Ingen andre har forstået os, har forstået, hvor vigtige vi er en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser

Transkript

1 Ingen andre har forstået os, har forstået, hvor vigtige vi er en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser Temadag for sundhedsplejen i Kreds Midtjylland, Gitte K. Jørgensen Lektor, Ph.d., sundhedsplejerske Institut for Sygepleje

2 Ph.d projekt udarbejdet i tilknytning til forskerfeltet, Organisation og Læring, Ambition: At generere viden om sundhedsplejerskers faglige selvforståelser Med henblik på at bidrage til at styrke fagligheden og den faglige udvikling i sundhedspleje-faget set i relation til aktuelle vilkår, krav, betingelser, udfordringer osv., og det knytter dermed an til såvel funktionen som sundhedsplejerske i det daglige arbejde og til sundhedsplejerskeuddannelsen. Udfordring At kunne forholde sig til og agere i forhold til aktuelle strømninger, der kan vise sige at udfordre fagets grundlæggende værdier og opretholde en faglig egenart på samme tid

3 Et interessant spørgsmål Måske skulle vi starte med at afklare, hvad vi mener, når vi siger sundhedsplejen?

4 Én af indsigterne fra projektet Udgangspunktet: Jeg tænker, at sundhedsplejen har været meget optaget af, at ingen andre har forstået os, har forstået, hvor vigtige vi er, og det er måske et større problem end som så, hvis vi ikke kan fortælle, hvad det er, vi fagligt er så vigtige omkring. Men den der faglige argumentation har styrket min tiltro til, at der ikke er andre faggrupper, der kan udøve den faglighed, vi har. Om det så bliver værdsat, det er jo et helt andet spørgsmål i en tid, hvor riget fattes penge (Fokusgruppeinterview 3). Når sundhedsplejersker taler om sundhedspleje, så kan der tale om en række forskellige forståelser, som sundhedsplejerskerne selv fuldt ud forstår forstå, mens andre aktører ikke nødvendigvis kan afkode betydningen I min afhandling kalder jeg dette sammenfiltringer

5 Faglige selvforståelser som sammenfiltringer (Inspireret af Cowley, 2002 samt Fokusgruppe 1: Vi har et tilbud om sundhedspleje, ikke sundhedsplejerske) Dem, vi er Det, vi gør Hvordan vi gør Begrebet Health Visiting rummer potentielt forskellige forståelser: Begrebet refererer til sundhedspleje som en profession i sin egen ret, defineret gennem bestemte kvalifikationer og anerkendt gennem lov. I denne forståelse fungerer Health Visiting som navneord Health Visiting kan også optræde som udsagnsord og dermed betegne det, som sundhedsplejersker gør. I den forstand fungerer ordene som et paraplybegreb, som kan rumme en række forskellige aktiviteter Endeligt kan begrebet Health Visiting anvendes som tillægsord til at beskrive en serviceydelse i forhold til forebyggelse af sygdom og fremme af sundhed

6 Sammenfiltringer: Hjemmebesøg som et eksempel Sundhedsplejersker beskriver hjemmebesøg bl.a. som: En kerneydelse i sundhedsplejen (Møller, 2005) Noget der vægtes højt, fordi sundhedsplejersken gennem den nære kontakt kan få et indtryk af barnets og familiens situation (Lichtenberg, 1998) En af sundhedsplejens bærende metoder (Hede, 2012 s. 59) Noget helt centralt i faget, der har stor værdi (Facebookgruppen Sundhedsplejersken, 2010) Når sundhedsplejersker taler om hjemmebesøg, henviser de således til en række forskellige forståelser som f.eks. En unik metode Noget centralt i faget Noget, der har en kvalitet i sig selv En strategi i arbejdet En ydelse En service Osv. (Jørgensen, 2015, s. 21)

7 Institut for Sygepleje Gitte K. Jørgensen Sundhedspleje-faget kan ikke forstås uafhængigt af sundhedspleje-opgaven og sundhedsplejearbejdet En analysemodel Fag Sundhedsplejerskers Faglige selvforståelser Det, vi kan Det, vi skal Opgave Arbejde Det, vi gør/stæber efter

8 Opgaven: Det, vi skal Bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse (Sundhedsloven 120) Love Bekendtgørelser Vejledningen Lokale, kommunale bestemmelser af visioner, servicemål, ydelser osv. Lokal praksis

9 Lov om bekæmpelse af sygelighed og dødelighed i det første leveår (1937) Formål: At bekæmpe sygelighed og dødelighed Målgruppe: Børn under ét år Hvad er vi sat i verden for? Opgaven i et historisk tilbageblik Lov om sundhedsplejerskeordninger (1963; 1973) Formål (1963) at sikre børns sundhed ved at støtte hjemmene i deres bestræbelser for at sikre spædbørnenes sundhed Formål (1973) At sikre børns sundhed i al almindelighed, men sundhedsordningen skulle i særdeleshed tilgodese børn med særlige behov Målgruppe (1963) Spædbørn (og hjemmene) evt. større børn i skolesundhedsplejen, evt. voksne i hjemmesygeplejen Målgruppe (1973) udvidet til at kunne omfatte andre personer med behov for vejledning og bistand, fx gravide eller personer med handikap eller risiko for at udvikle handikap. Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge (1995) Formål At bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats en individorienteret indsats, en særlig indsats Målgruppe Alle børn og unge indtil undervisningspligtens ophør (og forældre) Svagest stillede børn og unge Daginstitutioner (konsulentfunktion) Evt. personer over den undervisningspligtige alder, herunder gravide og personer med risiko for eller med aktuelle handicap Sundhedsloven - Forebyggende sundhedsydelser for børn og unge (2005; 2010) Formål At bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats en individorienteret indsats, en særlig indsats Målgruppe Alle børn og unge indtil undervisningspligtens ophør (og forældre) Svagest stillede børn og unge Daginstitutioner (konsulentfunktion) Evt. personer over den undervisningspligtige alder, herunder gravide og personer med risiko for eller med aktuelle handicap

10 Arbejdet: Det, vi stræber efter Fagligt perspektiv: At opnå anerkendelse At opretholde position Men også At gøre en forskel - børn skal have en god start i livet At arbejde med tidlig indsats - Sundhedsfremme/forebyggelse frem for behandling Og endelig er der også betydningerne af: Et alsidigt, selvstændigt, meningsfuldt arbejde Familievenlige arbejdsvilkår

11 Institut for Sygepleje Gitte K. Jørgensen Faget: det, vi kan Vores uddannelse Autorisation som sygeplejerske (med særlig erfaring indenfor bestemte felter) Diplomuddannelse/uddannelse/specialuddannnelse med særligt fokus på forebyggelse og sundhedsfremme ift. børn og unge Vores viden og erfaring fra praksis

12 Institut for Sygepleje Gitte K. Jørgensen Hvilken rolle spiller sundhedsplejen i fremtidens velfærdssamfund: Opsamling Sundhedspleje som opgave og arbejde synes aktuelt at spille en ret markant rolle i fremtidens velfærdssamfund (KL, 2016) Så tilbage står spørgsmålet: Hvilken rolle spiller sundhedspleje-faget?

13 Institut for Sygepleje Gitte K. Jørgensen Hvilken rolle spiller sundhedsplejen i fremtidens velfærdssamfund: Opsamling Sundhedspleje-faget udspiller sig i et slags ingenmandsland placeret mellem medicin/sygepleje, socialarbejde og uddannelse/pædagogik Det betyder, at sundhedspleje-faget har en stor rækkevidde - Men det betyder også en manglende gennemsigtighed ift. grænseflader til og overlap mellem beslægtede professioner Min ambition er: At vi retter større opmærksomhed mod forsøg på at udfiltre det, vi skal, det vi kan og det vi gør/stræber efter for derigennem at blive mere præcise i artikulationen af det særlige som sundhedsplejersker kan OBS! Den særlige viden og de særlige kompetencer, som sundhedsplejersker gør krav på og henviser til i deres arbejde, adskiller sig ikke nævneværdigt fra den viden og de kompetencer, som andre tilsvarende professioner hævder at være i besiddelse af (Hunt 1972a; 1972b).

14 Institut for Sygepleje Gitte K. Jørgensen Hvilken rolle spiller sundhedsplejen i fremtidens velfærdssamfund? Min ambition er: At vi retter større opmærksomhed mod forsøg på at udfiltre det, vi skal, det vi kan og det vi stræber efter for derigennem at blive mere præcise i artikulationen af det særlige som sundhedsplejersker kan (= blive mere klare i spyttet )

15 Tak for jeres opmærksomhed

16 Institut for Sygepleje Gitte K. Jørgensen Referencer Cowley, S. (2002). What's in a name? Health visiting is health visiting.communitypractitioner, 75, Facebookgruppen Sundhedsplejersken. (2010). Lokaliseret 30.12, 2010, på Hede, S. (2012). Hjemmebesøget - en metode i sundhedsplejen. I J. Rasmussen & V. Samberg (Red.), Sundhedspleje -et fag i forandring (s ). København: Munksgaard. Hunt, M. (1972a). The dilemma of identity in health visiting 1.Nursing Times, 68, Hunt, M. (1972b). The dilemma of identity in health visiting 2. Nursing Times, 68, Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2010, Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge. BEK nr af 03/12/2010. Indenrigsministeriet 1973, Lov om sundhedsplejerskeordninger nr. 409 af Indenrigsministeriet 1963, Lov om sundhedsplejerskeordninger nr. 227 af Indenrigsministeriet 1937, Lov om bekæmpelse af sygelighed og dødelighed blandt børn i de første leveår nr. 85 af

17 Institut for Sygepleje Gitte K. Jørgensen Referencer- fortsat Jørgensen, G. K. (2015). Ingen andre har forstået os, har forstået, hvor vigtige vi er -en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser. (Ph.d.-afhandling). Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Kan hentes her: KL Social og sundhed (2016). Fremtidens sundhedspleje. Holdningsnotat. Lichtenberg, A. (1998). Sundhedsplejen i går, i dag og med perspektiver til sundhedsplejen i morgen: en beskrivelse af sundhedsplejens kerne: specialeafhandling. Århus: Danmarks Sygeplejerskehøjskole, Aarhus Universitet. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2005, Sundhedsloven nr. 546 af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1995, Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge nr. 438 af Møller, L. (2005). Alle børn har ret til sundhed! Lokaliseret 23.11, 2013, på