NRGi Net A/S Dusager Aarhus N. Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg

Transkript

1 NRGi Net A/S Dusager Aarhus N 27. maj 2014 Sag 13/09826 Deres ref. LRN Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg 1. Sagsfremstilling Sekretariatet for Energitilsynet har den 23. august 2013 modtaget en forespørgsel fra KPMG vedrørende den regulatoriske behandling af en rammeaftale mellem NRGi Net A/S (herefter NRGi ) og Region Midtjylland i forbindelse med tilslutning af Det Nye Universitetshospital i Aarhus (herefter DNU ). Sekretariatet har pt. en afgørelse vedrørende en del af forespørgslen i høring. 1 Den resterende del af forespørgslen behandles i denne vejledende udtalelse. Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsens Vej Valby tlf mail post@energitilsynet.dk web Sekretariatet har forstået, at NRGi ønsker en vejledende udtalelse om: 1) Hvorvidt et nyt, kollektivt forsyningsanlæg regulatorisk set kan få betydning for en netvirksomheds øvrige kunder, når der er metodegodkendt en særlig tarif herfor, som én kunde betaler. 2) Hvorvidt tilslutningsanlægget indgår i NRGi s netvolumen i Energitilsynets årlige benchmarking 2. Som vejledning vil sekretariatet på eget initiativ desuden udtale sig om: 3) Hvorvidt der er mulighed for, at et nyt, kollektivt forsyningsanlæg kan betragtes som en nødvendig nyinvestering i medfør af indtægtsrammebekendtgørelsens 2, nr. 19. NRGi har i mail af 20. september 2013 oplyst, at NRGi ejer forsyningsanlægget og betaler alle faktiske omkostninger hertil, herunder byggerenter, afskrivning, forrentning og løbende omkostninger. NRGi har i mailen desuden oplyst, at virksomhedens indtægtsramme ikke er forhøjet i forbindelse med etablering af forsyningsanlægget. Energistyrelsen har i mail af 31. oktober 2013 oplyst sekretariatet om, at der ved forsyningsanlægget er tale om et kollektivt elforsyningsnet, som dermed hører under NRGis bevilling. 1 Den anden del af sag nr. 13/ Energitilsynets årlige benchmarkafgørelser kan findes på

2 2/6 2. Vejledende udtalelse Sekretariatet for Energitilsynet vurderer, at etablering af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg økonomisk set kan få betydning for virksomhedens øvrige kunder, selvom der er godkendt en særlig tarif herfor, som én kunde betaler. Sekretariatet for Energitilsynet bemærker, at der findes en netkomponentliste, hvoraf man kan se, hvilke komponenter, der indgår i benchmarking 3 af de enkelte netvirksomheder. Sekretariatet kan ikke på baggrund af det nuværende grundlag vurdere, om det pågældende forsyningsanlæg kan indgå i netvolumenmodellen, da det afhænger af, hvilke netkomponenter, der konkret indgår i forsyningsanlægget. Sådanne tvivlsspørgsmål afklares ifm. den nært forestående benchmarking. Såfremt der ansøges om det, vurderer Sekretariatet for Energitilsynet umiddelbart, at der er mulighed for, at et nyt, kollektivt forsyningsanlæg kan betragtes som en nødvendig nyinvestering af type a, jf. indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011 2, nr. 19, litra a. Der vil i forbindelse med en eventuel ansøgning blive foretaget en konkret vurdering af anlægget i forhold til reglerne om nødvendige nyinvesteringer i henhold til 12, stk. 1, i indtægtsrammebekendtgørelsen. 3. Lovgrundlag I det følgende gennemgås de love og bekendtgørelser mv., der har relevans for de betragtninger og vurderinger, der fremgår i det efterfølgende afsnit, hvor sagsfremstillingens fakta vurderes i lyset af lovgrundlaget. Sekretariatet for Energitilsynet kan med hjemmel i indtægtsrammebekendtgørelsen regulere indtægtsrammen for virksomheder, der er omfattet af indtægtsrammereguleringen i elforsyningslovens 4 kapitel Forrentning og merforrentning Forrentningsprocent, merforrentning og nødvendig kapital er defineret i 2 i indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011 fra den 15. april 2011 (herefter indtægtsrammebekendtgørelsen): 2. I denne bekendtgørelse forstås ved følgende: 6) Forrentningsprocent: Forrentningen sat i forhold til den nødvendige kapital, jf. nr. 18, opgjort ultimo reguleringsåret. 14) Merforrentning: Forrentning af den nødvendige kapital, som overstiger den lange byggeobligationsrente, jf. nr. 12, plus 1 procentpoint. 3 Vejledning til netkomponetliste kan findes her: _Nyt_site/EL/Selvbetjening/Bench_mark/2014/Vejledning_til_indberetning_af_netkompon enter_2014.pdf mens netkomponentliste kan findes her: 4 Bekendtgørelse nr af 25. november 2013 om lov om elforsyning.

3 3/6 18) Nødvendig kapital: Den samlede værdi af virksomhedens netaktiver, som opgjort og afskrevet efter 23, og dens omsætningskapital, der er fastsat til 2 pct. af værdien af de nedskrevne netaktiver. Det fremgår af indtægtsrammebekendtgørelsens 24, stk. 5 og 6, at der sker fremtidig varig nedsættelse af indtægtsrammen som følge af merforrentning. 24. En virksomhed opnår forrentning gennem overskud af netvirksomhed eller regional transmissionsvirksomhed, herunder som følge af opnåede andre indtægter, jf. 2, nr. 1. Stk. 4. Såfremt en virksomhed i et reguleringsår opnår en merforrentning, jf. 2, nr. 14, opgøres denne merforrentning som et beløb. Stk. 5. Energitilsynet nedsætter virksomhedens indtægtsramme varigt med det i stk. 4 nævnte beløb. Nedsættelsen sker med 33 pct. af beløbet i reguleringsåret efter, at merforrentningen er konstateret i virksomhedens årsrapport, og de resterende 67 pct. af beløbet i det derpå følgende reguleringsår. Stk. 6. Energitilsynet påser, at nedsættelsen korrigeres for allerede pålagte, men ikke fuldt ud gennemførte nedsættelser af indtægtsrammen som følge af nedbringelse af merforrentning fra tidligere år. 3.2 Benchmarking Energitilsynets årlige benchmarking udføres med hjemmel i indtægtsrammebekendtgørelsens 26 og 27: 26. Energitilsynet benchmarker én gang årligt virksomhederne på deres økonomiske effektivitet og kvalitet i leveringen. Stk. 2. Benchmarkingen baseres på oplysninger fra virksomhederne, der indsendes til Energitilsynet, efter regler fastsat af Energitilsynet. Stk. 3. Såfremt en virksomhed indsender mangelfulde eller fejlbehæftede oplysninger, eller indsender oplysningerne efter den fastsatte tidsfrist, kan Energitilsynet fastsætte foreløbige værdier. Energitilsynet kan, for virksomhedens regning, anvende ekstern bistand til værdifastsættelsen. De foreløbige værdier erstattes af virksomhedens egne tal, når disse er fremsendt til Energitilsynet med behørig dokumentation. Stk. 4. Grundlaget for benchmarkingen tages fra og med regnskabsåret 2007 op til revision mindst hvert fjerde år med henblik på eventuelle justeringer og inddragelse af nye vurderingskriterier. Stk. 5. Resultaterne af benchmarkingen samt den anvendte metode for benchmarkingen offentliggøres af Energitilsynet. Stk. 6. Omkostninger til energibesparende aktiviteter, jf. 16, stk. 3, indgår ikke i benchmarkingen. 27. Fra og med reguleringsåret 2008 udmelder Energitilsynet årligt individuelle effektiviseringskrav baseret på benchmarking af virksomhederne, jf. 26, stk. 1. Stk. 2. Effektiviseringskrav, der fremkommer ved benchmarkingen af den økonomiske effektivitet, gennemføres som en procentvis varig reduktion af den enkelte virksomheds reguleringspris eller rådighedsbeløb. Effektiviseringskrav, der fremkommer ved benchmarkingen af kvalitet i leveringen, gennemføres som en procentvis 1-årig reduktion af den enkelte virksomheds reguleringspris eller rådighedsbeløb. Stk. 3. Såfremt en virksomheds for sent indsendte oplysninger, jf. 26, stk. 3, ville have givet anledning til en ændring af udmeldte effektiviseringskrav, vil justeringen finde sted i forbindelse med Energitilsynets fastsættelse af virksomhedens indtægtsramme for det næstfølgende reguleringsår. For sent indsendte oplysninger giver ikke anledning til genberegning af benchmarkingen. 3.3 Nødvendige nyinvesteringer I elforsyningslovens 70, stk. 3 fremgår om nødvendige nyinvesteringer:

4 4/6 Stk. 3. Nødvendige nyinvesteringer omfatter investeringer i nye anlæg, der indgår som en integreret del af virksomhedens net med tilhørende tekniske anlæg, der tilfører det samlede anlæg nødvendig og væsentligt øget kapacitet og ydeevne. Endvidere omfatter nødvendige nyinvesteringer væsentlige ændringer i den overordnede netstruktur, der er nødvendige for at sikre forsyningssikkerheden, kabellægning af luftledninger, der gennemføres af hensyn til forsyningssikkerheden, og kabellægning af luftledninger, der er godkendt i henhold til 21, stk. 1. Det er en forudsætning for ændring af indtægtsrammen, jf. stk. 2, at anlægget er idriftsat efter den 1. januar 2005, eller at netvirksomheden eller den regionale transmissionsvirksomhed har erhvervet anlægget efter denne dato. Nødvendige nyinvesteringer er afgrænset til at omfatte fem typer investeringer, jf. indtægtsrammebekendtgørelsen 2, nr. 19: Nødvendige nyinvesteringer: Anlæg som er idriftsat, jf. nr. 9, efter den 1. januar 2005, og som omfatter: a) Nye anlæg, som tilfører det samlede anlæg nødvendig øget kapacitet og ydeevne, dvs. investeringer i helt nye forsyningsområder, eksempelvis i forbindelse med større byudviklingsprojekter, eller tilslutning af konkrete meget store nye forbrugere eller produktionsenheder. b) Væsentlige ændringer i den overordnede netstruktur, der er nødvendige for at sikre forsyningssikkerheden, jf. de planer for det fremtidige behov for transmissionskapacitet, som Energinet.dk udarbejder i medfør af 28, stk. 2, nr. 7, i lov om elforsyning. c) Kabellægning af luftledninger, der gennemføres af hensyn til forsyningssikkerheden. d) Kabellægning af luftledninger, der er godkendt i henhold til 21, stk. 1, i lov om elforsyning. e) Udskiftning og ændring af tilknyttede anlæg, i det omfang udskiftningen eller ændringen er nødvendig for anvendelsen af det nye kabelnet. 4. Sekretariatets vurdering Sekretariatet for Energitilsynet gør opmærksom på, at dette er en vejledende udtalelse. Det betyder, at sekretariatet forholder sig generelt til de problemstillinger, som virksomheden har ønsket en vejledende udtalelse om. 4.1 Betydning for NRGis øvrige kunder NRGi har, som nævnt i sagsfremstillingen, bedt sekretariatet udtale sig om, hvorvidt et nyt, kollektivt forsyningsanlæg regulatorisk set kan få betydning for en netvirksomheds øvrige kunder, når der er metodegodkendt en særlig tarif herfor, som én kunde betaler. Indtægter fra netvirksomheders kollektive elforsyningsnet under deres bevilling kan potentielt medføre merforrentning, jf. 2, nr. 14, i indtægtsrammebekendtgørelsen. Merforrentning medfører fremtidige, varige reduktioner af indtægtsrammen, jf. 24, stk. 5 og 6. Ved merforrentning og de medfølgende indtægtsrammereduktioner skelnes der ikke mellem hvilke kunder, der har givet anledning hertil, jf. 2, nr. 5 og 14. Indtægtsrammereguleringen er en overordnet regulering, og der findes alene én indtægtsramme per netbevilling, jf. 3, stk. 1, i indtægtsrammebekendtgørelsen. I praksis er det virksomhedens ansvar via sin tarifering at undgå, at virksomheden får merforrentning og dette uanset at der kan forekomme udsving i den leverede mængde elektricitet. Konsekvensen af merforrentning er, at virksomheden får en fremtidig varig reduktion af indtægtsrammen, og en sådan reduktion kan påvirke alle virksomhedens kunder.

5 5/6 Forrentning og nødvendig kapital opgøres i totalbeløb, jf. 2, nr. 5 og 18, i indtægtsrammebekendtgørelsen. Øget kapital til brug for levering af elektricitet til én kunde (der evt. betaler en særlig tarif) vil således få betydning for størrelsen af netvirksomhedens nødvendige kapital og dermed virksomhedens mulige forrentning. Det kan således ikke udelukkes, at det regulatorisk vil få betydning for opkrævningsmulighederne hos virksomhedens øvrige kunder, uanset om førstnævnte kunde betaler en særlig tarif Sammenfattende finder sekretariatet således, at etablering af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg økonomisk set kan få betydning for virksomhedens øvrige kunder, selvom der er godkendt en særlig tarif herfor, som én kunde betaler. 4.2 Indregningsmulighed i Energitilsynets benchmarking Som nævnt i sagsfremstillingen har NRGi bedt sekretariatet bekræfte, at forsyningsanlægget indgår i opgørelsen af virksomhedens netvolumen ved Energitilsynets årlige benchmarking. Sekretariatet tager ikke stilling til det konkrete anlæg, da dette er en vejledende udtalelse, men en konkret vurdering heraf kan ske ved den nært forestående benchmarking af netvirksomhederne. Generelt kan oplyses, at netvolumenmodellen er konstrueret ved at definere en række kategorier for selskabernes omkostningstunge arbejdsopgaver. Kategorierne består hovedsageligt af en række forskellige netkomponenter, da selskaberne bruger mange omkostninger på at vedligeholde og afskrive nettet. For eksempel udgør antallet af km kabel en selvstændig kategori, fordi selskabers omkostninger til vedligeholdelse og afskrivning stiger med antallet af km kabel. Kategorierne består udover en række netkomponenter også af administrationsomkostninger, omkostninger til kundehåndtering samt 1:1 omkostninger. Det bemærkes, at kategoriernes definitioner indeholder flere underkomponenter. Sekretariatet for Energitilsynet har beregnet omkostningsækvivalenter for hver af de 24 forskellige kategorier 5. Omkostningsækvivalenterne er et udtryk for de gennemsnitlige drifts- og kapitalomkostninger netselskaberne har forbundet med hvert enkel netkomponent. Omkostningsækvivalenterne er baseret på omkostningsdata fra selskaberne. Hvorvidt det pågældende forsyningsanlæg passer ind i en eller flere kategorier, kan der som nævnt først blive taget stilling til i forbindelse med den kommende benchmarkingafgørelse. Sekretariatet vil bede virksomheden om at melde anlægget ind i forbindelse med den kommende indberetning. Udgangspunktet er, at de netkomponenter, som fremgår af netkomponentlisten, indgår i netvolumemodellen. Hvis dette giver anledning til spørgsmål, er virksomheden velkommen til at kontakte sekretariatet for Energitilsynet. 5 Se bilag 5 i Energitilsynets afgørelse om effektiviseringskrav til elnetselskaberne for 2014: Nyt_site/EL/Tilsynsafgoerelser/2013/ _-_BM_afgoerelse_for_2013/Bilag_til_afgoerelse_ pdf

6 6/6 Sekretariatet for Energitilsynet kan således ikke på baggrund af det nuværende grundlag bekræfte, at det pågældende forsyningsanlæg kan indgå i netvolumenmodellen, da det afhænger af præcis hvilke netkomponenter, der konkret indgår i forsyningsanlægget. 4.2 Mulighed for, at anlægget er en nødvendig nyinvestering Nødvendige nyinvesteringer er bl.a. investeringer i nye anlæg, der tilfører det samlede anlæg nødvendig og væsentligt øget kapacitet og ydeevne, jf. elforsyningslovens 70, stk. 3. Denne type anlæg svarer til indtægtsrammebekendtgørelsens type a anlæg, jf. 2, nr. 19, litra a, i indtægtsrammebekendtgørelsen: Nye anlæg, som tilfører det samlede anlæg nødvendig øget kapacitet og ydeevne, dvs. investeringer i helt nye forsyningsområder, eksempelvis i forbindelse med større byudviklingsprojekter, eller tilslutning af konkrete meget store nye forbrugere eller produktionsenheder. (Sekretariatets understregning) Det fremgår heraf, at en nødvendig nyinvestering kan være en tilslutning af en konkret, meget stor, ny forbruger, såfremt investeringen er et nyt anlæg, der tilfører det samlede anlæg nødvendig øget kapacitet og ydeevne. Det fremgår af lovbemærkninger til L386, at Etablering af anlæg til forsyning af helt nye forsyningsområder, eksempelvis i forbindelse med større byudviklingsprojekter, eller tilslutning af meget store nye forbrugere eller større nye produktionsenheder vil blive betragtet som væsentligt øget kapacitet. Dette gælder også, hvis netforstærkningen sker af hensyn til større forbrugere eller producenter, der ligger udenfor bevillingsområdet. (Sekretariatets understregning) Såfremt en virksomhed etablerer et nyt, kollektivt forsyningsanlæg, er der således mulighed for, at anlægget kan betragtes som en nødvendig nyinvestering. Virksomheden skal ansøge om forhøjelse af indtægtsrammen på baggrund af en nødvendig nyinvestering, før sekretariatet tager konkret stilling til det beskrevne projekt i henhold til 12, stk. 1, i indtægtsrammebekendtgørelsen, jf. lovbemærkninger til 70, stk. 3 i L386: Det må vurderes ud fra det konkrete anlæg, hvorvidt der er tale om både nødvendig og væsentligt øget kapacitet. Sekretariatet understreger, at der med denne vejledende udtalelse ikke er taget stilling til, om det konkrete forsyningsanlæg, som NRGi har etableret, er en nødvendig nyinvestering eller ej. Der vil først blive taget konkret stilling til, om anlægget er en nødvendig nyinvestering, såfremt virksomheden ansøger herom. Med venlig hilsen Louise Ryge Norsgård Fuldmægtig Tlf. direkte