Grønt Regnskab
|
|
- Peder Søgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grønt Regnskab Gdr. Landevejen Landet
2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Navn og adresseoplysninger... 3 Information om bedriften... 3 Miljømyndighed... 3 Væsentlige miljøpåvirkninger... 3 Landmandens redegørelse... 4 Ekstern erklæring... 5 Areal og produktion... 6 Bedriftens areal... 6 Jordtype... 6 Kort... 6 Afgrøder... 6 Dyrehold... 7 Harmoniforhold...7 Næringsstoffer... 8 Kvælstof... 8 Fosfor... 9 Kalium Pesticider Energi Forbrug af energi Forbrug af el Forbrug af diesel Andre energityper Vand Bedriftens forbrug af vand Markvanding Affald Natur og landskab Tekniske anlæg Datagrundlag og regnskabspraksis Vejret og vækstvilkår
3 Indledning Navn og adresseoplysninger Gårdnavn: Gården Miljømyndighed Kommune: Landet Ejers navn: Amt: Vejle Amt Adresse: Landevejen Landet SE-nr.: er 3. generation på gården, der oprindeligt har været et statshusmandsbrug. overtog gården i Miljøtilsynet varetages af Landet Kommune. Regulering i det åbne land er underlagt Vejle Amt. Væsentlige miljøpåvirkninger Den væsentligste miljøpåvirkning må formodes at komme fra kvælstofoverskuddet på denne type ejendom med græssende dyr. Information om bedriften Hovedaktiviteter: Produktion af mælk Andre aktiviteter: Grovfoder til besætningen Arealer: Areal i alt: Dyrehold: Antal DE: 39,00 ha 60 DE Ansatte: 3
4 Landmandens redegørelse Grønt Regnskab 2001 Det er 3. år jeg får lavet grønt regnskab. Jeg synes det har givet mig et godt overblik over ressourceforbruget på min ejendom Næringsstoffer Mit kvælstofoverskud er faldet noget i forhold til Jeg er dog ikke tilfreds, da det ligger for langt over referencetallet. Jeg vil gerne have det reduceret med i hvert fald 30 kg N pr ha. over de næste par år. Min besætnings produktivitet har lidt under følgerne af et strømsvigt som fandt sted i decemberstormen i Det er først nu at besætningen er oppe på fuld produktivitet. Jeg forventer, at dette vil påvirke N- overskuddet. Jeg er begyndt at bruge en foderblanding med et lavere proteinindhold og forventer, at dette vil påvirke N- balancen positivt. Jeg har indtil nu bredspredt gyllen, men vil i fremtiden få den lagt ud med slanger. Mht. fosfor og kalium forsøger jeg at få det faste møg fordelt bedre over ejendommens arealer. Jeg synes, at et fosforoverskud på 5 er i orden, når der er majs i sædskiftet. Min jord taget i betragtning, mener jeg, at et kaliumoverskud på 20 er acceptabelt. Pesticider Mit BI ligger lige under måltallet. Men jeg vil gerne have det længere ned omkring 0,75. En åben afgrøde som majs, giver nogle problemer med rodukrudt, som så skal bekæmpes senere. Specielt har jeg problemer med padderokke og tidsler. Padderokkerne bekæmper jeg kemisk i vårbyggen, men tidslerne slår jeg af i vårbyggen inden kolonierne bliver for store. Jeg sprøjtede mod fritfluer i majsen sidste år. Det vil jeg forsøge at undlade i fremtiden, medmindre det er strengt nødvendigt. Jeg vil også gøre mere ud af at vælge meldugresistente sorter til min helsæd. Energi Jeg fik lavet en udregning af hvor meget el, der som gennemsnit blev brugt på en ejendom som min. Den viste, at mit forbrug var særdeles lavt. Så jeg har valgt at mene at det er godt nok. Jeg har også svært ved at se, hvor jeg kan spare yderligere. Mht diesel har jeg brugt lidt mindre end sidste år. Jeg har svært ved at vurdere om mit forbrug er passende. Jeg bruger jo maskinstation til en del opgaver. Vand Da jeg ikke har noget at holde mit vandforbrug op imod, er det svært at sige om det er for højt. Jeg synes ikke jeg frådser med vandet. Dato: Underskrift: 4
5 Ekstern erklæring Dette er det 3. grønne regnskab udarbejdet hos. Undertegnede planteavlskonsulent har gennemgået regnskabet. Det grønne regnskab er udarbejdet på baggrund af bilag, mark-, og gødningsplaner, samt div. opgørelser. Det grønne regnskab for bedriften er udarbejdet efter retningslinierne for Grønne Regnskaber og der er intet at bemærke til regnskabets udførelse. Næringsstofbalancerne bør som et minimum kommer ned på niveau med referencetallene, gerne lavere. Dette gælder specielt kvælstof. Et vis kaliumoverskud er dog på sin plads jordtypen taget i betragtning. De helt store poster i kvælstofoverskuddet er kvælstoffikseringen samt de græssende dyr. Da dyrevelfærd er en høj prioritet på bedriften skal dyrene på græs. Der er derfor fokus på af reducere kvælstoffet i indkøbt foder. En bedre udnyttelse her vil påvirke regnskabet betydeligt. Fordeling af gyllen over et større areal, ville også være at foretrække, således at der ikke overdoseres på enkelte marker - specielt er majsmarkerne med til at skævvride fordelingen af fosfor. Pesticidforbruget er lavt, og der arbejdes til stadighed med at få reduceret BI for ukrudtsbehandlingerne. Det er min overbevisning, at regnskabet giver et rimeligt billede af bedriftens udnyttelse af næringsstoffer samt forbrug af pesticider, og dermed også den mulige indflydelse på miljøet. Dato: Underskrift: 5
6 Areal og produktion Bedriftens areal ejendom er i alt på 41 ha. Det dyrkede areal er på 39,00 ha og der er forpagtet 2,2 ha på en ejendom, der ligge i tæt tilknytning til egne arealer. Arealoversigt % 11% 0% Bedriften er også omfattet af arealer der ligger i SFL områder. Dyrket areal i alt Vedv. Græs Andet Jordtype Jordtypen er overvejende fin lerblandet sandjord (JB 4). Jorden er forholdsvis dyrkningssikker og der høstes stabile udbytter. Kort Det første kort viser bedriftens beliggenhed og ejendomsgrænserne. Det næste kort viser hvilke områdeudpegninger bedriften er omfattet af. Oversigtskort over bedriftens beliggenhed. har indgået en MVJ aftale med Vejle Amt om reduceret brug af kvælstofgødning til ca. 2 ha vedvarende græs. Det drejer sig om en SFL 80 ordning. Der er desuden forhandlinger i gang om noget af engarealet skal omdannes til våd eng. Afgrøder Nedenfor er vist en oversigt over hvilke afgrøder, der er dyrket til høst s bedrift ligger oven på et drikkevandsområde. 6
7 Afgrødefordeling % Silomajs Grønkorn Vedv.græs 15% Kl.græs 40% Vårbyg 9% 11% Foderforbrug: 17,6 FE pr ko pr dag Harmoniforhold På bedriften udspredes kun gødning produceret i egen besætning. Antal DE pr. ha har været nogenlunde konstant de sidste 3 år. Dyretæthed I nedenstående tabel er vist afgrødefordelingen og udbyttet i de enkelte afgrøder Afgrøde Areal, ha Gns. udbytte, hkg pr. ha Silomajs 6, FE Grønkorn 3, FE Kl.græs slæt 8, FE Kl. græs afg. 7, Vårbyg 8,0 61 hkg Dyrehold Der produceres mælk på bedriften. Nedenfor er vist en oversigt over størrelsen af dyreholdet. Årsdyr el. antal prod. Antal DE* Årskøer 38 44,7 Årsopdræt 38 13,1 Ungtyre 10 3,4 *DE = Dyreenheder Staldsystem Malkekøerne står i en bindestald og kommer på græs om sommeren. Ungdyr og tyrekalve går på dybstrøelse. Ungdyrene kommer ud om sommeren. 1,55 1,5 1,45 1,4 1, DE pr. ha 7
8 Næringsstoffer Kvælstof Der er udarbejdet et næringsstofregnskab for bedriften. Regnskabet omfatter næringsstofferne kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K). Regnskabet er udarbejdet på bedriftsniveau, hvilket vil sige, at den samlede tilførsel af næringsstoffer til bedriften er beregnet samt den samlede bortførsel i produkter. Næringsstofregnskaberne fremgår af bilaget. I det følgende er vist bedriftens næringsstofoverskud, der er forskellen mellem den samlede tilførsel og den samlede bortførsel i produkter. Bedriftens kvælstofoverskud og bedriftens referencetal for kvælstofoverskud fremgår af nedenstående figur Bedriftens kvælstofoverskud Kvælstofoverskud Referencetal Kvælstofoverskuddet er faldet noget i 2000 og 2001 i forhold til Der er indkøbt temmelig meget mindre N i handelsgødning, men dette modsvares dog næsten ved en øget kvælstoffiksering. Kvælstofoverskuddet er således meget afhængig af, at kvælstoffikseringen er korrekt anslået. Den er beregnet udfra forventede udbytter sammenholdt med aktuel kvælstofgødskning. Der er ingen enkeltpost, som kan tilskrives størsteparten af faldet. Noget skyldes også beholdningsforskydninger i husdyrgødningslagrene. Nøgletallet Kvælstofoverskud på bedriften omfatter 4 poster: Ammoniakfordampning fra stald, lager og mark Nitratudvaskning Denitrifikation Ændringer i jorden kvælstofpulje Bedriftens referencetal for kvælstofoverskud er beregnet ud fra bedriftens besætning, staldtype, sædskifte og jordtype. Referencetallet er beregnet ud fra normværdier og standardværdier for gødskning, afgrødeudbytter, indhold i husdyrgødning, fodring, stald- og lagertab samt ikkeudnyttet kvælstof i udbragt husdyrgødning. Referencetallet for bedriftens kvælstofoverskud udtrykker, hvad kvælstofoverskuddet ville være, hvis den aktuelle produktion på bedriften blev gennemført efter normer og standardværdier. Staldbalance Der er også udarbejdet et næringsstofregnskab for husdyrproduktionen. Der foretages bl.a. en beregning af næringsstofindholdet i den husdyrgødning, der produceres på bedriften. Nedenfor er det aktuelle kvælstofindhold i husdyrgødningen sammenholdt med normtal for husdyrgødning (ab lager) Kvælstof i husdyrgødning 2001 Kvælstof i husdyrgødning Normtal (ab lager) 8
9 Markbalance Nedenfor er kvælstofoverskuddet i marken vist i forhold til referencetallet for kvælstofoverskuddet i marken. Kvælstofoverskud i marken omfatter de samme poster som kvælstofoverskuddet for hele bedriften undtagen ammoniakfordampning i stald og lager. Kg P pr. DE Fosfor i husdyrgødning Fosfor i husdyrgødning Normtal (ab lager) Kvælstofoverskud, marken 2001 Markbalance Fosforoverskuddet i marken er lig med fosforoverskuddet på bedriften, da der ikke sker noget tab af fosfor i stald og lager. Se figuren ovenfor. Kvælstofoverskud, marken Referencetal, marken Fosfor I figuren er vist bedriftens fosforoverskud gennem de seneste 3 år. Kg P pr. ha Bedriftens fosforoverskud Fosforoverskud Referencetal Det registrerede overskud er i 2001 lidt større end der er nødvendigt for at sikre planternes fosforforsyning. Startgødningen til majs vil dog ofte medføre en vis overdosering. I år 2000 skyldes det store overskud øget indkøb af fosfor i foder og handelsgødning. Staldbalance Nedenfor er det aktuelle indhold af fosfor i husdyrgødningen sammenholdt med normtal for husdyrgødning (ab lager). 9
10 Kalium Bedriftens kaliumoverskud i forhold til referencetallet ses i nedenstående figur. Kg K pr. ha Bedriftens kaliumoverskud Kaliumoverskud Referencetal I 2000 var tallet alt for højt og skyldtes primært store mængder i indkøbt handelsgødning. Et vist overskud er acceptabelt idet der i meget nedbørsrige vintre kan udvaskes en del. Staldbalance Nedenfor er det aktuelle indhold af kalium i husdyrgødningen sammenholdt med normtal for husdyrgødning (ab lager) Kalium i husdyrgødning 2001 Kalium i husdyrgødning Normtal (ab lager) Markbalance Kaliumoverskuddet i marken er lig med kaliumoverskuddet på bedriften, da der ikke sker noget tab af kalium i stald og lager. Se figuren ovenfor. 10
11 Pesticider Bedriftens behandlingsindeks 2001 Bedriftens forbrug af pesticider angives i form af et behandlingsindeks. Bedriftens behandlingsindeks kan sammenholdes med målsætningerne i Pesticidhandlingsplan II. Behandlingsindeks (BI) er et udtryk for det antal gange afgrøderne kan behandles med normaldosis af de anvendte sprøjtemidler i en vækstsæson. Ud fra bedriftens afgrødesammensætning er der beregnet et samlet måltal for bedriften. dermed ikke Bi et. Der har tidligere været problemer med vårbygensilagen pga. meldug. Derfor er der sprøjtet i helsædsen, med forholdsvis høj dosis. Reduceret dosering og ændret sortsvalg overvejes. Majsen er sprøjtet mod fritfluer dette kunne nok være udeladt. Afgrødernes behandlingsindeks Afgrøderne har forskelligt behov for planteværn. Nedenfor er vist, hvordan forbruget af pesticider og måltallene varierer mellem de afgrøder, der dyrkes på bedriften. Behandlingsindeks i afgrøder Måltal. Ud fra de overordnede målsætninger i Pesticidhandlingsplan II er der udarbejdet vejledende måltal for behandlingsindeks i de enkelte afgrøder. Bedriftens behandlingsindeks og måltal for anvendelse af sprøjtemidler mod henholdsvis ukrudt, sygdomme, skadedyr, vækstregulering og kvik i vækstsæsonen fremgår af den følgende figur. 2 1,5 1 0,5 0 BI Silomajs Måltal 0,8 1 0,6 0,4 0,2 0 Bedriftens behandlingsindeks Udvikling i forbrug af pesticider Figuren viser udviklingen i bedriftens forbrug af pesticider gennem de seneste 3 år. Bedriftens behandlingsindeks er sammenholdt med bedriftens måltal. Udvikling i behandlingsindeks BI Måltal Bedriftens BI ligger lige under måltallet. Majsen og tidligere roerne i sædskiftet har givet problemer med agerpadderok, som nu bekæmpes i vårbyg på et sent tidspunkt. Dette er med til at få ukrudts BI såpas højt op. Tidsler slås af i vårbyggen, og belaster 2,5 2 1,5 1 0, BI Måltal 11
12 Det fremgår, at forbruget er faldet noget i 2001 i forhold til specielt år 2000 men også i forhold til En af årsagerne er at roerne er taget ud af sædskiftet, samtidig med at ukrudtsdoseringerne i vårbyg er reduceret. 12
13 Energi Forbrug af energi Bedriften bruger forskellige typer energi. Figuren viser, hvordan det samlede energiforbrug fordeler sig på de vigtigste energityper. Energifordeling Forbrug af diesel Figuren viser udviklingen i bedriftens forbrug af diesel Forbrug af diesel 60% Liter % Forbrug af el 0% 1% El Diesel Benzin Halm I nedenstående figur er vist udviklingen i bedriftens elforbrug de seneste 3 år. Andre energityper Boligen opvarmes ved oliefyr. Forbrug af el 1000 kwh Udsvinget i elforbrug kan ikke umiddelbart forklares. 13
14 Vand Bedriftens forbrug af vand Det største forbrug af vand på bedriften sker i stalden til vask af stald og malkerum samt til at dække køernes behov. Markvanding Der kan ikke markvandes. Forbrug af vand Vand, m Faldet i vandforbrug kan ikke umiddelbart forklares. 14
15 Affald Der produceres forskellige typer affald på bedriften. Det fremgår af tabellen, hvordan affaldet opbevares og bortskaffes. Type Opbevaring Bortskaffelse Mængde (kg el. liter) Husholdningsaffald Plastikcontainer Dagrenovation Lovligt brandbart affald Affaldsplads Afbrænding Tomme kemikaliedunke Giftskab Kommunens modtageplads Andet affald Affaldsplads Kommunens modtageplads 15
16 Natur og landskab Her kan der skrives om de landskabselementer og naturtyper, der findes på bedriften. Kortet viser de i tilknytning til ejendommen udpegede 3 områder. Disse områder omfatter i dette tilfælde søer og moser. 3 områder er naturområder, hvis nuværende anvendelse ikke må ændres. Ejendommen ligger ned til Søgård Sø og et tilløb til søen løber ned gennem ejendommen jorde. I øjeblikket har vandløbet en B2 målsætning, men i den nye Vandområdeplan er målsætningen skærpet til en B1. Det vil sige at vandløbet ønsket ændret fra et vandløb til ørreder og andre laksefisk til et gydevandløb for ørreder og laksefisk. Målsætningen omfatter typisk mindre vandløb med få meters bredde med godt fald. Der skal være god vandhastighed og stryg med lavt vand og gruset bund, hvor især ørreder kan gyde deres æg. Vandstanden er oftest under cm. Der skal holdes en bræmme på 2 meter og der skal være fri faunapassage. 16
17 Kortet viser hvor Vejle amt foreslår at der skal etableres ny natur. Ny natur udpeges der, hvor amtet mener at almindelig dyrkning af jorden ikke er rentabel. Der har da også været rette henvendelse til bedriftens ejer om etablering af et vådområde omkring Søgård Sø. 17
18 Tekniske anlæg Opbevaringsanlæg for husdyrgødning Type Størrelse Byggeår Kontrolår Flydelag Ajlebeholder 35 m Ajlebeholder 80 m Gyllebeholder 615 m Kalvemøg Møddingsplads 168 m , ændret i 1990 Spildevandsanlæg Spildevand Anlægstype Anlægsår Bortledning Husholdningsspildevand Septiktank 1963 Tømmes en gang årligt. Skyllevand, marksprøjte Ajlebeholder 1987 Gyllebeholder Fylde- og vaskepladser Type Befæstning Anlægsår Bortledning Møddingsplads Beton 1969 Gyllebeholder Brændstoftanke Type Kapacitet Anlægsår Placering Dieseltank Udenfor på beton Fyringsolietank Jordtank Staldforhold Type Kapacitet Anlægsår Ventilation Bindestald med grebning 44 årskøer Renoveret Dybstrøelse 8 kalvebokse 15 kalve 18 kvier 1995 Naturlig ventilation 18
19 Vandindvinding Fælles privat vandværk. Anlagt i Vandrensning etableret i Vandet analyseres løbende. Anlægget fortsætter driften til det bryder sammen. Der vil ikke blive givet tilladelse til ny boring. 19
20 Datagrundlag og regnskabspraksis Data til udarbejdelse af dette grønne regnskab er hentet fra følgende kilder: Driftsregnskabet med tilhørende bilag Mark- og gødningsplaner Sprøjtejournal Der er opgjort beholdninger for: Afgrøder Indkøbt foder Husdyrgødning Kemikalier Der er opgjort jordbeholdninger for Husdyrgødning Der har ikke været opgjort beholdninger af grovfoder, da produktionen er meget stabil og da det ikke har været gjort de foregående år. Der er brugt standardanalyser for afgrøder. For indkøbt foder er der brugt foderstoffirmaernes analysetal. 20
21 Vejret og vækstvilkår Dyrkningsåret 1999 var koldt og vådt. I martsmåned kom der meget end dobbelt så meget nedbør som normen angiver. Også i juni faldt der mere nedbør end normalt. Temperaturen lå nær normalen. Juli var varm og fugtig og i august faldt mange byger der generede høsten. Dyrkningsåret 2000 var præget af relativt høje temperaturer helt frem til maj, mens temperaturen i juni, juli og august har været noget lavere end normalt. Den varme vinter og det varme forår forårsagede en meget hurtig udvikling af afgrøderne, og mange spåede en tidlig høst. Spådommene gik ikke i opfyldelse, da væksten blev forsinket af den kølige sommer og relativt store nedbørsmængder i høstperioden. Dyrkningsåret 2001 vil først og fremmest blive husket for den meget besværlige høst, forårsaget af store nedbørsmængder og mange regnvejrsdage i august og september. Efterår og vinter var milde. Foråret har til gengæld startet koldt i marts, men endt med varmt og tørt vejr i maj. Juni har været relativ kold, hvilket forsinkede plantevæksten. Til gengæld har juli og august været varme med mange solskinstimer. Nedbøren har været noget større end normalt, og der har kun i kortere perioder været behov for på sandjorden at supplere med markvanding. 21
Grønt Regnskab Skovgården F. Skoven Skovvejen Skoven
Grønt Regnskab 01.01.2001-31.12.2001 F. Skoven Skovvejen 12 9990 Skoven Indholdsfortegnelse Grønt Regnskab 1999-2001 Indledning... 3 Navn og adresseoplysninger... 3 Information om bedriften... 3 Miljømyndighed...
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs mereGrønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11
Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består
Læs mereGrønne regnskaber 2003
Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereGrønt Regnskab Besætning ved regnskabsperiodens start og slutning
Besætning ved regnskabsperiodens start og slutning Besætningens størrelse ved regnskabsperiodens start og slutning svarer i princippet til en hvilken som helst anden beholdning og bør registreres. Regnskabsår:
Læs mereKom godt i gang med GRØNT REGNSKAB
Kom godt i gang med GRØNT REGNSKAB November 2000 Indholdsfortegnelse Indledning...4 1. Ejendom...5 2. Redigering af periode og opdatér beholdninger...5 2.1 Rediger periode...5 2.2 Opdatér beholdninger...6
Læs mereKom godt i gang med Grønt Regnskab
Kom godt i gang med Grønt Regnskab December 2001 2 Kom godt i gang med Grønt Regnskab Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Fanen Ejendom...6 Regnskabsperiode... 6 Opdatér beholdninger... 7 Dataoverførsel
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereVedr. Charlottenlundvej 24, 8600 Silkeborg.
Til Silkeborg Kommune Att Anders Aahave Viborg 7. juni 2016 Direkte tlf. 8728 2532 Mobil 2999 5719 Mail hep@lmo.dk Vedr. Charlottenlundvej 24, 8600 Silkeborg. Den 21. november 2012 blev der meddelt miljøgodkendelse.
Læs mereBEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager
BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig
Læs mereGrønt Regnskab Lars Hansen Nygård Landmandsvej Grønby
Dette er et eksempel på et grønt regnskab for en landbrugsbedrift. Eksemplet omfatter alle de områder, der indgår i modellen for grønne regnskaber for landbrugsbedrifter. Eksemplet er baseret på et grønt
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereBeregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Læs mere7 Miljøteknisk beskrivelse
Bilag 1 - Tillæg til St. Hebovej 17, 6851 Janderup Alex B. Thomsen ønsker at søge et tillæg til den miljøgodkendelse/tillæg St. Hebovej 17, 6851 Janderup fik i 2014. Der blev i 2014 søgt om 340 køer, 7
Læs mereI forbindelse med tilsynet blev der registreret en række oplysninger, som fremgår af vedlagte tilsynsrapport.
1 - - tilsynsbrev 2015 POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 STRUER E: STRUER@STRUER.DK BJARNE JENSEN Miljøtilsyn på, Kommune har d. 14. juli 2015 gennemført et miljøtilsyn
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn
Læs mereNotatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.
15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og
Læs mereDrivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne
Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det
Læs mereNæringsstofbalancer på udvalgte bedrifter i Landovervågningen
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Næringsstofbalancer på udvalgte bedrifter i Landovervågningen Faglig rapport fra DMU, nr. 441 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Næringsstofbalancer
Læs mereTroels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Læs mereAnsøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3
Silkeborg Kommune Søften 8. december 2014 Direkte tlf. 8728 2265 Mobil 2047 9620 Mail kje@lmo.dk Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3 På vegne af Carsten Jacobsen, Pinnebjergvej
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/ /16
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/96-2015/16 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 099 JUNI 2017 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG
Læs mereKvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
Læs mereNæringsstofregnskaber vist som balancerede netværk
Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)
Læs mereBAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj
BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj Management Bedriften drives ud fra et højt fagligt niveau. Ejer deltager således i ERFA-gruppe med andre svineproducenter.
Læs mereAFTALE OM OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING. Indhold
AFTALE OM OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING Indhold Vejledning... 2 Aftale om opbevaring af husdyrgødning... 3 Basisoplysninger fra modtager og leverandør... 4 Aftalevilkår og standardskrivelser til kommunen...
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af husdyrbruget på Ravlundvej 5, 7200 Grindsted
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af husdyrbruget på Ravlundvej 5, 7200 Grindsted Dato: 22. september 2017 Billund Kommune modtog den 12. juli 2017 en ansøgning
Læs mereGårdrapport Grundbeskrivelse
Gårdrapport 00121 Indholdsfortegnelse Gårdrapport 00121 Grundbeskrivelse...2 Arrondering... 2 Ejendommens størrelse... 2 Næringsstofbalance 2000 2002... 2 Sædskifte...2 Sædskifteprincip... 2 Afgrødefordeling...
Læs mere2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:
11 2. Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene Giv eksempler på produktionsgrene: på en kvægejendom: Malkekøer - Kvieopdræt Slagtekalve Ungtyre på en svineejendom: Sohold Smågrise Slagtesvin på en planteavlsejendom:
Læs mereLandbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Arkivnr. 95.03-03 Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Udgivet Marts 1993 Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N
Læs mereAktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum
Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Sammendrag Der er brug for fortsat udvikling af vor viden om omsætning og udnyttelse af kvælstof (N)
Læs mereFodringsteknologier og ny DE-
Fodringsteknologier og ny DE- beregning på kvæg Miljøgodkendelse / Kvæg Tirsdag den 17. marts 2009 Borbjerg Mølle Kro Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Tiltag i miljøloven med relation til ernæring af
Læs mereRubenlund Agro A/S Korsvej 3 5953 Tranekær. Grønt Regnskab 2014
Rubenlund Agro A/S Korsvej 3 5953 Tranekær Grønt Regnskab 2014 Indhold Nøgleinformationer... 2 Forord... 4 Ledelsens redegørelse... 5 Bedriftsbeskrivelse... 6 Produktion... 6 Svineproduktionen... 6 Afgrødevalg...
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mere4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.
34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående
Læs mereTilsynet gav anledning til følgende bemærkninger til de miljømæssige forhold på virksomheden:
Jørgen Birkbak birkbak@besked.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 16. oktober 2015 Center for
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereVejledning til beregningsskema
Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke
Læs mereLandbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
Læs mereOptimal anvendelse af kvæggylle
Side 1 af 6 Optimal anvendelse af kvæggylle Indledning Kvæggylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Alle landbrug har etableret tilstrækkelig opbevaringskapacitet, og der er et
Læs merePraktikhæfte Mark Maskiner Redskaber
Praktikhæfte Mark Maskiner Redskaber - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til
Læs mereIndholdsfortegnelse. Nøgleinformation 2. Forord 3. Ledelsens redegørelse 4. Bedriftsbeskrivelse 6. Næringsstofregnskab 10. Planteværn 14.
Indholdsfortegnelse Nøgleinformation 2 Forord 3 Ledelsens redegørelse 4 Bedriftsbeskrivelse 6 Næringsstofregnskab 10 Planteværn 14 Energi 17 Vand 18 Tekniske anlæg 19 Ordforklaring 20 Kortmateriale og
Læs mereTema. Hvad skal majs til biogas koste?
Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Læs mereErfaringer med RISE. Møde hos Naturmælk d. 18. august v./birgitte Popp Andersen og Poul Erik Nielsen
Erfaringer med RISE Møde hos Naturmælk d. 18. august 2014 v./birgitte Popp Andersen og Poul Erik Nielsen Forberedelse til besøg Landmand kontaktet og følgende materiale indhentet: Mark- og gødningsplan
Læs mereType 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle
1 af 6 15-01-2018 09:46 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Miljø > Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle Kvæginfo - 2532 Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for
Læs mereTilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 10-03- 2015 - Simon Mark Simonsen, Raade Bygade 21, 6100 Haderslev
Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev Tlf 74 34 34 34 Fax 74 34 23 34 landbrugssager@haderslev.dk www.haderslev.dk Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereBilag 1 2/36
Bilag 1/36 Bilag 1 2/36 Bilag 2 3/36 Bilag 3 4/36 Bilag 4 5/36 Bilag 5 6/36 Bilag 6a 7/36 Bilag 6b 8/36 Bilag 7 9/36 Bilag 8a 10/36 11/36 Bilag 8b 12/36 13/36 Bilag 9 Malkekøer (SDM) BAT Etape 1 Alle dyr
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer
6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereNotat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005
Told- og Skattestyrelsen 28. oktober 2005 Østbanegade 123, J.nr. 911-00836 /39 2100 København Ø Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 På vegne af Landsforeningen
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereFRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til
Læs mere1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)
1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/ /15
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/95-2014/15 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 079 JULI 2016 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereBilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12
Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret
Læs mereArealkortlægning og forureningstrusler
M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg
Læs mereSkema A: Gødningsplanlægning 2015/2016
Skema A: Gødningsplanlægning 2015/2016 Virksomhedens CVR-nr. Underskrift Dato Mark nr. Areal Forfrugt Afgrøde Grund iflg. Tabel 1 JBnr. Forfrugtsværdi 1) Evt. N- korrektion 2) Afgrødens pr. (korrigeret
Læs mereArne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?
KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,
Læs mereAnsøgning om 12 godkendelse på Nordpolen, Bregninge Møllevej 10, 5970 Ærøskøbing tilhørende Jens Hansen, samme adresse skema 96481
Vissenbjerg, den 22. juni 2017 Ansøgning om 12 godkendelse på Nordpolen, Bregninge Møllevej 10, 5970 Ærøskøbing tilhørende Jens Hansen, samme adresse skema 96481 Jens Hansen har på ejendommen Nordpolen,
Læs mereIntroduktion kortfattet vejledning til MarKo
Introduktion kortfattet vejledning til MarKo MarKo En kort introduktion til regnearket MarKo. Af: Peter Hvid Laursen, Videncentret Kvæg og Erik Maegaard, Videncentret Planteproduktion Videncentret for
Læs mereTilsynet gav anledning til følgende bemærkninger til de miljømæssige forhold på virksomheden:
Sdrkrogsdam@mail.dk Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 2. december 2014 Center for Teknik og Miljø
Læs mereTilsynet gav anledning til følgende bemærkninger til de miljømæssige forhold på virksomheden:
jersey@sillebak.dk Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 17. oktober 2014 Center for Teknik og Miljø
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereTilsynet gav anledning til følgende bemærkninger til de miljømæssige forhold på virksomheden:
Poul Jensen Sveje66@gmail.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 tf@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Miljøtilsyn med Vrangbækvej 66 i henhold
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/93-2012/13 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 046 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereLandbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet af husdyrgødning Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03
Læs mereEffekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift
Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...
Læs mereFosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag
Læs mereTilsynet gav anledning til følgende bemærkninger til de miljømæssige forhold på virksomheden:
Knud Thomsen info@sindaltraktor.dk Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 tf@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Miljøtilsyn med Tuenvej 270 i
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereTransport og logistikanalyse
Flemming Grysbæk Sørvadvej 26 7500 Holstebro Transport og logistikanalyse 1. Mål for transportanalysen Det primære mål er at vurdere den nuværende transport på ejendommen. Det har ligeledes fokus at se
Læs mere1. Landbruget i samfundet
7 1. Landbruget i samfundet Opgave 1.1. Virksomhedstyper Produktionsvirksomhed, handelsvirksomhed eller servicevirksomhed? Sæt kryds ved det rigtige svar. Produktion Handel Service Maskinstation Bagerforretning
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mereAnsøgning om tillæg til miljøgodkendelse på ejendommen Ladegård Mark 53, 5560 Aarup.
KHL/LEA/2016-11-09 Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på ejendommen Ladegård Mark 53, 5560 Aarup. Der ansøges om tillæg ift. gældende miljøgodkendelse fra den 23. august 2010, samt tillæg fra den
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs merePOUL NYGAARD Kjærgårdsmøllevej Struer. Miljøtilsyn på Kjærgårdsmøllevej 7, 7600 Struer
1 - - følgebrev - miljøtilsyn 2015 POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 STRUER E: STRUER@STRUER.DK POUL NYGAARD Miljøtilsyn på, Kommune har d. 4. september 2015 gennemført
Læs mereYderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63
Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik
Læs mere2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4
Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.
Læs mereTilskud til grønne regnskaber for jordbrugsbedrifter
Tilskud til grønne regnskaber for jordbrugsbedrifter Vejledning for ansøgningsrunden 2003 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Før du går i gang Ansøgningsskemaet
Læs mere