Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Transkript

1 Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser og samtidig genoprette tilliden til tilbudsangivelserne. Det mere udførlige regelsæt skal desuden være med til at sikre en mere loyal konkurrence de erhvervsdrivende imellem. Med retningslinjerne er der således udarbejdet et sæt klare regler for, hvorledes erhvervsdrivende må anvende salgsfremmende udtryk som før- og nu-priser, sammenligne priser med andre erhvervsdrivendes priser samt anvende slagtilbud. Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Retningslinjerne finder ikke anvendelse på virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed, i det omfang økonomi- og erhvervsministeren har udstedt regler på område for den pågældende finansielle virksomhed. Retningslinjerne bygger særligt på markedsføringsloven 3 om vildledning og 9, stk. 2 om slagtilbud, men også 1 om god markedsføring skal altid iagttages. Da retningslinjerne træder i kraft den 1. marts 2010, er det relevant at få indblik i retningslinjerne allerede nu. Nedenfor skitseres derfor hovedpunkterne. Prissammenligninger Hvis en erhvervsdrivende ønsker at gøre brug af prissammenligninger i sin markedsføring, skal følgende overholdes:

2 Side 2 Sammenligning med nedsat/vejledende pris Hvis en erhvervsdrivende ønsker at sammenligne egen normalpris og nedsat pris eller ønsker at foretage en sammenligning med vejledende priser, må dette kun ske, hvis den erhvervsdrivende kan dokumentere, at normalprisen har været gældende forud for annonceringstidspunktet i minimum seks sammenhængende uger ( den længere periode ). For dagligvarer og sæsonvarer er dette dog kun fire uger. Desuden må prisen kun angives som nedsat pris i op til to uger, for dagligvarer og sæsonvarer dog kun i op til én uge. Der skal gøres opmærksom på tilbudsperiodens varighed både ved periodens begyndelse og ved gentagen markedsføring af tilbuddet, hvis den nedsatte pris skal gælde i længere tid. For restvarer og restpartier gælder dog den undtagelse, at prisen må markedsføres som en nedsat pris, indtil varerne/partiet er solgt ud. Definitionen af en længere periode som værende seks uger er den altovervejende hovedregel. Dog kan prissammenligningen trods overholdelse af seks ugers-reglen - alligevel anses for at være vildledende i visse tilfælde. Som eksempel kan nævnes, at en erhvervsdrivende udbyder en vare til 100 kr. i flere måneder. Herefter nedsætter denne prisen til 50 kr. i seks uger, for så igen at hæve prisen til de 100 kr. Her vil det være vildledende at reklamere med en besparelse på 50%, idet varens normalpris må anses for at være 100 kr. Det er værd at bemærke, at hverken salg af pakketilbud (to eller flere enkeltstående produkter sælges samlet til en samlet pris) eller mængderabat (hvor besparelsen vedrører normalprisen pr. enhed, eksempelvis køb 4, betalt for 3 ) afbryder den længere periode. Endvidere vil heller ikke kortvarige kampagner (eksempelvis 20% på alle økologiske varer ) afbryde den længere periode. Undtaget fra reglerne om sammenligning mellem normalpris og nedsat pris er fast ejendom, brændstof, indkvartering på hoteller og lignende samt pakkerejser. Kædeforretninger Kædeforretninger er særskilt nævnt i retningslinjerne. Der kan for sådanne forretninger forekomme ganske betydelige prisvariationer, hvorfor der er åbnet op for, at de enkelte butikker dog under særlige betingelser - må anvende spar op til, spar mindst eller besparelsesspænd (eksempelvis Spar kr.) ved sammenligning mellem normalpris og nedsat pris, således at det illustreres, at der i enkelte butikker spares mere end i andre.

3 Side 3 Slagtilbud Slagtilbud er allerede reguleret i markedsføringsloven 9, stk.2. Heraf følger, at såfremt den erhvervsdrivende har rimelig grund til at antage, at denne ikke vil være i stand til at imødekomme efterspørgslen i en mængde, som er rimelig i forhold til tilbuddet og omfanget af dens markedsføring, skal den erhvervsdrivende tage et klart forbehold herom i markedsføringen. Af retningslinjerne fremgår, at et sådant forbehold ikke kan fritage den erhvervsdrivende fra ansvar, hvis denne har solgt varen forud for tilbudsperiodens begyndelse, eller hvis den erhvervsdrivende ikke har varen, fordi denne ikke har sikret sig en relevant leveringsaftale. Anvendelsen af salgsfremmende udtryk som Kun, Chokpris, Kampagnepris el.lign. må kun anvendes, såfremt de dækker over et særligt fordelagtigt køb. Desuden må udtryk som fabrikssalg, lagersalg mv. alene anvendes, hvis forbrugeren ikke skal betale mere, end hvad detailhandleren normalt skal betale for varen hos leverandøren. Andre erhvervsdrivendes priser Hvis en erhvervsdrivende vælger at sammenligne egen pris på et produkt med andres pris for samme produkt, skal dette fremgå klart af annoncen. Endvidere skal det klart fremgå, såfremt der sker sammenligning med et produkt, der ikke er helt identisk med det produkt, der annonceres for. De priser, der sammenlignes, skal være indhentet samtidigt. Desuden skal den erhvervsdrivende kunne dokumentere, at produktet bliver solgt til den angivne pris hos et repræsentativt udsnit af de forretninger, som det er relevant at sammenligne sig med. Varen, der sammenlignes med, skal endvidere sælges på i det væsentlige samme vilkår, således at eksempelvis køb foretaget via internettet ikke kan sammenlignes med et butikskøb hos en konkurrent. Vi er billigst Også udsagn om prisbillighed er medtaget i retningslinjerne. Herefter følger, at den erhvervsdrivende ved anvendelse af udtryk som billig skal kunne dokumentere, at dennes priser ligger på et generelt lavere niveau i forhold til det øvrige relevante marked. Anvendelse af ordene billigere eller billigst skal også kunne dokumenteres, således at prisbilligheden gælder alle varer sammenlignet med varer hos et repræsentativt udsnit af de forretninger, som det er relevant at sammenligne sig med.

4 Side 4 Prisgaranti Erhvervsdrivende, der vælger at annoncere med prisgarantier, skal være opmærksomme på, at denne ikke må indeholde begrænsninger, der gør den illusorisk. Kravene til forbrugerens dokumentation for en lavere pris andetsteds skal være rimelige. Den erhvervsdrivende skal være opmærksom på, at alle salgsformer som udgangspunkt er inkluderet i en prisgaranti, hvorfor det er nødvendigt specifikt at opremse salgsformer, så som salg over internettet og postordresalg, såfremt den erhvervsdrivende ønsker at undtage disse. Ønsker den erhvervsdrivende geografisk at afgrænse prisgarantien, kan dette gøres eksempelvis ved hjælp af postnumre. Gør en forbruger prisgarantien gældende overfor den erhvervsdrivende, skal den erhvervsdrivende, ved indfrielse af prisgarantien, samtidig nedsætte sin pris for produktet til den lavere pris. Bemærk, at ordet markedspris ikke må benyttes om en gennemsnitspris. Er der reelt tale om en gennemsnitspris, skal dette ord anvendes. Markedspris må kun benyttes, såfremt det kan dokumenteres, at produktet udbydes til den angivne pris på et repræsentativt udsnit af det relevante marked, og dermed er andre erhvervsdrivendes normalpris. Der henvises til vedhæftede oversigtsbilag for et hurtigt overblik over de væsentligste punkter i vejledningen. Ovenstående er kun en opsummering af de vedtagne retningslinjer. En fuldstændig version af retningslinjerne kan findes på Nye regler om miljømæssige og etiske påstande i markedsføringen På baggrund af det øgede fokus, der i dag er på klimaforandringer og miljøet generelt, vælger mange forbrugere produkter, der er produceret med tanke på miljøet, eller som er mindre eller ikkeskadeligt for miljøet ved brug. Således er det også i virksomhedernes interesse at markedsføre produkter som værende miljørigtige. Forbrugerombudsmanden har i november 2009 udsendt udkast til ny vejledning om miljømæssige og etiske påstande i markedsføringen for derigennem at undgå vildledning af forbrugeren i forbindelse med dennes valg af produkt.

5 Side 5 Vejledningens formål Vejledningen har til formål at give erhvervsdrivende generelle anvisninger på, hvordan markedsføringslovens regler overholdes i forbindelse med brugen af miljømæssige eller etiske påstande i markedsføringen. Vildledende eller urigtige angivelser Det fremgår af markedsføringslovens regler, at erhvervsdrivende ikke i markedsføringen må anvende vildledende eller urigtige angivelser, hvis det kan medføre en forvridning af forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd på markedet. Rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal desuden kunne dokumenteres. Såfremt der anvendes særlige påstande eller angivelser, kræves der, at virksomheden kan dokumentere indholdet af disse påstande med udtalelser eller undersøgelser fra uafhængige instanser med anerkendt faglig kompetence, og at resultaterne af disse undersøgelser ikke i større grad er modbevist. Dokumentationen skal være tilvejebragt, når markedsføringen sker første gang, og bør være offentlig tilgængelig, f.eks. på den erhvervsdrivendes hjemmeside. Af vejledningen følger endvidere, at det vil være vildledende i markedsføringen at angive, at et givent produkt ikke indeholder et særligt stof, såfremt det af lovgivningen er forbudt at anvende det pågældende stof i produktet. En sådan markedsføring vil kunne få forbrugeren til at tro, at det ene produkt er mere miljørigtigt end de øvrige, til trods for at ingen produkter i denne produktgruppe indeholder det omhandlende stof. Produktet er miljøvenligt For at kunne anvende et generelt miljømæssigt eller etisk udsagn uden at overtræde vildledningsforbuddet gælder, at produktet, set i forhold til det konkrete miljømæssige eller etiske fortrin, skal tilhøre den bedste tredjedel sammenlignet med tilsvarende produkter eller produktkategori. Anvendes betegnelser som miljøvenlig eller grøn, skal den erhvervsdrivende kunne dokumentere, at alle aspekter af produktet (inklusiv eksempelvis produktionen) er væsentlig mere skånsom for miljøet end tilsvarende produkter i samme produktkategori. I vejledningen fremhæves særligt anvendelsen af betegnelsen bæredygtighed. Begrebet er ikke målbart, hvorfor erhvervsdrivende bør undlade at bruge det. Resultatet vil blot blive upræcist.

6 Side 6 Brug af egne miljømærker bør også undgås, da der er risiko for, at sådanne kan skabe uklarhed omkring mærkers betydning. Såfremt det alligevel sker, må brugen indebære, at den erhvervsdrivende har kvalitative fortrin frem for andre tilsvarende erhvervsdrivende. Endelig nævnes profilering og opbygning af virksomheders omdømme. Her bemærkes, at der bør udvises stor forsigtighed, når virksomheder i markedsføringen oplyser om støtte til gode formål, og at man bør fremkomme med tydelige oplysninger om, hvorledes støtten sker. For uddybning af nyhedsbrevet eller spørgsmål om markedsføringsret i øvrigt kan henvendelse rettes til Gorrissen Federspiels specialegruppe for IP & Technology ved en af følgende kontaktpersoner: Janne Glæsel Partner Tel jgl@gorrissenfederspiel.com Lasse Arffmann Søndergaard Christensen Partner Tel lsc@gorrissenfederspiel.com Luisa Nygaard Advokat Tel lny@gorrissenfederspiel.com Kenneth Kvistgaard-Aaholm Advokat Tel lny@gorrissenfederspiel.com