dette opnås i hverdagen f.eks. ved, at der tages individuelle hensyn - der laves f.eks. individuelle aftaler for ophold i puderum, brug af Ipad, mulighed for at lege i en mindre gruppe, retningslinier i forbindelse med spisning osv. Som resultat ser vi, at... Som resultat ser vi, at vores børn er spørgende, undersøgende og videbegærlige, og at børnene som oftest har lyst og mod på at deltage i de aktiviteter vi sætter igang i hverdagen. Vi ser, at børnene danner venskaber, at de spørger hinanden, viser omsorg og hjælper hinanden. F.eks. ved at hente hjælp fra den voksne, hvis et andet barn bliver ked af det. Vi ser, at børnene har forståelse for, at ikke alle børn kan det samme, og at der kan være forskel på, hvad det enkelte barn må og får lov til. Vi ser generelt at børnene lærer at forstå, at betingelserne for det enkelte barn kan være forskellige og at der derfor også må vises forskellige hensyn. 9 KVALITETSRAPPORT

10 Delmål: "Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau." BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING Læreplanstema: Alsidig personlig udvikling For at kunne udvikle personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. 10 KVALITETSRAPPORT De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes alsidige personlige udvikling er 1. At barnet udvikler selvværd, selvtillid og robusthed. I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Børn er meget forskellige. Derfor skal børnene også mødes forskelligt og der skal være plads til at tage individuelle hensyn i hverdagen. Derfor prioriterer vi, at der også er tid til det enkelte barn. Barnet skal føle sig velkommen og tryg i børnehaven og skal mødes med anerkendelse i en hverdag, der er præget af varme, glæde og humor. Alt dette synes vi, at vi som oftest lykkes rigtigt godt med i hverdagen. Vi ser, at barnet udvikler selvværd og selvtillid, når barnet f.eks. i leg med andre, er i stand til at løse småkonflikter selv, eller når barnet f.eks. tør komme med egne ideer og forslag og tager initiativ til noget nyt. Barnet viser selvtillid, selvværd og robusthed, når det ikke bare lader sig styre af andre, men i stedet er i stand til at bidrage med egne ideer og samtidigt lytter til de andre og laver fælles aftaler, f.eks. i rollelegen. Vi oplever, at barnet viser robusthed, når det ikke lader sig gå på af småting/småkonflikter, men i stedet viser evne til at komme videre i en leg. 2. At barnet føler sig betydningsfuldt, udvikler empati og oplever sig som en del af fællesskabet. I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Vi vægter at det enkelte barn bliver set, hørt og anerkendt, når det kommer om morgenen. Barnet skal vide, at det hører til. Vi oplever glæden fra barnet, når det bliver mødt med et knus, af en af sine venner og kan mærke at det er ventet i børnehaven. Vi oplever børn der spørger til hinanden og savner hinanden f.eks. ved sygdom eller ferie. Vores børn er gode til at hjælpe hinanden og henter om nødvendigt hjælp fra den voksne, hvis et andet barn bliver ked af det. I hverdagen ser vi, at børnene ofte lege godt med hinanden og har det sjovt sammen, er kreative og fantasifulde. Vi oplever børn, der nyder hinandens samvær og samværet med de voksne i børnehaven. 3. At barnet bliver selvstændige og selv tager initiativer. I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Vi arbejder på, at barnet udvikler selvstændighed og vis bliver mere selvhjulpen. Vi ser, at mange børn gerne vil selv, f.eks. i garderoben, når tøjet skal af og på. Hvis dette er svært, opmuntrer og forsøger den voksne at motivere barnet. Vi oplever, at mange af vores børn har deres egen selvstændige mening, er gode til at sige til og fra og sætte grænser for sig selv. Vi ser, at børnene er gode til at tage selvstændige initiativer, tør tro på egne ideer, sætte lege igang, udvikle legene og bidrage med nye ideer til legen. Vi ser at børnene stråler, når de ved egen hjælp, klarer en opgave, der kan være udfordrende for dem.

11 Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes alsidige personlige udvikling.

12 Forældrenes tilfredshed Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbudets indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets. : Kommunen...indsats til at udfordre det enkelte barn 59,0% 80,0% 85,3% 73,4%...indsats for at stimulere deres barns lyst til at lære Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 73,0% 84,2% 85,7% 81,1% BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Læreplanstema: Sproglig udvikling Barnets sprog bliver udviklet ved, at barnet bruger det. Sproget spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. Det er derfor af afgørende betydning, at barnet i dagligdagen har rige muligheder for at bruge og udvikle sproget. Sproget er et vigtigt fundament for barnets læring, udvikling og sociale samvær. Barnet kan udtrykke sig gennem mange sprog: Talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse forskellige sprog kan barnet udtrykke sine egne tanker og følelser, formulere sin undren og gennem sin egen forståelse af sproget lære at forstå andre mennesker. 11 KVALITETSRAPPORT De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sproglige udvikling er 1. At barnet får mulighed for at tilegne sig sproget ved at gøre erfaringer med det i hverdagen. I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Den sproglige udvikling sker i mange sammenhænge. For os er det vigtigt at skabe et miljø, hvor barnet tilegner sig sproget gennem alsidige aktiviteter. Barnet skal gøre erfaringer med forskellige udtryksformer og må lære at læse omgivelserne og forstå sammenhænge mellem tale, mimik og kropssprog. Vi tilrettelægger vores hverdag, så barnet får mulighed for f.eks. både at bruge sproget i planlagte aktiviteter, i vores samlinger, i praktiske gøremål og ikke mindst i legen. Vi vægter, at der er tid til at lytte til barnet, så barnet kan mærke, at der er tid til at det bliver hørt. 2. At barnet udvikler sproget gennem legen og i andre sociale sammenhænge. I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Børnenes sociale relationer styrkes via sproget og legene udvikles bl.a. via sproget. Sproget er vigtigt i alle sammenhænge i børnenes leg. Via sproget får børnene en større forståelse for hinanden. Vi oplever, at børns sproglige og verbale udtalelser både kan skabe konflikter og løse dem, og at begge dele kan være lærerigt for barnet. Vi ser børn, der gerne vil forhandle via sproget, som øver sig i dialog og i at indgå kompromisser. Vi ser, at barnet skaber kontakt til andre gennem sproget og bruger sproget f.eks. i rollelegen, hvor sproget er med til at udvikle legen. Vi oplever børn, der udtrykker følelser gennem sproget, som kan forklare, hvis der f.eks. er noget de er kede af. Vi oplever, at børnene gerne vil fortælle om stort og småt, f.eks. til samlinger, når i tegner, dækker bord, synger, læser historier, har dialogisk læsning, er på tur, leger og meget mere. 3. At barnet udvikler nysgerrighed og eksperimenterer med sproget, både det talte og skriftsproget.

13 I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Vi ser børn, der leger med ord, eksperimenterer med sproget, f.eks. gennem rim, remser, volapyksprog og ved at digte historier. Børn leger med sproget, siger ord og skriver ord og bogstaver. Vi opfordrer til, at børnene klæder sig ud, spiller teater og danser. Her eksperimenterer de med sproget og forskellige roller i legen. Vi ser børn, der er nysgerrige og viser interesse for skriftsproget, som elsker at få læst højt og som selv læser bøger. Vi vægter at børnene lærer at stille spørgsmål og er undersøgende.

14 Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes sprog-lige udvikling SPROGVURDERINGER Mulighederne for at nå et højt fagligt niveau grundlægges tidligt i livet. Børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres fortsatte udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Sproget er fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Men det er også et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger og har derfor stor betydning for barnets mulighed for at deltage i fællesskaber og sociale sammenhænge. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Et af redskaberne til at tydeliggøre barnets sproglige udvikling er Sprogvurderingen. Sprogvurderingen gennemføres, når barnet er omkring 3 år, og tilrettelægges i samarbejde med forældrene. I Aarhus Kommune gives sprogvurderingen dog som et tilbud til alle forældre. Men det er et lovkrav, at der gennemføres en sprogvurdering, hvis der på forhånd er en formodning om, at barnet har behov for støtte i sin sproglige udvikling. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 %. Manglende danskkundskaber er for mange børn med dansk som andetsprog en væsentlig barriere for at gennemføre en uddannelse, ligesom det er en barriere for at deltage ligeværdigt på arbejdsmarkedet og i det øvrige danske samfund. Derfor er det i Aarhus Kommune besluttet at sprogvurdere alle børn med dansk som andetsprog - både når de er omkring 3 år, og inden de starter i 0. klasse. Dette gøres for at sikre, at børnene får den støtte til at lære dansk, som de måtte have brug for. 0 Antal obligatoriske sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/ Antal sprogvurderinger i alt af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 0 Antal gennemførte sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/12. 1 Antal gennemførte sprogscreeninger af før skolestart børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/ KVALITETSRAPPORT

15 Kvalitetsrapport for dagtilbud Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål, der er blevet vurderet til at have behov for :...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats DET 100% KOMMUNEN 92.8% Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der er blevet vurderet til at have behov for : DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats 44.7% 53% Andel børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening før skolestart er blevet vurderet til at have : DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk 100% 65.6% 30.3%...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/12 13 KVALITETSRAPPORT

16 KULTUR OG KREATIVITET Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets kompetencer inden for kulturelle udtryksformer og værdier bliver udviklet gennem udfordrende kulturelle aktiviteter. Viden om forskellige kulturelle udtryksformer er vigtige forudsætninger for et rigt og nuanceret liv. Kulturelle oplevelser medvirker ved udvikling af personlig og social identitet. Det er netop i mødet med det anderledes og i anerkendelsen af andre, at vi får mulighed for at erkende vores eget ståsted og udviklingsmuligheder. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier er At barnet er kreative, eksperimenterende og skabende i et miljø, der er motiverende. I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): I hverdagen er der materialer til rådighed, så børnene f.eks. kan tegne og klippe, når de har lyst. Børnene vil generelt gerne være med, når vi sætter kreative projekter igang. Vi vægter at gribe børnenes egne ideer og støtter dem i og hjælper dem til at udvikle deres ideer. Børnene nyder at fuldføre f.eks. et maleri og efterfølgende hænge det op eller få det med hjem. 2. At barnet oplever glæde ved forskellige udtryksformer såsom at synge, danse og lave teater. I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Vi oplever børn, der lader sig inspirere af oplevelser vi har i vores hverdag. Børnene kopiere og udvikler lege på baggrund af vores fælles oplevelser. Da vi f.eks. lavede Krybbespil i kirken op til jul, fortsatte børnene med at lave krybbespil de efterfølgende uger. Børnene vil generelt gerne, danse, synge og lege teater, både alene og sammen med de voksne, når vi sætter en aktivitet igang. 3. At barnet tilegner sig viden om kulturer og kulturelle udtryksformer. I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Vi havde i efteråret en studerende fra Brasilien. Hun lavede et afsluttende projekt fra sit eget land, som børnene var meget optaget af. Her blev børnene stimuleret på mange af deres sanser. Der blev fortalt om landet, lavet mad, der kunne spises og duftes. Der blev lyttet til musik og der blev danset. Vi tilstræber at give vores børn nogle brede alsidige kulturelle oplevelser, så de bliver inspireret til at være undersøgende og videbegærlige på f.eks. kunst, teater og musik. Her er børnene oftest nysgerrige og spørgende. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes kendskab til kulturelle udtryksformer og værdier. Forældrenes tilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at : Kommunen...stimulere deres barns kreativitet og fantasi 79,0% 80,0% 80,0% 83,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 14 KVALITETSRAPPORT

17 NATUR OG MILJØ Læreplanstema: Natur og naturfænomener Barnets kompetence inden for natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Barnet skal opleve naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning. Naturen udfordrer barnet og stiller krav til barnet om at acceptere naturens balance. Naturen vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke barnets vigtige evne til at systematisere og kategorisere dets omverden. Mangeartede naturoplevelser udvikler barnets forståelse og ansvarsfølelse for den verden, det er en del af. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med natur og naturfænomener er 1. At barnet oplever glæde og fortrolighed ved naturen og udvikler fantasi og nysgerrighed. I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Vi tror på, at såvel børn såvel som voksne har et grundlæggende behov for at være i naturen. Naturen giver mange oplevelser, hvor alle sanser påvirkes. At være ude i naturen giver både anledning til læring om naturen, men ligeså vigtigt er det for os, at naturen også giver mulighed for fantasifulde lege, mulighed for at være undersøgende og eksperimenterende og mulighed for at bruge kroppen. Samtidigt skaber det at være i naturen rum, hvor vi kan udfolde os uden forstyrrelser. Vores børn glæder sig som oftest og vil gerne med på tur til skov og strand. Vi erfarer, at vores børn er aktive og får ny energi, når vi f.eks. er på tur i skoven. Børnene bruger naturen på mange forskellige måder til både leg og læring. Vores børn er undersøgende, spørgende og videbegærlige og vil også gerne læse bøger om dyr og natur, når vi kommer hjem. Vores bus i vores Firkløversamarbejde gør, at det er blevet lettere og mere tilgængeligt at komme ud i naturen. Vi er oftest sammen med andre børn fra Firkløverinstitutionerne og en side gevinst er derfor, at vi får oplevelser med andre børn og voksne i området. For de store børns vedkommende betyder det f.eks. meget at møde evt. kommende klassekammerater før skolestart. Hjemme i børnhaven oplever vi børn som oftest gerne vil på legepladsen og børn som leger og eksperimenterer udendøre. 2. At barnrt oplever naturen som en kilde til leg og bliver udfordret motorisk og sansemæssigt. I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Børn oplever naturen som et rum for leg, læring og bevægelse, hvor deres udholdenhed nogle gange kommer på prøve. I naturen forandres legerummet og mulighederne bliver mange. Naturen kan være med til at skabe ro og give tid til fordybelse i en hverdag, der ofte er præget af, at der er fart på. Når vi er ude i naturen er det også vigtigt for os, at børnene sanser naturen. At de f.eks. lugter, mærker og lytter til naturen og at vi øver dem i at mærke årstidernes skiften. 3. At børnene får kendskab til og lærer at værne om naturen. I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Vores børn er nysgerrige, fantasifulde og undrende, når vi er ude. Vi oplever børn, der undersøger, det de finder i naturen. Ved som voksen, at være rollemodel, skærper vi børnenes nysgerrighed ved at give dem mange forskellige naturoplevelser og vi hjælper dem til at være undersøgende. 15 KVALITETSRAPPORT Vi lærer børnene at passe på naturen og ser, at de har forståelse for, at vi ikke må smide affald i skoven, men skal huske at rydde op efter os. Vi øver dem i at sortere affald og i at behandle dyr, træer og planter på en hensigtsmæssig måde og med omtanke for miljøet.

18 Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj... vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes kendskab til natur og naturfænomener.

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børns og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på At bevæge sig og være i god form, har stor betydning for såvel den fysiske- som den psykiske velvære. Når barnet bruger kroppen, kan det endvidere betyde, at barnet får større udholdenhed, får mere energi og en bedre motorik. Endvidere kan fysisk aktivitet have positiv betydning for barnets koncentrationsevne og opmærksomhed. Derfor er det for os vigtigt, at barnet får forskellige fysiske udfordringer, både ved at komme ud på legepladsen hver dag, ved at komme på tur og ved at komme i gymnastiksalen. Gymnastiksalen på skolen er et rigtigt godt supplement til bevægelse udendøre, især i vintermånederne, når vi på grund af kulde må være lidt mere indendøre. Her udover er der også i børnehaven mulighed for tumlelege indendøre, dans og andre former for bevægelse. Udover at have fokus på det fysike, er vi også meget opmærksomme på barnets psykiske sundhed. Barnet skal først og fremmest anerkendes og være trygt i børnehaven. Dette mener vi generelt er en forudsætning for barnets trivsel, udvikling og sundhed. Når vi arbejder med barnets psykiske sundhed, bliver elementer at de seks lærerplanstemaer inddraget som en naturlig del af hverdagen. Vi mener, at arbejdet med lærerplanstemaerne gør, at vi kommer godt rundt om store dele af barnets udviklingspotientialer. Endvidere har vi fokus på at gøre børnene så robuste som muligt, med tanke for, at der er stor forskel på de enkelte børn i børnehaven. Her arbejdes bl.a. ud fra barnets nærmeste udviklingszone. Endelig har sundhed for os meget at gøre med den mad vi spiser. Vi får i børnehaven leveret mad fra Monas. I det omfang, det er nødvendigt, har vi valgt at tilføre ekstra økonomiske ressourcer til vores madordning, for at få så sund og varieret en frokost, som det økonomisk er muligt for os. Her udover snakker vi kost og sunde spisevaner med børnene. I samarbejde med forældrebestyrelsen er det blevet besluttet at begrænse sukkerindtaget ved børnefødselsdage, bl.a. ved at undgå slikposer. Som resultat ser vi, at... Vi oplever, at vores børn gerne vil bevæge sig, både i leg, men også når vi er på legepladsen eller på ture. Vores børn er som oftest glade for at komme med ud, elsker en løbetur gennem skoven, en klatretur eller en tur på rutchebanen. Vores børn er også glade for at komme med i skolens gymnastiksal, hvor der er alsidige bevægelsesmuligheder. Vi oplever at vores børn i børnehaven er trygge og som oftest trives rigtigt godt. Vi har børn, der ved, at de altid kan regne med hjælp fra den voksne. Dette ser vi bl.a, ved, at børnene henter hjælp, søger trøst og betror sig til den voksne, når de har lyst til eller behov for det. Vi har aktive børn, der gerne vil være med til leg og mange forskelligartede aktiviteter, hvilket skærper deres lyst og nysgerrighed og vi ser, at de vis lærer nyt og udvikler sig. Når vores børn bliver mere psykiske robuste, ser vi det bl.a. ved, at de selv bliver bedre og bedre til at løse småkonflikter eller kun skal have lidt støtte fra en voksen til at løse konflikterne. Vores fælles madordning medvirker til, at børnene får varieret kost. Noget er kendt for dem og noget er nyt. I børnehaven forsøger vi at motivere børnene til at smage noget nyt. Dette kan være en overvindelse for nogen, men betyder ofte, at børnene lærer at spise mere varieret og noget de ikke er vandt til. 16 KVALITETSRAPPORT

20 men betyder ofte, at børnene lærer at spise mere varieret og noget de ikke er vandt til. BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner. Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstema: Krop og bevægelse Barnets krop og sanser bliver udviklet gennem udfordring. Barnet skal sikres trygge, udfordrende og aktive miljøer. Barnets krop og sansesystem udgør fundamentet for erfaringer, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Barnets sansesystem skal have rige udviklingsmuligheder. Et vigtigt fundament for barnets udvikling og selvforståelse er tillige dets kropsbevidsthed. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes krop og bevægelse er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med krop og bevægelse er 1. At barnet udvikler lyst og glæde ved at bevæge sig og bruge kroppen. I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): I vores hverdag i børnehaven giver vi børnene så mange forskelligartede bevægelsesmuligheder som muligt. At bevæge sig skal gerne være ensbetydende med, at have det sjovt. Vi mener, det er vigtigt, at børnene skal opleve glæde ved bevægelse og ved at bruge kroppen. Når bevægelse hænger sammen med at have det rart, bliver det en naturlig del af hverdagen. Vi tilstræber at tilbyde så mange forskelligartede muligheder for at kunne bevæge sig, som det kan lade sig gøre. Børnene vil rigtigt gerne lege og bruge kroppen indendøre, f.eks. i puderum, legerum m.v., men de vil også gerne med på tur til skov og strand, hvor de kan løbe, klatre, tumle og lege. De vil gerne med i gymnastiksalen, hvor der er mulighed for f.eks. at spille bold, hoppe på madrasser, lege fangelege m.v. Børnene udforskrer, deres omgivelser og finder på nye måder at bevæge sig på. 2. At barnet udvikler grov- og finmotoriske færdigheder. I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Vi opmuntrer børnene til at bevæge sig. Hvis børnene er usikre på egen formåen og ikke har så meget gå på mod, motivere den voksne barnet ved selv at løbe, klatre, tumle o.l. Eller ved at få andre børn til at tage barnet med. Vi gentager de samme aktiviteter mange gange, så børnene bliver mere og mere trygge og lærer at kende de forskellige lege/aktiviteter. Vi arbejder på at motivere det enkelte barn, så barnet lærer at udfordre sig selv motorisk. I forhold til finmotoriske færdigheder tilbyder vi også her forskelligartede aktiviteter, så barnet styrkes f.eks. når vi tegner, klipper, leger med perler, bygger med lego eller laver en togbane. Barnet skal øve sig og motiveres til ikke at give for hurtigt op, når noget er svært. 3. At barnet får erfaring med egen kropslig styrke, nærhed, grænsesætning og lærer at aflæse andre I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): 17 KVALITETSRAPPORT Vi er den seneste periode begyndt at arbejde med mindfullness i børnehaven. Udover at der her arbejdes med barnets sociale kompetencer, giver dette redskab også mulighed for, at børnene lærer noget om deres egne kroppe og hinandens grænser. Børnene øver sig i at aflæse hinanden og i, hvordan det kan være rart f.eks.- at give andre lidt massage og selv modtage det. Børnene bliver bedre til at aflæse hinandens følelser og får mere empati for hinanden. Herudover øges børnenes opmærksomhed på at fornemme egen krop.

21 Endelig øver vi generelt børnene i at sige fra, hvis der er en leg/situation de ikke har lyst til at være med i. Vi arbejder på, at børnene lærer at respektere, når andre siger fra, bl.a. ved at aflæse mimik og kropsprog og ved at lytte til barnet. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes brug af krop og bevægelse

22 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE Overvægt blandt børn og unge er et stigende problem i hele den vestlige verden og en stor trussel mod børns og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede i tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel drenge fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 16,7% 9,3% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) Andel piger fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 0,0% 13,8% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) 18 KVALITETSRAPPORT

23 Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd. FORÆLDRENES TILFREDSHED At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. En vigtig indikator er derfor forældrenes oplevelse af dagtilbuddets evne til at skabe trivsel for barnet. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: Kommunen... deres barns trivsel i dagtilbuddet - 100,0% 94,3% 92,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 19 KVALITETSRAPPORT

24 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i vores Børn og Unge-politik arbejder vi i Aarhus Kommune for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i dagtilbuddet arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på Mennesket har brug for oplevelsen af at være socialt tilknyttet andre og være betydningsfulde. Derfor er det at skabe et rummeligt miljø i børnehaven, hvor der er plads til alle, en forudsætning for og en naturlig del af vores pædagogiske arbejde. Vi mener, at det sociale samvær er noget af det vigtigste i barnets liv. Barnet har brug for at kunne indgå i relationer med andre børn og voksne for at kunne udvikle sig, lære og trives. I børnehaven arbejder vi ud fra en anerkendende tankegang på at inkludere alle børn i fællesskabet. Alle børn skal være en naturlig del af fællesskabet, hvor det enkelte barn skal kunne deltage, som den hun/han er. Da vi modtager flere børn med særlige forudsætninger, har vi i vores børnehave en kultur for at have ekstra opmærksomhed på at arbejde ud fra en inkluderende tankegang. For at kunne inkludere i fællesskabet må barnet betragtes ud fra et helhedssyn og ikke med fokus på barnets eventuelle vanskeligheder. At skabe lighed, mener vi ikke er ensbetydende med at praktisere lighed. I vores pædagogiske praksis arbejder vi udfra, at vi er nødt til at behandle børnene forskelligt for at skabe lige vilkår. Barnet lærer, når det anerkendes. Vi arbejder på at fremme børns udvikling, trivsel og selvstændighed. Vi anerkender barnet for den, det er, ikke nødvendigvis for det, barnet gør. Børnene er små personligheder, som hver især skal styrkes i deres selvværd. Personalet har en vigtig rolle i at støtte op om barnet og skal være anerkendende og lyttende for at kunne opfange barnets signaler og behov. Udover at vi voksne skal være rollemodeller for børnene, mener vi det er vigtigt, at børnene lærer af hinanden gennem leg og samvær. Da vores børn med særlige forudsætninger ofte har brug for mere struktur og overskuelighed, tilrettelægger vi for disse børn en hverdag, der er tilpasset det enkelte barn. For denne gruppe børn lavers individuelle handleplaner. Disse børn profiterer af, at vores børnehave er indrettet med mange små rum. Der udover er indretningen også med til at skabe større overskuelighed i barnets hverdag, i barnets samvær med andre og i barnets leg. Vi deler i børnehaven visioner med Århus Kommune om at skabe et rummeligt og inkluderende miljø. Som resultat ser vi, at... Når vi arbejder med at skabe et rummeligt og inkluderende miljø, og det lykkes rigtigt godt, ser vi at børnene føler sig godt til rette, er trygge og trives godt. Børnene udvikler selvtillid og lærer at kunne sætte sig i andres sted. De hjælper hinanden, er opmærksomme på hinanden og viser omsorg for hinanden. Vi ser at børnene har både nære/tætte venner og mere perifere venskaber, men at alle lærer at respektere og værdsætte hinanden, også selvom deres grundlæggende forudsætninger er forskellige. Alle er en del af fællesskabet. Personalet støtter barnet i at udvikle selvværd, selvrespekt, selvtillid og i at danne venskaber. Forventningerne til det enkelte barn afpasses til barnets alder og forudsætninger. Forældresamarbejdet prioriteres højt og personalet understøtter, at der skabes sammenhæng mellem livet i børnehaven og i familien. Dette gøres bl.a. ved at pædagogen snakker med barnet om oplevelser hjemmefra, ved at barnet medtager legetøj ol. med hjemmefra og ved at forældrene dagligt informeres på vores opslagstavler om, hvad der er sket i børnehaven, så det har mulighed for at snakke med barnet om hverdagen i børnehaven. 20 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for dagtilbud BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Læreplanstema: Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikler sig i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddet pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sociale kompetencer er 1. At barnet udvikler sociale færdigheder i samarbejde med børn og voksne. I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): For at barnet skal kunne begå sig, trives og være en del af fællesskabet, er noget af det vigtigste i børnehavetiden, at barnet lærer sociale færdigheder. Barnet må støttes i at danne venskaber og bekendskaber, og lærer at komme med i en gruppe og blive en del af den. Da børn er meget forskellige, er det oftest individuelt, hvordan vi bedst støtter barnet i at indgå i fællesskaber. Vi prioriterer at hjælpe den enkelte eller en gruppe, f.eks. ved at snakke med dem om, hvordan man er gode venner. Vi hjælper og guider dem i legen/aktiviteten, til at passe på hinanden og udvikle gode venskaber og til at løse konflikter, når de opstår. Vi arbejder på at børnene lærer at aflæse hinanden. Her inddrager vi bl.a materialer fra Mobbekufferten og vi er også begyndt at arbejde med mindfullness for at styrke børnene i deres relationer. 2. At barnet leger og danner venskaber i en udfordrende og sjov hverdag. I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Gennem leg og hverdagens alsidige aktiviteter danner barnet venskaber. Dette sker i mange sammenhænge i løbet af dagen. I alle situationer, hvor det er muligt, opfordres børnene til samarbejde, til at lege med hinanden og til at passe på hinanden. Vi opfordrer børnene til at vise omsorg, hjælpe og trøste hinanden. Vi hjælper dem til at blive gode venner igen efter evt. konflikter og til at komme videre i legen eller til at få den stoppet om nødvendigt. Vi hjælper børnene med at aflæse hinanden, ved at sætte ord på, så de lærer sociale spilleregler at kende og lærer at kunne tage andres perspektiv. 3. At barnet møder anerkendelse og respekteres som den person han7hun er. I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Børnene i børnehaven er forskellige og møder i børnehaven med forskellige forudsætninger, hvorfor vi bliver nødt til at behandle dem forskelligt, for at tilgodese det enkelte barn. Vores børn er gode til at respektere hinanden, trods forskelligheder og gode til at acceptere, at der kan være forskel på, hvad man må og ikke må i børnehaven. 21 KVALITETSRAPPORT I den tid børnene er i børnehaven udvikles de som regel socialt meget. Børnenes forskelligheder gør, at vi altid respekterer den enkeltes personlighed og særkende. Vi anerkender børnenes meninger, men accepterer ikke altid deres handlinger.

26 Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes sociale kompetencer

27 FORÆLDRENES TILFREDSHED Delmål: Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab. Børn og unge har forståelse for og respektere andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der oplever at deres barn er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj eller meget høj mener, at...:...deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i pasningstilbuddet Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 90,0% 86,1% 80,6% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at...:...udvikle deres barns sociale kompetencer(fx vise hensyn, forståelse for andre og hjælpsomhed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen 96,0% 90,0% 97,1% 87,2% 22 KVALITETSRAPPORT