2. Hovedforløb - Typografi og ombrydning

Transkript

1 2. Hovedforløb - Typografi og ombrydning Opgave: Folder om lrid. Navn: lrid Programmer: InDesign Udarbejdet november lrid - Indhold Indhold lrid er De fem decipliner 1 Gangarter 2 Terrænlydighed 3 Udholdenhed 4 Lydighed 5 Hurtighed Regler - 6. LRID 6.1 GENERELT DEFINITION IDÉGRUNDLG FORMÅL OPGVE GENNEMFØRELSE GENERELLE REGLER lrid - De fem decipliner lrid er De fem decipliner lrid er... Det absolut mest specielle ved den islandske hest, er de 5 gangarter. Den alsidige islænder skal derfor vise, at den besidder mere end de 3 gangarter, som almindelige hesteracer kan præstere. lrid er en slags 5-kamp blot inden for hesteverdenen. Eller Military for islandske heste. lrid består af 5 discipliner, som alle skal gennemføres og bestås. Disciplinerne er: Udholdenhed (distanceridning), terrænlydighed (forhindringer i terrænet), lydighed (dressur), gangarter (som vi kender dem fra FIPO) og hurtighed. Stævnet afholdes over to dage. Selvom der er en af disciplinerne du ikke består, så rider du resten af stævnet færdigt. Et lridstævne kan også afholdes som et 1-dagsstævne. Så reduceres opgaverne. t ride lrid kan være virkelig udfordrende eller forholdsvis enkelt at gå til, alt efter hvilken klasse man vælger. Der er nemlig 4 sværhedsgrader (L1-L4). L1 er den højeste klasse og at bestå denne er absolut respekt værd. Det kræver en velredet hest, med rigtig god kondi, gode gangarter, vilje og meget mere, ligesom det kræver en dygtig rytter og grundig forudgående træning. L4 er til gengæld oplagt til skovtursrytteren, der rider 2-3 gange om ugen, lidt offroad ind imellem og bare har lyst til at prøve noget nyt. Forhindringer i denne klasse har en max højde på 40 cm. og der er ikke nogen regler der forbyder nedrivning. 40 cm. kan man skridte eller trave over. Lydigheds programmet er uden galop og gangartsdisciplinen rides som den 4.5 vi kender fra ovalbanerne. Det er også en mulighed at stille op som et hold på 2-4 ekvipager. Men diskvalificeres en ekvipage i en deciplin. Går det ud over hele holdet. 1 Opgavebeskrivelse Folder om konkurrencedeciplinen lrid inden for islandske heste. 2 lrid består af fem decipliner, som viser hestens alsidighed. Her kommer en gennemgang af de fem decipliner. 1 Gangarter I gangartsdisciplinen skal man fremvise 4 gangarter, hvoraf den ene skal være tölt. Efterhånden er det altid på ovalbane, men reglerne giver mulighed for at vise gangarter på en lige strækning. Der rides enkeltvis og man vælger selv i hvilken rækkefølge gangarterne skal vises. Sværhedsgraden til fremvisning af gangarterne stiger i takt med højere L-klasser. 2 Terrænlydighed Den islandske heste skal være modig, robust og terrængående. Som alle heste skal den lytte til - og stole på sin rytter. Terrænlydighedsdisciplinen er ikke en springtest, men en udfordring til at hest og rytter sammen kan og tør forcere forskellige typer forhindringer og kan færdes sikkert i svært terræn. Der rides en rute på 2-7 km. Der vil være forhindringer alt efter hvilken klasse. Forhindringerne kan være spring, men det kan også være andet naturen byder på: Vandløb, skrænter, broer, slugter, grøfter og lignende. Højde og bredde på forhindringer der skal springes afhænger af hvilken alridklasse man deltager i. Det er ikke så meget størrelsen på springene, der er udfordringen, men nærmere det at kunne navigere med sin hest imellem dem. Terrænlydighedsdisciplinen rides i forbindelse med udholdenhedsdisciplinen. Distancen skal rides indenfor en bestemt tid, for at undgå strafpoint. Efter gennemførslen af de to discipliner, kontrolleres hesten af en dyrlæge og den får målt puls. Dette er for at sikre, at hesten er i form til at gennemføre et alrid. Heste der ikke godkendes af dyrlægen eller ikke kommer hurtigt nok ned i puls, udgår. Klasse ntal forhindringer Max højde Max bredde L 1: ca cm 150 cm L 2: cm 130 cm L 3: cm 100 cm L 4: ca cm 70 cm 3 Udholdenhed Den islandske hest skal være udholdende og hårdfør. meget brug for at være velredet, Den islandske hest har lige så I Udholdenhedsdisciplinen skal hest og rytter tilbagelægge en distance indenfor en given tid. Man rider 1-4 etaper af 4-7 km. med 5 minutters pause imellem hver. Udholdenhedsdisciplinen rides i umiddelbart forbindelse med terrænlydighedsdisciplinen. ntal af etaper, længden på distancerne og ridehastigheden der skal gennemføres på, afhænger af terrænets sværhedsgrad samt hvilken alridklasse man deltager i. Udholdenhedsdisciplinen rides på skovvej, markvej, landevej, stier eller andre anlagte veje. Ruten er afmærket og rytterne har inden gennemførelsen mulighed for at danne sig et overblik over ruten via et kort. Efter gennemførslen af de to discipliner skal hesten gennemgå et dyrlægetjek og have målt puls. Det kendetegner hesten med god kondi, at den forholdsvis hurtigt kommer ned i puls. 3 4 Lydighed lrid - De fem decipliner Sideopsætning Jeg åbner et nyt dokument. Da det er en folder jeg skal lave sætter jeg siderne til Facing Pages. Jeg indstiller Colums, Margins og leed. Side 1

2 3 Masterpages Current Page Number: I Pages markerer jeg min -Master, så det nu er denne side jeg arbejder på. Jeg placerer en tekstboks nederst i venstre hjørne, højreklikker på musen og indsætter Current Page Number C. (Inset Special Caracter > Markers > Current Page Number). Knytter jeg alle sider til mine Masterpages, vil sidetallene automatisk blive registreret. Pagina: Øverst på mine Masterpages placerer jeg en tekstboks til pagina. Denne tekst vil nu gå igen på alle de sider, der er tilknyttet Masterpage. C -Marster og -Marster: Jeg ønsker forskellig pagina i folderens forskellige afsnit, derfor opretter jeg flere forskellige Masterpages. Den eneste forskel er paginaen, så sidetal bliver stadig automatisk registreret, og jeg kan løbende tilknytte mine Masterpages til de ønskede sider. 4 Paragraph Styles aseline Grid: Jeg har gjort dokumentets aseline Grid synligt. (View > Grids & Guides > show asline Grid). Jeg har indsat tekstbokse med to spalter og kopieret tekst ind på siderne. Her ses, at teksten ikke binder sig til grundlinjenettet (aseline Grid). Side 2

3 Jeg opretter en Paragraph Style til min brødtekst og indstiller alle linjer til at følge grundlinjenettet (lign to Grid = ll Lines). Nu ser det dog ud som om teksten har dobbelt linjeafstand. Dette ændrer jeg med en indstilling i mine Prefererces (Edit > Preferences > Grids). Her er det vigtigt, at der under Increment Every står den samme punktstørrelse som brødtekstens skydning. Nu binder tekstens sig til grundlinjenettet med den rigtige skydning. Side 3

4 Hyphenation: I mine Paragraph Styles har jeg sat brødteksten til at have en lige for- og bagkant. Dette giver nogle udfordringer i forhold til orddelinger, horeunger, enker og floder C i teksten. C Først og fremmest skal jeg indstille tekstens sprog til dansk, for at sikre den korrekte orddeling. Det gør jeg i Paragraph Styles. C Under Hyphenation laver jeg nogen indstillinger. Jeg retter antallet af linjer med orddelinger efter hinanden fra 3 til 2. Jeg kan skrue på luften mellem ordene i forhold til antallet af orddelinger C. D Jeg bestemmer også at ordene ikke må deles på kryds af kolonner og at sidste ord i et afsnit ikke må deles D. Resultatet er blevet noget pænere og mere læsevenligt. Side 4

5 Unicial: Jeg opretter en Paragraph Style der hedder rød med Drop Caps. Under Drop Caps and Nested Styles bestemmer jeg, hvor mange linjer og anslag unicialet skal brede sig over. Med disse indstillinger ser unicialet ud som vist på billedet. Jeg ønsker dog at det kun skal være a et, og jeg vil gerne have det rykket det ud mod venstre. Jeg indsætter derfor et mellemrum før a et, og dette gælder nu som det ene af de to anslag. Jeg kan nu knibe luften imellem de to anslag, indtil a et er rykket der ud, hvor jeg ønsker. Side 5

6 For læsevenlighedens skyld kniber jeg også luften mellem unicialet og resten af det ord, det er en del af. På billedet kan man se at de to linjer neden under også har rykket sig. Dette løser jeg med et tvunget linjeskift, et mellemrum og evt. knibning af luften for at få det til at se harmonisk ud. Mellemrubrikker: Mellemrubrikkerne skal ikke bindes til grundlinjenettet. Luften imellem brødtekst og mellemrubrik skal sættes til 2/3 over og 1/3 under. Jeg beregner det således: rødtekstens skydning gange 2. Minus mellemrubrikkens skydning 1 gang. Resultatet skrives ind i Paragraph Styles i pt, så omregnes det automatisk til mm. Disse indstillinger laver man i Indents and Spacing under Space efore og Space fter. Side 6

7 Rubrikker: Min brødtekst står i to kolonner, men mine rubrikker vil jeg gerne have til at fylde noget mere. Dette kan jeg indstille i Paragraph Styles. Her sætter jeg i Span Columns Paragraph Layout = Span Columns og Span = ll Columns C. C 4 illedombrydning Text Wrap: Jeg har i teksten indsat et fritlagt billede, og skal nu ombryde teksten. Jeg vælger i panelet Text Wrap det der hedder Wrap around object shape. Under Type vælger jeg Detect Edges. Nu får jeg en blå linje rundt om det fritlagte billede. Side 7

8 På den blå linje er en masse punkter placeret. Jeg kan nu med Direct Selection Tool rykke på et punkt af gangen og tegne hvor tekstombrydningen skal være. lrid - De fem decipliner lrid - De fem decipliner De fem decipliner lrid består af fem decipliner, som viser hestens alsidighed. Her kommer en gennemgang af de fem decipliner. 1 Gangarter I gangartsdisciplinen skal man fremvise 4 gangarter, hvoraf den ene skal være tölt. Efterhånden er det altid på ovalbane, men reglerne giver mulighed for at vise gangarter på en lige strækning. Der rides enkeltvis og man vælger selv i hvilken rækkefølge gangarterne skal vises. Sværhedsgraden til fremvisning af gangarterne stiger i takt med højere L-klasser. 2 Terrænlydighed Den islandske heste skal være modig, robust og terrængående. Som alle heste skal den lytte til - og stole på sin rytter. Terrænlydighedsdisciplinen er ikke en springtest, men en udfordring til at hest og rytter sammen kan og tør Klasse L 1: L 2: L 3: L 4: forcere forskellige typer forhindringer og kan færdes sikkert i svært terræn. Der rides en rute på 2-7 km. Der vil være forhindringer alt efter hvilken klasse. Forhindringerne kan være spring, men det kan også være andet naturen byder på: Vandløb, skrænter, broer, slugter, grøfter og lignende. Højde og bredde på forhindringer der skal springes afhænger af hvilken alridklasse man deltager i. Det er ikke så meget størrelsen på springene, der er udfordringen, men nærmere det at kunne navigere med sin hest imellem dem. Terrænlydighedsdisciplinen rides i forbindelse med udholdenhedsdisciplinen. Distancen skal rides indenfor en bestemt tid, for at undgå strafpoint. Efter gennemførslen af de to discipliner, kontrolleres hesten af en dyrlæge og den får målt puls. Dette er for at sikre, at hesten er i form til at gennemføre et alrid. Heste der ikke godkendes af dyrlægen eller ikke kommer hurtigt nok ned i puls, udgår. 4 ntal forhindringer ca ca. 10 Max højde 80 cm 70 cm 50 cm 40 cm Max bredde 150 cm 130 cm 100 cm 70 cm 3 Udholdenhed 4 Lydighed Den islandske hest skal være udholdende og hårdfør. I Udholdenhedsdisciplinen skal hest og rytter tilbagelægge en distance indenfor en given tid. Man rider 1-4 etaper af 4-7 km. med 5 minutters pause imellem hver. Udholdenhedsdisciplinen rides i umiddelbart forbindelse med terrænlydighedsdisciplinen. ntal af etaper, længden på distancerne og ridehastigheden der skal gennemføres på, afhænger af terrænets sværhedsgrad samt hvilken alridklasse man deltager i. Udholdenhedsdisciplinen rides på skovvej, markvej, landevej, stier eller andre anlagte veje. Ruten er afmærket og rytterne har inden gennemførelsen mulighed for at danne sig et overblik over ruten via et kort. Efter gennemførslen af de to discipliner skal hesten gennemgå et dyrlægetjek og have målt puls. Det kendetegner hesten med god kondi, at den forholdsvis hurtigt kommer ned i puls. Den islandske hest har lige så meget brug for at være velredet, 5 Side 8