SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS

Transkript

1 LÆRER ELEVERNE HISTORIEFAGET VED AT SKRIVE I, MED OG OM DET? Om skrivedidaktiske udfordringer og potentialer i historiefaget Lektor Kasper Thomsen SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS Om skrivedidaktiske udfordringer i historiefaget Lektor Kasper Thomsen kth@vejenbc.dk

2 Hvorfor skriftlighed i et mundtligt fag?

3 Læreplanen Faglige mål: At kunne formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid Arbejdsformer: Undervisningen tilrettelægges med vekslende arbejdsformer, såvel mundtlige som skriftlige, som tilgodeser udviklingen af elevernes selvstændighed, erkendelse og faglige fordybelse. Faglige samspil: Som en del af studieområdet udarbejdes en individuel skriftlig rapport i dansk og historie.

4 Skrivepotentialer Skrivning som en fagdidaktisk ressource Den meningsfulde faglige skrivning som elevaktivitet Skrivning som en måde at erkende historiefagligt Skrivning som en måde at forberede sig Skrivning som synlig læring både for eleven og historielæreren

5 Læringsprocestilrettelagt skrivning Historiefaget er allerede fuld af skrivning og skriftlighed! Masser af brugsorienteret skrivning: noter, svar på spørgsmål, talepapir, PPT er, synopser, DHO er og SRP er Men meget lidt didaktisk synlighed og progression i relation til historiefaglige skriveprocesser og formulerede læringsmål! Pointen: Vi skal i højere grad arbejde med læringsprocestilrettelagt skrivning

6 Hvordan ser historiefagets skrivekultur ud? Hvad karakteriserer historiefagets skriftlighed?

7 Skriveridentitet og skrivekultur Udvikling af en gymnasiefaglig skriveridentitet en fælles forpligtelse på tværs af fagene Historiefagets skriftlighed praktiseres ofte uden for faget selv i mødet med andre fag (fx i DHO og SOP) Hvordan arbejder vi med det?

8 Centrale problemstillinger Hvordan kan vi didaktisere skrivning og skriftlighed i et mundtlig fag? Hvordan kan vi meningsfuldt arbejde med skriftlighed og progression i og med faget? Hvordan kan vi skabe en konsensus om fagets skrivekultur?

9 Perspektiver Skriftlighed som tænkeskrivning og historisk tænkning (at skrive for at undersøge og blive klogere) Skriftlighed som dokumentation af kundskab og viden (at skrive for at vise, at man har lært noget og kan noget ) Skriftlighed som kommunikation og formidling (at skrive præcist og hensigtsmæssigt i fagkontekst og fagkode) Evalueringsproblematikker formativt, summativt, i praksis

10 Historisk tænkning

11 Historisk tænkning Problemstilling refleksionsskrivning som indgang Fagdiskursive begreber: kausalitet, brud, kontinuitet, forandring, historiesyn Historisk metode i praksis: - finde brugbare kilder - kildeanalyse - funktionalitet i forhold til problemstilling Substantielle begreber: - historiske fænomener (fx kongemagt) - strukturer (fx industrisamfund) - aktører (fx Cecil Rhodes) - perioder (fx Renæssancen) - kontekstafhængige fagbegreber (fx kirke, magt, demokrati, enevælde, fascisme, slaveri) Dokumentation og ræsonnement: - at kunne begrunde valg af årsagsforklaringer Forudsætning for at forstå og forklare historisk udvikling: - tid (periode), - rum (økonomiske, politiske og kulturelle rammer) - mentalitet (værdier, adfærd historisk empati i praksis)

12 Skrivning og skriftlighed i og med historiefaget Refleksionsskrivning At formulere problemstillinger Indgange / meta-genrer At skrive en redegørelse At skrive en kildeanalyse At skrive en diskussion Byggesten : - taksonomier - akademisk skrivning

13 Skrivedidaktik i et progressionsperspektiv Hvornår arbejder vi med hvad, hvordan og hvorfor? Stilladsering og sekvensering i forhold til læringsmål Fageksternt i forhold til DHO og SOP Faginternt i forhold til mulige skriftlige produkter Skrivning og skriftlighed som formativ læringsaktivitet

14 Skrivedidaktik i et progressionsperspektiv Skrivning og skriftlighed Faglige forløb

15 Værktøjer Skabelse af identifikation og fokus på progression Synliggørelse af fagets sproglige diskurs skriftligt og mundtligt Best practice : Dekonstruktion af autentiske eksempler (elevtekster og fagtekster) Fokus på den historiefaglige argumentation Evalueringsperspektiver skrivning som formativ evaluering

16 Autentisk skrivning som historiefaglig læringsaktivitet Leksikonartikel Protestsang Populærhistorisk artikel Webproduktion Filmsynopsis Plakater Historisk fremstilling Beretning Dagbog Brev Memorandum Tale Autentisk skrivning skal baseres på kilder - for at være en meningsfuld faglig aktivitet En potentiel realisering af: Historiefaglighed Historisk empati Remediering Historiebrug Historieformidling De nye kompetencer Kreativitet som læringsfællesskab

17 Skrivning, skriftlighed og mundtlighed Kan historiefaglige skrivehandlinger understøtte den mundtlige progression i historiefaget? Skrivning som faglig kognition at skrive for at lære at formulere sig mundtligt i og med faget At formulere sig skriftligt er også at formulere sig mundtligt! Skrivedidaktik som komponent i en fagdidaktisk begrundet historiefaglig praksis: hvad, hvordan og hvorfor

18 Litteratur Torben Spanget Christensen m.fl.: Elevskrivere i gymnasiefag, Syddansk Universitetsforlag, 2015 Aase Ebbensgaard: At fortælle tid, SDU, 2005 Gerd Fredheim: At skrive for at lære en praksisbog i skrivning, Gyldendal, 2013 Nikolaj Frydensberg Elf: Skriftlighed i overgangen fra folkeskole til gymnasieuddannelse, SDU, 2010 Heidi Funder: Skriv historie!, Columbus, 2012 Peter Hobel: Læringsmål og sammenlignende skrivedidaktik, Cursiv, 2015 Heidi Eskelund Knudsen: Fagdidaktik i historie, Frydenlund, 2015 Ellen Krogh: Overgangen fra grundskole til gymnasium: En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer, SDU, 2014 Anke Piekut: Formativ feedback og ny undervisningspraksis, SDU, 2015 Jens Pietras: Historiedidaktik fra teori til praksis, Hans Reitzels forlag, 2016