De forberedende tilbud og de udsatte

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De forberedende tilbud og de udsatte"

Transkript

1 April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme periode har brugt disse uddannelsestilbud i overgangen til uddannelse eller beskæftigelse. I notatet vil der være et særligt fokus på Region Hovedstaden og, hvordan regionen adskiller sig fra resten af landet. Brugen af de forberedende tilbud her givet ved almen voksenundervisning (AVU), forberedende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning (OBU), frie fagskoler, ungdomshøjskole, folkehøjskole, daghøjskole, produktionsskole og ungdomsskole er i dette opgjort for alle årige i det givne år. Det er altså ikke hele deltagergruppen, der medtages i dette notat, da nogle vil være ældre eller yngre end den valgte aldersgruppe. Fælles for gruppen som indgår udover aldersbetingelsen er, at de har haft påbegyndt et forberedende tilbud i perioden samt har gennemført 8. klasse. Disse deltagere på de forberedende tilbud vil være meget forskellige, da der vil være forskellige grunde til brugen af de forberedende tilbud, derfor forsøges det i anden del af notatet at skabe en mere ensartet gruppe af deltagere ved at se på de udsatte unge, der her er givet ved den forventet sandsynlighed for at personen senere i livet vil ende ud i langvarig passiv forsørgelse. Notatet er opdelt i to dele: - Første del omhandler den årlige brug af de forberedende tilbud for de årige samt, hvad der kendetegner deltagerne på hvert enkelt forløb. - Andel del sætter fokus på en del af deltagergruppen, de udsatte unge, og, hvordan denne gruppe bruger forskellige forberedende tilbud i overgangen efter uddannelse til at komme videre til uddannelse eller beskæftigelse. Brugen af de forberedende tilbud fra 2008 til 2013 I dette afsnit ses der nærmere på, hvor mange forløb, der har påbegyndt et forberedende tilbud fra Tænketanken DEA Fiolstræde København K Udarbejdet af: Kasper Marc Rose Nielsen

2 2008 til og med Årsaktiviteten opgøres i forhold til startdatoen på forløbet, dermed vil et forløb påbegyndt december 2008 og afsluttet marts 2009 hører under 2008, selvom størstedelen af forløbet tages i Dette er valgt, da slutdatoen i registrene kan være misvisende. Yderligere skal det pointeres, at da fokus er på aktiviteten over årene vil en deltager godt kunne deltage flere gange i det samme forberedende tilbud og på flere forskellige forberedende tilbud i det samme år. I figur 1 er vist det samlede antal forløb fra 2008 til 2013 for hele landet samt udviklingen fra 2008 og frem i antallet af forløb for Region Hovedstaden og resten af landet. Figur 1: Den samlede brug af de forberedende tilbud forløb = Danmark Hovedstaden (h. akse) (h.aks) 0 Den samlede opgørelse over forløbene på de forberedende tilbud viser en stigning i antallet af forløb taget per år. I 2008 blev der i alt taget forløb, mens dette var steget til forløb i Dette svarer til over en fordobling over de seks år. I samme periode steg antallet af forløb i Region Hovedstaden fra til , en stigning på 86 pct., mens antallet af forløb i resten af landet steg fra til , hvilket er en stigning på 108 pct. Udviklingen i antallet af forløb taget af deltagere, der boede i Region Hovedstaden og resten af landet i det pågældende år er stort set ens op til 2011, mens der fra 2011 til 2013 er en større stigning i antallet af forberedende tilbud i resten af landet end i Region Hovedstaden. Fra 2011 og frem stiger antallet af forberedende tilbud med 27 pct. i resten af landet, mens antallet i Region Hovedstaden stiger med 15 pct. I tabel 1 er det samlet antal forløb for hele perioden på de forberedende tilbud delt ud på de enkelte forberedende tilbud, hvor forløbene er taget. Ligesom før er opgørelsen målt i forløb, man kunne i stedet for også se på varigheden af de enkelte forberedende tilbud, da der er stor forskel mellem længden af tilbuddene, men tiden i de forberedende tilbud er dog utrolig svær at opgøre præcist nok til at en sammenligning giver mening. Fra tabellen kan det ses, at der over perioden blev taget i alt forløb af beboerne i Region Hovedstaden, mens der i resten af landet blev taget forløb. 2

3 Tabel 1: Antal forberedende tilbud, Region Hovedstaden Antal forløb Andel Antal forløb Andel AVU Daghøjskole FVU Folkehøjskole Frie fagskoler OBU Produktionsskole Ungdomshøjskole Ungdomsskoler Samlet Kilde. Egne beregninger på registerdata Det mest anvendte forberedende tilbud fra 2008 til 2013 er AVU både i Region Hovedstaden og i resten af landet. I Region Hovedstaden udgør AVU-forløb 64 pct., mens det i resten af landet udgør 63 pct. af den samlet aktivitet bland de årige. Det næststørste antal forløb findes på produktionsskolerne både for Region Hovedstaden og resten af landet. I Region Hovedstaden blev der fra 2008 til 2013 taget produktionsskoleforløb svarende til 11 pct. af den samlet aktivitet, mens der blev taget forløb på produktionsskolerne i resten af landet svarende til 13 pct. af den samlet aktivitet. Det forberedende tilbud med færrest antal taget forløb i Region Hovedstaden og resten af landet var på ungdomshøjskolerne, hvor der i Region Hovedstaden og resten af landet blev taget henholdsvis 283 og 683 ungdomshøjskoleforløb fra 2008 til Udover at se på det samlede brug af de forberedende tilbud vil det også være interessant at se nærmere på om der er forskel i udviklingen i antallet af taget forberedende tilbud og dermed, hvilke der har været med til at drive den samlet udvikling som set i figur 1. Dette er vist i figur 2, hvor udviklingen siden 2008 er vist for hvert enkelt forberedende tilbud for Region Hovedstaden og resten af landet. 3

4 Figur 2: Udviklingen siden 2008 i aktivitet på de enkelte forberedende tilbud 2008= Region Hovedstaden = AVU Daghøjskole FVU Folkehøjskole Frie fagskoler OBU Produktionsskole Ungdomshøjskole Ungdomsskoler Fælles for Region Hovedstaden og resten af landet er, at antallet af forløb er steget i de samme forberedende tilbud og antallet af forløb er faldet i de samme forberedende tilbud. Forskellene kommer i størrelsesforholdet mellem ændringerne. Blandt de forberedende tilbud, hvor antallet har været stigende har væksten været størst i resten af landet i forhold til Region Hovedstaden, mens der for de forberedende tilbud med en faldende aktivitet er ændringen størst i Region Hovedstaden i forhold til resten af landet. Over perioden ses det, at både for Region Hovedstaden og for resten af landet er der to af tilbuddene, hvor antallet af påbegyndte forløb er faldet fra 2008 til Dette drejer sig om de frie fagskoler og ungdomshøjskolerne. I 2013 er antallet af ungdomshøjskoleforløb faldet med 14 pct. i Region Hoved- 4

5 stande og 10 pct. i resten af landet siden Antallet af forløb på frie fagskoler er faldet med 17 pct. i Hovedstaden og 7 pct. i resten af landet fra 2008 til Gældende for de resterende forberedende tilbud er, at der fra 2008 til 2013 har været en stigning i antallet af påbegyndte forløb. Det forberedende tilbud, der har haft den største stigning i antallet påbegyndte forløb er daghøjskolerne. I Region Hovedstaden har stigningen været på 217 pct. fra 2008 til 2013, Dette skyldes især stigningen fra 2012 og 2013, hvor antallet af daghøjskoleforløb steg med 58 pct. I resten af landet har stigningen i antallet af daghøjskoleforløb været endnu større. Antallet steg med 327 pct. fra 2008 til Den største årlige stigning var fra 2008 til 2009, hvor antallet af daghøjskoleforløb steg med 50 pct. Hvem tager de forberedende tilbud I dette afsnit ses der nærmere på, hvad der kendetegner deltagerne er på de forskellige forberedende tilbud. Fokus her vil være på deltagernes alder, køn, etnicitet og hvorfra de kommer rent uddannelsesmæssigt. I gennemgangen af dette fjernes tidshorisonten, dermed ses der på det samlede antal forløb i de forberedende tilbud fra 2008 til Aldersfordelingen på de forskellige forberedende tilbud Det første karakteristikum for deltagerne der ses nærmere på er aldersfordelingen på tværs af de forberedende tilbud samt Region Hovedstaden versus resten af landet. Dette er især interessant, da det vil vise om der er en alderstendens i brugen af de forberedende tilbud. I figur 3 er andelen af deltagere på de forskellige tilbud alt efter hvilken aldersgruppe deltageren tilhører vist. Figur 3: Aldersfordelingen på de forberedende tilbud Region Hovedstaden Ungdomsskoler Ungdomshøjskole Produktionsskole OBU Frie fagskoler Folkehøjskole FVU Daghøjskole AVU

6 Ungdomsskoler Ungdomshøjskole Produktionsskole OBU Frie fagskoler Folkehøjskole FVU Daghøjskole AVU Af figuren ses det, at ungdomsskolerne, ungdomshøjskolerne, produktionsskolerne og frie fagskoler er de forberedende tilbud, hvor de fleste forløb tages af den yngste aldersgruppe årige. Især på ungdomsskolerne er denne aldersgruppe klart i flertal. Både for Region Hovedstaden og resten af landet tages 98 pct. af ungdomsskoleforløbene af deltagere, der er under 18 år. For AVU-forløbene ses en meget lige fordeling af de tagne forløb mellem de deltagere, der er over og under 20 år gamle. De deltagere, der er over 20 år står for 54 pct. i Region Hovedstaden og 53 pct. i resten af landet af AVU-forløbene. Størstedelen af deltagerne på OBU, folkehøjskoler, FVU og daghøjskolerne er over 20 år gamle, når de påbegynder et af disse forberedende tilbud. Den største andel af deltagere over 20 år er på daghøjskolerne både for Region Hovedstaden og resten af landet. For Region Hovedstaden tog deltagere over 20 år 73 pct. af daghøjskoleforløbene, mens denne andel var 70 pct. for resten af landet. Den største forskel mellem Region Hovedstaden og resten af landet findes i andelen af årige, der tager et produktionsskoleforløb. I Region Hovedstaden er andelen af tagne produktionsskoleforløb af årige 9 procentpoint højere end andelen er for resten af landet, hvor de årige står for 70 pct. af de tagne produktionsskoleforløb i Region Hovedstaden. Den næststørste forskel skal også findes blandt de årige denne gang er det blandt de tagne OBU-forløb, hvor andelen er 7 procentpoint højere for de årige i resten af landet end i Hovedstaden. De årige tegner sig for 17 pct. af de tagne OBU-forløb i resten af landet. 6

7 Kvinder og mænd på de forberedende tilbud Det andet karakteristikum for deltagerne der ses nærmere er kønsfordelingen for at se nærmere på om der tales om specifikke kønsdomineret forberedende tilbud eller om mænd og kvinder fordeler sig nogenlunde ligeligt på det enkelte tilbud. I tabel 2 er vist andelen af forløbene, der er taget af mænd og kvinder på de forskellige forberedende tilbud. Tabel 2: Fordelingen af mænd og kvinder på de forberedende tilbud Region Hovedstaden Kvinde Mand Kvinde Mand AVU Daghøjskole FVU Folkehøjskole Frie fagskoler OBU Produktionsskole Ungdomshøjskole Ungdomsskoler Kilde. Egne beregninger på registerdata Forskellen mellem andelen af kvinder og andelen af mænd på de enkelte forberedende tilbud afviger sjældent mere end 10 procentpoint fra hinanden, dog er der enkelte steder, hvor andelene afviger mere end 10 procentpoint. Den største forskel mellem andelene findes på de frie fagskoler. I resten af landet er andelen af kvinder 40 procentpoint større end andelen af forløb taget af mænd, mens det i Region Hovedstaden drejer sig om en forskel på 38 procentpoint, igen er andelen af forløb størst for kvinder. Den næststørste forskel findes ligeledes uden for Region Hovedstaden, da andelen af produktionsskoleforløb taget af mænd er 20 procentpoint højere end for kvinderne i resten af landet. I Region Hovedstaden er forskellen 10 procentpoint med mændene som dem, der har taget flest forløb. Den tredjestørste forskel findes i Region Hovedstaden på folkehøjskolerne. Her er andelen af folkehøjskoleforløb taget af kvinder 16 procentpoint højere end forløbene taget af mænd. I resten af landende er forskellen 14 procentpoint, hvor andelen af forløb taget af kvinder er den højeste ligesom for Region Hovedstaden. Udover fordelingen mellem mænd og kvinder er meget ens går det også igen, når der ses på fordelingen af forløbene mellem kønnene, at det køn der har taget flest forløb i Region Hovedstaden også er det køn, der har taget flest forløb i resten af landet. Dette gælder lige på nær for OBU-forløbene. Her ses det nemlig, at kvinderne i Region Hovedstaden er dem med flest tagne OBU-forløb, mens det for resten af landet er mændene, som har taget størstedelen af OBU-forløbene. 7

8 Etnicitet på de forberedende tilbud Det tredje karakteristikum for deltagerne er fordelingen af etnicitet på de forskellige forberedende tilbud. Ligesom ved kønsfordelingen vil det være interessant at se om der her kan tales om visse præferencer alt efter deltagerens etniske baggrund. I tabel 3 er andelen af deltagere på de forskellige tilbud alt efter hvilken etnicitet deltageren tilhører. Tabel 3: Fordelingen af etniske danskere og nydanskere på de forberedende tilbud Region Hovedstaden Etniske danskere Nydanskere Etniske danskere Nydanskere AVU Daghøjskole FVU Folkehøjskole Frie fagskoler OBU Produktionsskole Ungdomshøjskole Ungdomsskoler Kilde: Egne beregninger på registerdata Anm.: Nydanskere indeholder indvandrer og efterkommere Nydanskerne vil ved alle de forberedende tilbud være antalsmæssig i undertal i forhold til de etniske danskere, dermed vil andelen alt andet lige være under 50 pct., derfor vil der blive sat fokus på, hvor nydanskerne udgør en vis andel. Den største andel af forløb taget af nydanskere er på FVU en i Region Hovedstaden, hvor 38 pct. af de tagne FVU-forløb er taget af nydanskere. Denne andel udgør 16 pct. i resten af landet. Den næststørste andel af taget forløb af nydanskere er på FVU en for Region Hovedstaden, hvor andelen er 37 pct. i resten af landet er denne andel 19 pct. Den tredjestørste andel af forløb taget af nydanskere findes ligeledes i Region Hovedstaden, hvor 30 pct. af alle taget ungdomsskoleforløb er taget af nydanskere. I resten af landet er andelen af ungdomsskoleforløb taget af nydanskere 16 pct. 8

9 Uddannelsesbaggrund for deltagerne på de forberedende tilbud Det sidste som ses nærmere på i den samlet beskrivelse af deltagerne på de forberedende tilbud er deres uddannelsesbaggrund inden de begynder på et forberedende tilbud. Dette er vist i figur 4, hvor tidligere uddannelse er i forhold til det ordinære uddannelsessystem og inddelt efter niveau: grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse og videregående uddannelse. Figur 4: Uddannelsesbaggrunden for deltagerne Region Hovedstaden Ungdomsskoler Ungdomshøjskole Produktionsskole OBU Frie fagskoler Folkehøjskole FVU Daghøjskole AVU Ungdomsskoler Ungdomshøjskole Produktionsskole OBU Frie fagskoler Folkehøjskole FVU Daghøjskole AVU Grundskole Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Videregående uddannelse 9

10 Deltagere, som kommer direkte fra grundskolen tager langt de fles6te forløb på ungdomsskolerne og de frie fagskoler. En mere ligelig fordeling af forløbene mellem deltagere, der har været i kontakt med resten af det ordinære uddannelsessystem og de deltagere, der kommer fra grundskolen findes på produktionsskolerne og ungdomshøjskolerne. For de resterende forberedende tilbud vil de fleste forløb været taget af deltagere, der kommer fra en ungdomsuddannelse. Når der ses på, hvilken uddannelsesbaggrund den enkelte deltager har er der mere tydelige forskelle mellem Region Hovedstaden og resten af landet end i de beskrevne kendetegn for deltagerne ved de forberedende tilbud. Undtagelsen for dette er ungdomsskolen, hvor alle ungdomsskoleforløb taget i perioden fra 2008 til 2013 er taget af deltagere, der kommer fra grundskolen. Den største forskel mellem Region Hovedstaden og resten af landet er på produktionsskolerne. I resten af landet tages 51 pct. af produktionsskoleforløbene af deltagere, der kommer fra en erhvervsuddannelse, mens denne andel er 34 pct. for Region Hovedstaden, altså en forskel på 17 procentpoint. I Region Hovedstaden tages de fleste forløb af deltagere fra grundskolen, 52 pct., mens denne andel i resten af landet er 40 pct. Den næststørste forskel mellem deltagergrupperne er på ungdomshøjskolerne, hvor 40 pct. af forløbene i Region Hovedstaden er taget af deltagere, der kommer fra en gymnasial ungdomsuddannelse, mens denne andel er 23 pct. for resten af landet. Fælles for Region Hovedstaden, 52 pct., og resten af landet, 56 pct., er dog, at den største andel af ungdomshøjskoleforløb tages af deltagere, der kommer fra grundskolen. 10

11 De udsatte unge en opdeling af elevgruppen I dette afsnit forsøges elevgruppen på de forberedende tilbud at opdeles efter Tænketanken DEAs model for udsatte unge. Denne model forsøger at forudsige risikoen for at ende ud i mere end 52 uger på offentlig forsørgelse ud fra de faktorer, der kan knyttes til den enkelte person ved 14-årsalderen. Disse faktorer dækker over personen selv, dennes familie, grundskolen som personen gik på og nabolaget som personen er vokset op i. Beregninger foretages for personer som i var aktive på arbejdsmarkedet og mellem 26 og 40 år. Dermed kan vægten af hver faktor trækkes tilbage til andre 14-årige og bruges til at beregne sandsynligheden for at forskellige aldersgrupper ender ud i et længerevarende forløb på offentlig forsørgelse ud fra denne gruppes faktorer ved 14-årsalderen. Det er denne sandsynlighed som bruges til at inddele gruppen af deltagere. I dette notat er grænsen for at tilhøre gruppen af udsatte unge sat til en sandsynlighed på 30 pct. Fokus i denne anden del af notatet vil være, hvordan de udsatte unge i Region Hovedstaden og resten af landet bruger de forskellige forberedende tilbud til at komme videre til uddannelse eller beskæftigelse. I forhold til første del vil det her ikke være aktiviteten, men brugen der er i fokus. Dette betyder, at de forberedende tilbud kun medtages en gang i overgangen for hver enkelt person selvom denne har brugt det samme forberedende tilbud flere gange. I tabel 4 er vist andelen af udsatte unge, der påbegynder en overgang i perioden 2008 til 2013 i forhold til alle unge, der har påbegyndt en overgang og været forbi et forberedende tilbud i overgangen. Tabel 4: Andel af udsatte unge Region Hovedstaden Alle unge Udsatte unge (pct.) 9 10 I Region Hovedstaden var unge gennem mindst et forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 i overgangen efter afsluttet eller afbrudt uddannelsesforløb ud af disse kan 9 pct. klassificeres som udsatte unge. I resten af landet gælder det 10 pct. af de i alt unge, der har haft mindst et forberedende tilbud i overgangen. Andelen af udsatte unge i Region Hovedstaden er ikke meget forskellig fra andelen i resten af landet, hvor andelen viste sig at være 1 procentpoint større for resten af landet. Spørgsmålet er nu om fordelingen af de udsatte unge mellem de forberedende tilbud i Region Hovedstaden og i resten af landet er ligeså ens. I tabel 5 er vist andelen af udsatte unge på de enkelte forberedende tilbud i Region Hovedstaden og i resten af landet. 11

12 Tabel 5: Andelen af udsatte unge på de forberedende tilbud Region Hovedstad Produktionsskole Ungdomshøjskole 5 10 Folkehøjskole 1 1 Daghøjskole AVU FVU OBU Frie fagskoler 7 11 Ungdomsskoler 9 10 De største andele af udsatte unge findes på daghøjskolerne og FVU en. I Region Hovedstaden udgør de udsatte unge 16 pct. af alle unge, der har påbegyndt et daghøjskoleforløb i overgangen efter afsluttet eller afbrudt uddannelsesforløb, mens denne andel er 15 pct. for resten af landet. Den højeste andel af udsatte unge i resten af landet findes på FVU en, hvor 16 pct. af de unge kan betegnes som udsatte unge, mens denne andel er 15 pct. for Region Hovedstaden. Den mindste andel af udsatte unge er på folkehøjskolerne både for Region Hovedstaden og resten af landet, hvor disse udgør 1 pct. I forhold til, hvor ligheden i andelen af udsatte unge mellem Region Hovedstaden og resten af landet, der havde påbegyndt mindst et forberedende tilbud efter endt eller afbrudt uddannelse ses der her en større forskel i andelene for hver enkelt forberedende tilbud mellem Region Hovedstaden og resten af landet. Den største andelsmæssige forskel er blandt de unge, der har været ungdomshøjskolen. Her er andelen af udsatte unge 5 procentpoint større for resten af landet end for Region Hovedstaden. Den næststørste forskel er på de frie fagskoler, hvor forskellen er 4 procentpoint igen er andelen størst for resten af landet. Udover at se på, hvor stor en andel de udsatte unge udgør henholdsvis i Region Hovedstaden og i resten af landet og, hvor stor en andel disse udgør af indenfor hvert forberedende tilbud ses der også her nærmere på, hvilke forberedende tilbud de udsatte unge bruger og om de vælger at kombinere nogen af disse i overgangen efter endt eller afbrudt uddannelse i det ordinære uddannelsessystem. I tabel 6 er vist de 10 mest benyttet enkeltstående og sammensætte forskellige forberedende tilbud for de udsatte unge. 12

13 Tabel 6: Hvordan bruges de forberedende tilbud af de udsatte unge Region Hovedstaden Sammensætning Antal Sammensætning Antal Produktionsskole 617 Produktionsskole AVU 382 AVU Ungdomsskoler 361 Ungdomsskoler 629 FVU 69 Produktionsskole og AVU 320 Produktionsskole og AVU 66 AVU og FVU 207 AVU og FVU 65 Frie fagskoler 189 Produktionsskole og ungdomsskoler 57 FVU 172 Folkehøjskole 46 Daghøjskole 136 Frie fagskoler 34 Produktionsskole og ungdomsskoler 122 Daghøjskole 20 Folkehøjskole 121 Andel med kombi (pct.) 17 Andel med kombi 21 Både i Region Hovedstaden og i resten af landet er de tre mest benyttede forberedende tilbud enkeltstående forberedende tilbud samt er det de samme tre forberedende tilbud, der går igen og på samme plads. Det mest benyttede forberedende tilbud i overgangen er produktionsskolen både for Region Hovedstaden og for resten af landet. Det næstmest benyttede forberedende tilbud i overgangen er et AVU-forløb, mens top 3 for de udsatte unge afsluttes med et forløb på ungdomsskolerne. Hvis der ses nærmere på resten af top 10 er der ikke den store sammenlignelighed mellem placeringerne, dog er det de samme tilbud og sammensætningen af disse der går igen både for Region Hovedstaden og resten af landet. Derudover kan det også ses af tabellen, at der er 4 procentpoint flere af de udsatte unge i resten af landet, der vælger at kombinere forskellige forberedende tilbud i overgangen end der er i Region Hovedstaden. Hvem kommer videre til uddannelse eller beskæftigelse I dette afsnit ses der nærmere, hvordan de udsatte unge, der har været gennem mindst et forberedende tilbud kommer videre til uddannelse eller beskæftigelse. Blandt de udsatte unge er tilfældet ligesom for alle unge, at de nødvendigvis ikke kommer fra samme uddannelsesniveau eller samme uddannelsestype på niveauet inden de påbegynder et forberedende tilbud. Derfor er overgangen til uddannelse delt op i overgang til erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse og videregående uddannelse for at tage højde for dette. Da de udsatte unge både har mulighed for at overgå til uddannelse eller beskæftigelse afsluttes overgangsperioden ved første overgang til uddannelse eller beskæftigelse, der her er angivet som en ugentlig ansættelse på over 27 timer. I figur 5 er vist, hvor stor en andel af de udsatte unge i Region Hovedstaden og i resten af landet der overgår til uddannelse eller beskæftigelse inden for 26, 52 eller 78 uger efter seneste uddannelse i det ordinære uddannelsessystem, altså starten på overgangen til videre uddannelse eller beskæftigelse. 13

14 26 uger 52 uger 78 uger Figur 5: Overgangen til uddannelse eller beskæftigelse efter tid i overgang Hovedstaden Hovedstaden Hovedstaden Ingen overgang Beskæftigelse Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Videregående uddannelse Inden for 26 uger efter afbrudt eller afsluttet uddannelse er der 2 pct. af de udsatte unge i Region Hovedstaden, der har påbegyndt ny uddannelse eller fundet beskæftigelse. De fleste af de udsatte unge, der har fundet beskæftigelse eller påbegyndt ny uddannelse har startet op på en erhvervsuddannelse, 2 pct. I resten af landet har 4 pct. af de udsatte unge påbegyndt ny uddannelse eller fundet beskæftigelse. Her er overgangen også størst til erhvervsuddannelse, hvor denne udgør 3 pct. Hvis de udsatte unge følges i op til 52 uger vil der være flere af disse både i Region Hovedstaden og i resten af landet, som påbegynder en ny uddannelse eller har fundet beskæftigelse. Ligesom før vil størstedelen dog endnu ikke have fundet en ny uddannelse eller beskæftigelse. I Region Hovedstaden er der 90 pct., der stadigvæk er i gang med overgangen, mens denne andel er 85 pct. for resten af landet. Ligesom inden for 26 uger er det for 52 uger også overgangen til erhvervsuddannelserne, der er størst. I Region Hovedstaden har 7 pct. af de udsatte unge påbegyndt en erhvervsuddannelse, mens 11 pct. af de udsatte unge i resten af landet ligeledes er startet på en erhvervsuddannelse inden for de 52 uger. I løbet af de i alt 78 uger som de udsatte unge følges efter afbrudt eller gennemført uddannelse vil der stadigvæk være 68 pct. i Region Hovedstaden og 66 pct. i resten af landet, der er i gang med overgange. Den største andel som finder beskæftigelse eller påbegynder ny uddannelse er også her de udsatte unge, som starter på en erhvervsuddannelse. I løbet af de 78 uger har 20 pct. af de udsatte unge i Region Hovedstaden påbegyndt en erhvervsuddannelse, mens denne andel er 24 pct. for resten af landet. Både i Region Hovedstaden og i resten af landet har 4 pct. af de udsatte unge fundet beskæftigelse, mens 7 pct. i Region Hovedstaden og 5 pct. i resten af landet har påbegyndt en gymnasial uddannelse. 14

De udsatte unge i forberedende tilbud: hvor mange er de, hvem er de og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse?

De udsatte unge i forberedende tilbud: hvor mange er de, hvem er de og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse? De udsatte unge i forberedende tilbud: hvor mange er de, hvem er de og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse? Kasper Marc Rose Nielsen Seniorøkonom Tænketanken DEA Hvilke unge er i særlig risiko

Læs mere

Har forberedende tilbud andre afledte effekter for de udsatte unge på længere sigt?

Har forberedende tilbud andre afledte effekter for de udsatte unge på længere sigt? BAGGRUNDSNOTAT Har forberedende tilbud andre afledte effekter for de udsatte unge på længere sigt? I dette notat beskrives datagrundlaget og metoden, der anvendes til at analysere, hvorvidt der er sammenhænge

Læs mere

Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem

Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem METODENOTAT Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem I dette notat gennemgås datagrundlaget og metoden, der anvendes til at analysere effekten af de forberedende

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Hvordan måler vi institutionerne og skolernes løfteevne for de udsatte unge i forberedende tilbud?

Hvordan måler vi institutionerne og skolernes løfteevne for de udsatte unge i forberedende tilbud? METODENOTAT Hvordan måler vi institutionerne og skolernes løfteevne for de udsatte unge i forberedende tilbud? I dette notat gives en nærmere gennemgang af datagrundlaget og metoden, der anvendes til at

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Er forberedende tilbud vejen til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse for de udsatte unge?

Er forberedende tilbud vejen til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse for de udsatte unge? Er forberedende tilbud vejen til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse for de udsatte unge? Udarbejdet af: Claus Aastrup Seidelin, cheføkonom Kasper Marc Rose Nielsen, seniorøkonom Udgiver: DEA Dato

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Af Asger Hyldebrandt Pedersen Fra 2006 til 2007 var der 15 pct. færre deltagere på produktionsskolerne. Alderen på startende elever faldt. Tæt på én ud af

Læs mere

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole. HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4 Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

De udsatte unge i forberedende tilbud hvor mange er de, hvem er de, og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse?

De udsatte unge i forberedende tilbud hvor mange er de, hvem er de, og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse? De udsatte unge i forberedende tilbud hvor mange er de, hvem er de, og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse? Et analyseprojekt af Tænketanken DEA Lavet af Tænketanken DEA for den A.P. Møllerske Støttefond.

Læs mere

VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle

VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle 11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Hvad skal der til for at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse? - En spørgeundersøgelse

Hvad skal der til for at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse? - En spørgeundersøgelse BAGGRUNDSNOTAT Hvad skal der til for at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse? - En spørgeundersøgelse I dette notat præsenteres udvalgte resultater fra en spørgeundersøgelse

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Udsatte unge hvem er de og hvilke veje fører væk fra udsathed? Kristian Thor Jakobsen Cheføkonom Tænketanken DEA,

Udsatte unge hvem er de og hvilke veje fører væk fra udsathed? Kristian Thor Jakobsen Cheføkonom Tænketanken DEA, Udsatte unge hvem er de og hvilke veje fører væk fra udsathed? Kristian Thor Jakobsen Cheføkonom Tænketanken DEA, ktj@dea.nu Baggrund Stor samfundsmæssig udfordring, at en betydelig gruppe af unge aldrig

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Statistik UU København

Statistik UU København April Statistik UU København 2018 Kvartalsstatistik april 2018 er et øjebliksbillede, og omfatter i alt 84.205 unge mellem 15 og 24 år med afsluttet 9. klasse. Statistikken er opdelt i aldersgrupperne

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik

Læs mere

Statistik UU København

Statistik UU København December Statistik UU København 2016 Statistikken er et nedslag, og omfatter i alt 94.416 unge fra 8. klasse til 24 år. Undervisningspligtige børn Ungdommens Uddannelsesvejledning giver vejledning til

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Forældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse

Forældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse Forældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse Forældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse er en del af projektet Hvad

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

3F s ledighed i december 2011

3F s ledighed i december 2011 Sep Sep Sep sep sep Formandssekretariatet Den 11. januar 2012 AV/ (tlf. 88 92 04 56) 3F s ledighed i december 2011 Ledigheden er faldet med 800 personer I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden

Læs mere

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Uddannelseslederne 21. september på Hindsgavl Ekspertgruppen Marianne Simonsen Noemi Katznelson Stefan Hermann Jesper H. Arkil Else Sommer Gert Møller

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 6. juni 2014 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

Statistik UU København

Statistik UU København Oktober Statistik UU København 2017 Kvartalsstatistik oktober 2017 er et øjebliksbillede, og omfatter i alt 87.900 unge mellem 15 og 24 år med afsluttet 9. klasse. Statistikken er opdelt i aldersgrupperne

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Undersøgelse af uddannelsesniveauet i finanssektoren

Undersøgelse af uddannelsesniveauet i finanssektoren Undersøgelse af uddannelsesniveauet i finanssektoren Uddannelsesniveauet er steget markant i finanssektoren de seneste 15 år. Andelen af medarbejdere med en videregående uddannelse er steget fra 21 pct.

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

Statistik UU København

Statistik UU København Juni Statistik UU København 2018 Kvartalsstatistik juni 2018 er et øjebliksbillede, og omfatter i alt 81.737 københavnere mellem 15 og 24 år med afsluttet 9. klasse. 15-17årige Alle 15-17årige har pligt

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,

Læs mere

Stor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen

Stor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Statistik. Februar. UU København

Statistik. Februar. UU København Februar Statistik UU København 2018 Kvartalsstatistik februar 2018 er et øjebliksbillede, og omfatter i alt 84.895 unge mellem 15 og 24 år med afsluttet 9. klasse. Statistikken er opdelt i aldersgrupperne

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU)

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU) på forberedende voksenundervisning (FVU) Undervisningsene 2004/05-2006/07 Af Jens Andersen og Asger Hyldebrandt Pedersen Et stigende antal voksne (over 18 ) deltager i forberedende voksenundervisning (FVU).

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Status og videre perspektiver for arbejdet i ekspertgruppen

Status og videre perspektiver for arbejdet i ekspertgruppen Status og videre perspektiver for arbejdet i ekspertgruppen v / Stefan Hermann, formand for Uddannelsesforbundet Bedre overgange til ungdomsuddannelser Torsdag den 13. oktober 2016, 14.45-15.45, Fællessalen

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18

Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18 Side 1 af 5 Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18 Det samlede antal elever i grundskolen ændrer sig sjældent meget fra år til år, men fordelingen af elever på folkeskoler og frie grundskoler gør, og

Læs mere

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

N o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise

N o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder

Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder 1. Indledning I 1 var der ca.2. borgere, som boede i et alment boligområde, omfattet af en boligsocial helhedsplan støtte af Landsbyggefonden.

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Den permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018

Den permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018 Den permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018 Notat om rapporten UDVIKLING I KOMMUNAL MEDFINANSIERING I REGION HO- VEDSTADEN OG KOMMUNER FRA 2013 TIL 2015 Baggrund og

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Unges Uddannelsesadfærd

Unges Uddannelsesadfærd Unges Uddannelsesadfærd Region Hovedstaden Mininotat Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN Hvordan ser unges uddannelsesadfærd ud i dag? Region Hovedstaden har

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Køns betydning for karakterer på hf

Køns betydning for karakterer på hf NOTAT 60 september 2018 Køns betydning for karakterer på hf Dette notat undersøger karakterforskellen mellem hf, stx, htx og hhx med et særligt fokus på køn. Der tages højde for socioøkonomiske forskelle,

Læs mere

Deskriptive analyser af de unges brug af forberedende tilbud 14. oktober 2016

Deskriptive analyser af de unges brug af forberedende tilbud 14. oktober 2016 Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Deskriptive analyser af de unges brug af forberedende tilbud 14. oktober 2016 Resume I denne analyse undersøges unges forløb efter grundskolen, og

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Opvækst i ghettoområder

Opvækst i ghettoområder Opvækst i ghettoområder På den seneste ghettoliste pr. 1. december 217 indgår i alt 22 boligområder med samlet set 55. indbyggere. Det er almene boligområder med mindst 1. beboere, som er kendetegnet ved,

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Hvilke institutioner og skoler løfter de udsatte unge bedst? En analyse af AVU-, FVU-, produktionsskoleog ungdomsskoleforløb

Hvilke institutioner og skoler løfter de udsatte unge bedst? En analyse af AVU-, FVU-, produktionsskoleog ungdomsskoleforløb Hvilke institutioner og skoler løfter de udsatte unge bedst? En analyse af AVU-, FVU-, produktionsskoleog ungdomsskoleforløb Udarbejdet af: Claus Aastrup Seidelin, cheføkonom Kasper Marc Rose Nielsen,

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere