Uddannelsesprogram. Klinisk Basisuddannelse. Region Øst
|
|
- Caroline Lund
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelsesprogram Klinisk Basisuddannelse Region Øst Uddannelsessøgende læge:.... Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 1 af 33
2 Indholdsfortegnelse Uddannelsesprogrammet... 3 Vejledning... 3 Uddannelsesplan... 3 Kompetencer... 4 Læringsmetoder... 5 Vurderingsmetoder... 6 Vurdering og dokumentation... 6 Obligatoriske kurser... 7 Tjekliste / Oversigt over kompetencevurderingskort (KV1 KV16)... 8 Bilag 1 - Eksempler på konkrete KV7 kort for almen praksis og psykiatri...26 Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 2 af 33
3 Uddannelsesprogrammet Uddannelsesprogrammet indeholder en beskrivelse af de læringsmål, der skal opnås i den Kliniske Basisuddannelse samt skemaer for, hvordan disse skal vurderes (kompetencevurderingskort også kaldet KV-kort). Udgangspunktet er Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den Kliniske Basisuddannelse, som overordnet sætter rammerne for den Kliniske Basisuddannelse. Dokumentation for de enkelte kompetencer sker elektronisk på logbog.net med udgangspunkt i kompetencevurderingskortene. Uddannelsesprogrammet er udarbejdet som et fælles program for alle KBU-læger i Videreuddannelsesregion Øst og er tilgængeligt på laegeuddannelsen.dk. Vejledning KBU-lægen har en hovedvejleder / tutorlæge, som er ansvarlig for at gennemføre de strukturerede samtaler. Hovedvejlederen er altid en læge, der er længere fremme i sit uddannelsesforløb. Udover den udpegede hovedvejleder kan KBU-lægen naturligvis modtage vejledning fra andre kolleger (supervisor) og på nogle områder også fra andre personalegrupper. Der bør være mindst tre formelle vejledningssamtaler mellem den uddannelsessøgende og hovedvejlederen. En introduktionssamtale med udarbejdelse af den individuelle uddannelsesplan, som bør afholdes inden for de første to uger af ansættelsen. Senest midtvejs i forløbet bør afholdes en justeringssamtale, hvor der gøres status på den individuelle uddannelsesplan og progression i opnåelse af basisuddannelsens kompetencer. Inden for de sidste to uger af forløbet bør den afsluttende samtale finde sted, hvor der kan ske opsamling på kompetencer, mundtlig evaluering af forløbet og fremadrettet karrierevejledning, såfremt dette ikke har været adresseret tidligere. Tidligst én måned før afslutningen af forløbet udfylder den uddannelsesansvarlige overlæge / tutorlæge attestation for tid som dokumentation for at den uddannelsessøgende læge har haft funktion i det angivne tidsrum og at sygefravær mv. ikke overstiger 10 % af uddannelsesforløbet. Uddannelsesplan Uddannelsesprogrammet og kompetencevurderingskortene er udgangspunkt for udarbejdelsen af den individuelle uddannelsesplan. Uddannelsesplanen skitserer konkret hvordan de enkelte kompetencer skal opnås og er tilpasset den enkelte uddannelsessøgende læge. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde mellem den uddannelsessøgende og hovedvejleder. Den uddannelsessøgende har et ansvar for egen læring ved fx at være velforberedt til vejledningssamtaler og løbende opsøge læringsmuligheder. På laeger.dk/uddannelsesplan kan du læse mere og finde et eksempel på hvordan du laver en uddannelsesplan. Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 3 af 33
4 Kompetencer Kompetencer omfatter 1) viden og færdigheder, 2) evne til at omsætte viden og færdigheder samt drage nytte af personlige evner i praksis, og 3) personlige evner og holdninger. De 7 lægeroller blev beskrevet i 2003 og justeret i 2013, så de passer til speciallægens fremtidige arbejde og tager afsæt i konkrete arbejdssituationer fra lægens dagligdag. Rollerne er placeret med den medicinske ekspert, lægefagligheden i centrum og indgår i varierende grad afhængig af arbejdsopgavens karakter. Oftest er flere af rollerne i spil samtidig og der er tale om en dynamisk model, hvor der i nogle perioder vil være mere fokus på nogle roller frem for andre (se fuld beskrivelse i rapporten om de 7 lægeroller): Medicinsk ekspert / lægefaglig. Lægens rolle som medicinsk ekspert/lægefaglig er at varetage diagnostiske/terapeutiske opgaver, som omfatter styring af situationer, hvor der skal foretages lægefaglige prioriteringer og beslutninger. Kommunikator. Lægens rolle som kommunikator er at formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller i en respektfuld dialog med relevante parter som patienter/pårørende, fagfæller og andre samarbejdspartnere. Samarbejder. Lægens rolle som samarbejder er at tage initiativ til, deltage i og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde/teamsamarbejde i varetagelse af kerneopgaven på individ-, organisations- og samfunds. Leder / administrator / organisator. Lægens rolle som leder/administrator/organisator omfatter personligt lederskab og ledelse af andre, organisering af arbejdet og prioritering af tilgængelige ressourcer. Sundhedsfremmer. Lægens rolle som sundhedsfremmer er at motivere og yde indflydelse på det enkelte individs og systemets sundhedsadfærd gennem vejledning og rådgivning, og initiere og gennemføre relevante profylaktiske tiltag. Akademiker / forsker og underviser. Lægens rolle som akademiker / forsker og underviser er at omsætte forskning til evidensbaseret klinik. Lægen skal forholde sig undrende og stille spørgsmål til egen og andres praksis samt anvende en videnskabelig tilgang i besvarelse af disse. Lægen skal bidrage aktivt til udvikling af faget gennem deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter. Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 4 af 33
5 Professionel. Lægens rolle som professionel indebærer, at lægen skal forvalte sin faglighed i overensstemmelse med lovgivningen, lægeløftet og sin egen personlige integritet. Det sker i erkendelse af de etiske dilemmaer og den kompleksitet i opgavevaretagelsen, lægen møder i dagligdagen. Den professionelle rolle har dermed en mere omsluttende og støttende funktion i forhold til de andre roller. Læringsmetoder Forskellige læringsmetoder kan anvendes for at opnå en given kompetence. Hvilke læringsmetoder, der anvendes, vil afhænge af den enkelte læges forudsætninger og den uddannelsesgivende afdelings muligheder. Dagligt klinisk arbejde. Mesterlære bygger på et arbejdsbaseret praksisfællesskab, dvs. at mindre erfarne læger arbejder sammen med mere erfarne læger og lærer gennem iagttagelse, refleksion og diskussion. Der er således ikke blot tale om den mindre erfarnes imitation af en mere erfaren. For alle kompetencer i målbeskrivelse for den Kliniske Basisuddannelse gælder, at mesterlære er en væsentlig del af læringsmetoden. Dette sker løbende både i det daglige kliniske arbejde, i ambulatorie, i vagt, på stuegang og ved administrativt arbejde som fx udfærdigelse af attester. Der er således ofte tale om uformel læring og vejledning i forbindelse med supervision. Undervisning er internt organiseret undervisning på afdelingen/almen praksis. Den, der underviser, er oftest den der lærer mest. Undervisning og formidling til fx andet personale og lægestuderende er en naturlig del af lægens arbejde. Det er vigtigt at tilegne sig systematik i fremlæggelsen af en problemstilling. Dette bruges eksempelvis i forbindelse med den strukturerede videregivelse af oplysninger ved vagtskifte eller konferencer. Selvstudium. Fokuseret læsning om de emner, man støder på i det praktiske arbejde, er en nødvendighed gennem hele lægekarrieren. Læring tager rigtig fart, når teori og praksis mesterlære og selvstudium - går hånd i hånd. For alle de medicinske ekspertmål gælder, at selvstudium er en vigtig del af læringsmetoden. Kursus og færdighedstræning. Der indgår flere obligatoriske kurser i basisuddannelsen, herunder i akut behandling og genoplivning samt kommunikation med patienter og pårørende. Færdighedstræning kan ske både på afdelingen/almen praksis i forbindelse med procedurer og teknisk udstyr, og som simulationstræning, hvor man kan træne i trygge rammer (CAMES Region Hovedstaden og CUK Region Sjælland). Læringsdagbog og refleksive rapporter. Går ud på, at den yngre læge skriver notater til brug for egen analyse og refleksion i forbindelse med udvalgte temaer. I dette uddannelsesprogram bruges denne metode i forbindelse med kompetencevurderingskort 15: Reflektere i og over egen og andres praksis. Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 5 af 33
6 Vurderingsmetoder Kompetencevurderingen skal som udgangspunkt være planlagt og aftalt mellem uddannelseslægen og klinisk vejleder / hovedvejleder / tutorlæge. Arbejdstilrettelæggelsen skal sikre, at kompetencevurderingen kan finde sted. Vurderingsmetoden fremgår af de enkelte kompetencevurderingskort. Struktureret klinisk observation. En klinisk vejleder (ikke nødvendigvis hovedvejleder) iagttager den yngre læge udføre en bestemt aktivitet og vurderer ud fra kompetencevurderingskortene, om KBU-lægen mestrer kompetencen altså om kompetencen kan godkendes. Case-baseret diskussion. Kompetencerne vurderes samlet i forbindelse med vejledersamtaler, der tager udgangspunkt i de cases, som er beskrevet i KBU-lægens journaler eller løbende optegnelser. Refleksiv rapport. Erhvervelse af viden og kunnen fremmes, når man gør sig processen bevidst. Den refleksive rapport danner udgangspunkt for vurdering af KBUlægens kompetencer inden for vurdering af egen og andres praksis, samt refleksioner i relation til teoretisk, klinisk og situationsbestemt viden og forståelse. Vejledersamtale. Alle de ovennævnte vurderinger danner udgangspunkt for en samtale mellem klinisk vejleder og KBU-læge med konkret feedback i forhold til den uddannelsessøgendes videre udvikling. Vurdering og dokumentation Der er i alt 16 kompetencer, der skal vurderes i Klinisk Basisuddannelse. Til disse er udarbejdet tilhørende kompetencevurderingskort, se i det følgende. Enkelte kompetencevurderingskort skal udfyldes i både 1. og 2. forløb - print og medbring derfor kopi af udfyldt kompetencevurderingskort fra 1. forløb på 2. forløb. Kompetencevurderingen skal altid kombineres med feedback. Logbog. Når den enkelte kompetence er vurderet tilfredsstillende opfyldt med udgangspunkt i kompetencevurderingskortet, attesterer hovedvejlederen elektronisk på logbog.net, at kompetencen er opnået i den elektroniske logbog på logbog.net. Tilladelse til selvstændigt virke som læge kan søges hos Styrelsen for Patientsikkerhed, når der i logbog.net er: A) godkendelse af alle 16 kompetencer i den Kliniske Basisuddannelse, B) attestation for tid for 1. og 2. forløb, C) godkendelse af obligatoriske kurser, D) udfyldt skema med oversigt over lægelig beskæftigelse, E) uploadet kopi af uddannelsesaftalen. Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 6 af 33
7 Obligatoriske kurser I Klinisk Basisuddannelse indgår 9 dages obligatorisk kursusforløb, herunder generelle kurser i Akut behandling og Transport, Kommunikation, og Pædagogik / Læring. I Region Øst vil kursusrækken i nogen grad variere mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland og tilmelding til kurserne vil skulle ske på forskellig vis. Region Hovedstaden Kurser for basislæger Region Hovedstaden Kursus Tidspunkt Dage Kursussted Tilmelding Akut Kursus Modul 1 1. måned 2 CAMES Herlev Automatisk tilmelding Akut Kursus Modul 2 2. måned 2 CAMES Herlev Automatisk tilmelding Pædagogik 1 3. måned 2 CAMES Rigshospitalet Automatisk tilmelding Patientkommunikation 2. forløb 3 CAMES Rigshospitalet Se CAMES hjemmeside Akutkurset består af 2 moduler af 2 dages varighed. Modul 1 indeholder genoplivning på intermediært og akut kommunikation med mulighed for at diskutere medicinsk faglige emner også. Modul 2 indeholder akut kommunikation og intrahospital transport. Læger i Klinisk Basisuddannelse vil automatisk blive tilmeldt Akut Kursus og kursus i Pædagogik 1, mens den uddannelsessøgende selv skal tilmelde sig kurset i Patientkommunikation. Både ansættelsessted og den uddannelsessøgende læge vil blive informeret om dette forud for kliniske forløb, men det er en god ide, at den uddannelsessøgende orienterer vagtplanlæggeren, så snart kursusdatoerne kendes. Yderligere information om kurserne kan ses på regionh.dk/cames/. Region Sjælland Kurser for basislæger Region Sjælland Kursus Tidspunkt Dage Kursussted Tilmelding Akut behandling og patienttransport Læring i Klinikken (Pædagogik 1) Patientkommunikation (internat) 1. måned 4 CUK (Slagelse afd.) + CAMES Herlev Automatisk tilmelding 1. forløb 2 CUK Automatisk tilmelding 2. forløb 3 CUK, konference Automatisk tilmelding Der afholdes et akutkursus bestående af 4 dage med undervisning i den kritisk syge patient (dag 1), genoplivning på intermediært og akut kommunikation (dag 2), scenariespil og debriefing (dag 3, foregår på CAMES Herlev), og ambulancetransport og patientoverflytning (dag 4). Læger i Klinisk Basisuddannelse vil automatisk blive tilmeldt kurserne. Både ansættelsessted og læge vil blive informeret om dette forud for kliniske forløb, men det er en god ide, at den uddannelsessøgende orienterer vagtplanlæggeren, så snart kursusdatoerne kendes. Yderligere information om kurserne kan ses på CUKs hjemmeside. Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 7 af 33
8 Tjekliste / Oversigt over kompetencevurderingskort (KV1 KV16) Vurderes på kursus # Kompetence Kompetencevurderingsmetode 2 Foretage genoplivning Struktureret klinisk observation 9 Forberede og varetage intrahospital transport Struktureret klinisk observation Vurderes i 1. forløb # Kompetence Kompetencevurderingsmetode 1 Modtage, vurdere og initiere behandling af den akutte patient Struktureret klinisk observation 4 Følge op på plan for indlagt patient (konsultation / stuegang) Struktureret klinisk observation 5 Varetage udskrivning /afslutning af patientforløb Struktureret klinisk observation 8 Anvende afdelingens / almen praksis tekniske udstyr Struktureret klinisk observation 10 Varetage vagtfunktion Struktureret klinisk observation Erkende og agere relevant i forhold til behandlingskomplikationer Kommunikere og samarbejde med kolleger og andre samarbejdspartnere Case-baseret diskussion Struktureret klinisk observation 14 Undervise sundhedsprofessionelle Struktureret klinisk observation Vurderes i både 1. og 2. forløb # Kompetence Kompetencevurderingsmetode 6 12 Sikre sammenhæng i patientbehandling, patientforløb, overgange Agere relevant i henhold til gældende lovgivning og patientsikkerhed Case-baseret diskussion Case-baseret diskussion Vurderes i 2. forløb # Kompetence Kompetencevurderingsmetode 3 Gennemføre konsultation selvstændigt Struktureret klinisk observation 7 Udføre afdelingens (somatisk eller psykiatrisk) / almen praksis' relevante praktiske procedurer (se eksempler på konkrete KV7 i bilag 1) Struktureret klinisk observation 15 Reflektere i og over egen og andres praksis Refleksiv rapport 16 Planlægge personlig udvikling Vejledersamtale Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 8 af 33
9 Modtage, vurdere og initiere behandling af den akutte patient Struktureret klinisk observation - KV1 Navn uddannelseslæge. Uddannelseselement (hospital, afdeling, afsnit, praksis) Dato Bedømt af (læge). Kompetencevurderingen foregår i daglig klinisk praksis ved direkte observation og skal demonstrere uddannelseslægens evne til at varetage modtagelsen af den akutte patient. Kompetencen kan vurderes i akut modtageafsnit eller almen praksis. Supervisor observerer uddannelseslægen i det praktiske forløb og foretager undervejs og efterfølgende en vurdering ud fra nedenstående punkter. Uanset om kompetencen godkendes eller ej, giver supervisor specifik og konstruktiv feedback til uddannelseslægen. Kommentarer og forslag til forbedringer skal foreligge ved bedømmelse under. Uddannelseslægen Kan ikke bedømmes Under forventet Forventet Over forventet anvender struktureret tilgang til modtagelse af den akutte patient vurderer om patienten er kritisk syg initierer relevant behandling sikrer at patienten inddrages i behandlingsplan vurderer behov for hjælp til at håndtere problemstillingen anvender klar kommunikation med samarbejdspartnere inddrager andre samarbejdspartnere, hvor dette er relevant Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 9 af 33
10 Foretage genoplivning Struktureret klinisk observation - KV2 - Kompetencevurderingen foretages på akutkursus Navn uddannelseslæge. Uddannelseselement (hospital, afdeling, afsnit, praksis): AKUTKURSUS Dato Bedømt af (læge). Denne kompetence vurderes på akutkurset. Vurderingen foretages af underviserne ved observation og diskussion med uddannelseslægen af nedenstående punkter. Vurderingen kan evt. efterfølgende gentages i klinikken, hvis det er muligt. Supervisor giver specifik og konstruktiv feedback til uddannelseslægen. Kommentarer og forslag til forbedringer skal foreligge ved bedømmelse under Uddannelseslægen erkender manglende livstegn og hjertestop Kan ikke bedømmes Under Forventet Over forventet forventet anvender algoritme efter international standard for genoplivning giver korrekt hjertemassage skelner mellem stødbar og ikke stødbar rytme foretager sikker defibrillering ventilerer patient med ventilationsballon redegør for indikation for anvendelse af forskellige standard medikamina samt standard doseringsforhold hos voksne påbegynder relevant medicinering frem til hjertestopteam ankommer redegør for egen rolle i hjertestopteamet samt evt. ændringer i denne som teammedlem/teamleder ved specielle forhold opsummerer med passende mellemrum anerkender og støtter teamets indsats beder om hjælp ved behov redegør for etiske dilemmaer og grundlag for beslutning om påbegyndelse og indstilling af genoplivning Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 10 af 33
11 Gennemføre konsultation selvstændigt Struktureret klinisk observation - KV3 Navn uddannelseslæge. Uddannelseselement (hospital, afdeling, afsnit, praksis) Dato Bedømt af (læge). Kompetencevurderingen foregår i daglig klinisk praksis ved direkte observation og skal demonstrere uddannelseslægens evne til at gennemføre en konsultation selvstændigt. Kompetencen kan vurderes i ambulatorie eller almen praksis. Supervisor observerer uddannelseslægen i det praktiske forløb og foretager undervejs og efterfølgende en vurdering ud fra nedenstående punkter. Uanset om kompetencen godkendes eller ej, giver supervisor specifik og konstruktiv feedback til uddannelseslægen. Kommentarer og forslag til forbedringer skal foreligge ved bedømmelse under Uddannelseslægen Kan ikke bedømmes Under forventet Forventet Over forventet udforsker henvendelsesårsag afdækker forventninger, frygt og patientens egen opfattelse af henvendelsesårsag optager relevant anamnese i forhold til problemstillingen, diagnose og differentialdiagnoser udfører relevant objektiv undersøgelse i forhold til problemstillingen og mulige differentialdiagnoser. opstiller relevant arbejdsdiagnose i forhold til anamnese og objektiv undersøgelse lægger en plan for yderligere diagnostik, ekspektance eller behandling, der er i overensstemmelse med evidens eller accepteret praksis lægger relevant plan for opfølgning informerer patient og evt. pårørende samt samarbejdspartnere (er opmærksom på og agerer hensigtsmæssigt overfor patienter med særlige kommunikative behov) sikrer sig patientens accept og forståelse for planer udviser respekt og empati skaber tillid i mødet med patienten beder om hjælp ved behov Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 11 af 33
12 Følge op på plan for indlagt patient (konsultation / stuegang) Struktureret klinisk observation - KV4 Navn uddannelseslæge. Uddannelseselement (hospital, afdeling, afsnit, praksis).. Dato Bedømt af (læge). Kompetencevurderingen foregår i daglig klinisk praksis ved direkte observation og skal demonstrere uddannelseslægens evne til at kommunikere og samarbejde med patienter, kolleger og andre samarbejdspartnere i forbindelse med opfølgning på plan for indlagt patient (stuegang / konsultation). Kompetencen kan vurderes ved stuegang eller anden konsultation på indlagte patienter. Supervisor observerer uddannelseslægen i det praktiske forløb og foretager undervejs og efterfølgende en vurdering ud fra nedenstående punkter. Uanset om kompetencen godkendes eller ej, giver supervisor specifik og konstruktiv feedback til uddannelseslægen. Kommentarer og forslag til forbedringer skal foreligge ved bedømmelse under Uddannelseslægen Kan ikke bedømmes Forventet Under forventet Over forventet afklarer hvem der deltager i stuegangen /konsultationen, og hvilke patienter der indgår laver aftale om rækkefølgen af patienterne afklarer, om der er organisatoriske problemer af betydning for stuegangen, f eks. akutte tilstande, planlagte undersøgelser, overbelægning gennemgår den enkelte patient og danner sig et overblik over patientforløbet i forhold til undersøgelses- og behandlingsplanen gennemgår indkomne prøvesvar og andre undersøgelsesresultater gennemgår medicinordinationer og udfylder medicinkort varetager en effektiv kommunikation med hver enkelt patient. Inddrager patienten og evt. pårørende, samt plejepersonalet, samt udførte observationer fokuserer sammen med stuegangsteamet de medicinske problemstillinger, der skal tages stilling til i forhold til undersøgelses- og behandlingsplanen. Evt. sundhedsfremmende tiltag resumerer forløbet og planen sammen med patienten og evt. pårørende sikrer sig at patienten har forstået planen, herunder plan for opfølgning fokuserer på problemstillinger og dele op i problemer, der kan klares her og nu; patienter der skal tilses af mere erfaren kollega og problemer der skal håndteres på konference resumerer aftaler med personalet evaluerer stuegangsforløbet med personalet Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 12 af 33
13 Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 13 af 33
14 Varetage udskrivning /afslutning af patientforløb Struktureret klinisk observation - KV5 Navn uddannelseslæge. Uddannelseselement (hospital, afdeling, afsnit, praksis).. Dato Bedømt af (læge). Kompetencevurderingen foregår i daglig klinisk praksis ved direkte observation og skal demonstrere uddannelseslægens evne til at varetage udskrivning af indlagt patient / afslutning af patientforløb i ambulatoriet. Supervisor observerer uddannelseslægen i det praktiske forløb og foretager undervejs og efterfølgende en vurdering ud fra nedenstående punkter. Uanset om kompetencen godkendes eller ej, giver supervisor specifik og konstruktiv feedback til uddannelseslægen. Kommentarer og forslag til forbedringer skal foreligge ved bedømmelse under. Uddannelseslægen Kan ikke bedømmes Under Forventet Over forventet forventet informerer patient om udskrivning / afslutning af behandlingsforløb tager stilling til fortsat medicinsk behandling (medicinordinationer) og ajourfører medicinlister / fælles medicinkort tager stilling til videre forløb (kontrol hos egen læge; hjemmesygeplejerske; hjemmehjælp; genoptræningsforløb o. lign relevante efterbehandlinger) beskriver i journalnotat hvilken efterbehandling der er planlagt herunder hvilke informationer patienten har fået, og hvem der er ansvarlig for opfølgning sikrer at der er kontakt og aftale med kommune, hjemmepleje og evt. egen læge informerer patient om efterforløb herunder patientens egen rolle i efterforløbet, og sikrer sig at patienten har forstået informationen tager stilling til evt. behov for information af pårørende, og informerer ved behov udarbejder epikrise Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 14 af 33
15 Sikre sammenhæng i patientbehandling, patientforløb, overgange Case-baseret diskussion - KV6 Navn uddannelseslæge. Uddannelseselement (hospital, afdeling, afsnit, praksis) Dato Bedømt af (læge). Denne kompetencevurdering er en case-baseret diskussion som skal demonstrere uddannelseslægens evne til at sikre sammenhæng i patientforløb. Samtalen foregår mellem uddannelseslægen og hovedvejleder / klinisk vejleder / tutorlæge. Supervisor interviewer under samtalen uddannelseslægen omkring et specifikt patientforløb, der indeholder skift mellem sektorer / afdelinger. Nedenstående punkter kan anvendes som en interviewguide, for at sikre at man i samtalens forløb berører væsentlige dele af kompetencen. Supervisor foretager undervejs og efterfølgende en vurdering ud fra nedenstående punkter. Uanset om kompetencen godkendes eller ej, giver supervisor specifik og konstruktiv feedback til uddannelseslægen Kommentarer og forslag til forbedringer skal foreligge ved bedømmelse under Uddannelseslægen Kan ikke bedømmes Forventet fremlægger patientens problemstilling klart herunder behov for skift mellem sektor/afdelinger informerer patient og evt. pårørende om behov for overflytning/henvisning til anden afdeling/ hospital Under forventet Over forventet overleverer behandlingsansvaret med fokus på patientens behov og patientsikkerhed sikrer sig at modtagende afdeling har forstået patientens problemstilling og særlige behov planlægger overflytning / henvisning til anden afdeling / hospital med fokus på sammenhæng i patientbehandlingen sikrer sig, at der er relevant mundtlig og skriftlig information til modtagende afdeling/ hospital (henvisning; journalnotat; mundtlig overlevering mv) demonstrerer viden om og forståelse for overgangsproblematik og vigtigheden af sammenhængende patientforløb sikrer sig at patienten har forstået plan samt egne handlemuligheder demonstrerer klar og struktureret tilgang til overflytning af patientansvar, herunder etiske og juridiske problemstillinger Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 15 af 33
16 Udføre afdelingens (somatisk eller psykiatrisk) / almen praksis' relevante praktiske procedurer Struktureret klinisk observation - KV7 Navn uddannelseslæge. Uddannelseselement (hospital, afdeling, afsnit, praksis) Dato Bedømt af (læge). Procedure.. Kompetencevurderingen foregår i daglig klinisk praksis ved direkte observation og skal demonstrere uddannelseslægens evne til at udføre afdelingens / almen praksis mest relevante procedurer. Supervisor observerer uddannelseslægen i det praktiske forløb og foretager undervejs og efterfølgende en vurdering ud fra nedenstående punkter. Uanset om kompetencen godkendes eller ej, giver supervisor specifik og konstruktiv feedback til uddannelseslægen. Kommentarer og forslag til forbedringer skal foreligge ved bedømmelse under Uddannelseslægen Kan ikke bedømmes Forventet Under forventet Over forventet indhenter relevant anamnese til belysning af om indikation for proceduren er i orden sikrer sig at relevante prøvesvar er i orden klargør remedier, der skal anvendes planlægger udførelse med eventuelle samarbejdspartnere giver information til patienten (herunder relevant information om evt. bivirkninger og komplikationer) og sikrer sig patientens accept af proceduren redegør for evt. etiske dilemmaer ved proceduren (alder, køn, etniske, religiøse etc.) gennemfører proceduren korrekt håndterer anvendte remedier og prøvemateriale korrekt, herunder anvende korrekt sterilteknik samarbejder med patienten og evt. pårørende samt andre samarbejdspartnere under proceduren korrekt præparering og markering v evt. materialeafsendelse oplyser patienten om forventet svartid for evt. afsendt materiale aftaler opfølgning på resultat med patienten og evt. pårørende samt samarbejdspartnere Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 16 af 33
17 Anvende afdelingens / almen praksis tekniske udstyr Struktureret klinisk observation - KV8 Navn uddannelseslæge. Uddannelseselement (hospital, afdeling, afsnit, praksis) Dato Bedømt af (læge). Kompetencevurderingen foregår i daglig klinisk praksis ved direkte observation og skal demonstrere uddannelseslægens evne til at anvende afdelingens / almen praksis tekniske udstyr herunder it-systemer. Supervisor observerer uddannelseslægen i det praktiske forløb og foretager undervejs og efterfølgende en vurdering ud fra nedenstående punkter. Uanset om kompetencen godkendes eller ej, giver supervisor specifik og konstruktiv feedback til uddannelseslægen. Kommentarer og forslag til forbedringer skal foreligge ved bedømmelse under. Uddannelseslægen anvender afdelingens / almen praksis monitoreringsudstyr i relevante sammenhænge (EKG, iltsaturationsmåling, blodtryk, peakflowmeter, mv) Kan ikke bedømmes Under Forventet Over forventet forventet anvender afdelingens / almen praksis tekniske udstyr relevant (ultralyd, røntgen mv) anvender afdelingens / almen praksis itsystemer selvstændigt demonstrerer forståelse for og viden om evt. fejlkilder og måleusikkerhed overvejer patientsikkerhedsmæssige aspekter ved brug af udstyret Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 17 af 33
18 Forberede og varetage intrahospital transport Struktureret klinisk observation - KV9 - Kompetencevurderingen foretages på akutkursus Navn uddannelseslæge. Uddannelseselement (hospital, afdeling, afsnit, praksis) AKUTKURSUS Dato Bedømt af (læge). Denne kompetence vurderes på akutkurset. Vurderingen foretages af underviserne ved observation og diskussion med uddannelseslægen af nedenstående punkter. Vurderingen kan evt. efterfølgende gentages i klinikken, hvis det er muligt. Supervisor giver specifik og konstruktiv feedback til uddannelseslægen. Kommentarer og forslag til forbedringer skal foreligge ved bedømmelse under. Uddannelseslægen Kan ikke bedømmes Under Forventet Over forventet forventet vurderer patientens egnethed til transport herunder indsamling af vitalparametre deltager i stabilisering af patient inden transport redegør for procedurer og monitorering i forbindelse med transport forudser mulige komplikationer til patientens tilstand, som kan opstå under transporten og imødegår disse Samarbejder med patient og evt. pårørende om forberedelse og gennemførelse af transport samarbejder med andre personalegrupper omkring transport af patient informerer patient og evt. pårørende om transport, herunder formål med denne overleverer information og ansvar for patient til personale på modtagende afdeling Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 18 af 33
19 Varetage vagtfunktion Struktureret klinisk observation - KV10 Navn uddannelseslæge. Uddannelseselement (hospital, afdeling, afsnit, praksis) Dato Bedømt af (læge). Denne vurdering af den uddannelsessøgende skal foretages under vagtarbejde 2 gange i løbet af KBUuddannelsen, tidspunkter fremgår af uddannelsesprogrammet. Uddannelseslægen aftaler vurderingen med vagthavende speciallæge ved starten af vagten. Inden vagten afsluttes udfyldes skemaet og speciallægen giver konstruktiv feedback med fokus på udviklingsområder. Vurderingerne medbringes til vejledersamtaler. Den sidste vurdering skal ligge i forventet eller i over forventet. Såfremt dette ikke er tilfældet involveres den uddannelsesansvarlige overlæge og handleplan aftales. Kommentarer og forslag til forbedringer skal foreligge ved bedømmelse under. Uddannelseslægen Kan ikke bedømmes Under Forventet Over forventet forventet orienterer sig om vagtens opgaver ved vagt start prioriterer opgaver på relevant vis kommunikerer med team om afvikling af opgaver kommunikerer med samarbejdspartnere fra andre afdelinger udviser indsigt i egne kompetencer/begrænsninger og anmoder om relevant assistance skaber overblik og organisere opgaver/ressourcer lytter til og udnytter andre teammedlemmers erfaring medvirker aktivt til et konstruktivt samarbejde Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 19 af 33
20 Erkende og agere relevant i forhold til behandlingskomplikationer Case-baseret diskussion - KV11 Navn uddannelseslæge. Uddannelseselement (hospital, afdeling, afsnit, praksis).. Dato Bedømt af (læge). Denne kompetencevurdering er en case-baseret diskussion som skal demonstrere uddannelseslægens evne til at erkende og agere relevant i forhold til behandlingskomplikationer. Samtalen foregår mellem uddannelseslægen og hovedvejleder / klinisk vejleder/ tutorlæge. Supervisor interviewer under samtalen uddannelseslægen omkring et specifikt patientforløb, der indeholder skift mellem sektorer / afdelinger. Nedenstående punkter kan anvendes som en interviewguide, for at sikre at man i samtalens forløb berører væsentlige dele af kompetencen. Supervisor foretager undervejs og efterfølgende en vurdering ud fra nedenstående punkter. Uanset om kompetencen godkendes eller ej, giver supervisor specifik og konstruktiv feedback til uddannelseslægen Kommentarer og forslag til forbedringer skal foreligge ved bedømmelse under Uddannelseslægen Kan ikke bedømmes Forventet fremlægger patientens problemstilling klart herunder klar beskrivelse af komplikation til behandling Under forventet Over forventet vurderer og initierer behandling af komplikation rapporterer komplikation til supervisor / tutor / afdelingsledelse beskriver behandlingskomplikation samt behandling i udtømmende og relevant journalnotat herunder information til patient beder om hjælp til behandling af komplikation hvor relevant informerer patient og evt. pårørende om behandlingskomplikation og risiko for varige men vurderer om information skal videregives til andre sundhedsprofessionelle (eks anden afdeling, patientens kontaktlæge, egen læge) og sikrer sig patientens tilsagn om dette informerer patient og evt. pårørende om tiltag i afdelingen til forebyggelse af at komplikation opstår hos kommende patienter informerer patient og evt. pårørende om klagemuligheder / erstatning sikrer sig at patienten har forstået plan samt egne handlemuligheder Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 20 af 33
21 Agere relevant i henhold til gældende lovgivning og patientsikkerhed Case-baseret diskussion - KV12 Navn uddannelseslæge. Uddannelseselement (hospital, afdeling, afsnit, praksis) Dato Bedømt af (læge). Denne kompetencevurdering er en case-baseret diskussion som skal demonstrere uddannelseslægens evne til at agere relevant i henhold til gældende lovgivning. Samtalen foregår mellem uddannelseslægen og hovedvejleder / klinisk vejleder/ tutorlæge. Samtalen kan tage udgangspunkt i et patientforløb eller en utilsigtet hændelse. Supervisor interviewer under samtalen uddannelseslægen omkring et specifikt patientforløb, der indeholder skift mellem sektorer / afdelinger. Nedenstående punkter kan anvendes som en interviewguide, for at sikre at man i samtalens forløb berører væsentlige dele af kompetencen. Supervisor foretager undervejs og efterfølgende en vurdering ud fra nedenstående punkter. Uanset om kompetencen godkendes eller ej, giver supervisor specifik og konstruktiv feedback til uddannelseslægen Kommentarer og forslag til forbedringer skal foreligge ved bedømmelse under Uddannelseslægen Kan ikke bedømmes / ikke relevant Under forventet Forventet Over forventet fremlægger patientens problemstilling klart udviser kendskab til indrapportering til kliniske databaser demonstrere kendskab til diverse indberetninger til offentlige myndigheder herunder bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen udfærdiger attester mv udfærdiger dødsattest Ved utilsigtet hændelse: fremlægger patientforløbet klart beskriver hvordan den utilsigtede hændelse er opstået og hvilke foranstaltninger, der er iværksat informerer patient og senior kollega om hændelsen sikrer sig at patienten har forstået plan samt egne handlemuligheder demonstrerer forståelse for egen og andre sundhedsprofessionelles reaktion på utilsigtet hændelse indrapporterer til Dansk Patientsikkerheds Database Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 21 af 33
22 Kommunikere og samarbejde med kolleger og andre samarbejdspartnere Struktureret klinisk observation - KV13 Navn uddannelseslæge. Uddannelseselement (hospital, afdeling, afsnit, praksis) Dato Bedømt af (læge). Kompetencevurderingen foregår i daglig klinisk praksis ved direkte observation og skal demonstrere uddannelseslægens evne til at kommunikere og samarbejde med kolleger og andre samarbejdspartnere. Kompetencen kan vurderes ved konferencefremlæggelse, vagtoverdragelse eller anden overdragelse af patientbehandlingsansvar eller i forbindelse med anmodning om hjælp / konferering af patientbehandling. Supervisor observerer uddannelseslægen i det praktiske forløb og foretager undervejs og efterfølgende en vurdering ud fra nedenstående punkter. Uanset om kompetencen godkendes eller ej, giver supervisor specifik og konstruktiv feedback til uddannelseslægen. Kommentarer og forslag til forbedringer skal foreligge ved bedømmelse under Uddannelseslægen Kan ikke bedømmes Forventet fremlægger patientens sygehistorie og forløb klart og enkelt Under forventet Over forventet fremlægger relevante baggrundsoplysninger fremlægger relevante kliniske og parakliniske fund fremlægger tentativ diagnose og foreløbig behandlingsplan sikrer, at den givne information er forstået af modtager anvender struktureret tilgang til kommunikation om patient hvor dette er afdelingens rutine (eks. ISBARkommunikation) Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 22 af 33
23 Undervise sundhedsprofessionelle Struktureret klinisk observation - KV14 Navn uddannelseslæge. Uddannelseselement (hospital, afdeling, afsnit, praksis). Dato Bedømt af (læge). Kompetencevurderingen foregår i daglig klinisk praksis ved direkte observation og skal demonstrere uddannelseslægens evne til at undervise sundhedsprofessionelle. Kompetencen kan vurderes i forbindelse med undervisningsseance i egen afdeling / almen praksis eller undervisning udenfor afdelingen. Supervisor observerer uddannelseslægen i det praktiske forløb og foretager undervejs og efterfølgende en vurdering ud fra nedenstående punkter. Uanset om kompetencen godkendes eller ej, giver supervisor specifik og konstruktiv feedback til uddannelseslægen. Kommentarer og forslag til forbedringer skal foreligge ved bedømmelse under. Uddannelseslægen har et klart formål/problemstilling og disposition for oplægget giver enkelt og relevant resume af evt. patientcase(s) fremlægger relevante baggrundsoplysninger, teoretiske og konkrete relaterede til aktuelle emne Kan ikke bedømmes Under Forventet Over forventet forventet forholder sig kritisk til kildelitteratur laver relevant opsamling på præsentationen bruger evt. AV hjælpemidler i passende omfang demonstrerer klar formidling gennemfører god dialog med tilhørere i forhold til spørgsmål Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 23 af 33
24 Reflektere i og over egen og andres praksis Refleksiv rapport - KV15 Navn uddannelseslæge. Uddannelseselement (hospital, afdeling, afsnit, praksis).. Dato Bedømt af (læge). Rapporten skal demonstrere uddannelseslægens evne til at vurdere egen og andres praksis og reflektere over denne i relation til teoretisk, klinisk og situationsbestemt viden og forståelse. Uddannelseslægen vælger et patientforløb, som han/hun selv har deltaget i varetagelsen af. Den refleksive rapport udarbejdes på baggrund af journalmateriale, egen oplevelse af situationen og evt. interview af samarbejdsparter, samt på baggrund af afdelingens / almen praksis instrukser og litteraturstudie. Rapporten skal indeholde teoretiske overvejelser i relation til de praktiske omstændigheder og forhold. Der udfærdiges en rapport om patientforløbet (max 3 A4 sider, 1½ linjeafstand), som indeholder beskrivelse i henhold til nedenstående 6 punkter. Angiv behørige referencer. Rapporten afleveres til hovedvejlederen, som bedømmer den ud fra dette skema og følger op med en mundtlig og skriftlig specifik og konstruktiv feedback. Evt. manglende godkendelse skal begrundes og indsatsområder skal præciseres. Kommentarer og forslag til forbedringer skal foreligge ved bedømmelse under Rapporten indeholder Kan ikke bedømmes Forventet kort, fyldestgørende resume af patientforløbet (anamnese, objektive fund, udredningsprogram, diagnostisk grundlag, behandlingsplan og gennemført behandling) teoretiske og praktiske overvejelser vedr. valg af behandling i relation til patientens tilstand og ønsker overvejelser om de organisatoriske forhold Under forventet Over forventet (personaleressourcer, andre forhold) overvejelser over egen indsats i forbindelse med patientforløbet herunder egne grænser og egen praksis i forhold til bedste medicinske praksis overvejelser over patientforløbet i relation til litteratur og afdelingens / almen praksis instruks / gængse praksis for behandling af denne type af patienter forslag til optimering af patientforløb behandlingsmæssige, organisatoriske, egen indsats Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 24 af 33
25 Planlægge personlig professionel udvikling Vejledersamtale med fokus på egen udvikling og karrierevalg - KV16 Navn uddannelseslæge. Uddannelseselement (hospital, afdeling, afsnit, praksis).. Dato Bedømt af (læge). Under vejledersamtalen skal uddannelseslægen demonstrere sin evne til refleksion i forhold til egen personlige professionelle udvikling. Forud for vejledersamtalen skal uddannelseslægen foretage skriftlige optegnelser. Optegnelserne kan være i form af tekst eller begrebskort/mindmap. Optegnelserne skal afspejle uddannelseslægens overvejelser og refleksioner i forbindelse med egen professionelle udvikling, herunder karrierevalg. Ved vejledersamtalen fremlægger uddannelseslægen først mundtligt sine overvejelser. Dernæst diskuteres det fremlagte og det overordnede emne med tutorlægen / hovedvejleder. Tutorlægen /hovedvejleder vurderer fremlæggelsen og uddannelseslægens bidrag til diskussionen efter nedenstående kriterier. Kommentarer og forslag til forbedringer skal foreligge ved bedømmelse under. Uddannelseslægen Kan ikke bedømmes Under Forventet Over forventet forventet reflekterer over egen professionelle udvikling, egen indsats, rolle og handlemuligheder inddrager væsentlige aspekter i forhold til egen udvikling og karriereovervejelser demonstrerer analytiske evner indgår i relevant dialog om egen professionelle udvikling herunder karrieremuligheder indgår i relevant dialog om egen indsats, rolle og handlemuligheder i forhold til personlig udvikling udviser passende fleksibilitet i forhold til den valgte karriereplan Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 25 af 33
26 Bilag 1 - Eksempler på konkrete KV7 kort for almen praksis og psykiatri I forbindelse med kompetencevurderingskort 7 kan relevante procedurer være: på hospitalsafdeling fx lumbalpunktur, blodprøvetagning, a-punktur el. lignende. De følgende skemaer kan bruges som eksempler på hvordan kompetencer i almen praksis og psykiatrien kan vurderes og kan bruges som erstatning for kompetencevurderingskort 7. I almen praksis kunne dette fx være den gynækologiske undersøgelse, vaccination, og udarbejdelse af henvisning til sygehus. I psykiatrien vurdering af selvmordsrisiko, vurdering af risiko for voldelig adfærd, vurdering af psykose, og vurdering af indikation for anvendelse af tvang. Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 26 af 33
27 Navn uddannelseslæge: Bedømt af: Dato: KV7. Gynækologisk undersøgelse Kompetencen vurderes af tutorlægen, som observerer den uddannelsessøgende Almen praksis Introduktion Informerer patienten om, hvorfor det findes hensigtsmæssigt at udføre en gynækologisk undersøgelse på baggrund af de symptomer, som patienten præsenterer Sikrer sig, at patienten er indforstået hermed Sikrer sig, at patienten kender til, hvordan undersøgelsen vil forløbe og ved, hvilke instrumenter, der anvendes Informerer om, at undersøgelsen ikke forventes at gøre ondt, men at det for nogle patienter kan opleves ubehageligt at blive undersøgt på et gynækologisk leje. Spørger til om patienten i forhold til tryghed ønsker yderligere el. mindre personale på stuen Sikrer sig, at patientens blære er tom JA Proceduren Forberedelse Sikrer sig, at spekel, levator, handsker, lys, podemateriale, cytobrush o.lign er tilgængeligt samt at elektrisk leje fungerer Sikrer sig, at evt. hjælpepersonale er klar over og kvalificeret til at varetage sin funktion Sikrer sig, at evt. prøvemateriale er korrekt mærket med personlige data samt korrekt anmodning om us. Foretager inspektion af genitalier externa Indfører spekel langs bagvæggen af vagina med et let tryk bagud og fører det i bund hvorefter levator føres ind langs oversiden af speklet og vagina, og portio inspiceres. Foretager derefter eksploration med 2. og 3. finger i vagina og den anden hånd fladt på abdomen. Med indvendige hånd føles portio og sidelacunariae. Corpus uteri føles med udvendige hånd idet indvendige hånd skubber portio opad. Når indvendige hånd placeres i sidelacunariae kan adnexae palperes. Beskriver: uterus størrelse og beliggenhed (anteflekteret, strakt, retroflekteret), bevægelighed, følelige fibromer eller tumorer, adnexas forhold (forstørrede, ømme, stramninger i parametrierne). Vurderer om der er indikation for at foretage eksploratio recto-vaginalis eller undersøgelse for cysto- og/eller rectocele. Afslutning Sikrer sig, at patienten er informeret om evt. følger efter undersøgelsen som f.eks. lille blødning efter smear Sikrer sig, at patienten ved, hvad der videre skal ske i forhold til evt. prøvesvar, henvisninger, medicinering eller andet. Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 27 af 33
28 Navn uddannelseslæge: Bedømt af: Dato: KV7. Vaccination Kompetencen vurderes af tutorlægen, som observerer den uddannelsessøgende Introduktion Sikrer sig identifikation af patienten Sikrer sig, at der er indikation for vaccinen Sikrer sig, at patienten kender indikationen for vaccinen og er indforstået hermed Sikrer sig, at der ikke er kontraindikationer for vaccinen Sikrer sig, at de anbefalede intervaller overholdes ved serie på flere vacciner Almen praksis JA Proceduren Sikrer sig, at alt nødvendigt udstyr er til stede forud for selve vaccinationen Sikrer sig, at nødvendigt udstyr til behandling af evt. anafylaksi er til stede Dobbelttjekker, at man har fået fat i den rigtige vaccine samt tjekker udløbsdato for vaccinen Håndterer vaccinen relevant, herunder blander evt. delkomponenter korrekt og omryster om nødvendigt Anvender korrekt injektionsteknik, herunder korrekt injektionssted på kroppen Udfylder vaccinationskort korrekt Journalfører vaccinationen korrekt Sikrer sig, at der gives besked til egen læge om vaccinationen, hvis patienten hører til en anden praksis Afslutning Sikrer sig, at patienten er informeret om evt. forholdsregler og påkrævede observationer efter vaccinationen, herunder at forældre kender til det typiske forløb i perioden efter en børnevaccination Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 28 af 33
29 Navn uddannelseslæge: Bedømt af: Dato: KV7. Henvisning til sygehus Kompetencen vurderes af tutorlægen, som observerer den uddannelsessøgende Almen praksis Introduktion Sikrer sig, at henvisning til sygehusafdeling er indiceret Sikrer sig, at patienten er indforstået med henvisningen Sikrer sig, at patienten er klar over, hvad der skal ske, samt hvad patienten evt. selv skal foretage sig JA Proceduren Sikrer sig, at henvisningen indeholder relevante oplysninger om modtagende sygehusafdeling og afsendende lægepraksis Sikrer sig, at henvisningen indeholder relevante oplysninger om henvisningsdiagnose, anamnese og objektive fund Sikrer sig, at årsagen til henvisningen er klar Sikrer sig, at henvisningen indeholder oplysninger om aktuel medicin og eventuelle allergier Sikrer sig, at henvisningen indeholder oplysninger om relevante sociale forhold, herunder sprog, handicaps mv. Sikrer sig, at henvisningen indeholder oplysninger om relevante bidiagnoser Sikrer sig, at det er klart, hvorvidt sygehus eller praksis skal håndtere evt. andre lidelser parallelt med forløbet på sygehuset (shared care/referred care) Afslutning Sikrer sig, at henvisningen afsendes til den rigtige afdeling på korrekt vis ifølge lokale visitationsaftaler og i henhold til evt. særlige forhold og om f.eks. akutte henvisninger Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 29 af 33
30 Navn uddannelseslæge: Bedømt af: Dato: KV7. Vurdering af selvmordsrisiko Kompetencen vurderes af vejleder/senior læge, som observerer den uddannelsessøgende Introduktion Den uddannelsessøgende læge kender til nedenstående risikofaktorer for selvmord: Udskrivelse fra psykiatrisk afdeling inden for de seneste uger Tidligere selvmordsforsøg Aktuel psykisk lidelse Selvmord i familien Misbrug Nyligt tab af nærtstående i familie eller omgangskreds Nydiagnosticeret alvorlig fysisk sygdom Enlig civilstand Detaljerede planer om selvmord Selvskadende adfærd Psykiatri JA Proceduren Den uddannelsesøgende skal gennem interview med patient og evt. pårørende kunne afdække nedenstående Har patienten selvmordstanker, hvis ja, hvilke? Har patienten selvmordsplaner, hvis ja, hvilke? Er patienten stærkt præget af håbløshedsfølelse? Er nogle af risikofaktorerne for selvmord tilstede? Afslutning Vurdere på baggrund af patientens samlede aktuelle tilstand om der er tale om: 1) Ingen øget selvmordsrisiko 2) Øget selvmordsrisiko 3) Særligt øget selvmordsrisiko Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 30 af 33
31 Navn uddannelseslæge: Bedømt af: Dato: KV7. Vurdering af risiko for voldelig adfærd Kompetencen vurderes af vejleder/senior læge, som observerer den uddannelsessøgende Psykiatri Proceduren Med baggrund i en patientsamtale vurderer den uddannelsessøgende følgende risikofaktorer for voldelig adfærd: Patienten har tidligere udvist voldelig adfærd Patienten har tilpasningsproblemer Patienten har manglende sygdomsindsigt Patienten lider af personlighedsforstyrrelser Patienten har misbrugsproblemer Patienten er præget af negative holdninger Tegn på dårlig behandlingsalliance Patienten udviser dårlig behandlingsrespons Patienten mangler personlig støtte Patienten udviser tegn på stress Patienten har urealistiske fremtidsplaner JA Afslutning Den uddannelsessøgende vurderer på baggrund af ovenstående om der er tale om: lav, middel, eller høj risiko for voldelig adfærd. Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 31 af 33
32 Navn uddannelseslæge: Bedømt af: Dato: KV7. Vurdering af psykose Kompetencen vurderes af vejleder/senior læge, som observerer den uddannelsessøgende Psykiatri Introduktion På baggrund af en patientsamtale afdækker den uddannelsessøgende nedenstående indikatorer for psykose. JA Proceduren Afdækker om patienten har 1. rang skizofrenisymptomer: Har patienten tankepåvirkningsoplevelser? Har patienten 3.-persons hørehallucinationer? Har patienten legemlige påvirkningsoplevelser? Har patienten vrangagtige sansningsoplevelser? Har patienten styringsoplevelser? Afdækker om patienten har hallucinationer: Har patienten synshallucinationer? Har patienten hørehallucinationer? (ikke 3.-persons hørehallucinationer) Har patienten lugtehallucinationer? Afdækker om patienten har vrangforestillinger Har patienten megalomane vrangforestillinger? Har patienten persekutoriske vrangforestillinger? Har patienten andre typer vrangforestillinger Afslutning På baggrund af ovenstående laver den uddannelsessøgende en samlet vurdering af, om patienten er psykotisk. Opfyldes 1 af ovenstående indikatorer er patienten psykotisk. Uddannelsesprogram for Klinisk Basisuddannelse Side 32 af 33
KBU Kompetencevurderingsskemaer
KBU Kompetencevurderingsskemaer Kort brugsvejledning: Kompetencevurderingsskemaerne på de følgende sider relaterer sig til de 16 kompetencer som skal opnås i KBU uddannelsen jf. målbeskrivelsen fra 2016.
Læs mereUddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018
Uddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018 Uddybende beskrivelse af formålet med KBU samt de øvrige punkter kan søges her: https://www.sst.dk/da/uddannelse/kbu/bekendtgoerelser-og-vejledninger
Læs mereUddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland
Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller
Læs mereUddannelsesprogram for. lægen i Klinisk Basisuddannelse. Region Øst
Uddannelsesprogram for lægen i Klinisk Basisuddannelse Region Øst Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til
Læs mereUddannelsesprogram til. lægen i Klinisk Basisuddannelse. I Region Hovedstadens Psykiatri
Uddannelsesprogram til lægen i Klinisk Basisuddannelse I Region Hovedstadens Psykiatri Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse
Læs mereMålbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse
Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse 2016 Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereTriageproces og visitation Struktureret klinisk observation - I1
Triageproces og visitation Struktureret klinisk observation - I1 uddannelseslægens evne til at varetage triage og visitation af den akutte patient. Supervisor observerer uddannelseslægen i det praktiske
Læs mereMålbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse
Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsen September 2016 1 Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:
Læs mereUddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse
Uddannelsesprogram og Logbog for lægen i Klinisk Basisuddannelse Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til
Læs mereKonkretisering af målene i den almen medicinske del af KBU
Konkretisering af målene i den almen medicinske del af KBU Din tutorlæge er.. I kliniske basisuddannelse i almen medicin skal basislægen arbejde med følgende mål: Mål 1 Modtage, vurdere og initiere behandling
Læs mereUddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse ved
1. KBU ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse ved Ortopædkirurgisk afd. O OUH, Svendborg Sygehus Juni 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Uddannelsens opbygning 3. Plan for
Læs mere!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.
1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "
Læs mereDu skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.
SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding
Læs mereKARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.
KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,
Læs mereUddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal
Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3
Læs mereRollen som Professionel. Anæstesiologi
Rollen som Professionel Anæstesiologi 1 Faglig profil anæstesiologi Professionel Udarbejder læringsplaner/rapporter for ansættelser udover introduktionsuddannelsen Uddrager konstruktiv læring af utilsigtede
Læs merePORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord
PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre
Læs mereLæringsstrategier, anbefaling. Klinisk arbejde. Selvstudium triagemanual eller lign. Klinisk arbejde. Selvstudium af arbejdsgangsbeskrivelser
1 Kompetencer Læringsstrategier, anbefaling Kompetencevurderings metode(r) Kvittering for opnået kompetence obligatorisk(e) Dato + underskrift Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusive lægeroller)
Læs mereFunktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital
Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig
Læs mereEksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.
Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom
Læs mereBeskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland
Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland Ansættelse 60 måneder 21 mdr RH 6 mdr intern medicin RH - 15 mdr UH 18 mdr RH Fokuserede ophold
Læs mereBasiskursus for tutorer. Sys Melchiors, praktiserende læge, AMU Helle Ibsen, Praktiserende læge, PUF-lektor Region Syd
Basiskursus for tutorer Sys Melchiors, praktiserende læge, AMU Helle Ibsen, Praktiserende læge, PUF-lektor Region Syd Program dag 1 Introduktion. Egne erfaringer og forventninger. Praktiske forhold omkring
Læs mere360 feedback - hvorfor
360 feedback - hvorfor Fokus på de bløde læge kompetencer; Krav fra Sundhedsstyrelsen, ca. 2006-360 anbefales som metode Rollerne: Samarbejder, Kommunikator, Professionel og Leder/administrator/Organisator
Læs mere! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $
" % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1
Læs mereKlinisk fysiologi og nuklearmedicin
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi
Læs mereUddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse
Uddannelsesprogram og Logbog for lægen i Klinisk Basisuddannelse Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til
Læs mereArbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland
Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Nordjylland Ansættelse som udgangspunkt i akutafdelinger i 60 måneder: 1) 18 mdr RH inkl. 6 mdr intern medicin
Læs mereKommentarer til Inspektorrapport efter besøg i Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens, 17. december 2013
Kommentarer til Inspektorrapport efter besøg i Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens, 17. december 2013 v./uddannelsesansvarlig afdelingslæge Nikolaj Raaber og ledende overlæge Ove Gaardboe - 240214
Læs mereUddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse ved
1. KBU ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse ved Geriatrisk afd. G OUH Odense Universitetshospital Aug. 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens opbygning...
Læs mereLOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling
LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold
Læs mereFaglig profil for specialet klinisk biokemi
Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert
Læs mereUddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning
Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er
Læs mereBilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT
Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes
Læs mere360-graders evaluering eller multiple peer review
360-graders evaluering eller multiple peer review Den uddannelsessøgende vælger evt. i samarbejde med hovedvejleder - relevant personale til at indgå i 360-graders evalueringen. Det bør være personale,
Læs mereDET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com
Læs mereIntroduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation
Læs mereFaglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri
Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag
Læs mereMålgruppe: Alle uddannelsessøgende læger i introduktionsstilling eller hoveduddannelsesforløb.
360 graders feedback Som beskrevet af Birgitte Ruhnau, uddannelsesansvarlig overlæge, Anæstesi- og Operationsklinikken Abdominalcentret, Rigshospitalet og Helle Klyver, uddannelsesansvarlig overlæge, Klinik
Læs mereMålbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer
Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion
Læs mereFUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg
FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes
Læs mereKompetencekort introduktionsuddannelsen
DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Kompetencekort introduktionsuddannelsen Version og udgave:1.1 : 18.4.2013 Ansvarlig: Anita Sørensen I1 Administrativ sagsbehandler / socialmediciner Lægeroller: Medicinsk
Læs mereElektronisk 360 s feedback
Elektronisk 360 s feedback Regionshospitalet Regionshospitalet Målgruppe Alle uddannelseslæger ansat på RRA skal have foretaget 360 s feedback mindst én gang i løbet af deres ansættelse KBU-læger efter
Læs mereBedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland
Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen
Læs mereBørne- og ungdomspsykiatri.
Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne
Læs merePersonlig uddannelsesplan
Udannelseselement: Ansættelsesperiode: Speciale: Afdeling: Vejleder: Personlig uddannelsesplan Baggrund, erfaring- beskrivelse af hidtidige uddannelse Udfyldes inden introduktionssamtalen 1. Medicinsk
Læs mereHåndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb
Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord!"#$%&$ $'() () * 18. august 2006 2-15-7-06 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Baggrund og afgrænsning
Læs mere(Ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse)
Koncern HR Sundhedsr Skema til brug ved bedømmelse af lægefaglige kompetencer (overlægebedømmelse) for ansøger til stilling som overlæge eller ledende overlæge i Region Syddanmark (Ansøger bedes udfylde
Læs mereEvaluer.dk. Ny spørgeramme og snitflader til inspektorordningen. Sekretariatschef Lise Møller. Videreuddannelsesregion ØST
Evaluer.dk Ny spørgeramme og snitflader til inspektorordningen Sekretariatschef Lise Møller Systemer for evaluering af den lægelige videreuddannelse Inspektorordningen Indført i 1997 som en frivillig ordning
Læs mereVejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer
Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4
Læs mereLogbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH
Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mere$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &
"$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1
Læs merePortefølje. Hoveduddannelsesstilling. Klinisk Onkologi. November 2015
Portefølje Hoveduddannelsesstilling i Klinisk Onkologi November 2015 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 1. ANSÆTTELSE: medicinsk afdeling... 4 Introduktionssamtale intern medicin, 12 måneders ansættelse...
Læs mereRøntgen afdelingen, Næstved Sygehus
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet
Læs mereLæringsstrategier. og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET
Læringsstrategier og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET De nye lægeroller De nye lægeroller organisere og prioritere
Læs mereUKYL workshop. Hvordan bidrager UKYL erne til udvikling af vejledere? Årsmøde Aarhus Universitetshospital. Region Midtjylland
UKYL workshop Hvordan bidrager UKYL erne til udvikling af vejledere? Årsmøde 2016 Program Velkomst Hvilke opgaver hører til hovedvejlederfunktionen? UKYL'ens rolle i afdelingens uddannelsesvejledning Mål:
Læs mereDen faglige profil danner grundlag for indholdet i den strukturerede ansættelsessamtale.
Faglig profil for Akutmedicin Definition af akutmedicin Akutmedicineren forestår den initielle modtagelse og behandling af patienter, der potentielt har en tidkritisk lidelse, uanset aldersgruppe. Det
Læs mereLOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014
DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014 Navn: Telefon: Hospital/Sygehus/ center: Afdelinger: Perioder: 1.
Læs mereSpecialtandlægeuddannelsen
Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram
Læs mereDen lægelige videreuddannelse Uddannelsesprogram
Den lægelige videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin, psykiatrisk ansættelse Psykiatrisk Afdeling Aabenraa Overlæge Lene Høgh 20-04-2016 Indhold Ansættelsesstedet generelt... 2 Organisation
Læs mereBehov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.
Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sydsjælland, Slagelse Anæstesiologisk
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001933 Afdelingsnavn Børneafdelingen Hospitalsnavn Sygehus Lillebælt, Kolding Besøgsdato 03-06-2015
Læs mereANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD
ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD tidligere Struktureret ansøgningsskema Baseret på de 7 lægeroller + CV Veldefineret pointtildeling Skriftlig begrundet motivation for ansøgningen
Læs mereI patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual
Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,
Læs mereHVAD SKAL DEN STUDERENDE?
21. OKTOBER 2015 HVAD SKAL DEN STUDERENDE? Opleve at du som tutorlæge demonstrerer Sådan gør jeg, så din glæde og dit engagement ved arbejdet med patienterne smitter af på studenten. Den studerende skal
Læs mereI1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen
I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til introduktionsuddannelse Det strukturerede interview er en samtale mellem den uddannelsessøgende
Læs mereModul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet
Læs mereGENEREL UDDANNELSESPLAN
GENEREL UDDANNELSESPLAN FOR KLINISK BASISUDDANNELSE 2012 Medicinsk Afdeling, Sygehus Thy-Mors i kombination med Almen Medicin Højtoftevej 2 7700 Thisted Medicinsk Afdeling Overlæge Jens A. Juul Side 1
Læs mereKvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin
Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,
Læs mereUddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by
Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002322 Afdelingsnavn Akutafdelingen Hospitalsnavn Køge Sygehus Besøgsdato 27-10-2014 Temaer Introduktion
Læs mereLogbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin
Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000355 Afdelingsnavn Hæmatologisk klinik Hospitalsnavn Ålborg Universitetshospital Besøgsdato 28-05-2015
Læs mereUdannelsesprogram for YL-navn. Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin. Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by
Den Lægelige Videreuddannelse Udannelsesprogram for YL-navn Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by Indholdsfortegnelse: Generel information o Formelle
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereMODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014
Læs mereVelkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling
Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase
Læs mereDen faglige profil danner grundlag for indholdet i den strukturerede ansættelsessamtale.
Faglig profil for Akutmedicin Definition af akutmedicin Akutmedicineren forestår den initielle modtagelse og behandling af patienter, der potentielt har en tidkritisk lidelse, uanset aldersgruppe eller
Læs mereALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer.
ALMEN PÆDIATRI Afgrænsning og beskrivelse. Udvalgsrapport. Udvalget vedrørende almen pædiatri blev nedsat som ad hoc udvalg ved generalforsamlingen 2002 og som permanent udvalg I 2003. Udvalgets kommissorium
Læs mereSkema til udarbejdelse af praktikplan
Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:
Læs mereSærdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger
Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Holstebro Afdeling neurologisk Dato for besøg 22/6 2011
Læs mereMålbeskrivelse for speciallægeuddannelsen. Den generelle del fælles for alle specialer
Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen, august 2014 . Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300
Læs mereSundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen
VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereIntroduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup
Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i neurokirurgi ved Videncenter for Rygsygdomme Glostrup Hospital
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i neurokirurgi ved Videncenter for Rygsygdomme Glostrup Hospital Revideret forår 2012 Indholdsfortegnelse: Formål.side 3 Subspecialet rygkirurgi...side 3
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002300 Afdelingsnavn Karkirurgisk afdeling Hospitalsnavn Slagelse Sygehuse Besøgsdato 03-06-2015
Læs mereIntroduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.
Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Indledning Dronning Ingrids Hospital tjener som lokalsygehus for distriktet Nuuk og som landsdækkende sygehus for de øvrige distrikter. Optageområdet
Læs mereGenerel uddannelsesplan for introduktionsuddannelse i kirurgi. v. Kirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors
Generel uddannelsesplan for introduktionsuddannelse i kirurgi v. Kirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors Oversigt 1) Før ansættelsen 2) Introduktion til afdelingen 3) Uddannelsens elementer i henhold til
Læs merewww.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger
www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger INDHOLD Generel introduktion til den lægelige videreuddannelse Nøglebegreber Kurser - Obligatoriske
Læs mereDe kompetencer der indlæres på kurser er ikke medtaget på checklisten, da godkendelse sker via underskrift i kursushæftet.
Bilag 3 Checkliste for hoveduddannelsen i psykiatri DPS s videreuddannelsesudvalg har den 5. januar 2004 gennemgået målbeskrivelsen for hoveduddannelsen og skal hermed foreslå følgende til de nye uddannelsesprogrammer.
Læs mereKompetencekort for vurdering af Specialets metoder
Introduktionsuddannelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialets metoder Have forståelse af tracerkinetiske metoder Redegøre for opbygning af gammakameraet Redegørefor principperne for DXA-skanning
Læs mereStillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelsesansvarlig overlæge
Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelsesansvarlig overlæge Stillingsbetegnelse Ansættelsessted Organisatorisk placering Løn- og ansættelsesvilkår Hospitalsenheden Vest Uddannelsesansvarlig overlæge(
Læs mereVIDEREUDDANNELSE VIDEREU. . Sagsbehandler. Sagsnr. Oktober 2015 Karen Norberg
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREU IDEREUDDANNELSESREGION DDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Oktober 2015 Karen Norberg
Læs mereFunktioner Med specialeplanens implementering varetager centret udover hovedfunktionerne én regionsfunktion:
Uddannelsesprogram for læger ansat i almen medicinsk uddannelsesblok (målbeskrivelse 2003 og 2013) ved Psykiatrisk center Hvidovre Program Ansættelsesstedet generelt Psykiatrisk Center Hvidovre har hovedfunktion
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001769 Afdelingsnavn Karkirurgisk Afdeling Hospitalsnavn Rigshospitalet Besøgsdato 01-10-2014 Temaer
Læs mereUddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse ved
1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse ved Fælles Akut Modtagelse, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Februar 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Inledning side 3 2. Uddannelsens opbygning
Læs mereDato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09
Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk
Læs mereNy ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager
Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Anæstesiologisk Faglig Profil 7 metakompetencer Niveau for introduktionsstilling Andre kvalifikationer og erfaringer Dokumenterede DASAIM Uddannelsesudvalg,
Læs mere