Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering

Transkript

1 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Seniorforsker Brian H. Jacobsen, IFRO, KU. Session 27: Emissionsbaseret regulering

2 Indhold Areal og husdyrregulering Ny Arealregulering Virkemiddelmodel overfor udledningsmodel Økonomisk gevinst ved målretning

3 Husdyrgodkendelse Anlægsdelen - NH3 - Lugt Gødnings- og husdyrregulering i dag Gødningsplaner - N-norm - Udnyttelseskrav - Efterafgrøder - m.m. Arealdel - Husdyrtæthed - Grundvand - Fosfor

4 Husdyrgodkendelse - NH3 (EBR) - Lugt Ny Arealregulering Arealregulering Gødningsdelen - N-norm - Korrektioner - Udnyttelseskrav - Efterafgrøder - Arealregulering Husdyrdelen - Husdyrtæthed - Grundvand - Fosfor

5 Husdyrgulering i Ny Arealregulering Sikring af overfladevand (nitratklassekort -> ændret N- norm) Sikring af grundvand (NFI områder) (krav om efterafgrøder) Sikring i forhold til habitatdirektivet (husdyrtæthed -> ændret N-norm) Sikring i forhold til fosforpåvirkning (grænse på tilførsel på fx kg P pr. ha) Yderligere justering af N-normer, men mindre administration

6 Ny arealregulering markdelen (GSA) Basisnorm efter bortfald af nuværende krav (kunne være efterafgrøder og normreduktion) Justering for retention i opland Justering for indsatskrav i opland (øget indsatsbehov grundet bortfald af krav) = Korrigeret basisnorm

7 Flad model

8 Reduktionskrav for at nå 2021 mål (kg N/ha oplandsareal)

9 Stejl model

10 Ny arealregulering markdelen (GSA) Basisnorm efter bortfald af nuværende krav (kunne være efterafgrøder og normreduktion) Justering for retention i opland (faktor?) Justering for indsatskrav i opland (faktor?) = Korrigeret basisnorm + Justering for tidlig såning, minivådområder og efterafgrøder = Endelige N-norm for bedriften

11 Virkemidler og modregning - Efterafgrøder (93 kg N øget norm pr. ha efterafgrøde) (samme retention og reduktionskrav) Retention Virkemiddel plac.-> Tildelingområde

12 483 deloplande (2011) deloplande (2015) Kilde: GEUS, DCE og DHIUS

13 Virkemidler og modregning - Udtagning (143 kg N øget norm pr. ha der udtages) (samme retention og reduktionskrav) Retention Virkemiddel -> Tildeling

14 Ny arealregulering markdelen (GSA) Basisnorm efter bortfald af nuværende krav (kunne være efterafgrøder og normreduktion) Justering for retention i opland (faktor?) Justering for indsatskrav i opland (faktor?) = Korrigeret basisnorm + Justering for tidlig såning, minivådområder og efterafgrøder (fuld effekt, men hvilken detaljeringsgrad?) = Endelige N-norm for bedriften

15 Ny arealregulering markdelen (GSA) Basisnorm efter bortfald af nuværende krav = 160 kg N/ha Justering for retention i opland (-3 kg N/ha) Justering for indsatskrav i opland (-10 kg N/ha) = Korrigeret basisnorm (147 kg N/ha) + Justering for tidlig såning, minivådområder og efterafgrøder (+25 kg N/ha) = Endelige N-norm for bedriften (172 kg N/ha) Økonomisk optimal er 175 kg N/ha

16 Konklusion om Ny arealreguleringsmodel (GSA) Nuværende regulering rulles tilbage og indsatsbehov stiger GSA model har enkle sammenhænge om udvaskning (ingen forskel mellem afgrøder) Sædskifteændringer giver ikke ekstra norm Konverteringsfaktorer skal være korrekte Udledningsniveau kan være svært at ramme Handel med N-kvote via forpagtninger m.m. Niveau for differentiering ikke fastlagt

17 Miljøøkonomisk udledningsmodel (MØK) Omkostninger pr. kg N udledt til vandmiljøet beregnes for alle bedrifter For hvert opland fastlægges den omkostning i kr. pr. kg N udledt der sikre målopfyldelse Samme omkostning pr. kg N udledt for alle bedrifter Dette sikre en miljøøkonomiske optimal allokering af udledningstilladelser Incitament til driftsøkonomisk omfordeling

18 Hvedebedrifter Nuværende reg. (ingen handel) Bedrift Gns. Retention (%) N-norm (kg N/ha) N-udvask fra rodzone (kg/ha) Økonomisk tab (kr./ha) Tab af norm (kr./kg N) Udledning (kg N/ha) Udled. Omk

19 Hvedemark Ens udledning pr. ha Bedrift Gns. Retention (%) N-norm (kg N/ha) N-udvaskning fra rodzone (kg N/ha) Økonomisk tab (kr./ha) Tab af norm (kr./kg N) Udledning (kg N/ha) Omkostning (kr./kg N udledt)

20 Hvedemark Miljøøkonomisk regulering Bedrift Gns. Retention (%) N-norm (kg N/ha) N-udvaskning fra rodzone (kg N/ha) Økonomisk tab (kr./ha) Tab af norm (kr./kg N) Udledning (kg N/ha) ,3 24 Omkostning (kr./kg N udledt)

21 Økonomisk effekt af målretning IFRO analyser af Virkemiddelmodel udviser en gevinst på ca. 50 kr. pr. ha som følge af målretning og en gevinst ved MØK modellen på ca. 130 kr. pr. ha. (nuværende udledning) Handel med udledning Virkemidler placeres de rigtige steder i MØK modellen og bedrifter kan vælge hvad der passer på hans bedrift Modeller til beregning af N-udvaskning og udledning er central

22 Konklusion Ikke samme udledning pr. ha (som i Pilotprojektet) da det giver hård påvirkning for nogle og luft hos andre. Miljøøkonomiske optimalt udledningsniveau bør foretrækkes da det giver de laveste omkostninger Muligheden for handel med udledningskvoter eller forpagtninger vil påvirke økonomisk omfordeling og N- udledning Et bedre retentionskort betyder ikke at landbruget i nogle områder nedlægges, men at indsats målrettes. Målretning kan koste mere end gevinsten så tag små skridt

23 Konklusion Niveau for målretning styrer størrelse af gevinst og usikkerhed samt behov for omfordeling Ikke alle er vindere Miljøøkonomi Produktionsøkonomi hvorfor der vil være højere incitament til omfordeling Iværksæt målinger og modelanalyser hvor datagrundlag er dårligst Erhverv og myndighed har en fælles interesse i at grundlag for regulering er korrekt

24 Se mere på

25 Økonomisk gevinst (kr. pr. ha) ved øget reduktionskrav på tons og Miljøøkonomisk modellering

26 Våd% ,5 3,7 2,4 0 1,8 0,4 0 2,9 5, , ,4 1,9 7, , , ,2 4,9 3,9 6,8 5, ,8 3,5 0,1 8, ,5 22 4, ,1 4,7 6, , ,7 4,9 6, ,2 7, ,8 0 3,9 3,3 0,6 0 6,9 21 0,7 9 8,3 1,6 8,4 14 3,9 0 0,7 0 7, ,9 26 2, ,5 5,1 9,2 6,6 6 0,7 9,5 21 0,4 8,2 15 7, ,7 2, ,5 12 1,8 20 2,6 4, ,9 0 0, ,4 11 5,9 4,8 7,6 0 2,1 4, , , , ,7 11 0, , , ,3 0,1 0 4,3 2,4 6, , ,1 0,8 1, ,5 5,8 5,3 0 4,8 6,8 8 0, ,2 4,9 4,7 0 2, ,8 7, ,4 7, ,3 0 6,5 1,4 7, , ,1 0, , , ,2 8, , ,4 3,3 5,6 6,7 31 7,8 17 9,1 6, , ,7 3,7 6,6 18 8,1 11 3, , ,6 5, , ,8 24 4,5 4,8 2,1 5,2 7, ,1 7, , , ,6 14 9, , , , , ,1 5, , , , , ,2 0 5, , , ,6 92 8,8 9, , ,2 18 3,6 15 1, , ,7 2,9 4,5 13 2,5 17 7,7 5,4 5,4 8,4 4,4 8,9 0 4,4 4,5