Indstilling. Høring om Midttrafiks tilslutning til rejsekortprojektet. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø

Transkript

1 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 25. februar 2008 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Høring om Midttrafiks tilslutning til rejsekortprojektet. 1. Resume Midttrafik ønsker at tilslutte sig Rejsekortet, som er et elektronisk kort til betaling af rejser i hele den kollektive bus- og togtrafik. Det forventes at rejsekortet bliver landsdækkende i løbet af de kommende år. Rejsekortet vil give kunderne i den kollektive trafik en række store fordele og en øget tilgængelighed. Rejsekortet vil samtidig give et langt bedre datagrundlag, som kan bruges til at optimere planlægningen af det kollektive trafiktilbud. Endvidere vil rejsekortet give grundlag for at fordele indtægterne i Midttrafik korrekt. Det eksisterende billetteringsudstyr er gammelt og nedslidt, og vil under alle omstændigheder skulle udskiftes. Midttrafik betragter derfor tilslutningen til rejsekortet som et nødvendigt reinvesteringsprojekt. Det vurderes af Midttrafik, at der reelt ikke findes et alternativ til rejsekortet. Grøndalsvej Viby J Sagsnummer TOV/07/00957 Sagsbehandler Rigmor Korsgaard Telefon Direkte telefon Telefax E-post tov@aarhus.dk E-post direkte rk@vej.aarhus.dk Midttrafiks tilslutning til rejsekortet vil udløse behov for meget store investeringer. Disse skal betales af bestillerne af den kollektive trafik, dvs. kommunerne og regionen. KKR Midtjylland har besluttet at sende en henvendelse til Trafikministeren med henblik på at søge en større statslig medfinansiering af rejsekortet. Århus Kommunes andel af den samlede investering skønnes at blive omkring 39 mio. kr. Hertil kommer øgede udgifter til den løbende drift. Midttrafik har mulighed for at lånefinansiere en del af rejsekortudgiften, således at finansieringen af de store investeringer vil blive fordelt ud over nogle år. Høring om Midttrafiks tilslutning til rejsekortprojektet.

2 2. Beslutningspunkter At 1) Århus Kommune meddeler Midttrafik at man kan tiltræde Midttrafiks tilslutning til rejsekortprojektet, At 2) Århus Kommune forventer, at Midttrafik indfører rejsekortet i alle bybusser, og at rejsekortet indføres først i de mest passagertunge områder i Midttrafik herunder i Århus, At 3) Århus Kommune opfordrer Midttrafik til at støtte de igangværende bestræbelser i KKR for, at få staten til at påtage sig et større finansieringsansvar for det landsdækkende rejsekort, 3. Baggrund Rejsekortprojektet Visionen for rejsekortet er en udbredelse til hele den offentlige trafik i Danmark, - ét kort til betaling af rejser med busser og tog uanset transportmiddel, rejsens længde, omstigninger, trafikselskabernes forskellige takstsystemer, osv. På Christiansborg deles denne vision, idet det af bemærkningerne til Lov om Trafikselskaber fremgår, at målet er på sigt at etablere et fælles takstsystem for hele den kollektive trafik i landet. Denne målsætning skal ses i sammenhæng med planerne om etableringen af et landsdækkende elektronisk rejsekort. Rejsekortet er en elektronisk billet - et plastickort. Det grundlæggende princip ved rejsekortet er, at kunden checker ind med kortet ved rejsens start og checker ud ved rejsens afslutning, hvorefter der på kortet fratrækkes prisen for den gennemførte rejse. Prisen for rejsen beregnes fra punkt til punkt og fratrækkes automatisk evt. rabat. Rejsekortet vil erstatte de nuværende klippekort og abonnementskort. Der vil fortsat være mulighed for udstedelse af enkeltbilletter (kontantbilletter) til rejsende uden rejsekortet. DSB, Ørestadsselskabet (Metroen) og Movia (trafikselskabet på Sjælland) har besluttet sammen at indføre rejsekortet på Sjælland. Rejsekortet testes i øjeblikket i et pilotprojekt på en mindre strækning, og forventes indført i fuld skala øst for Storebælt i løbet af Indenfor Midttrafiks område vil DSB og Arriva indføre rejsekortet i togene fra Af de to øvrige trafikselskaber i Jylland har Nordjyllands Trafikselskab allerede besluttet, og Sydtrafik forventes inden for kort tid at beslutte at indføre rejsekortet i busserne. Midttrafiks tilslutning til rejsekortet Høring om Midttrafiks tilslutning til rejsekortprojektet. Side 2 af 9

3 Midttrafik har undersøgt konsekvenserne ved trafikselskabets evt. tilslutning til rejsekortprojektet. Projektet er beskrevet i en business case, som er vedlagt sagen. Midttrafik betragter en investering i rejsekortprojektet som et reinvesteringsprojekt. Baggrunden er, at eksisterende mekanisk baserede billetudstyr er gammelt, utidssvarende, nedslidt og vedligeholdelseskrævende. Midttrafik vil således under alle omstændigheder snart skulle anskaffe nyt billetteringsudstyr. Der er i business-casen undersøgt funktionalitet og pris for et alternativt kort-baseret system. Det konkluderes, at selv om et sådant system umiddelbart kan være billigere både i drift og investering, kan systemet ikke anbefales. Langsigtet økonomi, tidshorisont, sikkerhed, sammenhæng med øvrige trafikselskaber og ikke mindst kundehensyn peger entydigt på, at der reelt intet alternativ findes til rejsekortet. Midttrafiks bestyrelse går derfor ind for rejsekortprojektet, og har dels vurderet, at Midttrafik ikke kan stå udenfor det landsdækkende projekt og dels, at rejsekortprojektet vil være en god, samlet fremtidssikret løsning for den kollektive trafik i Midtjylland. Hvis Midttrafik beslutter at tilslutte sig rejsekortet inden sommeren 2008, vil trafikselskabet kunne opnå en rabat på indkøb af rejsekortudstyr på omkring 20 mio. kr. Midttrafik kan således godt udskyde en beslutning om tilslutning til rejsekortet til et senere tidspunkt, men vil i givet fald gå glip af denne rabat. Rejsekortets organisering Rejsekortprojektet er organisatorisk forankret i et aktieselskab, hvor de deltagende trafikselskaber er aktionærer. Aktieselskabet har den økonomisk og organisatorisk tunge opgave at udvikle rejsekortet. Selskabet formidler også indkøb af udstyr hos en underleverandør, samt har ansvar for den efterfølgende drift af rejsekortet. Rejsekort A/S finansieres dels gennem tegning af aktier og dels ved, at de tilsluttede trafikselskaber skal indskyde en ansvarlig lånekapital, som er afdragsfri i etableringsfasen. Størrelsen af aktieposterne og den indskudte lånekapital afspejler trafikselskabernes størrelse i forhold til rejse- og omsætningstal. Der vil blive udbetalt udbytte af aktierne, og lånekapitalen vil blive forrentet og tilbagebetalt. De tilsluttede trafikselskaber skal efterfølgende betale en forholdsmæssig del af den løbende drift af rejsekortet. Endvidere skal de enkelte trafikselskaber indkøbe deres rejsekortudstyr via Rejsekort A/S. Høring om Midttrafiks tilslutning til rejsekortprojektet. Side 3 af 9

4 Beslutter Midttrafik at tilslutte sig rejsekortet, skal trafikselskabet således skaffe finansiering af dels aktiekøb og ansvarlig lånekapital, dels betaling for indkøb af udstyr, og endelig skal der efterfølgende påregnes omkostninger til den løbende drift. KKR-henvendelse omkring statens medfinansiering af rejsekortet. KKR Midtjylland har i flere omgange drøftet finansieringen af Rejsekortet i tilfælde af Midttrafiks tilslutning. Der er generelt enighed om, at Midttrafik principielt bør tilsluttes rejsekortet. Men der er skepsis i kommunerne for, hvordan de relativt store omkostninger kan finansieres. Hvis Midttrafiks udgifter til aktiekøb og ansvarlig lånekapital i forbindelse med tilslutningen til rejsekortet skal finansieres indenfor kommunernes og regionens eksisterende budgetter til kollektiv trafik, vil den direkte konsekvens være, at bestillerne af kollektiv trafik må skære omfanget af kørsel ned. Alternativt skal der bevilges flere skattefinansierede midler til den kollektive trafik. Det er ikke muligt at finansiere investeringerne i rejsekortet gennem en forhøjelse af taksterne, idet taksterne i den kollektive trafik lovmæssigt ikke må stige mere end den almindelige pris- og lønfremskrivning. Det er på den baggrund holdningen i KKR Midtjylland, at staten burde finansiere en større del af omkostningerne i forbindelse med udviklingen af rejsekortet, mens det er naturligt at den løbende drift finansieres af midler afsat til kollektiv trafik. Staten betaler med den nuværende aktieselskabs-konstruktion kun en forholdsmæssig del af de samlede udgifter svarende til DSB s andel af den kollektive trafik. Det er spørgsmålet, om ikke staten ved at skrive målsætningen om et fælles landsdækkende takstsystem ind i lovgrundlaget, herunder ved specifikt at nævne rejsekortet, bør være forpligtet til at påtage sig et større ansvar for finansieringen af udviklingen af systemet. På mødet i KKR Midtjylland den 5. februar 2008 besluttedes derfor at der skal rettes en henvendelse fra KKR til Trafikministeriet om en større statslig andel af finansieringen af rejsekortet. Region Midtjyllands indstilling Region Midtjylland har behandlet høringen om Midttrafiks tilslutning til rejsekortet på et møde den 20. februar. Regionsrådet besluttede her i regionens høringssvar at tilkendegive, at regionen principielt er positiv overfor Midttrafiks deltagelse i rejsekortet. Høring om Midttrafiks tilslutning til rejsekortprojektet. Side 4 af 9

5 Men regionen vil først tage konkret stilling til deltagelse i finansieringen, når der er gjort erfaringer med brugen af rejsekortsystemet i stor skala, og når de økonomiske konsekvenser for regionen er kendte. Endvidere opfordrer regionsrådet Danske Regioner og Kommunernes Landsforening til at inddrage finansieringen af projektet i de kommende økonomiske forhandlinger med regeringen om regionernes og kommunernes økonomi. Regionen forudsætter i den forbindelse, at staten yder fuld økonomisk kompensation til kommuner og regioner for de øgede omkostninger til rejsekortprojektet. 4. Den forventede effekt Indføres rejsekortet vil det i givet fald give kunderne i den kollektive trafik en række fordele. Herudover giver rejsekortet også automatisk trafikplanlæggerne en masse oplysninger om kundernes rejsemønster, rejselængder, rejsemål, omstigning, m.v., som kan anvendes til at optimere planlægningen af det kollektive trafiktilbud. Samlet set kan den øgede tilgængelighed for kunderne og det forbedrede planlægningsgrundlag for trafikken give grundlag for et øget brug af det kollektive trafiktilbud. Endelig vil Midttrafiks fordeling af de samlede billetindtægter mellem bestillerne (kommunerne og regionen) kunne udføres langt mere præcist på grundlag af de automatisk indsamlede data om gennemførte rejser. 5. De planlagte ydelser Rejsekortet vil give kunderne i den kollektive trafik en række store fordele: Forbedret tilgængelighed til den samlede kollektive trafik, idet det kun er nødvendigt med én billet. Nem og hurtig billettering. Kunder med rejsekort vil aldrig have behov for at medbringe kontanter til billetkøb. Rejsekortet kan bl.a. optankes via internettet, - det vil blive muligt at vælge automatisk optankning efter behov. Det er ikke nødvendigt for kunderne at sætte sig ind i takstsystemer, fordi der automatisk udregnes den mest optimale pris og automatisk gives tilknyttede rabatter. 6. Organisering af indsatsen Midttrafiks bestyrelse har lovmæssigt kompetencen til at fastsætte takster og takstsystemer for hele trafikselskabets område. Midttrafik skal som konsekvens heraf sikre, at der forefindes billetteringsmateriel, som i busser og tog i Midttrafiks område kan håndtere det besluttede takstsystem. Høring om Midttrafiks tilslutning til rejsekortprojektet. Side 5 af 9

6 Bestillerne af den kollektive trafik (kommunerne og regionen) skal finansiere omkostningerne ved den kørsel, de hver især bestiller. De skal herunder finansiere det billetteringsudstyr, som findes i den bestilte kørsel. Regningen for Midttrafiks tilslutning til rejsekortet og de heraf følgende investeringer og driftsomkostninger ender således hos kommunerne og regionen. Som nævnt går Midttrafiks bestyrelse ind for rejsekortprojektet. Men bestyrelsen ønsker at høre kommunernes og regionens holdning til, hvordan Midttrafik bedst muligt går ind i projektet, herunder omfanget af deltagende ruter, rækkefølgen af indførelsen og andre bemærkninger, som har betydning for bestyrelsens endelige beslutning. Bestyrelsen har derfor bedt om kommunens bemærkninger. Midttrafiks bestyrelse har åbnet mulighed for, at de enkelte kommuner kan beslutte at rejsekortet IKKE skal indføres i en del af den kørsel de bestiller. Det drejer sig dog primært om kørsel på såkaldte rabatruter, som er åbne skoleruter i tyndt befolkede egne med begrænset eller ingen billetteringsmulighed i bussen. Denne mulighed er ikke relevant i Århus Kommune, som ikke bestiller kørsel med rabatruter. Hvis rejsekortet indføres i Midttrafik, bør samtlige bybusser være indbefattet. Kortet kan mest hensigtsmæssigt indføres først i de områder, hvor der er flest passagerer, der får gavn af kortet. 7. Konsekvenser for ressourcer Økonomiske konsekvenser ved Midttrafiks tilslutning til rejsekortet Midttrafik har i business casen opgjort de økonomiske konsekvenser for Midttrafik ved tilslutning til rejsekortprojektet. Det forudsættes her, at der skal installeres rejsekortudstyr i alle driftsbusser undtagen busserne på rabatruterne. Der skal dermed købes udstyr til i alt godt 1000 busser, samt udstyr til garageanlæg, salgsudstyr, kontroludstyr m.v. Knapt en femtedel af udstyret vil skulle anvendes i forbindelse med bybusserne i Århus. Indkøb og drift af nyt udstyr vil ikke kun betyde øgede omkostninger, idet udgifterne til drift og vedligehold af eksisterende systemer naturligvis forsvinder. De samlede nettoomkostninger til investering og drift er for årene for hele Midttrafik opgjort til hhv. 58,5 mio. kr., 146,9 mio. kr., 27,2 mio. kr., 28,3 mio. kr., 18,5 mio. kr. Fra 2013 og frem er Midttrafiks samlede årlige nettoomkostninger 16 mio. kr. Høring om Midttrafiks tilslutning til rejsekortprojektet. Side 6 af 9

7 De samlede omkostninger fordeles mellem bestillerne i Midttrafik efter tre fordelingsnøgler, hhv. andel af indtægter (Århus 34,4%), andel af køreplantimer (Århus 24,7%) og andel af busser (Århus 18,4%). Århus Kommunes andel af de samlede omkostninger skønnes på den baggrund at blive (mio. kr.): Herefter pr. år I alt 13,7 32,6 8,6 8,6 5,9 5,3 Heraf investering 11,9 27,0 0,0 0,9 0,0 0,0 Heraf drift 0,0 0,5 5,0 8,9 9,1 9,1 Heraf øvrige udgifter og indtægter 1,7 5,1 3,6-1,3-3,2-3,8 Der forestår således i givet fald nogle store investeringer for Århus Kommune samt de øvrige bestillere hos Midttrafik, ligesom de løbende driftsomkostninger ventes at stige. De væsentlige udgifter bør dog ifølge Midttrafik vurderes på baggrund af et meget betydeligt investeringsefterslæb på området, som følge af mangelfulde investeringer over en længere årrække. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har givet tilsagn om, at trafikselskaberne har mulighed for at lånefinansiere en del af rejsekortudgiften, således at likviditetsbelastningen i forhold til investeringerne i starten af processen kan spredes ud over nogle år. Rejsekort A/S forventer herudover at kunne påbegynde tilbagebetalingen af lånekapitalen med påløbne renter fra 2012, og de erhvervede aktier forventes på sigt (fra 2017) at kunne give et årligt afkast på 5%. Det kan endvidere være en følgevirkning, at kundernes lettere adgang til den kollektive trafik med rejsekortet vil generere flere kunder og dermed give en positiv omkostningseffekt. Samlet set kan nettoeffekten for kommunens økonomi således både samlet set blive mindre end ovenstående, og de store investeringer i 2008/09 kan ved Midttrafiks lånoptagelse delvis udskydes. Billetteringsmateriel i Århus Det eksisterende billetteringsmateriel i bybusserne i Århus har fungeret siden 1980, og hører absolut til blandt den ældste og mest udtjente del af Midttrafiks billetteringsudstyr. Billetudstyret består dels af et hjemmelavet abonnementskortsystem, som alene er indrettet på salg af kort indenfor Århus Kommune, og Høring om Midttrafiks tilslutning til rejsekortprojektet. Side 7 af 9

8 dels af aldrende mekaniske klippekortautomater. Såvel abonnementskort som klippekort vil blive erstattet rejsekortet. Endelig er der de udtjente kontantautomater i bybusserne. Producentens rest-reservedelslager til disse blev for nogle år siden opkøbt af Århus Sporveje, så automaterne kunne holdes kørende endnu en tid. Men automaterne blev allerede for flere år siden erklæret dødsdømt på grund af slid, hyppige nedbrud og meget vedligehold. Rejsekortet vil ikke erstatte kontantautomaterne. For kunder uden rejsekort vil der fortsat være behov for at kunne købe en enkeltbillet i bussen. For at sikre indtægterne til Århus Kommune ved salg af kontantbilletter i bybusserne har kommunen overfor Midttrafik presset på for at få sat gang i indkøb af nye automater. Midttrafik har derfor udbudt indkøb af nye kontantautomater til idriftsætning i bybusserne i Århus i efteråret De nye kontantautomater forventes at ville koste Århus Kommune en investering på godt 24 mio. kr. Det forventes, at den efterfølgende drift af automaterne vil blive billigere end hidtil, ligesom færre nedbrud kan betyde lidt øgede indtægter. Finansiering De kommende betydelige investeringer for Århus Kommune i rejsekortet skal således ses i sammenhæng med den forestående ligeledes betydelige kommunale investering i nye kontantautomater i bybusserne. Det forventes at en mindre del af de samlede omkostninger herunder den afledte drift - vil kunne afholdes indenfor rammen til kollektiv trafik. Jf. budgetforliget er afsat en budgetreserve, som helt eller delvist skal anvendes til gennemførelse af letbanevisionen. Teknik og Miljø skal i 2008 fremlægge en udviklingsplan for kollektiv trafik, hvor udmøntningen af denne reserve indarbejdes. Det anbefales, at den resterende investering i rejsekortet indgår som en del af udmøntningen af denne reserve. Når der foreligger endelige opgørelser over finansieringsbehov i forbindelse med investeringerne i hhv. kontantautomater og rejsekortet, vil der blive fremsendt særskilte indstillinger til Byrådet. I første omgang skal Byrådet således alene tage stilling til, om kommunen kan tiltræde Midttrafiks tilslutning til rejsekortet, herunder om kommunen ønsker at samtlige bybusser skal deltage i rejsekortet, og om der måtte være ønsker til tidshorisonten for indførelsen af rejsekortet i bybusserne i Århus. Høring om Midttrafiks tilslutning til rejsekortprojektet. Side 8 af 9

9 Peter Thyssen / Niels Schmidt Bilag Bilag 1: Business case rejsekortet som reinvesteringsprojekt i Midttrafik (kopi til alle /+elektronisk). Tidligere beslutninger Byrådet besluttede på mødet den 20. marts 2002, at Århus Kommune/Århus Sporveje skulle sige nej tak til at blive aktionær i Rejsekort A/S. Vurderingen var dengang, dels at det godt nok inden for en overskuelig fremtid ville blive aktuelt med en udskiftning af det eksisterende billetteringsudstyr, men at det endnu ikke var nødvendigt at handle. Og dels var beslutningen et udtryk for, at der ved opstarten af Rejsekort A/S var stor usikkerhed om, hvad man ved tilslutning egentlig ville få for pengene i forhold til den forholdsvis store investering. Som en del af budgetforliget for 2008 blev der vedtaget formuleringer om bæredygtig kollektiv trafik. Der blev som en del af forliget afsat en budgetreserve, som skal finansiere det fortsatte arbejde med indførelse af letbaner i Århus samt andre tiltag til udvikling af den kollektive trafik. Høring om Midttrafiks tilslutning til rejsekortprojektet. Side 9 af 9