Ny Nordisk Skole Akademidag

Transkript

1 Ny Nordisk Skole Akademidag Workshop: Motivation og klasserumsledelse Marts 2014 Gitte Holten Ingerslev

2 1. Forskningsprojektet Klasseledelse Læreren som Leder Hans Reitzels Forlag 2010 Adfærdsledelse/disciplin Læringsledelse 2

3 Klasseledelse i Skandinavien Udgangspunktet for undersøgelsen var en hypotese om at den måde klasseledelse forvaltes på i Skandinavien indeholder elementer der går ud over det altovervejende mere snævre classroom management begreb vi havde mødt i den angelsaksiske litteratur. 3

4 Læreren som Leder: Billeder fra praksis Eksisterende undersøgelser mangler detaljerede beskrivelser fra praksis Undersøgelsen går eksplorativt og induktivt til værks og indeholder observationer af undervisning og interviews med lærerne netop med det formål at videreformidle beskrivelser fra praksis. 4

5 Klasseledelse - tre overordnede perspektiver Et etisk: Fælles grundlæggende værdier og intentioner Et funktionelt: planlægge og rammesætte undervisning og læring Et situationsbestemt: procesledelse, at kunne træffe beslutninger på et mangelfuldt grundlag med sekunders varsel (ex cases) 5

6 Grundlæggende spørgsmål Hvordan får man eleven i tale? - og gjort: Motiveret? Nysgerrig? (Med)ansvarlig? og hvorfor er det så svært? 6

7 Reprod. / Forståelse Eksempel på elevers tilgang til læring Evaluering af studiekompetenceudv, i stx, hhx og htx DPU/Rambøll UVM ud fra Paul Pintrich m.fl.: Motivated Strategies for Learning Questionnaire (1991) MLSQ score Resultatorienteret 7

8 Elever i nederste venstre hjørne Lav motivation: de synes ikke det er spændende at lære, de har ikke de store forventninger om, at de kan lære og de har ikke noget stort behov for at klare sig godt i gymnasiet. Læringsadfærd: De læser lektier og laver opgaver fordi de skal og uden systematik i læsningen. De reflekterer ikke selv dybere over det de lærer, de stiller sjældent et kritisk spørgsmål. Organisering: De er ikke gode til at administrere deres ressourcer, eller til at søge hjælp/samarbejde. Evaluering af studiekompetencen i stx, hhx og htx DPU/Rambøll UVM 8

9 Elever i midten Tre grupper af elever: De der gerne vil klare sig godt, uden dog at synes at karakterer er ekstremt vigtigt og som samtidig i et vist omfang bruger tid og energi på at sætte sig dybere ind i stoffet og ikke blot læser fordi de skal. De for hvem det er meget vigtigt at klare sig godt, men som har svært ved at administrere egne ressourcer, som ikke er i stand til at reflektere over og forholde sig kritisk til det tillærte. De der er gode til kritisk refleksion og til at forbinde læring fra forskellige områder, men som ikke er specielt motiverede for at gå i gymnasiet. Evaluering af studiekompetencen i stx, hhx og htx DPU/Rambøll UVM 9

10 Elever i øverste højre hjørne Høj motivation: De synes det er spændende at lære, både for læringens egen skyld og fordi de gerne vil klare sig godt i gymnasiet. De har relativ stor selvtillid omkring deres muligheder for at lære det de vil. Læringsstrategier: De er systematiske i deres lektielæsning og bruger tid og energi på at reflektere over det de læser og stille det i forhold til hverdagen eller andre ting de har lært. De er kritiske overfor den viden de præsenteres for. Organisering: De er gode til at søge hjælp og samarbejde. Evaluering af studiekompetencen i stx, hhx og htx DPU/Rambøll UVM 10

11 Læreren som leder overordnede konklusioner Lærerens tilrettelæggelse og organisering: Tydelighed i rammesætning, mål, begrundelse for indhold, instruktion til arbejdsopgaver og til lektier Variation i indhold og arbejdsformer Mulighed for elevvalg og -medbestemmelse inden for tydelige rammer Tilknytning til elevernes erfaringer og/eller tidligere undervisning/tilknytning til forforståelse Mulighed for elevernes aktivitet og deltagelse og samarbejde med andre elever i mange forskellige konstellationer 11

12 Altså: Stram rammesætning store frihedsgrader Klassekultur/gode relationer fælles værdigrundlag Lærerens personlige engagement i faget i den enkelte elev 12

13 Litteratur Baird, J. and I. Mitchell (1987). Improving the Quality of Teaching and Learning, An Australian Case Study - The PEEL Project. Melbourne, Melbourne University. Damberg m.fl. (2013) Gymnasiepædagogik Reitzel Hansen, P.H. (2012). Et nyt Gymnasium Frydenlund Hargreaves, A. (1996) Lærerarbeid og skolekultur læreryrkets forandring I en postmoderne tidsalder. Ad Notam Gyldendal Ingerslev, G.H. (2007) Evaluering af læring og læringspotentiale i studieretningsforløb for stx, hhx og htx gymnasiale-uddannelser/politiske-oplaeg-og-aftaler-for-de-gymnasialeuddannelser/gymnasiereformen/~/media/uvm/filer/udd/gym/pdf07/politiske%20oplaeg%20og%20aft aler/070901_laering_studieretforlob_hovedrapport.ashx Krejsler, John B., Moos, L. (2008) Klasseledelse magtkampe i praksis, pædagogik og politik Dafolo Lohmann, G. (2008) Klasseledelse og samarbejde. Gyldendal Marton, Ference and Booth, Shirley (1997): Learning and Awareness. New Jersey Pintrich, P., D. Smith, T. Garcia, and W. McKeachie A Manual for Use of the Motivated Strategies for Learning Questionnaire. Michigan: National Center for Research to Improve Post-Secondary Teaching and Learning. Value_0=ED338122&ERICExtSearch_SearchType_0=no&accno=ED Plauborg m.fl.(2010) Læreren som leder. Hans Reitzels Forlag Ulriksen, L. (2009) Når gymnasiet er en fremmed verden (m. A.B.Ebbensgaard og Susanne Murning) 13