I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter"

Ada Bjerregaard
6 år siden
Visninger:

1 I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

2 Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed påvirke det animalske produkt

3 Forår 2007 Tema for PPT March, 2009 Vejbred Bibernelle Cikorie Kommen

4 Tema for PPT March, 2009 August 2007 Kællingetand

Plan Fem gårde - etableret 3 blandinger i afgræsningsmarken i 2006 med to gentagelse - registreret i 2007-2009 Forskel mellem gårde

5 Plan Fem gårde - etableret 3 blandinger i afgræsningsmarken i 2006 med to gentagelse - registreret i Forskel mellem gårde Foulumgård økologisk kvægbrugssædskifte - etableret 3 blandinger fra registreret i Slæt/afgræsning, +/- gylle, alder

6 Blanding Kg/ha Frø/m2 Alm. rajgræs 17,2 630 Hvidkløver 3,0 440 Rødkløver 0,8 50 Urter Cikorie 0,7 50 Vejbred 0,8 50 Kommen 0,8 30 Bibernelle 0,8 15 Kællingetand 0,5 50 Kørvel 0,6 30 Espersette 0,8 5

7 Disposition botanisk sammensætning persistens ædelyst afgrødekvalitet mineralindhold

8 Botanisk sammensætning på gårde % af tørstof gård 1 gård 2 gård 3 gård 4 gård 5 græs hvidkløver rødkløver cikorie vejbred kommen bibernelle kællingetand Afgræsset med malkekøer - gennemsnit af

9 Afgræsset med malkekøer Alder gennemsnit af gårde Urtefrø 15 % Urteandel: 22 % 15% 11% % af tørstof brugsår 2. brugsår 3. brugsår cikorie vejbred kommen bibernelle kællingetand

Alder gennemsnit af gårde % af tørsotf 10 8 6 4 2 Cikorie 14 12 10 8 6 4 2 Vejbred Juni August 5 4 3 2 1 Kommen 0 1.

10 Alder gennemsnit af gårde % af tørsotf Cikorie Vejbred Juni August Kommen 0 1. brugsår 2. brugsår 3. brugsår 0 1. brugsår 2. brugsår 3. brugsår 0 1. brugsår 2. brugsår 3. brugsår Afgræsset med malkekøer

11 % af tørstof Kommen 1. brugsår (2007) 2. brugsår (2008) 3. brugsår (2009) 4. brugsår (2010) 1. slæt 2. slæt 3. slæt Slæt på Foulumgård

Ædelyst Juni Andel (%) afgræsset til forskellig intensitet 50 40 Græs Hvid- og rødkløver Cikorie Vejbred August Andel (%) afgræsset til forskellig intensitet 50 40 Græs Hvid- og

12 Ædelyst Juni Andel (%) afgræsset til forskellig intensitet Græs Hvid- og rødkløver Cikorie Vejbred August Andel (%) afgræsset til forskellig intensitet Græs Hvid- og rødkløver Cikorie Vejbred ugræsset topgræsset lidt afgræsset græsset ned 0 ugræsset topgræsset lidt afgræsset græsset ned Afgræsset med malkekøer registreringer på gårde

17 Afgrødekvalitet (gens. af slæt) 85 Fordøjelighed af organisk stof 25 Råprotein % af OS stof % af tørstof

18 Afgrødekvalitet Fordøjelighed og sammensætning af cellevægge Hvidkløver Kommen Rødkløver Lucerne Cikorie (Bibernelle) Vejbred Kællingetand

Mineralprofil 0,20 Co mg/kg ts 0,15 0,10 0,05 0,00 1 2 3 4

19 Mineralprofil 0,20 Co mg/kg ts 0,15 0,10 0,05 0, Gård Græs Hvidkløver Cikorie Vejbred Kommen Kællingetand

20 Mineraler gennemsnit af gårde g/kg ts 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Na GR HK RK LU CI VB KO KÆ mg/kg ts Cu GR HK RK LU CI VB KO KÆ mg /kg ts Zn GR HK RK LU CI VB KO KÆ mg/kg ts 0,14 0,12 0,10 0,08 0,06 0,04 0,02 0,00 Co GR HK RK LU CI VB KO KÆ

21 Oversigt Cikorie: God konkurrenceevne Andel falder med alderen om foråret ikke om sommeren Andelen påvirkes meget lidt af gylletilførsel og slæt/afgræsning Fordøjelighed og cellevægge som rødkløver Råprotein som græs Højt indhold af alle mineraler, især Na, K, Cu, Zn og Se

22 Konklusion - urter Stærke mellem svage konkurrenter Nyt design bør udvikles med hensyntagen til konkurrenceevne Afgrødekvalitet er meget forskellig mellem arter Kvæg æder gerne alle arter - m.u.a. vejbred under afgræsning Mineralprofil den samme men niveauet forskelligt Cikorie og vejbred er de bedste mineralkilder Kommen trives rigtig godt ved slæt og når den får gylle Stærke : cikorie, vejbred og kommen Mellem : kællingetand og bibernelle Svage : kørvel, espersette, stenkløver

23 Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Formål: -undersøge muligheder for selvforsyning med mineraler og vitaminer samtidig med at udbytte og foderværdi er tilfredsstillende Parcelforsøg på Foulumgård En græs og en bælgplante i blanding

24 Bælgplanter dyrket sammen med alm. rajgræs Vitaminer Makromineraler Mikromineraler Høj Mellem Lav Pro- A E K Na Mg Ca P Co Se Mn Cu Zn Fe Hvidkløver Rødkløver Lucerne Kællingetand

25 Græsser dyrket sammen med hvidkløver Vitaminer Makromineraler Høj Mellem Lav Mikromineraler Pro- A E K Na Mg Ca P Co Se Mn Cu Zn Fe Alm. rajgræs Hybridrajgræs Engsvingel Timothe

26 Konklusion - græsmarksarter Bælgplanter: Mere forskellige indbyrdes end græsserne Vitaminer: kællingetand højest indhold Mineraler: Ingen har den bedste profil men rødkløver størst i Zn, Cu og Co. Græsser: Mindre forskellige indbyrdes Vitaminer: engsvingel høj E og lav pro-a Mineraler: Alm. rajgræs den bedste og timothe den dårligste sammensætning

27 Tak for opmærksomheden

Relaterede dokumenter

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen

Archived at http://orgprints.org/1791 Urter i græsmarken Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus