Grønt Regnskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Regnskab"

Transkript

1 Grønt Regnskab Gdr. Landevejen Landet

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Navn og adresseoplysninger... 3 Information om bedriften... 3 Miljømyndighed... 3 Væsentlige miljøpåvirkninger... 3 Landmandens redegørelse... 4 Ekstern erklæring... 5 Areal og produktion... 6 Bedriftens areal... 6 Jordtype... 6 Kort... 6 Afgrøder... 6 Dyrehold... 7 Harmoniforhold...7 Næringsstoffer... 8 Kvælstof... 8 Fosfor... 9 Kalium Pesticider Energi Forbrug af energi Forbrug af el Forbrug af diesel Andre energityper Vand Bedriftens forbrug af vand Markvanding Affald Natur og landskab Tekniske anlæg Datagrundlag og regnskabspraksis Vejret og vækstvilkår

3 Indledning Navn og adresseoplysninger Gårdnavn: Gården Miljømyndighed Kommune: Landet Ejers navn: Amt: Vejle Amt Adresse: Landevejen Landet SE-nr.: er 3. generation på gården, der oprindeligt har været et statshusmandsbrug. overtog gården i Miljøtilsynet varetages af Landet Kommune. Regulering i det åbne land er underlagt Vejle Amt. Væsentlige miljøpåvirkninger Den væsentligste miljøpåvirkning må formodes at komme fra kvælstofoverskuddet på denne type ejendom med græssende dyr. Information om bedriften Hovedaktiviteter: Produktion af mælk Andre aktiviteter: Grovfoder til besætningen Arealer: Areal i alt: Dyrehold: Antal DE: 39,00 ha 60 DE Ansatte: 3

4 Landmandens redegørelse Grønt Regnskab 2001 Det er 3. år jeg får lavet grønt regnskab. Jeg synes det har givet mig et godt overblik over ressourceforbruget på min ejendom Næringsstoffer Mit kvælstofoverskud er faldet noget i forhold til Jeg er dog ikke tilfreds, da det ligger for langt over referencetallet. Jeg vil gerne have det reduceret med i hvert fald 30 kg N pr ha. over de næste par år. Min besætnings produktivitet har lidt under følgerne af et strømsvigt som fandt sted i decemberstormen i Det er først nu at besætningen er oppe på fuld produktivitet. Jeg forventer, at dette vil påvirke N- overskuddet. Jeg er begyndt at bruge en foderblanding med et lavere proteinindhold og forventer, at dette vil påvirke N- balancen positivt. Jeg har indtil nu bredspredt gyllen, men vil i fremtiden få den lagt ud med slanger. Mht. fosfor og kalium forsøger jeg at få det faste møg fordelt bedre over ejendommens arealer. Jeg synes, at et fosforoverskud på 5 er i orden, når der er majs i sædskiftet. Min jord taget i betragtning, mener jeg, at et kaliumoverskud på 20 er acceptabelt. Pesticider Mit BI ligger lige under måltallet. Men jeg vil gerne have det længere ned omkring 0,75. En åben afgrøde som majs, giver nogle problemer med rodukrudt, som så skal bekæmpes senere. Specielt har jeg problemer med padderokke og tidsler. Padderokkerne bekæmper jeg kemisk i vårbyggen, men tidslerne slår jeg af i vårbyggen inden kolonierne bliver for store. Jeg sprøjtede mod fritfluer i majsen sidste år. Det vil jeg forsøge at undlade i fremtiden, medmindre det er strengt nødvendigt. Jeg vil også gøre mere ud af at vælge meldugresistente sorter til min helsæd. Energi Jeg fik lavet en udregning af hvor meget el, der som gennemsnit blev brugt på en ejendom som min. Den viste, at mit forbrug var særdeles lavt. Så jeg har valgt at mene at det er godt nok. Jeg har også svært ved at se, hvor jeg kan spare yderligere. Mht diesel har jeg brugt lidt mindre end sidste år. Jeg har svært ved at vurdere om mit forbrug er passende. Jeg bruger jo maskinstation til en del opgaver. Vand Da jeg ikke har noget at holde mit vandforbrug op imod, er det svært at sige om det er for højt. Jeg synes ikke jeg frådser med vandet. Dato: Underskrift: 4

5 Ekstern erklæring Dette er det 3. grønne regnskab udarbejdet hos. Undertegnede planteavlskonsulent har gennemgået regnskabet. Det grønne regnskab er udarbejdet på baggrund af bilag, mark-, og gødningsplaner, samt div. opgørelser. Det grønne regnskab for bedriften er udarbejdet efter retningslinierne for Grønne Regnskaber og der er intet at bemærke til regnskabets udførelse. Næringsstofbalancerne bør som et minimum kommer ned på niveau med referencetallene, gerne lavere. Dette gælder specielt kvælstof. Et vis kaliumoverskud er dog på sin plads jordtypen taget i betragtning. De helt store poster i kvælstofoverskuddet er kvælstoffikseringen samt de græssende dyr. Da dyrevelfærd er en høj prioritet på bedriften skal dyrene på græs. Der er derfor fokus på af reducere kvælstoffet i indkøbt foder. En bedre udnyttelse her vil påvirke regnskabet betydeligt. Fordeling af gyllen over et større areal, ville også være at foretrække, således at der ikke overdoseres på enkelte marker - specielt er majsmarkerne med til at skævvride fordelingen af fosfor. Pesticidforbruget er lavt, og der arbejdes til stadighed med at få reduceret BI for ukrudtsbehandlingerne. Det er min overbevisning, at regnskabet giver et rimeligt billede af bedriftens udnyttelse af næringsstoffer samt forbrug af pesticider, og dermed også den mulige indflydelse på miljøet. Dato: Underskrift: 5

6 Areal og produktion Bedriftens areal ejendom er i alt på 41 ha. Det dyrkede areal er på 39,00 ha og der er forpagtet 2,2 ha på en ejendom, der ligge i tæt tilknytning til egne arealer. Arealoversigt % 11% 0% Bedriften er også omfattet af arealer der ligger i SFL områder. Dyrket areal i alt Vedv. Græs Andet Jordtype Jordtypen er overvejende fin lerblandet sandjord (JB 4). Jorden er forholdsvis dyrkningssikker og der høstes stabile udbytter. Kort Det første kort viser bedriftens beliggenhed og ejendomsgrænserne. Det næste kort viser hvilke områdeudpegninger bedriften er omfattet af. Oversigtskort over bedriftens beliggenhed. har indgået en MVJ aftale med Vejle Amt om reduceret brug af kvælstofgødning til ca. 2 ha vedvarende græs. Det drejer sig om en SFL 80 ordning. Der er desuden forhandlinger i gang om noget af engarealet skal omdannes til våd eng. Afgrøder Nedenfor er vist en oversigt over hvilke afgrøder, der er dyrket til høst s bedrift ligger oven på et drikkevandsområde. 6

7 Afgrødefordeling % Silomajs Grønkorn Vedv.græs 15% Kl.græs 40% Vårbyg 9% 11% Foderforbrug: 17,6 FE pr ko pr dag Harmoniforhold På bedriften udspredes kun gødning produceret i egen besætning. Antal DE pr. ha har været nogenlunde konstant de sidste 3 år. Dyretæthed I nedenstående tabel er vist afgrødefordelingen og udbyttet i de enkelte afgrøder Afgrøde Areal, ha Gns. udbytte, hkg pr. ha Silomajs 6, FE Grønkorn 3, FE Kl.græs slæt 8, FE Kl. græs afg. 7, Vårbyg 8,0 61 hkg Dyrehold Der produceres mælk på bedriften. Nedenfor er vist en oversigt over størrelsen af dyreholdet. Årsdyr el. antal prod. Antal DE* Årskøer 38 44,7 Årsopdræt 38 13,1 Ungtyre 10 3,4 *DE = Dyreenheder Staldsystem Malkekøerne står i en bindestald og kommer på græs om sommeren. Ungdyr og tyrekalve går på dybstrøelse. Ungdyrene kommer ud om sommeren. 1,55 1,5 1,45 1,4 1, DE pr. ha 7

8 Næringsstoffer Kvælstof Der er udarbejdet et næringsstofregnskab for bedriften. Regnskabet omfatter næringsstofferne kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K). Regnskabet er udarbejdet på bedriftsniveau, hvilket vil sige, at den samlede tilførsel af næringsstoffer til bedriften er beregnet samt den samlede bortførsel i produkter. Næringsstofregnskaberne fremgår af bilaget. I det følgende er vist bedriftens næringsstofoverskud, der er forskellen mellem den samlede tilførsel og den samlede bortførsel i produkter. Bedriftens kvælstofoverskud og bedriftens referencetal for kvælstofoverskud fremgår af nedenstående figur Bedriftens kvælstofoverskud Kvælstofoverskud Referencetal Kvælstofoverskuddet er faldet noget i 2000 og 2001 i forhold til Der er indkøbt temmelig meget mindre N i handelsgødning, men dette modsvares dog næsten ved en øget kvælstoffiksering. Kvælstofoverskuddet er således meget afhængig af, at kvælstoffikseringen er korrekt anslået. Den er beregnet udfra forventede udbytter sammenholdt med aktuel kvælstofgødskning. Der er ingen enkeltpost, som kan tilskrives størsteparten af faldet. Noget skyldes også beholdningsforskydninger i husdyrgødningslagrene. Nøgletallet Kvælstofoverskud på bedriften omfatter 4 poster: Ammoniakfordampning fra stald, lager og mark Nitratudvaskning Denitrifikation Ændringer i jorden kvælstofpulje Bedriftens referencetal for kvælstofoverskud er beregnet ud fra bedriftens besætning, staldtype, sædskifte og jordtype. Referencetallet er beregnet ud fra normværdier og standardværdier for gødskning, afgrødeudbytter, indhold i husdyrgødning, fodring, stald- og lagertab samt ikkeudnyttet kvælstof i udbragt husdyrgødning. Referencetallet for bedriftens kvælstofoverskud udtrykker, hvad kvælstofoverskuddet ville være, hvis den aktuelle produktion på bedriften blev gennemført efter normer og standardværdier. Staldbalance Der er også udarbejdet et næringsstofregnskab for husdyrproduktionen. Der foretages bl.a. en beregning af næringsstofindholdet i den husdyrgødning, der produceres på bedriften. Nedenfor er det aktuelle kvælstofindhold i husdyrgødningen sammenholdt med normtal for husdyrgødning (ab lager) Kvælstof i husdyrgødning 2001 Kvælstof i husdyrgødning Normtal (ab lager) 8

9 Markbalance Nedenfor er kvælstofoverskuddet i marken vist i forhold til referencetallet for kvælstofoverskuddet i marken. Kvælstofoverskud i marken omfatter de samme poster som kvælstofoverskuddet for hele bedriften undtagen ammoniakfordampning i stald og lager. Kg P pr. DE Fosfor i husdyrgødning Fosfor i husdyrgødning Normtal (ab lager) Kvælstofoverskud, marken 2001 Markbalance Fosforoverskuddet i marken er lig med fosforoverskuddet på bedriften, da der ikke sker noget tab af fosfor i stald og lager. Se figuren ovenfor. Kvælstofoverskud, marken Referencetal, marken Fosfor I figuren er vist bedriftens fosforoverskud gennem de seneste 3 år. Kg P pr. ha Bedriftens fosforoverskud Fosforoverskud Referencetal Det registrerede overskud er i 2001 lidt større end der er nødvendigt for at sikre planternes fosforforsyning. Startgødningen til majs vil dog ofte medføre en vis overdosering. I år 2000 skyldes det store overskud øget indkøb af fosfor i foder og handelsgødning. Staldbalance Nedenfor er det aktuelle indhold af fosfor i husdyrgødningen sammenholdt med normtal for husdyrgødning (ab lager). 9

10 Kalium Bedriftens kaliumoverskud i forhold til referencetallet ses i nedenstående figur. Kg K pr. ha Bedriftens kaliumoverskud Kaliumoverskud Referencetal I 2000 var tallet alt for højt og skyldtes primært store mængder i indkøbt handelsgødning. Et vist overskud er acceptabelt idet der i meget nedbørsrige vintre kan udvaskes en del. Staldbalance Nedenfor er det aktuelle indhold af kalium i husdyrgødningen sammenholdt med normtal for husdyrgødning (ab lager) Kalium i husdyrgødning 2001 Kalium i husdyrgødning Normtal (ab lager) Markbalance Kaliumoverskuddet i marken er lig med kaliumoverskuddet på bedriften, da der ikke sker noget tab af kalium i stald og lager. Se figuren ovenfor. 10

11 Pesticider Bedriftens behandlingsindeks 2001 Bedriftens forbrug af pesticider angives i form af et behandlingsindeks. Bedriftens behandlingsindeks kan sammenholdes med målsætningerne i Pesticidhandlingsplan II. Behandlingsindeks (BI) er et udtryk for det antal gange afgrøderne kan behandles med normaldosis af de anvendte sprøjtemidler i en vækstsæson. Ud fra bedriftens afgrødesammensætning er der beregnet et samlet måltal for bedriften. dermed ikke Bi et. Der har tidligere været problemer med vårbygensilagen pga. meldug. Derfor er der sprøjtet i helsædsen, med forholdsvis høj dosis. Reduceret dosering og ændret sortsvalg overvejes. Majsen er sprøjtet mod fritfluer dette kunne nok være udeladt. Afgrødernes behandlingsindeks Afgrøderne har forskelligt behov for planteværn. Nedenfor er vist, hvordan forbruget af pesticider og måltallene varierer mellem de afgrøder, der dyrkes på bedriften. Behandlingsindeks i afgrøder Måltal. Ud fra de overordnede målsætninger i Pesticidhandlingsplan II er der udarbejdet vejledende måltal for behandlingsindeks i de enkelte afgrøder. Bedriftens behandlingsindeks og måltal for anvendelse af sprøjtemidler mod henholdsvis ukrudt, sygdomme, skadedyr, vækstregulering og kvik i vækstsæsonen fremgår af den følgende figur. 2 1,5 1 0,5 0 BI Silomajs Måltal 0,8 1 0,6 0,4 0,2 0 Bedriftens behandlingsindeks Udvikling i forbrug af pesticider Figuren viser udviklingen i bedriftens forbrug af pesticider gennem de seneste 3 år. Bedriftens behandlingsindeks er sammenholdt med bedriftens måltal. Udvikling i behandlingsindeks BI Måltal Bedriftens BI ligger lige under måltallet. Majsen og tidligere roerne i sædskiftet har givet problemer med agerpadderok, som nu bekæmpes i vårbyg på et sent tidspunkt. Dette er med til at få ukrudts BI såpas højt op. Tidsler slås af i vårbyggen, og belaster 2,5 2 1,5 1 0, BI Måltal 11

12 Det fremgår, at forbruget er faldet noget i 2001 i forhold til specielt år 2000 men også i forhold til En af årsagerne er at roerne er taget ud af sædskiftet, samtidig med at ukrudtsdoseringerne i vårbyg er reduceret. 12

13 Energi Forbrug af energi Bedriften bruger forskellige typer energi. Figuren viser, hvordan det samlede energiforbrug fordeler sig på de vigtigste energityper. Energifordeling Forbrug af diesel Figuren viser udviklingen i bedriftens forbrug af diesel Forbrug af diesel 60% Liter % Forbrug af el 0% 1% El Diesel Benzin Halm I nedenstående figur er vist udviklingen i bedriftens elforbrug de seneste 3 år. Andre energityper Boligen opvarmes ved oliefyr. Forbrug af el 1000 kwh Udsvinget i elforbrug kan ikke umiddelbart forklares. 13

14 Vand Bedriftens forbrug af vand Det største forbrug af vand på bedriften sker i stalden til vask af stald og malkerum samt til at dække køernes behov. Markvanding Der kan ikke markvandes. Forbrug af vand Vand, m Faldet i vandforbrug kan ikke umiddelbart forklares. 14

15 Affald Der produceres forskellige typer affald på bedriften. Det fremgår af tabellen, hvordan affaldet opbevares og bortskaffes. Type Opbevaring Bortskaffelse Mængde (kg el. liter) Husholdningsaffald Plastikcontainer Dagrenovation Lovligt brandbart affald Affaldsplads Afbrænding Tomme kemikaliedunke Giftskab Kommunens modtageplads Andet affald Affaldsplads Kommunens modtageplads 15

16 Natur og landskab Her kan der skrives om de landskabselementer og naturtyper, der findes på bedriften. Kortet viser de i tilknytning til ejendommen udpegede 3 områder. Disse områder omfatter i dette tilfælde søer og moser. 3 områder er naturområder, hvis nuværende anvendelse ikke må ændres. Ejendommen ligger ned til Søgård Sø og et tilløb til søen løber ned gennem ejendommen jorde. I øjeblikket har vandløbet en B2 målsætning, men i den nye Vandområdeplan er målsætningen skærpet til en B1. Det vil sige at vandløbet ønsket ændret fra et vandløb til ørreder og andre laksefisk til et gydevandløb for ørreder og laksefisk. Målsætningen omfatter typisk mindre vandløb med få meters bredde med godt fald. Der skal være god vandhastighed og stryg med lavt vand og gruset bund, hvor især ørreder kan gyde deres æg. Vandstanden er oftest under cm. Der skal holdes en bræmme på 2 meter og der skal være fri faunapassage. 16

17 Kortet viser hvor Vejle amt foreslår at der skal etableres ny natur. Ny natur udpeges der, hvor amtet mener at almindelig dyrkning af jorden ikke er rentabel. Der har da også været rette henvendelse til bedriftens ejer om etablering af et vådområde omkring Søgård Sø. 17

18 Tekniske anlæg Opbevaringsanlæg for husdyrgødning Type Størrelse Byggeår Kontrolår Flydelag Ajlebeholder 35 m Ajlebeholder 80 m Gyllebeholder 615 m Kalvemøg Møddingsplads 168 m , ændret i 1990 Spildevandsanlæg Spildevand Anlægstype Anlægsår Bortledning Husholdningsspildevand Septiktank 1963 Tømmes en gang årligt. Skyllevand, marksprøjte Ajlebeholder 1987 Gyllebeholder Fylde- og vaskepladser Type Befæstning Anlægsår Bortledning Møddingsplads Beton 1969 Gyllebeholder Brændstoftanke Type Kapacitet Anlægsår Placering Dieseltank Udenfor på beton Fyringsolietank Jordtank Staldforhold Type Kapacitet Anlægsår Ventilation Bindestald med grebning 44 årskøer Renoveret Dybstrøelse 8 kalvebokse 15 kalve 18 kvier 1995 Naturlig ventilation 18

19 Vandindvinding Fælles privat vandværk. Anlagt i Vandrensning etableret i Vandet analyseres løbende. Anlægget fortsætter driften til det bryder sammen. Der vil ikke blive givet tilladelse til ny boring. 19

20 Datagrundlag og regnskabspraksis Data til udarbejdelse af dette grønne regnskab er hentet fra følgende kilder: Driftsregnskabet med tilhørende bilag Mark- og gødningsplaner Sprøjtejournal Der er opgjort beholdninger for: Afgrøder Indkøbt foder Husdyrgødning Kemikalier Der er opgjort jordbeholdninger for Husdyrgødning Der har ikke været opgjort beholdninger af grovfoder, da produktionen er meget stabil og da det ikke har været gjort de foregående år. Der er brugt standardanalyser for afgrøder. For indkøbt foder er der brugt foderstoffirmaernes analysetal. 20

21 Vejret og vækstvilkår Dyrkningsåret 1999 var koldt og vådt. I martsmåned kom der meget end dobbelt så meget nedbør som normen angiver. Også i juni faldt der mere nedbør end normalt. Temperaturen lå nær normalen. Juli var varm og fugtig og i august faldt mange byger der generede høsten. Dyrkningsåret 2000 var præget af relativt høje temperaturer helt frem til maj, mens temperaturen i juni, juli og august har været noget lavere end normalt. Den varme vinter og det varme forår forårsagede en meget hurtig udvikling af afgrøderne, og mange spåede en tidlig høst. Spådommene gik ikke i opfyldelse, da væksten blev forsinket af den kølige sommer og relativt store nedbørsmængder i høstperioden. Dyrkningsåret 2001 vil først og fremmest blive husket for den meget besværlige høst, forårsaget af store nedbørsmængder og mange regnvejrsdage i august og september. Efterår og vinter var milde. Foråret har til gengæld startet koldt i marts, men endt med varmt og tørt vejr i maj. Juni har været relativ kold, hvilket forsinkede plantevæksten. Til gengæld har juli og august været varme med mange solskinstimer. Nedbøren har været noget større end normalt, og der har kun i kortere perioder været behov for på sandjorden at supplere med markvanding. 21

Grønt Regnskab Skovgården F. Skoven Skovvejen Skoven

Grønt Regnskab Skovgården F. Skoven Skovvejen Skoven Grønt Regnskab 01.01.2001-31.12.2001 F. Skoven Skovvejen 12 9990 Skoven Indholdsfortegnelse Grønt Regnskab 1999-2001 Indledning... 3 Navn og adresseoplysninger... 3 Information om bedriften... 3 Miljømyndighed...

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen, Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE

Læs mere

Grønt Regnskab Besætning ved regnskabsperiodens start og slutning

Grønt Regnskab Besætning ved regnskabsperiodens start og slutning Besætning ved regnskabsperiodens start og slutning Besætningens størrelse ved regnskabsperiodens start og slutning svarer i princippet til en hvilken som helst anden beholdning og bør registreres. Regnskabsår:

Læs mere

Kom godt i gang med GRØNT REGNSKAB

Kom godt i gang med GRØNT REGNSKAB Kom godt i gang med GRØNT REGNSKAB November 2000 Indholdsfortegnelse Indledning...4 1. Ejendom...5 2. Redigering af periode og opdatér beholdninger...5 2.1 Rediger periode...5 2.2 Opdatér beholdninger...6

Læs mere

Kom godt i gang med Grønt Regnskab

Kom godt i gang med Grønt Regnskab Kom godt i gang med Grønt Regnskab December 2001 2 Kom godt i gang med Grønt Regnskab Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Fanen Ejendom...6 Regnskabsperiode... 6 Opdatér beholdninger... 7 Dataoverførsel

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Vedr. Charlottenlundvej 24, 8600 Silkeborg.

Vedr. Charlottenlundvej 24, 8600 Silkeborg. Til Silkeborg Kommune Att Anders Aahave Viborg 7. juni 2016 Direkte tlf. 8728 2532 Mobil 2999 5719 Mail hep@lmo.dk Vedr. Charlottenlundvej 24, 8600 Silkeborg. Den 21. november 2012 blev der meddelt miljøgodkendelse.

Læs mere

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig

Læs mere

Grønt Regnskab Lars Hansen Nygård Landmandsvej Grønby

Grønt Regnskab Lars Hansen Nygård Landmandsvej Grønby Dette er et eksempel på et grønt regnskab for en landbrugsbedrift. Eksemplet omfatter alle de områder, der indgår i modellen for grønne regnskaber for landbrugsbedrifter. Eksemplet er baseret på et grønt

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

7 Miljøteknisk beskrivelse

7 Miljøteknisk beskrivelse Bilag 1 - Tillæg til St. Hebovej 17, 6851 Janderup Alex B. Thomsen ønsker at søge et tillæg til den miljøgodkendelse/tillæg St. Hebovej 17, 6851 Janderup fik i 2014. Der blev i 2014 søgt om 340 køer, 7

Læs mere

I forbindelse med tilsynet blev der registreret en række oplysninger, som fremgår af vedlagte tilsynsrapport.

I forbindelse med tilsynet blev der registreret en række oplysninger, som fremgår af vedlagte tilsynsrapport. 1 - - tilsynsbrev 2015 POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 STRUER E: STRUER@STRUER.DK BJARNE JENSEN Miljøtilsyn på, Kommune har d. 14. juli 2015 gennemført et miljøtilsyn

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det

Læs mere

Næringsstofbalancer på udvalgte bedrifter i Landovervågningen

Næringsstofbalancer på udvalgte bedrifter i Landovervågningen Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Næringsstofbalancer på udvalgte bedrifter i Landovervågningen Faglig rapport fra DMU, nr. 441 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Næringsstofbalancer

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3

Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3 Silkeborg Kommune Søften 8. december 2014 Direkte tlf. 8728 2265 Mobil 2047 9620 Mail kje@lmo.dk Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3 På vegne af Carsten Jacobsen, Pinnebjergvej

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/ /16

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/ /16 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/96-2015/16 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 099 JUNI 2017 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)

Læs mere

BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj

BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj Management Bedriften drives ud fra et højt fagligt niveau. Ejer deltager således i ERFA-gruppe med andre svineproducenter.

Læs mere

AFTALE OM OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING. Indhold

AFTALE OM OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING. Indhold AFTALE OM OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING Indhold Vejledning... 2 Aftale om opbevaring af husdyrgødning... 3 Basisoplysninger fra modtager og leverandør... 4 Aftalevilkår og standardskrivelser til kommunen...

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af husdyrbruget på Ravlundvej 5, 7200 Grindsted

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af husdyrbruget på Ravlundvej 5, 7200 Grindsted Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af husdyrbruget på Ravlundvej 5, 7200 Grindsted Dato: 22. september 2017 Billund Kommune modtog den 12. juli 2017 en ansøgning

Læs mere

Gårdrapport Grundbeskrivelse

Gårdrapport Grundbeskrivelse Gårdrapport 00121 Indholdsfortegnelse Gårdrapport 00121 Grundbeskrivelse...2 Arrondering... 2 Ejendommens størrelse... 2 Næringsstofbalance 2000 2002... 2 Sædskifte...2 Sædskifteprincip... 2 Afgrødefordeling...

Læs mere

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene: 11 2. Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene Giv eksempler på produktionsgrene: på en kvægejendom: Malkekøer - Kvieopdræt Slagtekalve Ungtyre på en svineejendom: Sohold Smågrise Slagtesvin på en planteavlsejendom:

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Arkivnr. 95.03-03 Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Udgivet Marts 1993 Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N

Læs mere

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Sammendrag Der er brug for fortsat udvikling af vor viden om omsætning og udnyttelse af kvælstof (N)

Læs mere

Fodringsteknologier og ny DE-

Fodringsteknologier og ny DE- Fodringsteknologier og ny DE- beregning på kvæg Miljøgodkendelse / Kvæg Tirsdag den 17. marts 2009 Borbjerg Mølle Kro Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Tiltag i miljøloven med relation til ernæring af

Læs mere

Rubenlund Agro A/S Korsvej 3 5953 Tranekær. Grønt Regnskab 2014

Rubenlund Agro A/S Korsvej 3 5953 Tranekær. Grønt Regnskab 2014 Rubenlund Agro A/S Korsvej 3 5953 Tranekær Grønt Regnskab 2014 Indhold Nøgleinformationer... 2 Forord... 4 Ledelsens redegørelse... 5 Bedriftsbeskrivelse... 6 Produktion... 6 Svineproduktionen... 6 Afgrødevalg...

Læs mere

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004 Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

Tilsynet gav anledning til følgende bemærkninger til de miljømæssige forhold på virksomheden:

Tilsynet gav anledning til følgende bemærkninger til de miljømæssige forhold på virksomheden: Jørgen Birkbak birkbak@besked.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 16. oktober 2015 Center for

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Optimal anvendelse af kvæggylle

Optimal anvendelse af kvæggylle Side 1 af 6 Optimal anvendelse af kvæggylle Indledning Kvæggylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Alle landbrug har etableret tilstrækkelig opbevaringskapacitet, og der er et

Læs mere

Praktikhæfte Mark Maskiner Redskaber

Praktikhæfte Mark Maskiner Redskaber Praktikhæfte Mark Maskiner Redskaber - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nøgleinformation 2. Forord 3. Ledelsens redegørelse 4. Bedriftsbeskrivelse 6. Næringsstofregnskab 10. Planteværn 14.

Indholdsfortegnelse. Nøgleinformation 2. Forord 3. Ledelsens redegørelse 4. Bedriftsbeskrivelse 6. Næringsstofregnskab 10. Planteværn 14. Indholdsfortegnelse Nøgleinformation 2 Forord 3 Ledelsens redegørelse 4 Bedriftsbeskrivelse 6 Næringsstofregnskab 10 Planteværn 14 Energi 17 Vand 18 Tekniske anlæg 19 Ordforklaring 20 Kortmateriale og

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Erfaringer med RISE. Møde hos Naturmælk d. 18. august v./birgitte Popp Andersen og Poul Erik Nielsen

Erfaringer med RISE. Møde hos Naturmælk d. 18. august v./birgitte Popp Andersen og Poul Erik Nielsen Erfaringer med RISE Møde hos Naturmælk d. 18. august 2014 v./birgitte Popp Andersen og Poul Erik Nielsen Forberedelse til besøg Landmand kontaktet og følgende materiale indhentet: Mark- og gødningsplan

Læs mere

Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle

Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle 1 af 6 15-01-2018 09:46 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Miljø > Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle Kvæginfo - 2532 Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for

Læs mere

Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 10-03- 2015 - Simon Mark Simonsen, Raade Bygade 21, 6100 Haderslev

Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 10-03- 2015 - Simon Mark Simonsen, Raade Bygade 21, 6100 Haderslev Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev Tlf 74 34 34 34 Fax 74 34 23 34 landbrugssager@haderslev.dk www.haderslev.dk Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Bilag 1 2/36

Bilag 1 2/36 Bilag 1/36 Bilag 1 2/36 Bilag 2 3/36 Bilag 3 4/36 Bilag 4 5/36 Bilag 5 6/36 Bilag 6a 7/36 Bilag 6b 8/36 Bilag 7 9/36 Bilag 8a 10/36 11/36 Bilag 8b 12/36 13/36 Bilag 9 Malkekøer (SDM) BAT Etape 1 Alle dyr

Læs mere

Økologisk vinterraps

Økologisk vinterraps Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer 6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 Told- og Skattestyrelsen 28. oktober 2005 Østbanegade 123, J.nr. 911-00836 /39 2100 København Ø Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 På vegne af Landsforeningen

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/ /15

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/ /15 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/95-2014/15 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 079 JULI 2016 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

Arealkortlægning og forureningstrusler

Arealkortlægning og forureningstrusler M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg

Læs mere

Skema A: Gødningsplanlægning 2015/2016

Skema A: Gødningsplanlægning 2015/2016 Skema A: Gødningsplanlægning 2015/2016 Virksomhedens CVR-nr. Underskrift Dato Mark nr. Areal Forfrugt Afgrøde Grund iflg. Tabel 1 JBnr. Forfrugtsværdi 1) Evt. N- korrektion 2) Afgrødens pr. (korrigeret

Læs mere

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,

Læs mere

Ansøgning om 12 godkendelse på Nordpolen, Bregninge Møllevej 10, 5970 Ærøskøbing tilhørende Jens Hansen, samme adresse skema 96481

Ansøgning om 12 godkendelse på Nordpolen, Bregninge Møllevej 10, 5970 Ærøskøbing tilhørende Jens Hansen, samme adresse skema 96481 Vissenbjerg, den 22. juni 2017 Ansøgning om 12 godkendelse på Nordpolen, Bregninge Møllevej 10, 5970 Ærøskøbing tilhørende Jens Hansen, samme adresse skema 96481 Jens Hansen har på ejendommen Nordpolen,

Læs mere

Introduktion kortfattet vejledning til MarKo

Introduktion kortfattet vejledning til MarKo Introduktion kortfattet vejledning til MarKo MarKo En kort introduktion til regnearket MarKo. Af: Peter Hvid Laursen, Videncentret Kvæg og Erik Maegaard, Videncentret Planteproduktion Videncentret for

Læs mere

Tilsynet gav anledning til følgende bemærkninger til de miljømæssige forhold på virksomheden:

Tilsynet gav anledning til følgende bemærkninger til de miljømæssige forhold på virksomheden: Sdrkrogsdam@mail.dk Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 2. december 2014 Center for Teknik og Miljø

Læs mere

Tilsynet gav anledning til følgende bemærkninger til de miljømæssige forhold på virksomheden:

Tilsynet gav anledning til følgende bemærkninger til de miljømæssige forhold på virksomheden: jersey@sillebak.dk Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 17. oktober 2014 Center for Teknik og Miljø

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Tilsynet gav anledning til følgende bemærkninger til de miljømæssige forhold på virksomheden:

Tilsynet gav anledning til følgende bemærkninger til de miljømæssige forhold på virksomheden: Poul Jensen Sveje66@gmail.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 tf@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Miljøtilsyn med Vrangbækvej 66 i henhold

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/93-2012/13 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 046 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet af husdyrgødning Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03

Læs mere

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

Tilsynet gav anledning til følgende bemærkninger til de miljømæssige forhold på virksomheden:

Tilsynet gav anledning til følgende bemærkninger til de miljømæssige forhold på virksomheden: Knud Thomsen info@sindaltraktor.dk Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 tf@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Miljøtilsyn med Tuenvej 270 i

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg

Læs mere

Transport og logistikanalyse

Transport og logistikanalyse Flemming Grysbæk Sørvadvej 26 7500 Holstebro Transport og logistikanalyse 1. Mål for transportanalysen Det primære mål er at vurdere den nuværende transport på ejendommen. Det har ligeledes fokus at se

Læs mere

1. Landbruget i samfundet

1. Landbruget i samfundet 7 1. Landbruget i samfundet Opgave 1.1. Virksomhedstyper Produktionsvirksomhed, handelsvirksomhed eller servicevirksomhed? Sæt kryds ved det rigtige svar. Produktion Handel Service Maskinstation Bagerforretning

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på ejendommen Ladegård Mark 53, 5560 Aarup.

Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på ejendommen Ladegård Mark 53, 5560 Aarup. KHL/LEA/2016-11-09 Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på ejendommen Ladegård Mark 53, 5560 Aarup. Der ansøges om tillæg ift. gældende miljøgodkendelse fra den 23. august 2010, samt tillæg fra den

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

POUL NYGAARD Kjærgårdsmøllevej Struer. Miljøtilsyn på Kjærgårdsmøllevej 7, 7600 Struer

POUL NYGAARD Kjærgårdsmøllevej Struer. Miljøtilsyn på Kjærgårdsmøllevej 7, 7600 Struer 1 - - følgebrev - miljøtilsyn 2015 POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 STRUER E: STRUER@STRUER.DK POUL NYGAARD Miljøtilsyn på, Kommune har d. 4. september 2015 gennemført

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Tilskud til grønne regnskaber for jordbrugsbedrifter

Tilskud til grønne regnskaber for jordbrugsbedrifter Tilskud til grønne regnskaber for jordbrugsbedrifter Vejledning for ansøgningsrunden 2003 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Før du går i gang Ansøgningsskemaet

Læs mere