Association mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Association mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn"

Transkript

1 BSMB j. nr Titel Association mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn Protokol Udarbejdet af Susanne Eifer Møller, studerende på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, SDU. Sundhedsplejerske Vejleder: Christine Dalgård, adjunkt, cand. scient., PhD. SDU.

2 1.0. Baggrund På verdensplan øges antallet af overvægtige og fede voksne og børn i en sådan grad at WHO har beskrevet det som en fedmeepidemi (1;2). Udvikling af fedmeepidemien følges nøje og en nylig undersøgelse tyder på en stagnation i epidemien. Forudsat uændret sammenhæng mellem overvægt/fedme og associerede helbredsproblemer og dødelighed udgør overvægt/fedme en betydelig helbredsrisiko (3). En anden kendt årsag til sygdom og dødelighed er rygning. Mange forebyggende initiativer er sat ind for at nedbringe antallet af rygende (4). I Danmark er andelen af rygere faldet gennem de seneste år (5) og samme tendens ses i andre vestlige lande(4). Baseret på 2005 sundheds- og sygelighedsundersøgelse, udgør andelen af kvinder mellem år der ryger dagligt 25,4 % og kvinder mellem år der ryger dagligt 28,1 % (5). Rygning er således stadig, trods det faldende antal rygere, et betydeligt sundhedsproblem hos kvinder i den reproduktive alder. En undersøgelse fra 2005 viser at prævalensen af gravide der ryger er faldet, således var der i % af gravide kvinder der røg i Danmark (6). Sammenholdes dette tal med ovenstående tal tyder det på, at en del kvinder der normalt ryger, ikke ryger i graviditeten. Associationen mellem maternal rygning i graviditeten og øget risiko for overvægt/fedme hos børn er beskrevet i flere studier (4;7). Det er påvist at maternal rygning i graviditeten er associeret med lav fødselsvægt og øget risiko for catch up growth (4), og dette beskrives som en sti til øget risiko for overvægt i barndommen (4;7;8). Flere studier peger endvidere på, at intrauterin eksponering for inhalerede rygeprodukter frem for livsstilsfaktorer, er associeret med udvikling af overvægt/fedme hos børn. Hvilket understøttes af en dosis-respons-sammenhæng mellem overvægt/fedme hos barnet og maternal rygning i graviditeten (4;7). Et nyt studie kunne ikke påvise en sammenhæng mellem, eksponering for rygning i graviditeten og overvægt hos børn, medieret af intrauterin vækstrestriktion og efterfølgende catch up growth (8). Hvorvidt maternal rygning efter fødslen øger barnets risiko for overvægt er imidlertid mindre belyst. Et studie har undersøgt om rygning begrænset til efter fødslen, øgede risikoen for overvægt hos barnet, hvilket viste sig ikke var tilfældet (9). Maternal rygning kan påvirke moderens valg af tidlig ernæring af barnet, da valg af amning frem for flaskeernæring vil betyder at barnet fortsat eksponeres for rygning via 1

3 modermælken. Valg af tidlig ernæring influerer på barnets risiko for overvægt/fedme idet vækstmønsteret for ammede og flaskeernærede børn er forskelligt (10). Selvom den nuværende viden tyder på at maternal rygning i graviditeten er associeret med øget risiko for udvikling af overvægt/fedme hos børn, er det fortsat usikkert, hvordan maternal rygning påvirker risikoen for overvægt hos børn. Det er derfor relevant at undersøge, om maternal rygning i graviditeten og/eller efter fødslen øger risikoen for udvikling af overvægt/fedme hos børn uanset om barnet er født med lav fødselsvægt eller ej og om maternal rygning påvirker valg af tidlig ernæring og dermed er medforklarende for barnets øgede risiko for udvikling af overvægt/fedme. I studiet vil følgende hypoteser undersøges Hypoteser a) Børn har øget risiko for overvægt/fedme hvis de er eksponeret for maternal rygning i graviditeten uafhængigt af lav fødselsvægt og catch up growth. b) Børn har øget risiko for overvægt/fedme hvis de er eksponeret for maternal rygning efter fødslen. c) Børn har øget risiko for overvægt/fedme da valg af tidlig ernæring er forskellig hos rygende mødre og ikke rygende mødre. d) Der er sammenhæng mellem omfang af rygning og risiko for overvægt/fedme hos børn Formål Studiet har til formål at undersøge i en kohorte af børn på 7 år om maternal rygning i graviditeten og efter fødslen er forbundet med øget forekomst af overvægt/fedme. Studiet har endvidere til formål at undersøge om maternal rygning påvirker moderens valg af tidlig ernæring af barnet og dermed har indflydelse på barnets risiko for overvægt/fedme. Desuden vil det i studiet undersøges om der er sammenhæng mellem omfang af eksponering for maternal rygning og risiko for overvægt/fedme. 2

4 4.0. Materiale og metode Studiets design er en prospektiv follow-up-undersøgelse baseret på familier som indgår i kohorten Bedre sundhed for mor og barn (BSMB). BSMB er en stor dansk kohorte, hvis formål det er at skabe mere viden om hvordan graviditetsperioden påvirker moderens og barnets sundhed. Kohorten omfatter gravide kvinder og deres børn. De gravide blev rekrutteret i perioden , efterfulgt af en 2-årig periode hvor interviews afvikledes og dataindsamlingen blev afsluttet i 2004 (11). Deltagerne blev spurgt ved første graviditetsundersøgelse hos praktiserende læge om de ville deltage i projektet. Inklusions kriterier til kohorten omfattede: Gravide kvinder i Danmark, som ved deres første besøg hos praktiserende læge, ønsker at gennemføre graviditeten. Det var en forudsætning at den gravide kunne tale dansk. Derudover var der ingen eksklusions kriterier (12). BSMB s dataindsamling omfatter: Tilmeldings- og frameldingsskema, indsamling af blodprøver og navlesnorsblod, kostspørgeskema, 1) telefoninterview i graviditetsuge (GA) 12, 2) telefoninterview i GA 30, 3) telefoninterview ved barnets 6 måneders alder, 4) telefoninterview ved barnets 18 måneders alder (12) og et spørgeskema ved barnets 7-års alder. Desuden opstartes indsamling af data på 11-årige i 2010 via spørgeskema (11). Data i BSMB samkøres med fødselsregisteret, således at data er suppleret med oplysning om sygdom under graviditeten der medfører indlæggelse, fødselsvægt og - længde, gestationsalder ved fødslen, fødselskomplikationer og fødselsmetode (12) Udvælgelse af studiepopulation Af deltagere udvælges børn hvis mødre har deltaget i interview 1,2,3 og 4 og besvaret spørgeskemaet ved 7 års alderen. Mødre over 18 år inkluderes. Ud af denne population inkluderes levende- og enkeltfødte børn og børn der er født til terminen. Der ekskluderes søskendebørn, og børn hvor 7 års spørgeskemaet ikke indeholder komplette data vedrørende om højde og vægt eller hvor målingerne er lavet på forskellige datoer. 3

5 4.2. Variable I det følgende beskrives eksponering, andre variable og udfald Eksponering Rygning hos mødre i graviditeten og/eller barnets tidlige liv. Data vil blive håndteret som en kategorisk nominal variabel, hvor reference gruppen kodes 0 svarende til mødre som hverken ryger under eller efter graviditeten. Eksponering under graviditet men ikke efter fødsel kodes 1, eksponering efter fødsel men ikke under graviditet kodes 2, og eksponering både under graviditet og efter fødslen kodes 3. Det er muligt at inddele de gravide i ovenstående kategorier ud fra spørgsmål i BSMB fra telefoninterview 1) og 2): Har du røget i graviditeten - tænk også på den allerførste del af graviditeten? Ryger du nu? Har der været tidspunkter i graviditeten (af mindst en uges varighed) hvor du ikke har røget? og I hvilke graviditetsuger har du ikke røget? Det er muligt at adskille rygning i graviditet og rygning efter fødsel ud fra spørgsmål i interview 3) ved barnets 6 måneders alder: Har du røget i sidste del af graviditeten eller efter fødslen? Barnets ernæring indtil 4 måneders alderen kan bestå af modermælk, modermælkserstatning eller en kombination af disse to. Ud fra spørgsmål i interview ved barnets 6- måneders alder er det muligt at adskille valg af ernæring i de tre kategorier og sammenholde disse med mors rygevaner i graviditet og efter fødslen. Desuden kan omfang af rygning vurderes ud fra følgende spørgsmål i interview 1,2 og 3: Hvor meget har du i gennemsnit røget? Svarmuligheder inddelt i antal cigaretter om ugen (1-99), antal cigaretter om dagen (1-99), antal pibestop om dagen (1-99), antal cerutter om dagen (1-99) og antal cigarer om dagen (1-99). Spørgsmål angår omfang af rygning i graviditeten men ikke omfang af rygning efter fødslen. Omfang af rygning vil blive håndteret som kontinuert numerisk variabel Andre variable I analysen vil der blive justeret for barnets fødselsvægt og catch up growth. Endvidere vil barnets tidlige ernæring og mors prænatale BMI indgå. 4

6 Desuden vil mulige confoundere blive medtaget i analyserne som omfatter barnets køn, paritet, forældres socio-økonomiske forhold, mors alder, fars BMI og fars rygning samt tidspunkt for introduktion af skemad Udfald Det primære endepunkt vil være overvægt i 7-års alderen. Overvægt defineres som 1 SD over gennemsnitligt BMI for drenge og piger på 7 år (13). Barnets højde og vægt vil blive anvendt til at beregne BMI (vægt i kg / højde i m²) Sekundært endepunkt vil være fedme i 7-års alderen. Fedme defineres som 2 SD over gennemsnitligt BMI for drenge og piger på 7 år (13). Data vil blive håndteret som en binær kategorisk variabel. I spørgeskemaet ved 7 års alderen spørges om barnets højde og vægt. WHO s cut-offs for BMI (z-scores) er valgt da de er køns- og aldersspecifikke (5-19år). De er udarbejdet i 2007, baseret på en population af sunde brysternærede børn, og anbefalet af WHO som klinisk reference Statistisk metode Kontinuerte normalfordelte variable vil blive præsenteret som middelværdi med standard deviation. Kategoriske variable præsenteres som antal og procent. Overordnet forskel mellem eksponeringsgrupperne vil blive testet med ensidet ANOVA eller Kruskal-Wallis test for kontinuerte variable. P-værdi mindre end 0,05 er valgt som signifikans niveau. I analyserne vil der blive justeret for lav fødselsvægt og catch up growth ved stratifikation. Barnets vægt ved 5 og 12 måneders alderen vil blive anvendt til at identificere catch up growth. I analysen vil catch up growth blive defineret som en øgning i SD score for vægt større end 0,67 SD score mellem barnets fødsel og to år (14). Prævalensen af overvægt i 7-års alderen udregnes for maternal rygning i graviditet og maternal rygning i barnets tidlige liv. Sammenhæng mellem matenal rygning og overvægt (primært endepunkt) præsenteres, som crude og justerede odds ratio med 95 % CI beregnet i logistisk regression. Endvidere vil der blive korrigeret for mulige 5

7 confoundere beskrevet ovenfor. Tilsvarende analyse vil blive lavet på sammenhæng mellem maternal rygning og fedme (sekundært endepunkt) Tidsplan Det planlagte studie skal danne grundlag for mit speciale på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse og en artikel i et videnskabeligt tidsskrift. Jeg planlægger at påbegynde specialet d. 1 marts 2011 og forventer det indleveret senest den 1. september, og har således en tidsramme på ½ år. 6

8 Reference List 1. Due P, Heitmann BL, Sorensen TI. [The obesity epidemic in Denmark]. Ugeskr Laeger 2006;168: Larsen TM, Flint A, Heitmann BL. [Prevention of obesity]. Ugeskr Laeger 2006;168: Rokholm B, Baker JL, Sorensen TI. The levelling off of the obesity epidemic since the year 1. Obes Rev 2010;11: Oken E, Levitan EB, Gillman MW. Maternal smoking during pregnancy and child overweight: systematic review and meta-analysis. Int J Obes (Lond) 2008;32: Statens Institut Folkesundhed. Sundheds- og sygelighedsundersøgelse. Located on Egebjerg JK, Jensen A, Nohr B, Kruger KS. Do pregnant women still smoke? A study of smoking patterns among 261,029 primiparous women in Denmark Acta Obstet Gynecol Scand 2008;87: von Kries R, Toschke AM, Koletzko B, Slikker W, Jr. Maternal smoking during pregnancy and childhood obesity. Am J Epidemiol 2002;156: Ruckinger S, Beyerlein A, Jacobsen G, von Kries R, Vik T. Growth in utero and body mass index at age 5years in children of smoking and non-smoking mothers. Early Hum Dev Toschke AM, Koletzko B, Slikker W, Jr., Hermann M, von Kries R. Childhood obesity is associated with maternal smoking in pregnancy. Eur J Pediatr 2002;161: Ong KK, Preece MA, Emmett PM, Ahmed ML, Dunger DB. Size at birth and early childhood growth in relation to maternal smoking, parity and infant breast-feeding: longitudinal birth cohort study and analysis. Pediatr Res 2002;52:

9 11. Statens Serum institut. Bedre sundhed for mor og barn. Located on Olsen J, Melbye M, Olsen SF et al. The Danish National Birth Cohort--its background, structure and aim. Scand J Public Health 2001;29: World Health Organisation. Growth reference 5-19 years. Located on Ong KK, Ahmed ML, Emmett PM, Preece MA, Dunger DB. Association between postnatal catch-up growth and obesity in childhood: prospective cohort study. BMJ 2000;320:

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Epidemiologiprojekt Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Problemformulering Er der nogen sammenhæng mellem alkohol og rygning under graviditet og spædbarnsdødelighed samt alkohol og rygning under

Læs mere

Børn af forældre med psykiske lidelser

Børn af forældre med psykiske lidelser 1. December 2016 Institut for Folkesundhed Sektion for Epidemiologi Vingsted seminar Baggrund Psykiske lidelser udgør et væsentligt samfundsmæssigt problem. I 2011 indløste 460.000 danskere recept på antidepressiva

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor

Læs mere

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk

Læs mere

Den tidlige ernærings betydning for udvikling af overvægt og fedme senere i livet

Den tidlige ernærings betydning for udvikling af overvægt og fedme senere i livet Den tidlige ernærings betydning for udvikling af overvægt og fedme senere i livet Videncenter for Forbyggelse 7. Februar 2019 Kim Fleischer Michaelsen Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Luftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for. lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af

Luftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for. lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af d. 9.4.2015 Luftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af graviditetsdiabetes, graviditetsudløst forhøjet blodtryk og målinger

Læs mere

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.

Læs mere

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt

Læs mere

Er der evidens for sammenhæng mellem kraftig vægtøgning i de første levemåneder og overvægt som voksen?

Er der evidens for sammenhæng mellem kraftig vægtøgning i de første levemåneder og overvægt som voksen? Er der evidens for sammenhæng mellem kraftig vægtøgning i de første levemåneder og overvægt som voksen? Forskningstræningsopgave Udarbejdet af Charlotte Breum-Leer Birthe Nørby Madsen Marts 2013 Almen

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 6: Checkliste Maastrup 2014a SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Maastrup R., Hansen B.M., Kronborg H., Bojesen S.N., Hallum K., Frandsen A., Kyhnaeb A., Svarer I., Hallstrom I. Factors associated

Læs mere

Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår?

Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår? Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår? Databasen Børns Sundhed, temadag 11. januar 2018 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed National

Læs mere

Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen

Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen Ernæring til Spædbørn og Småbørn; en vejledning til sundhedspersonale SKOT III kohorten Ph.d. projekt omkring spædbørn med høj vægt ved/ Melanie Wange Larsson Department

Læs mere

Social ulighed i overvægt blandt børn

Social ulighed i overvægt blandt børn Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 18, 2015 Social ulighed i overvægt blandt børn Matthiessen, Jeppe Published in: E-artikel fra DTU Fødevareinstitutet Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Kronborg et al. 20 SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Kronborg, H., Foverskov, E., Nilsson, I., & Maastrup, R. (2. jan 20). Why do mother use nipple shield and how does it influence

Læs mere

ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen

ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen Professor, Niels Bilenberg FOCUS - Forskningscenter for Udviklingsforstyrrelser BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD : Hvorfor væsentligt at beskæftige

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Hvor mange gravide ryger?

Hvor mange gravide ryger? Hvor mange gravide ryger? Gravides rygemønstre 1997-2005, Gravides rygemønstre 1997-2005, Data fra Medicinsk Fødselsregister ----o---- Kirsten Egebjerg Jensen Afdeling for Virus, Hormoner og Kræft, Institut

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

Rund og gravid - en undersøgelse af svangreomsorgen til svært overvægtige gravide

Rund og gravid - en undersøgelse af svangreomsorgen til svært overvægtige gravide Rund og gravid - en undersøgelse af svangreomsorgen til svært overvægtige gravide Inge Øster 30. november 2011 Specialeprotokol udført ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse, Aarhus Universitet Faglig

Læs mere

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

Rygning i graviditeten og. Charlotte Søndergaard Overlæge, Phd Børneafdelingen Regionshospitalet Herning November 2008

Rygning i graviditeten og. Charlotte Søndergaard Overlæge, Phd Børneafdelingen Regionshospitalet Herning November 2008 Rygning i graviditeten og spædbarnskolik Charlotte Søndergaard Overlæge, Phd Børneafdelingen Regionshospitalet Herning November 2008 Disposition Hvad er kolik Hypoteser Risikofaktorer Rygning i graviditeten

Læs mere

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann. februar 00 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser. Traditionelt

Læs mere

Reeksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: kl

Reeksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: kl Reeksamen 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Forsøgsdesign og metoder Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering 6. semester Eksamensdato: 13-08-2018 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse Social position Social

Læs mere

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Formålet med dette analysenotat er at undersøge forekomsten af overvægt blandt børn, når de starter i skole.

Læs mere

Betydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie.

Betydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie. Betydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie. Formål Formålet med studiet er at undersøge fertiliteten, samt risikoen for fødselskomplikationer, blandt

Læs mere

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Social ulighed i fedme og fedme-epidemien for børn

Social ulighed i fedme og fedme-epidemien for børn Social ulighed i fedme og fedme-epidemien for børn Stockmarr A 1, Matthiesen J 2, Groth MV 2, Fagt S 2, Biltoft-Jensen A 2, Andersen JS 3, Zhang H 1, Trolle E 2, Knudsen VK 2. 1 : Sektion for Statistik

Læs mere

Projekt Sund Start København, September 2011

Projekt Sund Start København, September 2011 Projekt Sund Start København, September 2011 Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt der laver primær forebyggelse blandt normalvægtige børn i alderen 2-6 år, der er i høj risiko for at udvikle overvægt

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt,

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt, Statistik noter Indhold Datatyper... 2 Middelværdi og standardafvigelse... 2 Normalfordelingen og en stikprøve... 2 prædiktionsinteval... 3 Beregne andel mellem 2 værdier, eller over og unden en værdi

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Program Baggrund for at intervenere på søvn Hvordan intervenerer vi på søvn? Baggrund for at intervenere på stress Hvordan

Læs mere

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2010 blev der registreret 856 fødsler (8 tvillinger, 1 trilling, 866 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 60,5 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2009: 621,3).

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2009 blev der registreret 889 fødsler (10 tvillinger, 899 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 62,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2008: 57,8). Der er

Læs mere

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed, hvordan er den sociale ulighed tidligt i livet i Danmark, og hvad kan vi gøre ved den? Laust

Læs mere

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder Ulrik Schiøler Kesmodel Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder 1. Selektionsproblemer 2. Informationsproblemer 3. Confounding Generelle overvejelser I Det estimat for hyppighed, som vi måler

Læs mere

Genetisk og epi-genetisk studie af børn fra ekstrem fede mødre baseret på. den danske fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn

Genetisk og epi-genetisk studie af børn fra ekstrem fede mødre baseret på. den danske fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn Genetisk og epi-genetisk studie af børn fra ekstrem fede mødre baseret på den danske fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn Protokol, juni 2013 Thorkild IA Sørensen, Ellen Aagaard Nøhr og Camilla

Læs mere

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte Præliminær Årsrapport 2017 Bilag 4 Indikator 7 Trivsel (uddybende beskrivelse) 1. oktober 2016-25. september 2017 Indikator 7 Trivsel Faglig kommentar til indikator

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011. Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg

Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011. Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011 Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg Berit L Heitmann, Målrettet forebyggelse af fedme et handlingsoplæg

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? Niels Jørgensen, Ulla Joensen, Tina K. Jensen, Martin Jensen, Inge Olesen, Elisabeth Carlsen, Jørgen Holm Petersen, Niels E. Skakkebæk Afdeling for

Læs mere

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

Tidlige symptomer på psykisk sygdom og depression relateret til infektiøs mellemøresygdom - Et studie i DNBC

Tidlige symptomer på psykisk sygdom og depression relateret til infektiøs mellemøresygdom - Et studie i DNBC Tidlige symptomer på psykisk sygdom og depression relateret til infektiøs mellemøresygdom - Et studie i DNBC Projekt protokol: Vejledere: 1 Indhold Problemformulering:... 2 Indledning:... 3 Formål:...

Læs mere

MPH specialmodul Epidemiologi og Biostatistik

MPH specialmodul Epidemiologi og Biostatistik MPH specialmodul Epidemiologi og Biostatistik Kvantitative udfaldsvariable 23. maj 2011 www.biostat.ku.dk/~sr/mphspec11 Susanne Rosthøj (Per Kragh Andersen) 1 Kapitelhenvisninger Andersen & Skovgaard:

Læs mere

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET JULIE LYNGSØ, LÆGE, PH.D.-STUDERENDE TORSDAG D. 03.02.2016 VELKOMMEN TIL EN SUPER AFTEN! 3 DISPOSITION EPI WORKSHOP - Kort præsentation af mig selv - Hvad er epidemiologi?

Læs mere

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Social baggrund, fysisk sundhed og psykosociale forhold: Hvad betyder mest for barnets sunde udvikling?

Social baggrund, fysisk sundhed og psykosociale forhold: Hvad betyder mest for barnets sunde udvikling? Social baggrund, fysisk sundhed og psykosociale forhold: Hvad betyder mest for barnets sunde udvikling? Landskonference for sundhedsplejersker august 2018: Fremtidens sundhedspleje - set fra barnets perspektiv

Læs mere

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Overvægt blandt børn og unge -årsager og forekomst

Overvægt blandt børn og unge -årsager og forekomst Overvægt blandt børn og unge -årsager og forekomst Mette Rasmussen Cand. Scient., Ph.d., adjunkt Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Temamøde om overvægt hos børn og unge Middelfart,

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Fedmerelateret!sygdom!efter!graviditet!og!fødsel.! Et!follow5up!studie!af!88.000!mødre!i!Den!Nationale!Fødselskohorte.!

Fedmerelateret!sygdom!efter!graviditet!og!fødsel.! Et!follow5up!studie!af!88.000!mødre!i!Den!Nationale!Fødselskohorte.! Fedmerelateretsygdomeftergraviditetogfødsel. Etfollow5upstudieaf88.000mødreiDenNationaleFødselskohorte. Ph.D.protokol Jordemoder,cand.scient.san.MetteBliddal Gynækologisk ObstetriskafdelingD,OUH LektorEllenAagaardNøhr

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

Resumé: En statistisk analyse resulterer ofte i : Et estimat θˆmed en tilhørende se

Resumé: En statistisk analyse resulterer ofte i : Et estimat θˆmed en tilhørende se Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag 5. februar 00 Morten Frydenberg, Institut for Biostatistik. Type og type fejl Statistisk styrke Nogle speciale metoder: Normalfordelte data : t-test eksakte sikkerhedsintervaller

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014 Dato 27..205 Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 204 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters

Læs mere

Lineær og logistisk regression

Lineær og logistisk regression Faculty of Health Sciences Lineær og logistisk regression Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet sr@biostat.ku.dk Dagens program Lineær regression

Læs mere

Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte. SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense

Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte. SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense SAFARI undersøger risikofaktorer i opvækstmiljøet der medvirker til at øge risikoen

Læs mere

Det Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup

Det Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup Det Danske Bloddonorstudie Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup 1 Fordele ved bloddonorer som studiepopulation Mange! Motiverede for at hjælpe andre. Vant til at udfylde skemaer om helbredsoplysninger.

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion

Læs mere

Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden?

Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Eksempler på målefejl

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Eksempler på målefejl Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann 6. februar 2006 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser.

Læs mere

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette

Læs mere

Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud

Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 17. maj 18 Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Halvdelen af alle lønmodtagere med børn mellem -13 år ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres

Læs mere

Tandstatus hos søskende

Tandstatus hos søskende Tandstatus hos søskende Af Bodil Helbech Kleist, BOHH@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge forskelle i tandsundheden mellem søskende, herunder betydningen af hvilket nummer i børneflokken,

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

25. april Probability of Developing Coronary Heart Disease in 6 years. Women (Aged 35-70) 160 No Yes

25. april Probability of Developing Coronary Heart Disease in 6 years. Women (Aged 35-70) 160 No Yes 25. april 2. gang: Introduktion til Logistisk Regression Morten Frydenberg 22 Institut for Biostatistik, Århus Universitet MPH. studieår specialmodul Cand. San. uddannelsen. studieår Hvorfor logistisk

Læs mere

Vi vil analysere effekten af rygning og alkohol på chancen for at blive gravid ved at benytte forskellige Cox regressions modeller.

Vi vil analysere effekten af rygning og alkohol på chancen for at blive gravid ved at benytte forskellige Cox regressions modeller. Løsning til øvelse i TTP dag 3 Denne øvelse omhandler tid til graviditet. Et studie vedrørende tid til graviditet (Time To Pregnancy = TTP) inkluderede 423 par i alderen 20-35 år. Parrene blev fulgt i

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Træningsaktiviteter dag 3

Træningsaktiviteter dag 3 Træningsaktiviteter dag 3 I træningsaktiviteterne skal I arbejde videre med Framingham data og risikoen for hjertesygdom. I skal dels lave MH-analyser som vi gjorde i timerne og dels lave en multipel logistisk

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 25. april 2017 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Forskningen som lagde grunden til den nye modermælkserstatning

Forskningen som lagde grunden til den nye modermælkserstatning Historien om Forskningen som lagde grunden til den nye modermælkserstatning Resultatet af TUMME-studiet inspiration til den nye Allomin NYHED! Information forbeholdt sundhedsfagligt personale Der var engang

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke

Læs mere

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias

Læs mere

Maternal request Sandbjerg 2007

Maternal request Sandbjerg 2007 Maternal request Sandbjerg 2007 Medfører elektivt setio i en lavrisikopopultion øget risiko for neonatal og maternel død efter fødslen? I 2006 blev publieret 2 epidemiologiske studier som indierer at elektivt

Læs mere

6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til Uge 1 (fredag)

6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til Uge 1 (fredag) Institut for Folkesundhed Afdeling for Biostatistik Afdeling for Epidemiologi. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til Uge 1 (fredag) Opgave 1 Udgangspunktet for de følgende spørgsmål er artiklen:

Læs mere