Grundlæggende El-varmeteknik
|
|
- Minna Christensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AB&CO Gruppens Grundlæggende El-varmeteknik Verdens hurtigste introduktion til elektrisk opvarmning er Dansk. Side 1 af Elektricitet og Haveslangen Der er skrevet meget om grundlæggende el-teknik. Udfordringen er at elektrisk strøm er en abstrakt størrelse for de fleste og derfor kan være svær at forstå. Med sanserne kan man ikke eller bør ikke kunne - se, høre, lugte, smage eller føle elektrisk strøm; men kun hvad den medfører. Vi skal bruge vores fantasi for at forstå elektricitetens vej til den energieffektive virkning som vi får ud af den! Nedenstående er forsøgt forfattet på en nærværende måde hvor vi tager fokus er el-varme som vi i AB&CO bruger i vores elektriske dampkedler, elektriske hedtoliekedler, el-forvarmere, elluftforvarmere o. lign. Det er såkaldte ohmske modstande der alle grundlæggende er varmeafgivere selvom det langtfra altid er formålet med modstanden (man bruger meget forskning for at minimere modstand i elektriske kredsløb = superledere m.m.). Vi kommer ikke ind på det store fagområde omkring induktive og kapacitive modstande (impedanser) med de medførende faseforskydninger mellem spænding og strøm, og heller ikke det ellers spændene begreb cos ϕ som vi kender fra bla. el-motorer. Vi vil derimod se lidt mere pragmatisk på tingene. Vi prøve at se el og el-varme i et særligt perspektiv hvor vi sammenligner med noget så nærværende og banalt som strømmende vand inden i en haveslange! Herfor en lille undskyldning for manglende videnskabelig seriøsitet til de tre herrer på side 18.
2 Side 2 af Strømstyrke / Strøm (I) måles i enheden A (Ampere) Vand strømmer i haveslangen - ligesom det i øvrigt også vil gøre i et rørsystem - med en vandmængde der angives i fx m³/time eller l/s (liter pr. sekund). Sådan kan man også betragte elektrisk strøm, men her måles den strømmende mængden i enheden Ampere (A). Dette kaldes strøm, strømstyrken og strømforbrug. Ampere er i øvrigt er en af grund-elementerne i det europæiske SI-system, som alle tekniske størrelser defineres ud fra. De øvrige grund-elementer er kg (masse), m (længde), sekunder (tid), Kelvin (temperatur), mol (mængde af atomer) og candela (lysstyrke). Der er ingen andre grundenheder, - alle andre enheder er udledt af disse 7 enheder. 3. Spændingsfald / Spænding (U) måles i enheden V (Volt) For at vandet kan strømme i haveslangen skal der være et tryk, - og med vand (og andre medier) måler man dette i fx bar eller mere korrekt Pascal (Pa). Men det er faktisk trykforskellen der giver strømning af vand. Fx har en haveslange måske et vandtryk ved vandhanen på 3 bar og ved slangens udløb på 0 bar. Det er dette der gør at vandet løber igennem. Mere tryk mere vand igennem, intet vandtryk - ingen trykforskel mellem vandhane og udløb - ingen strømmende vandmængde. Tilsvarende skal der for at lave en elektrisk strøm, være et elektrisk tryk. Man kalder det også et elektrisk potentiale. Indenfor el-teknik har dette fået navnet spænding. Her er det forskellen i spænding (spændingsforskel), der gør at der løber en strøm. Man siger også at der er et spændingsfald (eller et potentialeforskel). Ingen spænding - ingen strøm. Eller man kan sige, ingen spændingsforskel - intet strømforbrug.
3 Side 3 af 18 Spændingsfaldet vil man have der hvor man har en modstand. Det kan være et el-varmelegeme, en lang elektrisk leder (et kabel eller ledning) eller en anden strømforbruger. I denne sammenhæng vil modstanden være forbundet til en strømførende leder L på den ene tilslutning (en fase), og 0 på den anden side tilslutning. Ofte skriver man 0 som N for Neutral. Imellem L og 0 vil der så være et spændingsfald og det kan fx være 230 V som vi kender det fra en almindelig stikkontakt. 4. Modstand (R) måles i enheden Ω (Ohm) Det der bestemmer hvor meget vand der strømmer igennem ved et givent tryk, er modstanden fx i haveslangen. Jo længere eller tyndere haveslangen er, des mere modstand. Modstanden er dog for vand variabel for modstanden er her også afhængig af hastighed og af mediets beskaffenhed. F.eks. giver vand og olie forskellig modstand i den samme slange også temperaturen har indflydelse (viskositet). Derfor er modstandens størrelse i rør eller slanger med cirkulerende vand eller andre medier - ikke noget man almindeligvis har behov for at fastsætte i en særskilt fysisk enhed. I ventiler og andre komponenter har man dog noget som kaldes kvs-værdi, som er en størrelse der fortæller hvor meget modstand der er i en given komponent (fx en ventil). Med elektricitet er det faktisk meget mere enkelt. En modstand er som udgangspunkt konstant, og derfor opgør man elektriske modstand i størrelsen Ohm (Ω ) der er en specifik størrelse for den givne modstand. Der findes dog instrumenter fx dekademodstande, hvor man kobler flere eller færre modstande ind efter behov eller en skydemodstand, modstanden der vælges er stadig konstant.
4 Side 4 af 18 Et andet forhold omkring modstande generelt, er at de afgiver energi i form af varme når de påtrykkes spændingsfald henover og strøm løber igennem. En modstand er således reelt en elvarmer eller et el-varmelegeme. Og en modstand kan være en lille komponent i et elektronisk kredsløb, men det kan også være et lang træk af højspændingskabler i master. Der er altid en eller anden form for modstand når der løber en strøm og det vil altid medføre udvikling af varme og dermed tab af energi. Vi vil i det efterfølgende kun se på almindelige såkaldte ohmske modstande. Da de også er varmeafgivere vil vi i det følgende betragte modstande i deres funktion som de el-varmelegemer som AB&CO bruger i sine kedler og forvarmere. Modstande vil vi i de efterfølgende illustrationer derfor blive vist som et symbolet for elvarmelegemer: Når man beskæftiger sig med spoler og kondensatorer herunder el-motorer kalder man det så ikke længere modstand, men impedans. Det omfatter de specielle faseforskydninger der er mellem strøm og spænding (defineret som cosϕ). Det var så det vi ikke ville komme ind på her, som skrevet i indledningen afsnit 1. Så i selve beregningen af elektriske modstande / el-varmelegemer, må vi konstatere at er der er lidt forskel i forhold til hvordan gør beregner med modstand for vand i vandslangen.
5 Side 5 af Ohms Lov for et lederstykke (fx et elvarmelegeme) Både indenfor el-teknik og vandslanger arbejder man med 3 vigtige størrelser : spænding/tryk (som også kan betragtes og benævnes som potentiale), strøm/vandmængde og modstande. Og både indenfor el-teknik og vandslanger hænger de tre størrelser nøje sammen. Indenfor elektricitet - og derfor også i elvarmeteknik med hensyn til el-varmelegemer - er denne sammenhæng bestemt helt præcist og meget enkelt formuleret af Ohm s Lov, der siger: U = R I Spændingsfald (U) = Modstand (R) x Strømstyrke (I)
6 Side 6 af 18 R er modstanden vist som et el-varmelegeme. I er den strøm der løber igennem el-varmelegemet og U er spændende det elektriske tryk der sættes på el-varmelegemet for at få strømmen til at løbe igennem det. Ohms Lov U = R I kan omskrives efter behov for at give mere relevant betydning : R = U/I og I = U/R El-varmelegemet (modstanden R) kan således beregnes og udlægges efter Ohms Lov i den ene ovenstående omskrivning. Men den anden ovenstående omskrivning I = U/R er måske mest interessant for at forstå sammenhængen i praksis. For det betyder at hvis man fx øger spændingen U med 30% henover el-varmelegemet (modstanden R), så øges strømforbruget I ligeledes med 30%, da modstanden R vil være konstant (el-varmelegemet er fysisk det samme). Det betyder omvendt også, at hvis man vælger et el-varmelegeme med kun halv så stor modstand R (halvt så mange Ω), så bliver strømforbruget I det dobbelte med den samme spænding U (spændingsfald henover el-varmelegemet). Mindre modstand R i el-varmelegemet kan man fremstille meget enkelt ved at vælge at vikle varmetråden i el-varmelegemet med et større i tværsnit og/eller kortere. Det er noget producenten af el-varmelegemerne gør på det enkelte varmelegeme og et fx 7 kw og et 2,33 kw el-varmelegeme kan meget vel se ens ud (og koste det samme). Det er bare lavet med større eller mindre modstand og derfor reelt til to forskellige opgaver.
7 Side 7 af Parallelkoblede Modstande / El-Varmelegemer Hvis man stadig betragter en modstand et enkelt lederstykke altså som vist i alle ovenstående illustrationer med modstand i form af et el-varmelegeme. Modstand som illustreret kan godt bestå af flere mindre varmelegemer. Man skal så beregne en repræsentativ modstand dvs. som om det var en enkelt modstand. Man kan også lade dette den totale modstand. Sidder modstandene (el-varmelegemerne) i serie dvs. efter hinanden, er den totale modstand blot summen af modstandene. Hvis de er på Ω - så er den modstand man skal regne i Ohms lov så 6 Ω. Sidder modstandene parallelt, er det lidt mere kompliceret: 1 RT = 1 R1 + 1 R2 + 1 R3 RT = 1/( 1 R1 + 1 R2 + 1 R3 ) Der kan være flere led her er kun vist tre led svarende til tre modstande (tre el-varmelegemer). Her er RT den totale modstand og R1, R2 og R3 er enkeltmodstandene (modstanden i de enkelte el-varmelegemer).
8 Side 8 af 18 Eksempelvis kan vi have en situation hvor modstanden i tre varmelegemer R1, R2 og R3 hver er 10 Ω - og dem parallelkobler vi så. Denne parallelkobling sammenligner vi så med en enkelt modstand R (et varmelegeme) ligeledes på 10 Ω. RT = 1/( 1 R1 + 1 R2 + 1 R3 ) RT = 1/( ) Rt = 3,33 Ω Den totale modstand bliver så kun 1/3. Eller man kan omvendt sige at tre parallelkoblede modstande R1, R2 og R3 på hver 10 Ω kan erstattes af en enkelt modstand R på 3,33 Ω. Da Ohms lov omskrevet siger at I = U/R - så betyder det med en spænding (spændingsfald) på 230 V, at strømstyrken der samlet tilgår alle tre modstande (el-varmelegemer) er 230/3,33 = 69 A.
9 Side 9 af 18 Igennem hver af de tre modstande vil strømstyrken være 230V/10 Ω. = 23 A - altså ligeledes en 1/3. Det er logisk en total strømmængde på 69A fordeler sig med 23 A i hver delstrøm. Dette eksempel er enkelt da modstandene (varmelegemerne) er lige store. Det er de ikke altid, og så bliver regnestykket lidt mindre forudsigeligt. Men logikken er klar, bliver en af modstandene større, vil dette presse mere strøm igennem de andre modstande. Hvis modstandene (varmelegemerne) sidder i områder af både i serie og parallelle, må man beregne de enkelte områder til én fælles modstand ud og herefter regne de fælles modstande ud i en total modstand. 7. Kapacitet / Effekt (P) måles i enheden W (Watt) For at få noget ud af vandslangen skal der leveres noget energi hvert sekund. Det er pumperne på vandværket der skal leverer denne energi. Energi per tidsenhed hedder effekt (man kalder det også kapacitet). Det måles i W (Watt) eller kw (=1000W). Den effekt P som pumperne skal afleverer for at trykke en given mængde vand igennem hele nettet, ud i huset og ud gennem slangen - afhænger af det tryk der skal til at drive vandmængden igennem. Effekten P til haveslangen er trykfaldet x vandmængde x en konstant. Indenfor elektricitet afhænger effekten P tilsvarende af spændingsfaldet U og strømstyrke I. Man kalder det ofte fasespænding og fasestrøm fordi vi kun betragter den enkelte modstand (det enkelte elvarmelegeme). Det giver følgende effektligning: Kapacitet / Effekt (P) = Spændingsfaldet (U) x Strømstyrken (I) P = U F I F
10 Side 10 af 18 Sammen med Ohms lov kan man omskrive effektligningen til fx : P = U² / R Nu begynder vi at have noget der kan bruges i hverdagen med el-varmelegemer. For da modstanden (R) i et givent el-varmelegeme er konstant, betyder P = U² / R at hvis man fx forøger spændingen U med det dobbelte, - så bliver effekten 2² altså 4 gange så stor! Og hvis man ved at der er et spændingsfald henover et el-varmelegeme på 230 V og man med fx et tang-amperemeter på tilslutningen på varmelegemet måler 10 A så yder el-varmelegemet 230 V x 10 A = 2300 W = 2,3 kw. Hvad sker der så med effekten, når man vælger et varmelegemer med den halve modstand? Prøv at regne nogle eksempler med forskellige U, I og R. 8. Jævnstrøm & Vekselstrøm Både Ohm s Lov og ovenstående beregning af effekt gælder uanset om vi taler jævnstrøm eller vekselstrøm (eller jævnspænding eller vekselspænding). Normale forbrugere bruger som bekendt vekselstrøm, men fx små elektroniske kredse bruger jævnstrøm. Men der er undtagelser som vi ikke kommer ind på her faset strøm 3-faset strøm kræver lige lidt mere forståelse det er knap så simpelt. Elværket leverer nemlig ikke elektriciteten med én fase L og så en nul, ligesom vi betragter det ovenfor. Derimod leveres den som en 3-faset vekselstrøm (eller vekselspænding). Vekselstrøm følger én sinus-kurve der svinger om et nulpunkt. 3-faset vekselstrøm er tre strømforsyninger L1, L2 og L3 der, som vist nedenfor, der følger hver deres sinus-kurve, forskudt 120 i forhold til hinanden. Spænding og strøm følges ad i hver af de tre sinus-kurver jf. Ohm s Lov.
11 Side 11 af 18 Men som det fremgår nedenfor - og netop pga. af 120 forskydningen - er værdierne ikke de samme til et givent tidspunkt for de tre sinuskurver L1, L2 og L3. Når værdien i den ene sinuskurve er i top, er den på den anden kurve på vej ned og på den tredje på vej op. Bemærk også at der ikke er noget tidspunkt hvor alle værdier er nul samtidig. Effekten er som nævnt ovenfor stadig afhængig af strømstyrken og spændingen, men der kommer lige en detalje på, fordi det er 3-faset vekselstrøm og så man kalder det NETspænding og NETstrøm. På grund af forløbet af de tre sinuskurver er der i udtrykket tilføjet faktor 3. Effektligningen bliver derfor: P = 3 U N I N Når vi ser på forholdene omkring effekt, spænding og strøm omkring el-varmelegemerne, må vi se på hvordan man kobler modstandene - dvs. de elektriske varmelegemer - i forhold til hinanden.
12 Side 12 af 18 Årsagen til at man bruger konstanten 3 kan forklares matematisk (med trigonometri og geometri), men denne dybere teori springer vi over her og vi betragter derfor blot 3 som en konstant der indgår i beregning af 3-faset vekselstrøm. 10. Effekt og El-varmelegemer i Stjerne- og Trekantskoblinger Tilslutning af el-varmelegemer (modstande) som en balanceret belastning i en 3-faset strømforsyning L1, L2 og L3, sker med enten en stjernekobling eller en trekantskobling. Se illustrationen næste side. Man kunne teoretisk forbinde et givent antal el-varmelegemer på en enkelt fase, men afhængig hvordan modstanden og forbrugerne er på de andre faser, vil der sandsynligvis blive en skæv og uhensigtsmæssig belastning af den 3-fasede strømforsyning. Denne ubalancerede belastning kan pludselig ske fx hvis en fase ryger ud eller et el-varmelegeme brænder af. Men som udgangspunkt forsøger man altid at lave en balanceret belastning, hvor hver el-varmelegeme eller gruppe af elvarmelegemer er lige store til hver fase.
13 Side 13 af Trekantskoblingen Spændingsfaldet over tre modstande (el-varmelegemer) koblet i trekant, som vist ovenfor, sker mellem to faser hhv. L1 & L2, L2 & L3 samt L3 & L1. Ved en 3-faset elforsyning på 3 x 400 V, vil spændingsfaldet være 400 V over hvert af de tre elvarmelegemer. Det gælder for trekantskoblinger: U N = U F. Det betyder med andre ord at spændingsforsyning (fx 400V) er den samme som spændingsfaldet over hvert af de tre el-varmelegemer. Endvidere gælder for trekantskoblinger: I N = 3 I F Det betyder at strømmen I F der gennemløber hvert af de tre varmelegemer, kun er 1/ 3 dvs. knap 60% af strømmen i elforsyningen I N. De sidste godt 40% af denne strøm går igennem det andet elvarmelegeme der er tilsluttet denne fase. Hvis el-varmelegemerne er på fx 23 Ω, vil strømmen igennem I F ved en 3 x400v elforsyning være 400/23 = 17 A Strømmen i elforsyningen (netstrømmen) I N = 3 I F = 3 17 = ca. 30 A Vælger vi at se på det enkelte el-varmelegeme er det P F = U F I F = = 7 kw og det bliver 3 x 7 = 21 kw for tre el-varmelegemer. Ser vi på hele den 3-fasede forsyning samlet vil effekten på alle 3 el-varmelegemer kunne beregnes samlet : P N = 3 U N I N = 3 400² 30 = 21 kw
14 Side 14 af Stjernekoblingen Spændingsfaldet over tre modstande (el-varmelegemer) koblet i stjerne som vist ovenfor, - sker mellem en af de tre faser L1, L2 og L3 og så et såkaldt nulpunkt. Ved en 3-faset strømforsyning på 3 x 400 V, vil spændingsfaldet være 230 V over hvert elvarmelegeme U N = 3 U F U F = U N / 3 Det betyder at spændingsfaldet over hvert el-varmelegeme kun er 1/ 3 dvs. knap 60% i forhold til spændingsforsyning U N. Det betyder at hvis U N = 400V, så er spændingsfaldet over el-varmelegemet U F = U N / 3 = 400 / 3 = ca. 230 V (helt præcist 231V). I en stjernekobling vil netstrømmen I N = fasestrømmen I F. I N = I F Alt den strøm der kommer ind fra nettet på en fase går kun igennem denne fases el-varmelegeme (modstand). Det betyder at strømmen igennem el-varmelegemet er den samme som strømmen som kommer fra strømforsyningen. Hvis el-varmelegemerne er på fx 23 Ω, vil strømmen I F igennem være U/R (Ohms Lov) dvs. (400/ 3)/23 = 230/23 = 10 A Effekten på alle 3 el-varmelegemer vil være P = 3 U N I N = 3 400² 10 = 7 kw Sammenligner vi hver af de tre el-varmelegemer er P F = U F I F = = 2,3 kw og det bliver 3 x 2,3 = 7 kw for tre el-varmelegemer.
15 Side 15 af Strømtæthed Det er indlysende at el-varmelegemerne skal fremstilles og udlægges efter forholdene. Men man kan godt i en stjernekobling bruge et el-varmelegeme fremstillet og udlagt til trekantskobling. Men man skal vide hvad man gør og derfor forstå nedenstående. Mange uheld og overbelastninger ifm. el-varme er forårsaget af for stor strømtæthed. I ovenstående eksempel vil et 400V el-varmelegeme der normal er dimensioneret til en strøm på 17 A, kunne bruges i en stjernekobling, hvor det samme el-varmelegeme så kun vil være tilsluttet 230 V og jf. Ohms Lov betyder den lavere spænding at varmelegemet vil have tilsvarende lavere strømforbrug på 10 A. Konsekvensen vil være at effekten falder fra 7 kw til 2,3 kw som det også fremgår ovenfor (P = U I). Gør man det omvendte dvs. bruger et el-varmelegeme med samme modstand i Ω og som er udlagt, dimensioneret og fremstillet for 230 V og 10 A, men tilslutter det 400 V - så vil elvarmelegemet brænde af (blive ødelagt)! Nedenfor er de to typer tilslutninger illustreret øverst en stjerne-kobling hvor varmelegemet tilsluttes fx L1 og 0 (230V), og nedenunder en trekantskobling hvor varmelegemet tilsluttes fx L1 og L2 (400V). Ethvert el-varmelegeme lavet for tilslutning til L1 og L2, kan også tilsluttes L1 og 0 (N) det giver bare kun 1/3 effekt.
16 Side 16 af 18 Årsagen til dette er at et el-varmelegeme (eller en hvilken som helst anden modstand) er udlagt til at kunne tage en vis maximalt strømstyrke (strøm igennem). Det hænger sammen med strømtæthed dvs. den strøm der kan komme igennem et givent tværsnit i et strømførende materiale. Inden i varmelegemer er det strømførende materiale en metalliske legering - ofte en kobber-nikkel legering (fx konstantan) - mens materialet i kabler og ledninger som bekendt oftest er kobber (aluminium bruges nu også i særlige applikationer pga. den lavere pris). Disse metaller er alle gode elektrisk ledende materialer dvs. de har en relativ lav modstand, som derfor muliggør en stor strøm og effekt jf. Ohms lov og effekt-ligningerne. Hvis spændingen øges, kan man jf. Ohm s Lov presse mere strøm igennem et givent tværsnit (fuldstændig ligesom vandslangen). Men overskrides en vis grænse, bliver effekten - dvs. den varme der udvikles for stor og den elektriske leder i el-varmelegemet bliver hvidglødende og smelter simpelthen ofte kan det opleves og høres som en mindre eksplosion. Også kabler kan overbelastes, hvilken ofte udvikler brand. I begge tilfælde er strømtætheden blevet for stort for det aktuelle metal.
17 Side 17 af Resumé omkring Trekantskobling og Stjernekobling Med tre ens el-varmelegemer (eller gruppe af varmelegemer) i en 3-faset el-installation (hver fase med samme modstand i Ω), - kan man sammenligne forholdene overordnet i en trekantskobling og i en stjernekobling. Fem gode hovedregler : 1. Den totale effekt P N er 3 gange større, hvis koblet i trekant i forhold til kobling i stjerne. 2. Det totale strømforbrug I N er 3 gange større, hvis koblet i trekant i forhold til stjerne. 3. Spændingsfaldet U F over hvert el-varmelegeme er 3 større (+73 %) i trekant end stjerne 4. El-varmelegemer udlægges til den højest forekommende spænding og strømstyrke. 5. El-varmelegemer til 400V kan bruges til 230 V, men giver kun 1/3 effekt (varme) 6. Hvis en fase eller en sikring går, så halveres effekten, både med stjerne og trekant 7. Hvis et varmelegeme (eller gruppe varmelegemer) brænder helt af, vil effekten falde tilsvarende 33% i trekant, men med 50% i stjerne.
18 Side 18 af De Gamle Kloge-Åge r Var det ikke for disse 3 herrer ja, så havde andre nok alligevel fundet sammenhængen. Men dengang skulle de igennem en masse arbejde. Der skulle en Italiener til at lave det første gang, en Franskmand til at forklare hvad det egentligt var, en Tysker til at forklare hvorfor, en Dansker til at bruge det avanceret og Englændere til at anerkende det. Nogenlunde ligesom kogekunst? Grev Alessandro Giuseppe Antonio Anastasio Volta (født 18/ død 5/ ). Italiensk fysiker, kendt for bla. at have opfundet det elektriske batteri. Han har lagt navn til enheden Volt (V) André-Marie Ampère (født 20/ død 10/6-1836). Fransk fysiker og matematiker. Udførte grundlæggende eksperimenter om sammenhængen mellem elektrisk strøm og magnetisme næsten på samme tidspunkt som H.C. Ørsted (de var jævnaldrende), der dog kom længere med elektromagnetismen. Han har lagt navn til enheden Ampere (A) Georg Simon Ohm (født 16/ død 6/7-1854). Tysk fysiker og matematiker, og ophavsmand til Ohm s Lov og studier omkring sinusbølger. Kun englænderne forstod hans opdagelser, men resten af verden først forstod det langt senere. Han har lagt navn til enheden Ohm (Ω)
Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.
E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne
Læs mereMODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber
1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning
Læs mereBenjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =
E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også
Læs mereTeknologi & kommunikation
Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet
Læs mereTRANSFORMEREN - PARALLELDRIFT
TRANSFORMEREN - PARALLELDRIFT Dagsorden: https://c.deic.dk/kdy/ Gennemgang af de overvejelser der er ved overvejelse af transformere i paralleldrift Overvejelser ifm. Paralleldrift: Transformeren - Paralleldrift
Læs mereMaterialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse
Formål: Vi skal undersøge de egenskaber de 2 former for elektriske forbindelser har specielt med hensyn til strømstyrken (Ampere) og spændingen (Volt). Forsøg del 1: Serieforbindelsen Materialer: Strømforsyningen
Læs mere8. Jævn- og vekselstrømsmotorer
Grundlæggende elektroteknisk teori Side 43 8. Jævn- og vekselstrømsmotorer 8.1. Jævnstrømsmotorer 8.1.1. Motorprincippet og generatorprincippet I afsnit 5.2 blev motorprincippet gennemgået, men her repeteres
Læs mereOhms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.
Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.
Læs mereFacit 12. Opgave 1. Dansk El-Forbund sikre din uddannelse R1 = 5 Ω R2 = 10 Ω R4 = 20 Ω ΣR = 50 Ω. a) Beregn U1 U2 U3 U4 U 300 I = = = 6A
Facit 12 Opgave 1 R1 = 5 Ω R2 = 10 Ω R4 = 20 Ω ΣR = 50 Ω a) Beregn U1 U2 U3 U4 I = = = 6A R 50 U 1 = I x R 1 = 5 x 6 = 30V U 2 = I x R 2 = 6 x 10 = 60V U 4 = I x R 4 = 6 x 20 = 120V U 3 = U - U 1 + U 2
Læs meretil undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn
Flerfaset belastning 3-faset vekselstrøm Mindre belastninger tilsluttes normalt 230 V, hvorimod større belastninger, for at begrænse strømmen mest muligt, tilsluttes 2 eller 3 faser med eller uden nul.
Læs mereELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt
ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Side 1 Atomets
Læs mereVelkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus
Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 2012-09-01 OZ1DUG 1 Kursus målsætning Praksisorienteret teoretisk gennemgang af elektronik Forberedelse til Certifikatprøve A som radioamatør
Læs mereebmpapst ERFA-Blad 1 Formål 2 Omfang Målinger af strømforbrug ift. dataark fra ebmpapst Version 4 R 2 E 190 -A
ebmpapst ERFA-Blad Målinger af strømforbrug ift. dataark fra ebmpapst Version 4 1 Formål Den almindelige definition af effekt P = U x I (effekt = spænding x strøm) er kun defineret til og relevant for
Læs mereFigur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer.
Energibånd Fysiske fænomener er i reglen forbundet med udveksling af energi mellem forskellige systemer. Udvekslingen af energi mellem to systemer A og B kan vi illustrere grafisk som på figur 1 med en
Læs mereLærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen
Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet
Læs mereKompendie Slukkespoler og STAT COM anlæg
Kompendie Slukkespoler og STAT COM anlæg Indhold Slukkespoler... 3 Diagram over 60-10 kv station... 3 Grundlæggene vekselspændingsteori... 4 Jordingsformer...12 Direkte jordet nulpunkt...12 Slukkespolejordet
Læs merePS SERIE. Pure Sinus DC/AC Inverter. Dansk Betjeningsvejledning for
rev. 02.17 PS SERIE Pure Sinus DC/AC Inverter HF PS-2000H-12 Dansk Betjeningsvejledning for PS-2000H-12 PS-2000H-24 BEMÆRK: Gennemlæs betjeningsvejledningen og dens sikkerheds information grundigt, inden
Læs mereØvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.
Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari jerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Formål: Formålet med denne øvelse er at anvende Ohms lov på en såkaldt spændingsdeler,
Læs mereTeknologi & kommunikation
Elektricitet Elektricitet, ordet stammer fra det græske ord elektron, der betyder rav. Elektricitet er et fysisk fænomen, der knytter sig til elektriske ladninger i hvile (elektrostatik) eller i bevægelse
Læs mereEl-Fagets Uddannelsesnævn
El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne
Læs mereE l - Fagets Uddannelsesnævn
E l - Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne
Læs mereNår strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.
For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på
Læs mereFysik rapport. Elektricitet. Emil, Tim, Lasse og Kim
Fysik rapport Elektricitet Emil, Tim, Lasse og Kim Indhold Fysikøvelse: Ohms lov... 2 Opgave 1... 2 Opgave 2... 2 Opgave 3... 2 Opgave 4... 3 Opgave 5... 3 Opgave 6... 3 Opgave 7... 4 Opgave 8... 4 Opgave
Læs mereGrundlæggende. Elektriske målinger
Grundlæggende Elektriske målinger Hvad er jeres forventninger til kurset? Hvad er vores forventninger til jer 2 Målbeskrivelse - Deltageren kan: - kan foretage simple kontrolmålinger på svagstrømstekniske
Læs mereMåleteknik Effektmåling
Måleteknik Effektmåling Formål: Formålet med øvelsen er at indøve brugen af wattmetre til enfasede og trefasede målinger. Der omtales såvel analog som digitale wattmeter, men der foretages kun målinger
Læs mereNOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET
NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET I det følgende er der 12 opgaver om elektriske kredsløb, og du skal nok bruge 1 time til at besvare dem. I nogle af opgaverne er der forskellige svarmuligheder der hver er
Læs mereBortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.
Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk
Læs mereELEKTRISKE KREDSLØB (DC)
ELEKTRISKE KREDSLØB (DC) Kredsløbstyper: Serieforbindelser Parallelforbindelser Blandede forbindelser Central lovmæssigheder Ohms lov, effektformel, Kirchhoffs 1. & 2. lov DC kredsløb DC står for direct
Læs merePS SERIE. Pure Sinus DC/AC Inverter. Dansk Betjeningsvejledning for
rev. 24.14 PS SERIE Pure Sinus DC/AC Inverter HF PS-1200H-12 Dansk Betjeningsvejledning for PS-300-12 PS-600-12 PS-1200H-12 PS-300-24 PS-600-24 PS-1200H-24 BEMÆRK: Gennemlæs betjeningsvejledningen og dens
Læs mereFredericia Maskinmesterskole Afleverings opgave nr 5
Afleverings opgave nr 5 Tilladte hjælpemidler: Formelsamling,lærebøger(med evt. egne notater), regnemaskine og PC som opslagsværk (dvs. opgaven afleveres håndskrevet) opgave 1: Serieforbindelse af impedanser:
Læs mereEDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus. Afsnit 9-9B-10. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand
Afsnit 9-9B-10 EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 1 Opgaver fra sidste gang Pico, nano, micro, milli,, kilo, mega Farvekode for modstande og kondensatorer. 10 k 10 k m A Modstanden
Læs merePlanlægning af systemet
Planlægning af systemet Grundig planlægning af systemopsætningen giver det bedst mulige resultat og den højest mulige ydeevne. Hvis du planlægger opsætningen omhyggeligt, kan du undgå situationer, hvor
Læs mereStrøm til hjernen Elektromagnetisme
Strøm til hjernen Forkortelser F = Forsøg (som vi udfører) FB = Forsøg med børn (forsøg som vi udfører, men som børnene deltager aktivt i) H = Hands-on forsøg (børnene får selv lov til at prøve det hele)
Læs mereLUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER
Nedenstående er inspireret af en artikel sakset fra internettet, af en lykkelig selvlært BSA entusiast. LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER UDVIKLET AF JOSEPH LUCAS - MANDEN SOM OPFANDT MØRKET En ting som uretmæssigt
Læs mereHN Brugervejledning. Læs brugervejledningen omhyggeligt før multimeteret tages i brug, og gem brugervejledningen til senere brug.
DIGITAL MULTIMETER HN 7333 Brugervejledning Læs brugervejledningen omhyggeligt før multimeteret tages i brug, og gem brugervejledningen til senere brug. 1 INTRODUKTION Dette instrument er et lille håndholdt
Læs mereKenneth Wosylus Opgaver og Vejledende løsninger
9.3 To transformere A og B, begge for 10/0,4 kv er parallelt forbundne. Den fælles belastning på sekundærsiden er symmetrisk og udgør i alt 900 kva ved en induktiv effektfaktor på 0,80. På primærsiden
Læs mereElektronikkens grundbegreber 1
Elektronikkens grundbegreber 1 B/D certifikatkursus 2016 Efterår 2016 OZ7SKB EDR Skanderborg afdeling Lektions overblik 1. Det mest basale stof 2. Både B- og D-stof 3. VTS side 21-28 4. Det meste B-stof
Læs mereDe følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen.
De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen. Sammenlign disse forklaringer med relevante sider i jeres bog. SPØRGSMÅL
Læs mereDaniells element Louise Regitze Skotte Andersen
Louise Regitze Skotte Andersen Fysikrapport. Morten Stoklund Larsen - Lærer K l a s s e 1. 4 G r u p p e m e d l e m m e r : N i k i F r i b e r t A n d r e a s D a h l 2 2-0 5-2 0 0 8 2 Indhold Indledning...
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015-juni 2017 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX, Ernæringsassistent
Læs meretil undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn
Indledning Transportable, forbrændingsmotordrevne generatoranlæg skal enten opfylde bestemmelserne i Ú 551 á eller de særlige bestemmelser i Ú 816 á. Bestemmelserne i ISO 8528-8 kan også anvendes for generatoranlæg
Læs mereFremstil en elektromagnet
Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet, og find dens poler. 3.1 5.6 -Femtommersøm - Isoleret kobbertråd, 0,5 mm -2 krokodillenæb - Magnetnål - Afbryder - Clips Fremstil en elektromagnet, der
Læs mereOpgaver for gymnasiet, HF og HTX
GUDENAACENTRALEN vand - elektricitet - energi Opgaver for gymnasiet, HF og HTX ELMUSEET Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g
Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g Termin August 2014 Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX Htx Fysik B Tom Løgstrup (TL) Hold 2.b Oversigt over planlagte undervisningsforløb
Læs mereEl-lære. Ejendomsservice
Ejendomsservice El-lære Indledning 1 Jævnspænding 2 Vekselspænding 3 Transformator 6 Husinstallationer 7 Fejlstrømsafbryder 9 Afbryder 10 Stikkontakt 10 Stikpropper med jord 11 Elektrisk effekt og energi
Læs mereGruppemedlemmer gruppe 232: Forsøg udført d. 6/ Joule s lov
Joule s lov 1 Formål I dette eksperiment vil vi eftervise Joules lov. Teori P = Watt / effekt R = Modstand /resistor Ω I = Ampere / spænding (A) Tid = Delta tid / samlet tid m = Massen c =Specifik varmekapacitet
Læs mereNulstrømme i den spændingsløse pause ved enpolet genindkobling
Nulstrømme i den spændingsløse pause ved enpolet genindkobling 29. august 2011 TKS/TKS 1. Indledning... 1 1.1 Baggrund... 1 1.2 Problemstilling... 1 1.3 Metode... 2 1.4 Tidshorisont... 2 2. Den inducerende
Læs mere- Henføring af impedanser fra sekundærside til primærside og omvendt - Vektordiagram
1. Enfasede transformeres virkemåde a) Virkemåde, herunder bestemmelse af: - Induceret elektromotorisk kraft - Amperevindingstal - Omsætningsforhold b) Vektordiagram ved: - Tomgang - Induktiv og kapacitiv
Læs mereIMPEDANSBEGREBET - KONDENSATOREN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer
AC IMPEDANSBEGREBET - KONDENSATOREN Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S Diagrammer Kondensatorens faseforskydning: En kondensator består alene af ideel reaktiv del (X C ),
Læs mereELEKTRISKE KREDSLØB (DC)
ELEKTRISKE KREDSLØB (DC) Kredsløbstyper: Serieforbindelser Parallelforbindelser Blandede forbindelser Central lovmæssigheder Ohms lov, effektformel, Kirchhoffs 1. & 2. lov Serieforbindelser Men lad os
Læs mereUdarbejdet af: RA/ SLI/KW/
Side 1 af 7 1. Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden inden for områderne kredsløbsteori og almen elektroteknik i et sådant omfang, at forudsætninger for at udføre afprøvning, fejlfinding
Læs mereElektroteknik 3 semester foråret 2009
Side 1/1 Elektroteknik 3 semester foråret 2009 Uge nr. Ugedag Dato Lektions nr 6 mandag 02.02.09 1 2 Gennemgang af opgaver fra sidst: Gennemgang af afleveringsopgaver fra sidst Nyt stof(vejledende): bog
Læs mereFysikrapport Kogepladen. Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai & Martin
Fysikrapport Kogepladen Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai & Martin 1 Indholdsfortegnelse Formål 3 Teori 3 Materialer 4 Fremgangsmåde 4 Måleresultater 4 Databehandling 5 Usikkerheder 5 Fejlkilder 5 Diskussion
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.C
Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.C Termin August 2014 Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX Htx Fysik B Steffan Røn Jensen (SRJ) (August 2015 - Juni 2016) Jesper Pedersen
Læs mereOhms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd.
Ohms lov Nummer 136050 Emne Ellære Version 2017-02-14 / HS Type Elevøvelse Foreslås til 7-8, (gymc) p. 1/5 Formål Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Princip Et stykke
Læs merePreview from Notesale.co.uk Page 11 of 51
Centrifugalpumpe: Den kan flytte større mængder vand. Den kan ikke selv suge vandet til sig. (ikke selvansugende). Den skal spædes med vand for, at kunne køre. Hvis man får en større løftehøjde kan man
Læs mereMatematik 1 Semesteruge 5 6 (30. september oktober 2002) side 1. Komplekse tal Arbejdsplan
Matematik Semesteruge 5 6 (30. september -. oktober 2002) side Komplekse tal Arbejdsplan I semesterugerne 5 og 6 erstattes den regulære undervisning (forelæsninger og fællestimer) af selvstudium med opgaveregning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Fysik B - 2.E
Undervisningsbeskrivelse. Fysik B - 2.E Termin August 2016 Juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX HTX Fysik B Jesper Pedersen (JEPE) Hold 2.E Oversigt over undervisningsforløb
Læs mereVEKSELSPÆNDINGENS VÆRDIER. Frekvens Middelværdi & peak værdi (max) Effektiv værdi (RMS) Mere om effektiv værdi!
AC VEKSELSPÆNDINGENS VÆRDIER Frekvens Middelværdi & peak værdi (max) Effektiv værdi (RMS) Mere om effektiv værdi! Frekvens: Frekvensen (f) af et system er antallet af svingninger eller rotationer pr. sekund:
Læs mereElektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm
Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Med dette emne overgås fra elektrostatikken, som beskriver stationære ladninger, til elektrodynamikken, som beskriver ladninger i bevægelse (elektriske strømme, magnetfelter,
Læs mereILLUSTRERET VIDENSKAB
ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme
Læs mereU = φ. R = ρ l A. Figur 1 Sammenhængen mellem potential, φ og spændingsfald, U: U = φ = φ 1 φ 2.
Ohms lov Vi vil samle os en række byggestene, som kan bruges i modelleringen af fysiske systemer. De første to var hhv. en spændingskilde og en strømkilde. Disse elementer (sources) er aktive og kan tilføre
Læs mereLektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 11. Underviser: EST/JBS. Efterår 2011
Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 11 Lektionsantal: Modulet tilrettelægges med i alt 136 lektioner Uddannelsesmål: Den studerende skal have en elektroteknisk viden inden for områderne
Læs mereIndre modstand og energiindhold i et batteri
Indre modstand og energiindhold i et batteri Side 1 af 10 Indre modstand og energiindhold i et batteri... 1 Formål... 3 Teori... 3 Ohms lov... 3 Forsøgsopstilling... 5 Batteriets indre modstand... 5 Afladning
Læs merePreben Holm - Copyright 2002
9 > : > > Preben Holm - Copyright 2002! " $# %& Katode: minuspol Anode: pluspol ')(*+(,.-0/1*32546-728,,/1* Pilen over tegnet for spændingskilden på nedenstående tegning angiver at spændingen kan varieres.
Læs mereElektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm
Elektromagnetisme 7 Side 1 af 1 Med dette emne overgås fra elektrostatikken, som beskriver stationære ladninger, til elektrodynamikken, som beskriver ladninger i bevægelse (elektriske strømme, magnetfelter,
Læs mereExample sensors. Accelorometer. Simple kontakter. Lysfølsomme. modstande. RFID reader & tags. Temperaturfølsomme. Flex Sensor.
Simple kontakter Accelorometer Example sensors Lysfølsomme modstande RFID reader & tags Temperaturfølsomme modstande Flex Sensor Ultralyds afstandsmåler Piezo Pressure/vibration Piezo Sound/buzzer Peltier
Læs mereM4EAU1. Introduktion Tirsdag d. 25. august 2015
M4EAU1 Introduktion Tirsdag d. 25. august 2015 Introduktion Præsentation af mig Præsentation af faget Historie Kursusbeskrivelse Skema Blackboard Kalender Fildeling Meddelelser Undervisningsmateriale Øvelser
Læs mereBrugerhåndbog og installationsvejledning Styrecentral RV 24-24 / RV 24-32
Brugerhåndbog og installationsvejledning Styrecentral RV 24-24 / RV 24-32 Brandventilation Komfortventilation 24VDC max. 24/32A 2 aktuatorudgange 1 brandventilationsgruppe, 2 komfortgrupper Tilslutning
Læs mereMagnetisme. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 5 lektioner
Magnetisme Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Magnetisme indeholder helt grundlæggende begreber indenfor magnetisme og elektromagnetisme. Forløbet består af 5 fagtekster, 19
Læs mereIntelligent Solar Charge Controller Solar30 User s Manual
OM Solceller Intelligent Solar Charge Controller Solar30 User s Manual Læs venligst denne instruktion grundigt igennem, før du bruger den. 1 Produkt introduktion: Denne controller er en slags intelligent
Læs mereTHEVENIN'S REGEL (DC) Eksempel
THEVENIN'S REGEL (DC) Eksempel (teorem) kan formuleres således: Et aktivt kredsløb, som er tilgængeligt i to punkter, kan erstattes af en enkelt ideel spændingskilde med konstant elektromotorisk kraft,
Læs mereOpgaver i fysik - ellære
Opgaver i fysik - ellære Indhold E1 Strømstyrke... 1 E2 Strømstyrke... 2 E3 Strømforgrening... 2 E4 Strømforbrug... 2 E5 Elementarpartikler og elektrisk ladning... 3 E6 Elektriske kræfter (kræver kendskab
Læs mere47772, teknologisk opdatering af el-motorer
47772, teknologisk opdatering af el-motorer 1 Forord Forord Denne opgavebog bruges til kurset 47772, teknologisk opdatering af elmotorer. De enkelte opgaver er delt op i tre niveauer: Begynder Rutine Opgaverne
Læs mereAnalog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 %
A.1 Afladning af kondensator Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % Når knappen har været aktiveret, ønskes lys i D1 i 30 sekunder. Brug formlen U C U start e t RC Beskriv kredsløbet Find komponenter.
Læs mereUdledning af Keplers love
Udledning af Keplers love Kristian Jerslev 8. december 009 Resumé Her præsenteres en udledning af Keplers tre love ud fra Newtonsk tyngdekraft. Begyndende med en analyse af et to-legeme problem vil jeg
Læs mereIMPEDANSBEGREBET - SPOLEN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer
AC IMPEDANSBEGREBET - SPOLEN Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S Diagrammer Spolens faseforskydning: En spole består egentlig af en resistiv del (R) og en ideel reaktiv del
Læs mereMatematik 1 Semesteruge 5 6 (1. oktober oktober 2001) side 1 Komplekse tal Arbejdsplan
Matematik 1 Semesteruge 5 6 (1. oktober - 12. oktober 2001) side 1 Komplekse tal Arbejdsplan I semesterugerne 5 og 6 erstattes den regulære undervisning (forelæsninger og fællestimer) af selvstudium med
Læs mereElektronikken bag medicinsk måleudstyr
Elektronikken bag medicinsk måleudstyr Måling af svage elektriske signaler Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 2 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling...
Læs mereForsyn dig selv med energi
Lærervejledning Formål I denne aktivitet skal eleverne vha. en ombygget kondicykel få konkrete erfaringer med at forsyne sig selv med energi, dvs. mærke energibehovet til at dække forskellige belastninger
Læs mereEl-Teknik A. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen. Klasse 3.4
El-Teknik A Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen Klasse 3.4 12-08-2011 Strømstyrke i kredsløbet. Til at måle strømstyrken vil jeg bruge Ohms lov. I kredsløbet kender vi resistansen og spændingen.
Læs mereImpedans. I = C du dt (1) og en spole med selvinduktionen L
Impedans I et kredsløb, der består af andre netværkselementer end blot lække (modstande) og kilder vil der ikke i almindelighed være en simpel proportional, tidslig sammenhæng mellem strøm og spænding,
Læs mereEMC. Elektromagnetic Compatibility Sameksistens!
EMC Elektromagnetic Compatibility Sameksistens! Forløb for EMC Mandag: Generelt om EMC, R&S kommer på besøg Tirsdag: Brug af instrumenter, signal teori (Cadence), EMC opgaver Onsdag: EMC opgaver Torsdag:
Læs mereFasedrejning. Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led.
Fasedrejning Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Følgende er nogle betragtninger, der gerne skulle føre frem til en forståelse af forholdene omkring kondensatorers og spolers
Læs mere3.3 overspringes. Kapitel 3
M4ELT1 Lektion 2 3.3 overspringes Kapitel 3 3.1 Elektromotorisk kraft. Klemspænding Fysisk betydning af E og r i Tegn sted/potential-graf Vælg nulpunkt for potentialet Belastningsforsøg R varieres I måles
Læs meretil undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk
Frembringelse af vekselstrøm Når en ledersløjfe drejes i et homogent (ensartet) magnetfelt, opstår der i ledersløjfen en sinusformet vekselspænding. Denne ændrer under drejningen ikke kun sin størrelse,
Læs mereDynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.
M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger
Læs mereNBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti.
SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME Solfanger størrelse og tank valg. Som tommel-finger regel
Læs mereIntroduktion til kurset:
Introduktion til kurset: Du opnår kendskab til opbygning af elektriske styretavler, herunder kabelføring og nummerering. Ved hjælp af elektrisk måleudstyr og diagrammer kan du selvstændigt systematisk
Læs mereMaskiner og robotter til hjælp i hverdagen
Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,
Læs mereKONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning
KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning Dagsorden: Opladningens principielle forløb En matematisk tilgang til opladning (og kort om afladning afslutningsvis)
Læs mereLokale fortællinger om erfaringer med tværfaglige og helhedsorienterende undervisning.
Tværfaglighed og helhedsorienteret undervisning på grundforløbet. Skoleudvikling i Praksis Lokale fortællinger om erfaringer med tværfaglige og helhedsorienterende undervisning. Tværfaglighed og helhedsorienteret
Læs mereElektricitet Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi
Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Udarbejdet af: Morten Pærregaard, 230726 Morten Bue Nydal, 230921 Mikkel Brits Sørensen, 230926 2. maj 2006 Frederiksberg Seminarium Underviser og vejleder: Nina
Læs mereKONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning
KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning Parallel kobling af kondensatorer: Side 1 DC Kondensatoren - parallelkobling Parallel kobling af kondensatorer: Hvis
Læs mereFysik og kemi i 8. klasse
Fysik og kemi i 8. klasse Teori til fysik- og kemiøvelserne ligger på nettet: fysik8.dk Udgivet af: Beskrivelser af elevforsøg Undervisningsforløb om atomfysik, mål & vægt, hverdagskemi, sæbe, metaller,
Læs mereELEKTRISKE KREDSLØB (DC)
ELEKTRISKE KREDSLØB (DC) Kredsløbstyper: Serieforbindelser Parallelforbindelser Blandede forbindelser Central lovmæssigheder Ohms lov, effektformel, Kirchhoffs 1. & 2. lov Lad os se nærmere på det blandede
Læs mereInduktion, vekselstrøm og transformation Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007
Elektromagnetisme Forsøg Udfør forsøg, som viser elektromagnetiske grundregler. 1. Omkring en strømførende ledning findes et magnetfelt, Ørsteds forsøg 2. En elektromagnet består af en strømførende spole
Læs mereSPIDER Quick guide. DATO: August 2017 FORHANDLER: WASYS A/S. Langebjergvænget Roskilde
SPIDER Quick guide DATO: August 2017 FORHANDLER: WASYS A/S Langebjergvænget 18 4000 Roskilde +45 7221 7979 Indhold Om SPIDER... 3 Funktioner ved SPIDER... 3 Spændingsforsyning... 3 Installation og fysiske
Læs mereEinsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse
Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Viasat History, 2010, 119 minutter. Denne dramatiserede fortælling om udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse, der førte frem til Einsteins berømte
Læs mereFejlfinding på solcelleanlæg (Offgrid 12/24/48V)
Fejlfinding på solcelleanlæg (Offgrid 12/24/48V) Brugervejledning Denne side skal være tom Side 2 1 Sådan bruges vejledningen Vejledningen viser en måleprocedure, som med stor sandsynlighed kan finde fejlen
Læs mere