Uddannelsesberetning

Transkript

1 Uddannelsesberetning Formål og beskrivelse af anvendelse Formål Uddannelsesberetningen er et formaliseret værktøj til opfølgning på Syddansk Universitets kvalitetspolitik. Uddannelsesberetningen bidrager til at sikre og udvikle uddannelseskvalitet på Syddansk Universitet. Uddannelsesberetningen sætter fokus på den udviklingsorienterede dialog mellem uddannelsesog fakultetsledelse. Kontakt Nisrin Adel Hamad Analyse og kvalitetsudvikling, Studiekontoret Telefon:

2 Uddannelsesberetning Med overdragelsen af SDU s 8 delpolitikker for uddannelsesområdet i foråret 2009 til fakulteterne, Fællesområdet og SDUB med henblik på implementering blev det gjort klart, at ansvaret for og opgaven med decentral implementering og forankring ligger hos hhv. dekanerne, universitetsdirektøren og overbibliotekaren. Formålet med uddannelsesberetningen er på institutions-, fakultets- og uddannelsesniveau at understøtte denne opgave- og ansvarsdelegering samt være et formaliseret værktøj til opfølgning på og afrapportering af uddannelseskvaliteten på de nævnte niveauer inden for et givet år. Endvidere skal beretningen sætte fokus på den udviklingsorienterede dialog mellem studieledelsen og fakultetsledelsen via et årligt statusmøde. Uddannelsesberetningen tjener desuden til at kvalificere den løbende revision og udvikling af delpolitikkerne. Dekanen udsender årligt uddannelsesberetningen til sine studieledere på alle bachelor-, kandidat- og masteruddannelser forud for statusmøderne. På Fællesområdet vil det være universitetsdirektøren, der udsender uddannelsesberetningen. For sammenhængende bachelor- og kandidatuddannelser udarbejdes en samlet uddannelsesberetning. Uddannelsesberetningerne aggregeres årligt i en rapport på hhv. fakultets- og på institutionsniveau. Den samlede rapport på institutionsniveau behandles i direktionen. Uddannelsesberetningens struktur Uddannelsesberetningen er struktureret i fire afsnit som skitseret i nedenstående skema. A. Foregående års handlingsplan En kort opfølgning og status på foregående års handlingsplan som indledning på statusmødet mellem studieledelsen og fakultetsledelsen. B. Uddannelsesstrategisk analyse, fx SWOT-analyse En gennemgang af uddannelsens styrker, svagheder, muligheder og trusler, der udgør det overordnede afsæt for punkt C. Punktet fokuserer således på generelle aspekter ved uddannelsen, dens omverden og dens (markedsmæssige) kontekst. I besvarelsen af punktet kan både eksterne og interne forhold inddrages, ligesom forhold vedr. forskningsbasering, ressourceallokering eller økonomi eksempelvis kan adresseres. C. Status på SDU s kvalitetspolitik En status på forhold ved den enkelte uddannelse, som tager udgangspunkt i Syddansk Universitets kvalitetspolitik for uddannelse. Fokus er på opfølgning af de enkelte delpolitikker i forhold til uddannelsesrelevante aspekter. Til støtte herfor kan hver uddannelse frit inddrage øvrige indikatorer, samt supplerende viden med henblik på at belyse uddannelsen med respekt for dens eventuelle særlige forhold. D. Næste års handlingsplan En opsamling på afsnit A-C i form af en fremadrettet handlingsplan, der i det kommende års uddannelsesberetning vil udgøre afsnit A. side 2 af 5

3 Statusmødet dialogen om uddannelsesberetningen Lidt populært sagt kan statusmødet betragtes som en Uddannelsesudviklingssamtale et årligt møde mellem fakultetsledelsen og studielederen med særligt fokus på den enkelte uddannelse, herunder interne og eksterne udfordringer. Formålet er at belyse hhv. strategi, mål og handlingsplan for den enkelte uddannelse samt forhold ved den enkelte uddannelse på baggrund af Syddansk Universitets kvalitetspolitik for uddannelse. Mødedeltagere kan typisk være studieleder/vicestudieleder/fagleder, institutledere, dekanat og relevante administrative fakultetsmedarbejdere i relation til uddannelse, kvalitetsudvikling, forskning og økonomi. Procesbeskrivelse for uddannelsesberetningen Uddannelsesberetningens afsnit A-C udarbejdes af studielederen med support og input fra fakultetsadministrationen og fakultetsledelsen forud for statusmødet. Alternativt kan der eksempelvis udnævnes en intern auditør på fakultetet, som koordinerer, indsamler og opsamler uddannelsesberetningens indhold. Auditøren kan med fordel være en medarbejder fra fakultetet med kendskab til kvalitetsarbejdets begreber. De nævnte afsnit behandles efterfølgende på statusmødet mellem fakultetsledelsen og studielederen. I afsnit C følges op på den enkelte uddannelses og det enkelte fakultets opfølgning på de implementerede delpolitikker. Der skal således ikke afrapporteres i forhold til de enkelte indikatorer, men i forhold til det samlede arbejde med delpolitikkerne. Besvarelsen af afsnit C forudsætter, at studielederen, fakultetsadministrationen og fakultetsledelsen forholder sig til kvalitetspolitikkens 8 delpolitikker og fakultetets lokale udmøntning heraf. I afsnit C s summative kategori besvares de to første spørgsmål på den anførte skala evt. suppleret med et tekstsvar. I besvarelsen af disse spørgsmål er det studielederens opgave at foretage en relativ vurdering i forhold til uddannelsens nuværende situation. Studielederens svar på disse spørgsmål kan bruges internt på fakultetet for at benchmarke udviklingen fra år til år og behøver derfor ikke at blive offentliggjort. Fakultetsledelsen kan vælge at redegøre for alle fakultetets uddannelser i en fælles opsamling på de to spørgsmål. I afsnit C s formative kategori besvares spørgsmål 2 i forhold til et eller flere på forhånd fastlagte temaer. Temaet/temaerne fastlægges på enten institutions- eller fakultets-/fællesområde-/sdub-niveau. Dekanen informerer studielederen om det/de aktuelle tema/temaer i forbindelse med udsendelsen af uddannelsesberetningen. Afsnit D drøftes på statusmødet og udfyldes herefter i udgangspunktet af studieledelsen. side 3 af 5

4 Ansvarsfordeling for besvarelse af afsnit C Ansvaret for besvarelsen af afsnit C følger ansvaret for indikatorer i delpolitikkerne, med mindre den lokale udmøntning på fakulteterne tilsiger andet. Nedenstående skema illustrerer ansvarsfordelingen. Dekanen Dekanen er overordnet ansvarlig for uddannelsesberetningen, herunder implementeringen heraf på fakultetet. Dekanen udsender uddannelsesberetningen til den enkelte studieleder én gang årligt med information om, hvilke dele studielederen skal besvare og hvilke dele fakultetet håndterer. Studielederen Studielederen forventes at besvare afsnit C i relation til de indikatorer, som denne reelt er ansvarlig for i den lokale udmøntning af delpolitikkerne på fakultetet. Fakultetsledelsen Fakultetsledelsen forventes at kunne besvare afsnit C i relation til de indikatorer, som studielederen er ansvarlig for jf. delpolitikkerne, men hvor ansvaret som følge af fakultetets lokale udmøntning er placeret andetsteds. Dertil forventes fakultetsledelsen at besvare afsnit C i forhold til de indikatorer, som denne har ansvar for jf. delpolitikkerne, fx delpolitik for Udvikling af ny uddannelse. Fællesområdet Fællesområdet skal som fakulteterne implementere uddannelsesberetningen som værktøj til opfølgning på delpolitikkerne. Uddannelsesberetningen vil på Fællesområdet have fokus på understøttelsen af uddannelseskvalitet. Områdecheferne forventes således at besvare afsnit C i relation til de indikatorer, som de er ansvarlige for jf. delpolitikkerne. IT-understøttelse af uddannelsesberetningen I en version 2 af uddannelsesberetningen vil udarbejdelsen af beretningen foregå via en webløsning, som skal gøre processen smidig og overskuelig for den enkelte studieleder. Tanken er, at studielederen via en webløsning får mulighed for at tilgå alle de besvarelser i afsnit C, der vedrører indikatorer som fakultetsadministrationen, fakultetsledelsen, Fællesområdet o.a. er ansvarlige for at levere. Dermed vil en studieleder igennem hele processen have et samlet overblik over uddannelsens situation også på de områder, som studielederen ikke selv er ansvarlig for. En webløsning som denne vil forudsætte en kortlægning af det enkelte fakultets lokale oversættelse af delpolitikkernes indikatorer, for derved at kunne lave en road map, der tager højde for, hvilke indikatorer det enkelte led/niveau skal forholde sig til i sin besvarelse af afsnit C. IT-understøttelsen vil samtidigt kunne tjene som selvstændig dokumentation for arbejdet med uddannelseskvaliteten. side 4 af 5

5 Vigtige pointer om uddannelsesberetningen En række pointer er vigtige at understrege for at sikre den nødvendige forståelse for modellen. Respekt for delegeret ansvar og opgave: Delpolitikkerne er formelt overdraget til fakulteterne, Fællesområdet og SDUB med henblik på implementering. Den decentrale udmøntning og herunder vægtning og fortolkning af indikatorer er således den enkelte dekans, universitetsdirektørens og overbibliotekarens ansvar. Der skal i uddannelsesberetningens del c ikke afrapporteres i forhold til de enkelte indikatorer, men i forhold til det samlede arbejde med delpolitikkerne. Decentralt ejerskab Respekten for den decentrale udmøntning af delpolitikkerne og øget udviklingsorienteret fokus på den enkelte uddannelse ventes at styrke det decentrale ejerskab for kvalitetsarbejdet. Fokus på formålet med delpolitikkerne: De eksisterende delelementer og indikatorer repræsenterer af naturlige årsager kun et udsnit af mulige fokusområder. For at fremme kvalitetsudviklingen rettes fokus i uddannelsesberetningens afsnit C derfor mod formålet med delpolitikkerne, der følgelig åbner mulighed for at brede perspektivet ud i forhold til den enkelte uddannelses eller det enkelte fakultets særlige forhold. Redskab til aktivitet mellem fakultetsledelse og uddannelsesledelse Uddannelsesberetningen og statusmødet er et redskab til eksplicit udviklingsorienteret aktivitet mellem fakultetsledelse og uddannelse med særligt fokus på den enkelte uddannelse. Mulighed for kvalitetsudviklingstemaer Modellen giver mulighed for som en del af kvalitetssystemet at fokusere på tværgående temaer på institutions- og fakultetsniveau. På denne måde tilføres systemet en ikke tidligere set dynamik, ligesom det gøres muligt at bringe delpolitikkerne i spil i hverdagen på nye måder. Eksempler på temaer kunne være vejledning, studentertrivsel og tværfaglighed. Anvendelighed over tid På grund af den overordnede tilgang til opfølgning forventes modellen i sin nuværende form i al væsentlighed at være anvendelig over tid inden for rammerne af universitetets nuværende koncept for kvalitetsudviklingssystem. Endvidere vurderes modellen for at være robust i forhold til ændring af kvalitetssystemets delpolitikker samt disses delelementer og indikatorer. side 5 af 5