Redegørelse for en operationel anvendelse af P-risikoværktøjet til en sårbarhedsdifferentieret
|
|
- Lotte Axelsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Redegørelse for en operationel anvendelse af P-risikoværktøjet til en sårbarhedsdifferentieret regulering til begrænsning af fosfortab Notat fra DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 12. oktober 2012 og DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Goswin Heckrath 1 Hans Estrup Andersen 2 Charlotte Kjærgaard 1 1 Institut for Agroøkologi 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Natur- og Landbrugskommissionen Antal sider: 19 Kvalitetssikring, DCE: Poul Nordemann Jensen
2 Indhold 1 Sammendrag (spørgsmål og kort svar) 4 2 Baggrund Hvad P-risikoværktøjet kan bruges til Tabsrelevante faktorer og processer Effekt af differentieret virkemiddelindsats baseret på risikokortlægning 7 3 Opdatering af P-risikoværktøjet 9 4 Drift af P-risikoværktøjet 12 5 Evaluering og usikkerhedsanalyser af P-risikoværktøjet 13 6 Perspektiver for videreudvikling af P-indekskomponenter Risikokortlægning på lavbundsjord Risikokortlægning af brinkerosion P udvaskning på sandede jorde Kortlægning af drænafstrømning Kortlægning af hydrologisk forbindelse af overfladeafstrømning i landskabet 17 7 Budget 18 8 Referencer 19 2
3 Natur- og Landbrugskommissionen (NLK) har som en del af sit arbejde en opgave med at se på en fremadrettet mere fleksibel regulering. Som grundlag for en mere fleksibel og målrettet regulering af landbrugets næringsstofpåvirkning af vandmiljøet er der blandt andet behov for viden om muligheden for at målrette reguleringen efter de forskellige områders risiko for fosfortab til vandmiljøet. I den forbindelse har NLK s sekretariat bedt Aarhus Universitet udarbejde en redegørelse for en mulig sårbarhedsdifferentieret fosfor-regulering, baseret på en afgrænsning af områder med risiko for fosfortab, kombineret med tabsrelevante faktorer for fosfortab. I bestillingen anføres en række konkrete spørgsmål (se afsnit 1). Endvidere ønskes en redegørelse for de relevante kriterier for fosfortab som fx jordtype, dræningsforhold og fosfortal, og endelig ønskes oplysninger om tidshorisont og omkostningsniveau for udarbejdelse af en forbedret retentionskortlægning afhængig af mulig detaljeringsgrad. Læsevejledning Indledende og sammenfattende svares kort på de specifikke spørgsmål i bestillingen. Baggrunden perspektiverer anvendelsen af P-risikoværktøjet og redegør for relevante tabsfaktorer og krav til operationalisering. Først gennemgås de tre punkter, opdatering, etablering af en driftsorganisation og evaluering af P-risikoværktøjet, der anses nødvendige for en operationalisering af værktøjet. Derefter belyses kort videreudviklingsmulighederne med kort og længere tidshorisont. Notatet afsluttes med et budgetforslag, der dog ikke omfatter forskningsindsatsen til videreudvikling, da dette kræver en omfattende projektplanlægning og koordinering med andre danske forskergrupper. 3
4 1 Sammendrag (spørgsmål og kort svar) Hvordan og til hvilken detaljeringsgrad kan det eksisterende P-risikoværktøj udvikles? P-risikoværktøjet foreligger allerede i en prototype-udgave fra Prototypen kortlægger risikoområder for P-tab på markblokniveau og omfatter tab fra dyrkningsjorden til vandmiljøet via transportvejene erosion, overfladisk afstrømning og udvaskning gennem jordmatricen og gennem makroporer. Prototypen vil indenfor en kort tidshorisont (1 år) kunne dels opdateres, dels forfines til markniveau. En evaluering af redskabet samt en estimering af P-udvaskning på sandede jorde, en integrering af risikokortlægning for brinkerosion og for lavbundsjord har en tidshorisont på 3 5 år. På længere sigt og efter en større forskningsindsats vil kortlægning af afstrømning gennem dræn og af den hydrologiske forbindelse i landskabet mellem overfladeafstrømning og permanente vandområder kunne inkluderes. Kan kortlægningen af risikoområder for P-tab foretages med differentierede klasser? Prototypen opererer med 3 risikoklasser, men vi er betænkelige ved en opdeling i flere klasser, da klassegrænserne ikke umiddelbart kan relateres til tabsmængder. Kan kortlægningen af risikoområder for P-tab kombineres med udpegning af vandområder, som er sårbare for P-påvirkning? Denne mulighed foreligger allerede, da risikokortlægningen er knyttet til markblokke (fremover eventuelt enkelt-marker), og markblokkenes placering i oplande til kortlagte sårbare eller mindre sårbare vandområderne er kendt. Hvad er potentialet for en reduktion af P-påvirkningen, hvis en kortlægning af risikoområder for P-tab kombineres med udpegning af vandområder, der er sårbare for P-påvirkning? Tabsmængder fra enkelte risikoområder kan meget dårligt kvantificeres vha. modeller og uden en stor måleindsats. Effektvurderingen af de fleste virkemidler er også behæftet med store usikkerheder. Derfor kan reduktionen af P-tab til et sårbart vandområde ud fra risikokortlægningen kun groft skønnes. Der findes ingen alternative modeller til formålet. P-risikoværktøjet adresserer de allerfleste relevante tabsposter under danske forhold og indeholder et omfattende virkemiddelkatalog. Analyser til at belyse usikkerheder på risikokortlægningen P-risikoværktøjet opererer på mark/markblokniveau og beskriver enkeltprocesser. En stor udfordring for en evaluering af værktøjet består i, at der kun er ganske få måledata tilgængelige på dette niveau. Der er derfor behov for at iværksætte måleprogrammer, omfattende feltobservationer af erosion og overfladisk afstrømning, måling af P-tab fra dræn, målinger af bindingskapacitet for P i jord, samt laboratorieanalyser af udvaskning gennem ma- 4
5 kroporer. Indhentning af data og evalueringer vil kunne foretages indenfor 3 5 år. Hvad kræves der, for at risikoværktøjet kan anvendes i administration? P-risikoværktøjet er web-baseret. En administrativ anvendelse af værktøjet kræver etablering af en organisation, der dels kan stå for den daglige drift af værktøjet, dels kan sørge for den faglige vedligeholdelse. Opgaven kan med fordel deles, så en styrelse eller en privat aktør er ansvarlig for den daglige drift, mens Aarhus Universitet er ansvarlig for det faglige vedligehold. 5
6 2 Baggrund 2.1 Hvad P-risikoværktøjet kan bruges til P-risikoværktøjet er et landsdækkende screeningsværktøj, der udpeger de områder i landskabet, hvorfra risikoen for fosfortab til vandområder er størst. Værktøjet beregner således ikke den mængde fosfor, der tabes, men rangordner derimod marker eller markblokke efter deres anslåede risiko for fosfortab ad fire tabsveje, se afsnit 2.2. I kombination med virkemidler og omkostningsestimater fra et tilknyttet virkemiddelkatalog hjælper værktøjet desuden med at prioritere indsatsen mod fosfortab ved at give vejledning i, fra hvilke områder man mest omkostningseffektivt kan reducere tabet. Der findes endnu ikke landsdækkende proces-baserede eller empiriske modeller, der tilfredsstillende kan kvantificere fosfortab eller virkemiddeleffekter på den rumlige skala, der er krævet for at opnå en meningsfuld virkemiddelindsats. Derfor har vi valgt at udvikle et værktøj, som kan udpege den relative risiko for fosfortab på markniveau baseret på tilgængelige data. Denne principielle opbygning af P-risikoværktøjet samt usikkerheder vedrørende virkemiddeleffekten betyder, at en regulering af landbrugets P- emissioner ikke direkte kan knyttes til de estimerede risikoklasser. Der er med andre ord ikke lighedstegn mellem en kortlagt høj risiko og så et faktisk højt tab. Derimod kan man forestille sig en reguleringsmæssig ramme, der forpligter de lokale miljømyndigheder og landbruget til at inddrage P- risikoværktøjet i udvikling af fleksible og målrettede virkemiddelplaner for oplande til sårbare vandområder. 2.2 Tabsrelevante faktorer og processer Tab af fosfor fra dyrkningsjord til overfladevand er en kompleks funktion af klima, topografi, jordbundsegenskaber og dyrkningspraksis. Tabet forekommer i opløst eller partikelbundet form og er på højbundsjord kun i beskedent omfang påvirket af biologiske omsætningsprocesser. Disse er derimod afgørende for P mobilisering på mange lavbundsarealer under vandmættede, iltfattige forhold, når de jernmineraler, P bindes på, går i opløsning og P frigives. Fire tabsveje anses for relevante på landbrugsjord, nemlig 1) vanderosion, 2) overfladeafstrømning, 3) udvaskning via matriksafstrømning og 4) udvaskning via makroporer, især når markerne er drænet. Fosfortab fra det åbne land til vandmiljø er rumligt og tidsligt stærkt varierende og hidrører fra en relativt begrænset del af det samlede areal - risikoområderne. Risikoområder er områder, hvor en effektiv transportvej forbinder områder med højt indhold af P med et vandløb eller en sø. Jordens fosforpulje er den væsentligste kilde til fosfortab, mens direkte tab af gødningsfosfor anses for at være beskedent under danske forhold. Derfor vil et øget fosforindhold i jorden alt andet lige øge risikoen for fosfortab. Fosfor er meget reaktivt og bindes let til jordpartiklerne. Kun en lille del af jordens P-indhold er derfor umiddelbart tilgængeligt for planterne. Da P-indholdet oprindeligt har været stærkt begrænsende for planteproduktionen, er dansk landbrugsjord gennem tiderne blevet tilført P-holdig gødning langt ud over planternes behov og dermed beriget med P. I dag ophobes P primært som følge af ubalancen mellem indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødningen, når denne anvendes til fuldgødning med kvælstof. Udviklingen af P- 6
7 indholdet i jorden viser således et geografisk mønster, der i de senere årtier har været tæt knyttet til intensiteten af husdyrproduktionen. 2.3 Effekt af differentieret virkemiddelindsats baseret på risikokortlægning P-risikokortlægningen adresserer enkelt-transportveje. Den kvantitative viden om tab ad disse transportveje er meget mangelfuld; der er en udpræget mangel på data på området. Det bedste skøn af betydningen af forskellige tabsveje stammer fra Poulsen og Rubæk (2005) og er behæftet med stor usikkerhed, tabel 1. De fleste tabsposter vil på kort eller længere sigt (3 5 år) kunne adresseres af P-risikokortlægningen. Der findes virkemidler til reduktion af P-tab fra alle tabsposter. Også her gælder det, at den kvantitative effekt er meget usikkert bestemt. Den samlede kvantitative effekt - og dermed potentialet for en reduktion af P-påvirkningen vil afhænge af hvilke virkemidler, der anvendes, og i hvilket omfang. Tabel 1. Kvantitative skøn over forskellige tabsposters betydning for dyrkningsbidraget på nationalt plan. Kvaliteten af det faglige grundlag for skønnene er angivet således: (+++++): høj; (++++): god; (+++): middel; (++) dårlig; (+): dur ikke. Efter Poulsen og Rubæk (2005). Tons P pr.år Kan adresseres med P- risikokortlægningen Vanderosion 2 20 (++) Ja Overfladisk afstrømning 5 15 (+) Ja Vinderosion 5 15 (+) Nej Brinkerosion (++) På 3 5 årigt sigt Tab via dræn på minerogene risikojorde (+) Ja Tab via dræn på lavrisikojorde (+++) Nej Tab via dræn på lavbundsjorde (+) På 3 5 årigt sigt Øvre grundvand, drænet dyrket areal < 20 (++) Ja Øvre grundvand, ikke drænet dyrket areal < 60 (++) Ja Dyrkningsbidrag (+) Operationalisering af P-risikoværktøjet Et grundlæggende element i P-risikoværktøjet er et dansk-udviklet P-indeks. Konceptet og opbygningen af P-Indekset og virkemiddelplanlægningsdelen er beskrevet i Heckrath et al. (2009) og Andersen et al. (2009). Værktøjet foreligger i en prototype-udgave. P-risikoværktøjet indeholder: en landsdækkende beregning af fosfor-tabsrisiko på markblokniveau estimeret for fire tabsveje med hver sit P-indeks en landsdækkende kortlægning af baggrundsdata (bilag 1) et virkemiddelkatalog, samt estimater af virkemiddeleffekter og - omkostninger et prototype web-baseret værktøj til risikokortlægning og omkostningseffektiv virkemiddelplanlægning. P-risikoværktøjet bygger på resultater fra en række nyere forskningsprojekter, og der er under udviklingen af værktøjet etableret nye, landsdækkende 7
8 korttemaer 1. Værktøjet er modulært opbygget og dermed principielt nemt at opdatere. De samme metoder er anvendt landsdækkende, og der er med værktøjet skabt fælles adgang til data og en fælles beslutningsramme. Værktøjet er meget pædagogisk og kan støtte dialogen mellem landbrug og miljøforvaltning. Det er designet med henblik på at skabe en forståelse for samspillet af tabsrelevante faktorer og processer i en landskabssammenhæng. Dette anser vi som afgørende for at skabe det nødvendige kendskab og engagement blandt interessenter for en varieret og målrettet virkemiddelindsats. En operationel brug af P-risikoværktøjet som miljøplanlægningsredskab f.eks. i forbindelse med miljøgodkendelser ved udvidelse af husdyrbrug og frivillige ordninger under Landdistriktsprogrammet kræver 1) en opdatering af værktøjet, 2) etablering af en organisation til drift og vedligeholdelse af værktøjet, samt 3) en evaluering af værktøjet og usikkerhedsanalyse efter specificerede krav, der er afstemt med myndighederne. Ved opdatering forstår vi en aktualisering af redskabets prototype mht. datagrundlaget og implementering af den software, der driver forskellige komponenter af værktøjet. Der findes herudover flere konkrete muligheder for at implementere nye eller videreudviklede eksisterende komponenter i redskabet. Risikokortlægning på lavbundsjorde og af brinkerosion samt estimering af P udvaskning på sandede jorde vil kunne implementeres efter en ekstra forskningsindsats af begrænset omfang og med en skønnet tidshorisont på under 3 år. Der er behov for en opgradering af vores forståelse for vandets strømningsveje i landskabet. En ny og langsigtet koordineret forskningsindsats (> 5 år) vil kunne levere en kortlægning af afstrømning gennem dræn og af den hydrologiske forbindelse mellem midlertidig overfladeafstrømning og permanente vandområder. Disse komponenter vil kunne forbedre redskabet væsentligt. De tre punkter, der anses nødvendige for en operationalisering af værktøjet, samt videreudviklingsmulighederne gennemgås i det følgende. 1 Uddybning heraf kan eftersendes om ønsket 8
9 3 Opdatering af P-risikoværktøjet Behov for opdatering vedrører P-indeks for alle fire transportveje og delindeks. Et vigtigt formål med opdateringen er at gøre fremtidige aktualiseringer af P-risikoværktøjet nemmere. Tabel 2 viser oversigt over opdateringsbehovet. En række af de i prototypen anvendte data og temaer findes i nye versioner (f.eks. markblokkort og registerdata), ligesom en ny, høj-opløselig digital højdemodel er blevet tilgængelig. Denne højdemodel kan med fordel udnyttes til en bedre prædiktion af overfladiske afstrømningsprocesser og især transportfaktorerne, der indgår i delindekserne for disse tabsveje. Erosionsrisikoen genberegnes indenfor aktuelle markblokgrænser med en opdateret WaTEM-model. Disse normalt tidskrævende erosionsberegninger kan med fordel implementeres som beregningsmæssigt højteffektive computeralgoritmer. Dette vil kræve en begrænset udviklingsindsats i fællesskab med dataloger. Udgangspunktet kunne være en fremgangsmåde oprindeligt udviklet af Terra-STREAM projektet (SCALGO, 2011), som vil kunne gøre fremtidige opdateringer langt nemmere. Desuden er der nu mulighed for at foretage risikokortlægningen på markniveau fremfor på markblokniveau, da stort set alle enkeltmarker digitaliseres i dag. En overgang til markniveau vil betyde, at brugeren kan indsætte bedriftsdata vedrørende P-status (fosfortal), gødskning og dræning i P- indekset på den relevante skala. Overgang til markniveau vil generelt medføre en bedre rumlig differentiering af risikokortlægningen. Endelig er der af hensyn til operativ anvendelse af værktøjet behov for enkelte forbedringer og udvidelser: P-virkemiddelværktøjet bør udvides med nye virkemidler og kombinationer af flere af de allerede eksisterende virkemidler: 1) Faciliteten til brugerændring af input forbedres (mulighed for samtidige ændringer på en gruppe af marker frem for individuelt pr. mark). 2) Der bør åbnes for import af data fra eksisterende mark- og gødningsplanlægningssystemer, idet en lang række relevante data allerede findes i disse systemer på elektronisk form. 3) Web-GIS-delen af værktøjet opdateres også mht. drift af P-risikoværktøjet. 4) Hertil kommer, at det bør undersøges om det teknisk er muligt, at åbne for en feedback fra virkemiddelværktøjet til risikokortet, således at brugerændringer af inputdata, der medfører en genberegning af P-indekset, også resulterer i et genberegnet risikokort. Hovedparten af P-indekset er programmeret i analysesoftwarepakken SAS, hvilket besværliggør en integration med den web-baserede platform for P- risikoværktøjet. Af hensyn til effektive fremtidige opdateringer foreslår vi at overføre de eksisterende SAS-programmer til ét sammenhængende, modulært opbygget programsprog, der forenkler denne integration. Af samme grund og for at forbedre dokumentationen skrives alle GIS-operationer ind i ArcGIS modeller. De her beskrevne opdateringer vil kunne gennemføres i løbet af et år. 9
10 Tabel 2. Sammendrag af opdateringsbehov for P-risikoværktøjet. Opdatering Tiltag Inputdata Produkt/Output P-indeks Rumlig opløsning af P- indekspræsentation P-indeksberegning GIS modeller Gødningstilførsel Erosionsrisiko på markniveau Overfladeafstrømningskortlægning Udvaskning ved matriksafstrømning Udvaskning ved makorporeafstrømning GIS interface Interaktivt brugerinput Anvendelse af aktuelt markbloktema og digitale markkort til genberegning af fire P-indeks Markblokkort 2011; IMK markkort (kræver aftale med NEST); input fra diverse P- indekskomponenter P-indekskort på markniveau Oprindelig SAS kode overføres i Opdateret kode andet programsprog til mere effektiv datahåndtering, bedre dokumentation og nemmere opdatering Alle GIS operationer til etablering af GIS værktøjer til P- P-indeks skrives som ArcGIS modeller indeksberegning til bedre dokumentation og nemmere fremtidig opdatering Kildefaktorerne og P-indeks genberegnes Registerdata 2011 Opdateret P-indeks for de fire transportveje Erosionsberegningerne opdateres for Markblokkort 2011; IMK nyt markblokkort og opgøres indenfor markkort; LiDAR-baseret Erosionsrisiko på markniveau marker; anvendelse af ny DHM # til DHM erosionsberegninger evalueres; erosionsmodellen implementeres som højt-effektive computeralgoritmer; afstrømningsafstand fra erosionsområder til overfladevand genberegnes for ny DHM Beregning af risiko for overfladeafstrømning Markblokkort 2011; IMK Risiko for overfladeafstrømblokkort aktualiseres for nyt mark- markkort; LiDAR-baseret ning på markniveau og opgøres indenfor marker; DHM afstrømningsafstand fra markgrænsen til overfladevand genberegnes for ny DHM; Genberegning af kortet over P- Nyt P-bindingskort; P Indeks matriksafstrømning bindingskapacitet i underjorden på Markblokkort 2011; IMK basis af nye data og kortlægningsmetoder; markkort; datalag aggregeres på markni- veau Oprindelige datalag aggregeres på markniveau Markblokkort 2011; IMK markkort; P Indeks makroporeafstrømning Webredskab Prototype af web-gis færdigudvikles Interaktivt web-gis interface ved programmering af state-of-the-art web-gis; udvalg af web-gis teknologi Datainput fra brugeren (P status, Web-GIS, der responderer gødskning osv.) effektueres i visning til brugerinput af P-indeks i web-gis; der udvikles en facilitet til upload af brugerinformationer for en gruppe af marker eller markblokke; programmering af web-gis og virkemiddelplanlægningsmodulet 10
11 Download-redskab Virkemiddelkatalog # Digital højdemodel Etablering af en downloadfacilitet for web-gis redskabet Effekter af nye virkemidler og kombinationsvirkemidler inkluderes i virkemiddelplanlægningsredskabet Praktisk redskab til overførsel af udvalgte kortdata til brugeren Udvidet virkemiddelplanlægningsredskab 11
12 4 Drift af P-risikoværktøjet P-risikoværktøjet er web-baseret og kan enten tilgås af enhver via internettet, eller der kan etableres begrænset adgang vha. password. Alle informationer er a priori indlagt fra centralt hold. Brugere af værktøjet kan erstatte en række af de centrale data med lokale data (f.eks. fosfortal for enkeltmarker fra analyser). Ved opdateringer af værktøjet kan lokale data accepteres som permanente data efter en kvalitetssikringsprocedure, som skal nærmere specificeres. Der foreslås en organisation med én aktør, der står for hosting og ansvar for daglig drift af P-risikoværktøjet, og én aktør, som står for periodiske opdateringer med nye markkort og registerdata samt øvrig faglig vedligeholdelse af værktøjet. Disse aktører samarbejder desuden om den indledende opdatering af P-risikoværktøjets interfaces. Endelig foreslås der etableret en faglig følgegruppe bestående af potentielle brugere: styrelser, kommuner og landbruget. Desuden bør den institution, der skal hoste systemet, deltage i gruppen for at sikre anvendeligheden. Der bør aftales et system, der skal give struktureret feedback til udviklerne om erfaringer med værktøjets anvendelse. Formålsbeskrivelse, ansvarsfordeling og krav til dokumentation af værktøjets komponenter fastlægges i en rammeaftale. Hosting og ansvar for daglig drift placeres bedst hos en styrelse eller en privat aktør med erfaring fra lignende opgaver. Vedkommende vil få en række startomkostninger (køb af server og licens, flytning af værktøjet til serveren) samt løbende omkostninger (drift af server, håndtering af adgang til værktøjet (hvis der ønskes begrænset adgang), opdateringer). De periodiske opdateringer med nye markkort og registerdata samt almindeligt fagligt vedligehold foretages af Aarhus Universitet og andre forskningsinstitutioner. Denne organisation vil kunne etableres i løbet af et år. 12
13 5 Evaluering og usikkerhedsanalyser af P- risikoværktøjet P-risikoværktøjet opererer på mark/markblokniveau og beskriver enkeltprocesser. En stor udfordring for en evaluering af værktøjet består i, at der kun er ganske få måledata tilgængelige på dette niveau. En forsvarlig anvendelse af P-risikoværktøjet i praksis kræver en forståelse for begrænsningerne af redskabet og dermed også af de usikkerheder, der er forbundet med P-indeksestimeringer. Indtil nu er der ikke foretaget en systematisk evaluering eller verificering af P-risikoværktøjet og dets forskellige komponenter. En sådan evaluering og verificering må betragtes som en absolut nødvendighed for en operativ anvendelse af værktøjet. På grund af værktøjets modulære opbygning og opdeling i delindeks samt omkostningsniveauet for indsamling af de nødvendige data for at kunne sammenholde P- indeksværdier med målt P tab, kan modelevalueringen i et vist omfang foretages alene på basis af værktøjets delkomponenter. Muligheder for at gennemføre usikkerhedsanalyser af estimerede P-indeksværdier vil derfor også variere betydeligt blandt de fire del-p-indeks. Nedenfor beskrives, hvordan en risikovurdering af de enkelte tabsprocesser kan evalueres mod enten eksisterende data eller mod data hentet via nye måleprogrammer. Det vil være helt afgørende, at der gennemføres strategiske moniteringsprogrammer, der konkret er designet til at dække behovene ifm. modelevalueringer. Evalueringerne af de forskellige komponenter i P-risikoværktøjet har forskellige tidshorisonter og vil strække sig over ca. 3-5 år. Erosion Den kortlagte erosionsrisiko kan delvis evalueres mod et eksisterende datasæt, ejet af Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, over forekomst og størrelsen af rilleerosion, der er målt på ca. 140 marker efter 4 vintre. Der er to betydende begrænsninger forbundet med denne evaluering, dels at de eroderede områder ikke blev kortlagt i undersøgelsen, og dels at der hverken er data om transport af sediment over markblokgrænsen eller til overfladevand. En omfattende evaluering af P-indekset for erosion i en eksplicit landskabssammenhæng, der også tager hensyn til af randzoneeffekter, vil kræve en større forskningsindsats og målekampagne vedrørende sedimentog fosfortransport. Derfor er denne form for evaluering ikke taget i betragtning her. I stedet vurderes det, at erosionsrisikokortlægningen kan evalueres og perspektiveres i henhold til publicerede studier. Overfladisk afstrømning Der eksisterer ikke noget datasæt over overfladisk afstrømning i Danmark. Et brugbart datasæt til en overordnet vurdering af forekomst af overfladisk afstrømning kan etableres gennem feltobservationer langs vandløb og på markerne i 5-10 repræsentative oplande (størrelsesorden 10 km 2 ) i senvinteren. Dette datasæt vil også kunne bruges til yderligere at evaluere erosionskortlægningen. Generelt har denne form for evaluering de samme begrænsninger som beskrevet for erosion. 13
14 Udvaskning ved matriksafstrømning 1) Drænvandsmålinger Samlet for Danmark er der måling af fosfortab under rodzonen på kun ca. 40 enkeltmarker. Derudover findes et datasæt med måling af tab af opløst fosfor fra 45 dræn. Her er dog ikke tale om kontinuerte målinger, men om gennemsnitligt 9 prøveudtagninger foretaget i afstrømningsperioden. Dette er problematisk, da P-koncentrationer i drænvand typisk viser stor tidslig variation, også på sandede arealer. Samtidig opfylder de eksisterende lokaliteter kun i begrænset omfang kravene vedr. afstrømningsmønstre og gradient i bindingskapacitet i underjorden for at kunne være egnet ifm. evalueringen af P-indeks for matriksudvaskning. Til at skabe et systematisk datasæt over P udvaskning på sandede, matriksafstrømningsdominerede lokaliteter foreslår vi at installere passive Sorbicell prøvetagere fra firmaet Sorbisense på 50 udvalgte dræn (eller i grøfter). Prøveudtagningen foregår gennem vinterhalvåret over 3 år. 2) Evaluering af bindingskapacitet i underjorden P-bindingskapaciteten i underjorden bestemmer hvor meget P, der holdes tilbage i jordprofilet. Det foreslås at udtage uforstyrrede jordkolonner fra B horisonten på 50 sandede lokaliteter på en gradient i P-bindingskapacitet. P retention bestemmes under kontrollerede forhold ved udvaskningsforsøg. Resultaterne anvendes til evaluering af skalering af bindingskapacitetseffekten i P-indekset. Desuden indsamles data af bindingskapacitet i jordprofilet på 140 lokaliteter til verificering af P-bindingskapacitetskortet. Udvaskning ved makroporetransport 1) Vandtransport i makroporer opstår hovedsageligt, når jordmatricens vandledningsevne bliver overskredet. En evaluering af risikokortet for makroporestrømning kan foretages i laboratoriet ved dels at måle jordens hydrauliske egenskaber og dels at udføre udvaskningsforsøg med et ureaktivt sporstof på udtagne jordkolonner. De målte hydrauliske værdier kan bruges til en validering af den modelfunktion, der ligger til grund for parameteriseringen af den hydrologiske model, der blev brugt til udviklingen af risikokortet for makroporestrømning. Udvaskningsforsøgene vil kunne anvendes til at validere modeloutputtet fra den hydrologiske model. Til brug for ovenfornævnte validering foreslår vi udtagning af ca. 100 kolonner fra underjorden på jordtyper med varierende teksturfordeling. 2) Den rumlige udbredelse af de hydrauliske værdier baserer sig på et gridbaseret jordbundskort, udviklet ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. På det seneste er kortet blevet forbedret, så opløsningen nu er på 90 m gange 90 m. Dette nye teksturkort bør valideres i udvalgte områder ved at foretage en systematisk bestemmelse af teksturfordelingen i udvalgte grids. Til brug herfor foreslår vi at udtage prøver på 20 lokaliteter for hver af syv hovedlandskabstyper i tre jorddybder. Tekstur og indhold af svagtkrystallinske jern- og aluminiumoxider bestemmes. 3) Tab af fosfor via makroporer kan indirekte måles i dræn, idet forekomst af partikulært bundet fosfor i drænvand især ifm. peak flow (afstrømningsmaksima) er en indikator for makroporetransport. Det forudsætter dog kontinuert prøvetagning, da afstrømningen gennem makroporer er stærkt epi- 14
15 sodisk. Der eksisterer i Danmark kun 5 dræn med kontinuert prøvetagning, og moniteringsprogrammet bør udvides til 20 dræn, således at forskellige risikoklasser for P-tab via makroporer systematisk kan evalueres. Desuden vil et måleprogram koordineret af Videnscentret for Landbrug, hvor der måles på ca. 250 dræn tre gange i afstrømningsperioden, kunne anvendes til at give et supplerende overblik over tab af fosfor via makroporer til dræn. Dette kræver dog, at koncentrationen af total fosfor måles på filtrerede og ufiltrerede prøver. Generelt skal det undersøges, hvordan det påtænkte måleprogram kan koordineres med andre moniteringsaktiviteter for at reducere omkostningerne. 15
16 6 Perspektiver for videreudvikling af P- indekskomponenter 6.1 Risikokortlægning på lavbundsjord Danske lavbundsarealer der anvendes landbrugsmæssigt omfatter organogene jordarter (tørv og gytje med >10 % organisk materiale i de øverste 30 cm), mens det resterende minerogene lavbundsareal overvejende består af mere sandede jordarter. Nyere omfattende undersøgelser viser meget betydelige variationer i fosforindholdet i lavbundsjorde fra <200 til > mg/kg, hvor det gennemsnitlige indhold for hhv. minerogene og organogene jorde er på 910 mg/kg og 1286 mg/kg og 10 % af arealerne har fosforindhold på 1800 mg/kg og 4800 mg/kg (Kjærgaard et al., 2010). Variationen i fosforindhold afspejler variationen i bindingskapacitet, hvor den meget betydelige fosforakkumulering i nogle lavbundsjorde primært er relateret til jordens indhold af jernoxider. Tabsrisikoen er i overvejen grad knyttet til de processer, der foregår under iltfattige forhold, når jorden er vandmættet. Der er på basis af igangværende forskningsprojekter udviklet en empirisk model, der på basis af få målbare jordparametre kan prædiktere risikoen for fosformobilisering under vandmættede forhold (Kjærgaard og Kristensen, 2011). Da den aktuelle P tabsrisiko fra lavbundsarealer afhænger af såvel mobiliseringspotentialet som de hydrauliske forhold, forudsætter en yderligere kvantificering af P tabsrisikoen en hydrologisk beskrivelse af afstrømningsforholdene på lavbundsarealer. Der vil være meget store muligheder for synergi mellem N- og P-risikokortlægning og en indsats omkring forbedret beskrivelse af afstrømningsforhold på lavbudsarealer. 6.2 Risikokortlægning af brinkerosion Den seneste forskning har vist, at brinkhældning og vegetationstype er bestemmende for risikoen for brinkerosion, som sker ved vandets erosion i vandløbets brinker. Disse faktorer kan indarbejdes i en kortlægning af risikoen for brinkerosion. I målrettet udlagte randzoner kan man udnytte muligheden for en aktiv tilplantning med træer, som naturligt vokser langs vandløb (f.eks. elletræer). Det vil med stor sandsynlighed på længere sigt reducere jord- og P-tab ved brinkerosion (Kronvang et al., 2010 og 2012). 6.3 P udvaskning på sandede jorde I Holland er der udviklet en simpel mekanistisk model (PLEASE) til estimering af P udvaskning på markniveau fra sandede jorde med høj grundvandsstand. Som input kræver modellen data for P status, vandbalance og jordens P-bindingskapacitet. Disse data er tilgængelige i Danmark, og modellen er blevet positivt evalueret i et pilotstudie i Danmark og Holland mht. en eventuel integration i P-indekset (Van der Salm et al., 2011). Vi foreslår, at man med fordel kan udnytte PLEASE til en forbedret risikovurdering af P udvaskning på sandede lokaliteter efter en begrænset forskningsindsats, der skal fastlægge usikkerheder af modelestimater. Datagrundlaget til dette vil i høj grad være det samme, som er nødvendigt for evalueringen af det aktuelle P-indeks for matriksafstrømning. 6.4 Kortlægning af drænafstrømning I den nuværende version af P risikoværktøjet indgår dræning som central transportparameter. Dræning af jorden er dog ikke en indikation for at af- 16
17 strømning via dræn er kvantitativt betydende. Analyse af danske drænafstrømningsdata for 19 mindre systemdrænede dræn-oplande (jordtype JB5, JB6 og JB7) viser, at andelen af vinternedbør der afstrømmer via dræn varierer mellem 10 og 90%. Der vil i forhold til videreudvikling af P risikoværktøjet således være betydelige perspektiver i udvikling af en operationel model til prædiktion af drænafstrømning. En sådan indsats er påbegyndt i forbindelse med igangværende udviklingsprojekt (idræn, ) og beskrevet nærmere i notat omkring N-reduktionskortlægning (reference). Behovet for at igangsætte en yderligere indsats omkring drænafstrømning er påpeget i ovennævnte N-reduktionsnotat, og der vil være meget store muligheder for synergi mellem N- og P-risikokortlægning og en indsats omkring drænafstrømning. 6.5 Kortlægning af hydrologisk forbindelse af overfladeafstrømning i landskabet Overfladeafstrømning er en vigtig transportvej for tab af næringsstoffer fra marker til vandområder. Ofte er landskabselementer, såsom grøfter, læhegn og veje, afgørende for den hydrologiske forbindelse mellem mark og vandområde. Dette tages der ikke højde for i de eksisterende grov-skala modeller. Derfor kan en mere nøjagtig beskrivelse af den rumlige sammenhæng af afstrømningsprocesser og -veje i landskabet betydeligt forbedre implementeringen af målrettede virkemidler. Den vigtigste styrende parameter for overfladeafstrømning er landskabets topografi, som i dag kan repræsenteres vha. terrændata med en meget høj opløsning. Derfor vil det nu være muligt præcist at modellere overfladeafstrømning i landskabet, hvor der tages højde for vigtige terrændetaljer og landskabselementer, der kan have indflydelse på vandets strømningsveje i landskabet. En sådan nyudviklet hydrologisk landskabsmodel vil med stor fordel kunne integreres i P-risikoværtøjet til opgradering af komponenterne for overfladeaftstrømning. Udviklingen kan tilvejebringes ved en koordineret forskningsindsats af danske forskergrupper indenfor landskabshydrologi over en periode af 5 år. 17
18 7 Budget Nedenfor vises et budgetoverslag vedrørende de tre aktiviteter, der er nødvendige ifm. en operationalisering af P-risikoværktøjet. Alle budgetposter repræsenterer et overslag og vil nødvendigvis skulle tilpasses efter kravene ifm. et eventuelt projekt til operationalisering af P-risikoværktøjet. Aktivitet Tidsforbrug i måneder Løn- omkostning (KKR) 2 Driftsomkostning ex. moms, ex. overhead, KKR Opdatering af P-risikoværktøjet 5,5 TAP + 13 VIP Evaluering af P-risikoværktøjet 33 TAP + 21 VIP Årlig opdatering af P-risikoværktøjet 1 TAP + 1 VIP Der regnes i budgetoverslaget med kr. pr. VIP måned og kr. pr. TAP måned 18
19 8 Referencer Andersen, H.E., Heckrath, G., Jensen, A.L., Kronvang, B., Rubæk, G., Kjærgaard, C. og Hoffmann, C.C Et web-baseret P-indeks som miljøplanlægningsredskab: del 2. Vand & Jord 16: Heckrath, G., Andersen, H.E., Rubæk, G., Kronvang, B., Kjærgaard, C. og Hoffmann, C.C Et web-baseret P-indeks som miljøplanlægningsredskab: del 1. Vand & Jord 16: Kjærgaard, C., L. Heiberg, H.C.B. Hansen, H. Jensen, M.H. Greve og C.C. Hoffmann Risiko for fosfortab ved reetablering af vådområder. Vand & Jord 17 (2): Kjærgaard, C. and Kristensen, K Statistical model to predict in situ phosphorus mobilization in rewetted peat and minerogenic lowland sediments. I: Joint meeting of society of Wetland Scientist, WETPOL and Wetland Biogeochemistry Symposium. Prague, Tjekkiet. Kronvang, B., Hoffmann, C.C., Thodsen, H., Windolf, J., Audet, J., Larsen, S.E. og Jensen, H.S Fosfor i åer og dale: Kilde eller filter? Vand & Jord 2, Kronvang, B., Audet, J., Baattrup-Pedersen, A., Jensen, H.S. and Larsen, S.E. (2012) Phosphorus loss via bank erosion in a Danish lowland river basin. Journal Environ. Qual. 41: Poulsen, H.D. og G.H. Rubæk Fosfor i dansk landbrug. Omsætning, tab og virkemidler mod tab. DJF rapport Husdyrbrug nr. 68. Danmarks JordbrugsForskning. Van der Salm, C. Dupas R., Grant R., Heckrath G., lversen B.V., Kronvang B., Levi C., Rubæk, G. and Schoumans, O.F Predicting phosphorus losses with the PLEASE model on a local scale in Denmark and the Netherlands. J. Environ. Qual. 40:
KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND
KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND HANS ESTRUP ANDERSEN, ÅRHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE HANS ESTRUP ANDERSEN 4 JANUARY 2019 HEAD OF SECTION, SENIOR RESEARCHER
Læs mereHvordan kan P indekset anvendes af forvaltningen? Lisbeth Wiggers, Miljøcenter Århus
Hvordan kan P indekset anvendes af forvaltningen? Lisbeth Wiggers, Miljøcenter Århus Henriette Bjerregaard Hvorfor interessere sig for P indeks? Miljøtilstanden i søer og i en række fjorde er primært styret
Læs mereFosfortransport og risikovurdering
Fosfortransport og risikovurdering Diplomuddannelse i arealforvaltning, marts 2009 Goswin Heckrath Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereVurdering af øget fosfortilførsel til jorden
Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience
Læs mereVMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand
VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3 Halvering af P-overskuddet 50.000 ha randzoner langs
Læs mereUDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND
UDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND Seniorforsker, ph.d. Hans Estrup Andersen Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet ATV MØDE PRINCIPPER FOR MILJØGODKENDELSER AF HUSDYRBRUG
Læs mereProjektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III
Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III i henhold til Fødevareministeriets aktstykke166 af 17. maj 2004, tiltrådt af Finansudvalget den 26. maj 2004 1. Projektets titel Udpegning af risikoområder
Læs mereHvor opstår jorderosion og hvordan udpeger vi det?
ultet AARHUS for Jordbrugsproduktion UNIVERSITET ultet for Jordbrugsproduktion Hvor opstår jorderosion og hvordan udpeger vi det? Goswin Heckrath, Nils Onnen, Brian Kronvang, Kristof Van Oost, mfl. EnviNa
Læs mereFosforfiltre i. landskabet. Der er behov for nytænkning i forhold til en målrettet indsats for at reducere fosforbelastningen af vandmiljøet
Dræn, der forbinder marker med en høj fosforstatus direkte med recipienten, øger risikoen for tab af fosfor. Foto: Charlotte Kjærgaard Fosforfiltre i landskabet Der er behov for nytænkning i forhold til
Læs mereMiljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb
Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Bedre redskaber
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne
Læs mereHVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?
Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Læs mereOpskalering og potentiale for implementering
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Opskalering og potentiale for implementering Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereEFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereDokumentation Søoplande
Dokumentation Søoplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. april 2015 Ane Kjeldgaard og Hans Estrup Andersen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 6
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mereP-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab
P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab MTM Geoinformatik, Rita Hørfarter Agenda Baggrund for udvikling af P-indeks Hvorfor er fosfor et problem? Hvad er et P-Indeks? Beregning
Læs mereAlternative virkemidlers rolle i vandplanerne
Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende
Læs mereFosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner
Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereDRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE
DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereUndersøgelse af det danske P-indeks på baggrund af markdata fra to oplande
Det danske P- indeks Markdata kontra registerdata Undersøgelse af det danske P-indeks på baggrund af markdata fra to oplande Følgende personer har bidraget til rapporten Rita Hørfarter og Leif Knudsen,
Læs mereA4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF Foto: DJF Indarbejdning eller direkte nedfældning, som alternativ til slangeudlægning på jordoverfl
Læs mereDrænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab
Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 4. november 2013 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereNotat vedrørende DJF s elektroniske kortmateriale på arealanvendelse og jordbund. Fødevareministeriet Departementet
Fødevareministeriet Departementet DET Susanne Elmholt Dato: 10. november 2008 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet har 3. november 2008 fra departementet i Fødevareministeriet
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen
Læs mereFREMTIDENS MILJØFORVALTNING
FREMTIDENS MILJØFORVALTNING DISPOSITON Målrettet regulering - Udfordringer og Muligheder Retensionskort. Fokusområder og krav ift. præcis modellering og monitorering på lokaltniveau Nye virkemidler Erfaring
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereNy viden til forbedring af retentionskortlægningen
Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske
Læs mereMiljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie
Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Line Block Hansen, Århus Universitet, lbc@dmu.dk Formålet med denne artikel er, at analysere hvordan en afgift
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
NaturErhvervstyrelsen Vedrørende drænvandsundersøgelser i vinterhalvåret 2011/12 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 8. maj 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereDRÆN: KORTLÆGNING OG AFSTRØMNINGSDYNAMIK
DRÆN: KORTLÆGNING OG AFSTRØMNINGSDYNAMIK BO V. IVERSEN BIDRAGSYDERE, Inst. for Agroøkologi Charlotte Kjærgaard Rasmus Jes Petersen Anders Bjørn Møller, Inst. for Geoscience Steen Christensen Keld Rømer
Læs mereA5: Driftsmæssige reguleringer
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A5: Driftsmæssige reguleringer Risikoen for tab af fosfor reduceres, når man ikke tilfører fosfor via gødskning og undlader at mobilisere fosfor via
Læs mereKursus i forvaltning af ferskvand og opland
Kursus i forvaltning af ferskvand og opland Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet (tidligere dele af Danmarks Miljøundersøgelser, Silkeborg) tilbyder et kursus i forvaltning af ferskvand og opland.
Læs mereStatus på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion
Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE
Læs mereNOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014
NOTAT Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 Pilotprojekt om fremtidig arealregulering afprøvning af reguleringsmekanismer Baggrund I forlængelse af Natur- og landbrugskommissionen
Læs mereINTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder
Læs mereFosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 AARHUS
Læs mereForespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser
Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereKvælstofs vej fra mark til recipient
Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereAFVANDING VIA DRÆN OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING
OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING (AU, AGROØKOLOGI) CHARLOTTE KJÆRGAARD (AU, AGROØKOLOGI) KELD R. RASMUSSEN (AU, GEOSCIENCE) STEEN CHRISTENSEN (AU, GEOSCIENCE) UNI VERSITET AFSTRØMNING VIA
Læs mereOplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereSeminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion
Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion Seniorforsker Anker Lajer Højberg, GEUS Indhold Relevans
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereLAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER
LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER Søren Munch Kristiansen - Med hjælp fra Brian Kronvang, Institut for Bioscience, OPGAVEN Fortæl om lavbundsområder og jords fysiske rammer før, nu og fremover
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereMålinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen
Læs mereLandskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides)
Dansk Landskabsøkologisk Forenings 21. årsmøde Frederiksberg, d. 5. december 2013 Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereKortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet
Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereKommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering
Læs mereNotat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger
23. juni 2016 Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger Der er stor interesse for drænvandsmålinger i landbruget, og landmænd efterspørger mulighed for at inddrage lokale
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereHvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?
Målrettet regulering - hvor, hvordan, hvorfor? Mandag den 31. oktober, Frederiksberg Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Seniorforsker Anker
Læs mereJordens egne nanopartikler og fosformobilitet
Jordens egne nanopartikler og fosformobilitet Hans Christian Bruun Hansen Institut for Grundvidenskab og Miljø Dias 1 P ophobning i landbrugsjorde Fosfor-overskudet øges gennem 20. århundrede (toppen omkring
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereVurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering
Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 23. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk Afs. CVR-nr.: 57607556 Side 1/7 Vedrørende bemærkninger til notat fra
Læs mereConTerra Fosforoverskud i søoplande
Fosforoverskud i søoplande Opgørelse af fosforoverskud Opgørelse af fosfortab (Wikivejledning) 1 Natur og Miljø 2013 Baggrund for værktøjet På linje med arealvurderinger mht. tab af kvælstof til overflade
Læs mereKortlægning af sårbarhed for N udledning
Kortlægning af sårbarhed for N udledning 1. N-reduktion: Hele landet 2. Nationalt N retentionskort 3. N retention i ferskvand Vandløb, søer, oversvømmelse og vådområder 4. Dræning i sandjordsoplande 1.
Læs mereSammenfatning. Kvælstof
Sammenfatning Denne rapport er lavet som led i forarbejdet til Vandmiljøplan III (VMP III). Rapporten er en fortsættelse af det arbejde, som den tekniske undergruppe, Miljømodelgruppen gennemførte i foråret
Læs mereKvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereNye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde
Læs mereMuligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer
Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereHvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?
at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger
Læs mereHelhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima
Bioscience AARHUS UNIVERSITET Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima Carl Christian Hoffmann, Institut for Bioscience Aarhus Universitet Vandløbs restaurering Retablering af vådområder
Læs mereDe nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer
De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereErfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet
Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet Session 85 - Lokal kortlægning af kvælstofretentionen Plantekongres 2013 16. januar 2013 Jacob Birk Jensen NIRAS A/S
Læs mereVelkomst og introduktion til NiCA
NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereHvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereHorsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn
Læs mereVelkomst og introduktion til TReNDS
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Velkomst og introduktion til TReNDS Seniorforsker Anker Lajer Højberg, TReNDS koordinator De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereAnvendelses- muligheder for GOI typologien
Anvendelses- muligheder for GOI typologien Igangværende projekt financieret af By- og Landskabsstyrelsen Mette Dahl, GEUS Klaus Hinsby, GEUS Jette Vindum, Kolding Kommune ATV møde om Grundvand/overfladevand-interaktion
Læs merePå vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Læs mereNy forskning: Lokal regulering giver størst effekt for pengene
Side 1 af 10 Ny forskning: Lokal regulering giver størst effekt for pengene 22. april 2015 kl. 3:00 1 kommentar (http://www.addthis.com/bookmark.php?v=250&username=altinget) FORSKNING: Landbrugets påvirkning
Læs mereMiljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken
Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereHVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?
HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen
Læs mereRetentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller
Læs mereB2: Arealændringer i risikoområder
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B2: Arealændringer i risikoområder Foto: Lars Vesterdal. Foto: Gitte H. Rubæk. Når der rejses skov på landbrugsjord, skabes der et vedvarende plantedække
Læs mere