UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen af videospil (2008/2173(INI)) Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse Ordfører: Toine Manders PR\ doc PE v01-00

2 PR_INI INDHOLD Side FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING...3 BEGRUNDELSE...7 PE v /8 PR\ doc

3 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen af videospil (2008/2173(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. april 2008 om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen af videospil (KOM(2008)0207), der henviser til Rådets resolution af 1. marts 2002 om beskyttelse af forbrugere, især unge, ved mærkning af visse videospil og computerspil efter aldersgruppe 1, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 20. december 2006 om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed og om berigtigelsesretten i forbindelse med den europæiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og online-informationstjenester 2, der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. december 2007 om en europæisk fremgangsmåde i forbindelse med mediekendskab i det digitale miljø (KOM(2007)0833), der henviser til forretningsordenens artikel 45, der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A6-0000/2008), A. der henviser til, at videospil er meget udbredt og har en stigende popularitet i Europa, og at markedet for videospil er hurtigt voksende, B. der henviser til, at videospil først og fremmest er ikkevoldelige, underholder brugerne og ofte er med til at udvikle diverse færdigheder og viden, C. der henviser til, at videospil tidligere hovedsageligt fokuserede på mindreårige, hvorimod videospil nu til dags især udvikles til voksne, D. der henviser til, at markedet for videospil er globalt, E. der henviser til, at det henhører under medlemsstaternes kompetence at træffe afgørelse om foranstaltninger til at begrænse salget af videospil eller forbyde dem, 1. glæder sig over ovennævnte meddelelse fra Kommissionen om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen af videospil; 2. understreger, at videospil er en fremragende stimulans, der foruden underholdning også kan bruges til uddannelsesformål; er af den opfattelse, at skoler burde holde øje med videospil og informere børn og forældre om fordele og ulemper ved videospil; 1 EFT C 65 af , s EUT L 378 af , s. 72. PR\ doc 3/8 PE v01-00

4 3. er af den opfattelse, at videospil kan stimulere indlæring af fakta og færdigheder som strategisk tænkning, kreativitet, samarbejde og innovativ tænkning, som er vigtige færdigheder i informationssamfundet; 4. er af den opfattelse, at harmoniserede mærkningsregler for videospil sikrer et bedre kendskab til mærkningssystemer og tilskynder samtidig til, at det indre marked fungerer effektivt; glæder sig derfor over Rådets og Kommissionens arbejde med at fremme vedtagelsen af mærkningsregler for videospil på EU-niveau og udarbejdelsen af en frivillig adfærdskodeks for interaktive spil, der er rettet mod børn; 5. konstaterer, at markedsforholdene har ændret sig betydeligt fra en situation, hvor videospil først og fremmest blev købt i butikker og spillet på en computer eller konsol, til den aktuelle situation, hvor spil kan købes og downloades fra internettet; 6. konstaterer, at videospil kan spilles på forskellige platforme, såsom spilkonsoller og pc'er, men også mere og mere på mobile enheder, såsom en mobiltelefon; 7. minder om, at videospil bliver mere interaktive eller endog har dynamisk indhold, der giver brugerne mulighed for selv at udvikle dele af spillet; konstaterer, at brugere i stadig stigende grad kan deltage i forumdiskussioner, tekstbaserede eller som Voice Chat, og grupper, der er integreret i bestemte videospil; minder om differentieringen på markedet med flere spil, der er udviklet specielt til voksne; 8. er af den opfattelse, at de seneste tendenser understreger betydningen af at sikre tilstrækkelig beskyttelse af mindreårige, bl.a. ved at forhindre, at de får adgang til skadeligt indhold; 9. minder om, at forældrekontrol bliver stadig vanskeligere, fordi onlinevideospil ikke distribueres i en fysisk emballage med en tydelig og letlæselig mærkat, og på grund af at børn uden deres forældres vidende eller samtykke kan downloade videospil, som ikke er egnet til deres alder; 10. minder om, at vold i videospil ikke automatisk fører til voldelig adfærd, og at forbindelsen mellem spil og voldelig adfærd ikke er blevet bevist; er dog af den opfattelse, at vold i videospil i bestemte situationer kan stimulere voldelig adfærd; 11. understreger, at afhængighed er et problem for nogle spillere; opfordrer producenter, forhandlere, forældre og andre relevante aktører til at gribe ind for at undgå denne type negative påvirkninger; 12. understreger, at den aktuelle udvikling øger behovet for effektive systemer til kontrol af aldersmålgruppen for spil og især onlinespil; 13. er af den opfattelse, at forskellige tiltag til at styrke kontrollen med videospil bør undersøges, og anerkender samtidig, at ingen af disse systemer sandsynligvis vil yde fuld garanti for, at børn ikke får adgang til uhensigtsmæssige videospil; 14. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med industrien om at undersøge fordelen ved at udvikle en "rød knap", der kan inkluderes på (mobile) PE v /8 PR\ doc

5 konsoller eller spilenheder og computere, og som deaktiverer et bestemt spil, eller som kan styre adgang til et spil til bestemte tidspunkter eller bestemte dele af et spil; 15. understreger betydningen af passende kontrolforanstaltninger for onlinekøb med hensyn til videospil, inklusive køb med kreditkort eller gavekort; 16. er af den opfattelse, at udviklingen inden for videospil, og i særdeleshed onlinevideospil, tilskynder til større offentlig bevidsthed om indholdet af videospil, forældrekontrol og instrumenter som PEGI-aldersklassificeringssystemet (Pan- European Game Information); glæder sig over det arbejde, som industrien har udført for at implementere selvregulering; 17. glæder sig over det arbejde, som Europarådet har udført for at fastlægge retningslinjer for videospil og for at fremme viden om internetsikkerhed generelt blandt børn; 18. er af den opfattelse, at indførelsen af PEGI-systemet til klassificering af spil er et vigtigt redskab, som har gjort det mere gennemskueligt for forbrugerne, især forældre, at købe spil, idet de nu kan træffe et velovervejet valg om, hvorvidt et spil er egnet til børn; beklager dog, at mange forbrugere og især forældre tilsyneladende ikke har et tilstrækkeligt kendskab til videospil og spillenes eventuelle påvirkning af børn; 19. opfordrer medlemsstaterne til fortsat at arbejde tæt sammen for at fremme beskyttelsen af mindreårige og hjælpe industrien med at udvikle systemer, der medvirker til dette formål og til at integrere PEGI-systemet i deres nationale lovgivning; tilskynder medlemsstaterne til at sikre, at et eventuelt nationalt klassificeringssystem ikke udvikles på en måde, der medfører en opsplitning af markedet; 20. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med forbrugerorganisationer og andre relevante aktører for at øge bevidstheden blandt forbrugerne, især unge forbrugere, om de indførte klassificeringssystemer og især PEGI-systemet; understreger betydningen af at udbrede disse oplysninger på skoler; 21. understreger, at ikke alle medlemsstater i øjeblikket har regler, der sikrer, at forhandlerne begrænser salg af voldelige spil til voksne; er af den opfattelse, at en fælles tilgang til sanktioner over for forhandlere vil være nyttig; opfordrer derfor medlemsstaterne til at indføre passende foranstaltninger for at forhindre, at børn køber spil, der er klassificeret til en højere aldersgruppe, f.eks. ved at kontrollere køberens identitet; 22. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med myndigheder i andre dele af verden for at opfordre til, at der vedtages internationale retningslinjer, mærkningssystemer og adfærdskodeks for at fremme globale klassificeringssystemer for videospil og onlinespil; 23. er af den opfattelse, at industrien skal opfordres til yderligere at udvikle og forbedre selvregulerende systemer, og at der i øjeblikket ikke er behov for en lovgivning på EUniveau på dette område; PR\ doc 5/8 PE v01-00

6 24. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. PE v /8 PR\ doc

7 BEGRUNDELSE Formålet med denne initiativbetænkning er at informere om Europa-Parlamentets syn på Kommissionens meddelelse om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen af videospil. Videospil bliver stadig mere populære blandt forskellige aldersgrupper i Europa. Det vurderes endvidere, at de samlede indtægter i videospilindustrien kommer til at overstige 7,3 mia. euro i Samtidig gør den teknologiske udvikling og det faktum, at flere spil udvikles specielt til voksne, det nødvendigt at få en politisk diskussion om retsgrundlaget for disse spil. Ordføreren mener, at videospil overvejende er uskadelige og ikkevoldelige. Videospil kan endvidere bruges til uddannelsesformål og medvirke til at udvikle viden og diverse færdigheder, som er væsentlige i det 21. århundrede. Samtidig udvikles der flere og flere videospil til voksne med voldelige elementer, som kan være skadelige for børn. Der bør derfor fokuseres på at beskytte forbrugerne og især børn. Denne beskyttelse skal sikre, at forbrugerne får adgang til korrekte oplysninger om det produkt, de køber, og at børn ikke kan købe spil, som ikke er beregnet til deres alder. Teknologiske ændringer og markedsforhold skaber nye udfordringer. Mens videospil tidligere blev købt i butikker og spillet på en fast plads bag en computer eller spilkonsol, kan spil nu spilles på mobile enheder, såsom mobiltelefoner. Samtidig er videospil blevet mere interaktive og dynamiske. Brugerne kan således selv udvikle dele af spillet eller deltage i forumdiskussioner og grupper, der er integreret i bestemte videospil. Disse ændringer understreger betydningen af at sikre tilstrækkelig beskyttelse af børn, bl.a. ved at forhindre, at de får adgang til potentielt skadeligt indhold, der er rettet mod andre aldersgrupper. Samtidig bliver forældrekontrol stadig vanskeligere, fordi videospil ikke længere distribueres i en fysisk emballage med en tydelig og letlæselig mærkat, men kan købes og downloades via internettet, og fordi børn uden deres forældres viden eller samtykke kan downloade videospil, som ikke er egnet til deres alder, og deltage i interaktive og dynamiske spil. Mens de fleste videospil er uskadelige, findes der voldelige spil, og nogle medlemsstater har tidligere besluttet at forbyde bestemte spil. Mens en nøjagtig forbindelse mellem brugen af og eksponeringen for voldelige videospil og voldelig adfærd aldrig er blevet bevist, er det vigtigt, at producenter, forhandlere og forældre griber ind for at undgå negative påvirkninger. Ordføreren ønsker at understrege betydningen af at stræbe efter parallelle valgmuligheder på det politiske område i denne forbindelse. Endvidere er det af afgørende betydning, at der udvikles effektive systemer til kontrol af aldersmålgruppen for onlinespil. Desuden bør Kommissionen og medlemsstaterne samarbejde med industrien om at undersøge effekten af at udvikle en "rød knap", der kan inkluderes på (mobile) konsoller eller spilenheder og computere, og som deaktiverer et bestemt spil, eller som kan styre adgang til bestemte dele af et spil på bestemte tidspunkter. Det er også vigtigt at sørge for passende kontrolforanstaltninger for onlinekøb med hensyn til videospil, inklusive køb med kreditkort eller gavekort. PR\ doc 7/8 PE v01-00

8 Harmoniserede mærkningsregler for videospil vil give et bedre kendskab til mærkningssystemer og samtidig virke til fremme for, at det indre marked fungerer effektivt. Ordføreren glæder sig over industriens arbejde med at indføre selvregulering og støtter også Europa-Kommissionens og Rådets initiativer for at fremme vedtagelsen af mærkningsregler for videospil på EU-niveau og udarbejdelsen af en frivillig adfærdskodeks for interaktive spil, der er rettet mod børn. Han glæder sig også over det arbejde, som Europarådet har udført med at fastlægge retningslinjer for videospil og fremme viden om internetsikkerhed generelt blandt børn. Indførelsen af PEGI-aldersklassificeringssystemet (Pan-European Game Information) til klassificering af spil er et vigtigt redskab, som har gjort det mere gennemskueligt for forældre og andre forbrugere, når de køber spil til børn. Køberne har dog tilsyneladende ikke et tilstrækkeligt kendskab til videospil og spillenes eventuelle påvirkninger af børn. Kommissionen og medlemsstaterne bør også samarbejde med forbrugerorganisationer, skoler og andre relevante aktører for at øge bevidstheden blandt forbrugerne, især unge forbrugere, om de indførte klassificeringssystemer og især PEGI-systemet. Det er desuden vigtigt, at medlemsstaterne fortsat arbejder tæt sammen for at fremme beskyttelsen af mindreårige og hjælpe industrien med at udvikle systemer, der kan medvirke til dette formål. Medlemsstaterne opfordres til at integrere PEGI-systemet i deres nationale lovgivning og sikre, at eventuelle nationale klassificeringssystemer ikke udvikles på en måde, der svækker PEGI-systemet eller medfører en opsplitning af markedet. Ordføreren konstaterer samtidig, at ikke alle medlemsstater har regler til at sikre, at forhandlerne begrænser salget af voldelige spil til voksne. Han er af den opfattelse, at en fælles tilgang til sanktioner over for forhandlerne vil være nyttig. Han opfordrer derfor medlemsstaterne til at indføre passende foranstaltninger til at beskytte børn mod at købe videospil med en højere aldersklassificering. Ordføreren er af den opfattelse, at industrien skal opfordres til yderligere at udvikle selvregulerende systemer, men at der i øjeblikket ikke er behov for EU-lovgivning på dette område. PE v /8 PR\ doc