Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Transkript

1 Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye arbejdspladser i den private sektor. Danmark er i international sammenhæng kendetegnet ved at have mange nye virksomheder og en stor underskov af små og mellemstore virksomheder. Men når det kommer til at skabe vækstvirksomheder, er der en række lande, der gør det bedre, jf. figur 1. Figur 1: Andel af vækstvirksomheder i pct. 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Storbritannien USA Spanien Canada Finland Italien Danmark Holland Norge Østrig Anm.: Andel af vækstvirksomheder med en stigning i beskæftigelsen på mere end 20 pct. årligt over tre år og med mere end 10 ansatte i starten af vækstperioden ift. alle virksomheder med mere end 10 ansatte i hele perioden. En af de vigtigste betingelser for at få flere vækstvirksomheder er, at der er god adgang til finansiering for virksomheder med vækstpotentiale. Iværksættere og små og mellemstore virksomheder oplever efter finanskrisen, at de har svært ved at få adgang til finansiering af vækst og udviklingsaktiviteter. På den baggrund har regeringen taget initiativ til at indgå en aftale med pensionsinstitutterne, herunder ATP og LD, om sammen med staten at stille fx 5 mia. kr. til rådighed som risikovillig kapital for iværksættere og små og mellemstore virksomheder. Langt hovedparten skal komme fra pensionsinstitutterne. Regeringens initiativ udmøntes i efteråret i samarbejde med pensionsbranchen. Nye og mindre virksomheder med vækstpotentiale skal have bedre adgang til risikovillig kapital, og pensionsbranchen skal have et fornuftigt afkast af deres investeringer. 1

2 2. Iværksættervirksomheder Der startes hvert år mange nye virksomheder i Danmark, hvoraf kun relativt få bliver til vækstvirksomheder. Blandt de virksomheder, der typisk har størst vækstpotentiale, er de innovative iværksættervirksomheder. De har et relativt stort kapitalbehov og lang vej til omsætning. Denne type virksomheder efterspørger finansiering i form af tålmodig og kompetent egenkapital, typisk i form af venturekapital. Virksomhederne i denne gruppe har typisk 2-5 medarbejdere på det tidspunkt, hvor de første gang søger ekstern kapital. Staten har siden midten af 90 erne gjort en indsats især i de tidlige faser på ventureområdet, ikke mindst via Vækstfonden. Der er tale om et langt sejt træk, hvor der i løbet af de seneste 10 år er kommet flere private operatører på markedet, og hvor der er sket en vis bedring i det privatøkonomiske afkast. Danmark ligger i den pæne ende af midterfeltet, når der måles på ventureinvesteringer i pct. af BNP, se figur 2. Figur 2: Ventureinvesteringer, pct. af BNP, Indeks (SWE=100) (3) SWE GBR CHE FIN NOR DNK OECD ESP NLD BEL PRT FRA IRL DEU AUT ITA GRC 10 0 Anm.: Investeringerne dækker både seed, opstartsinvesteringer samt ekspansion. Det er kendetegnende for en lang række lande som fx. USA, England, Tyskland, Norge, Sverige og Finland, at der gøres en offentlig indsats for at styrke markedet for risikovillig kapital sammen med private investorer i de tidlige faser med det formål at bygge et mere effektivt privat marked op for ventureinvesteringer. I rapporten til økonomi- og erhvervsministeren fra Udvalget om risikovillig kapital fremhæves det, at det privatøkonomiske afkast fortsat er mindre end det samfundsøkonomiske afkast, og at 2

3 der også fremover er behov for en offentlig indsats for at katalysere et større privat engagement. 3. Små og mellemstore virksomheder Den bredere gruppe af små og mellemstore virksomheder finansierer sig traditionelt via lån i banker og realkreditinstitutter. På baggrund af finanskrisen og kommende regulering af banksektoren skærpes kravene til virksomhedernes soliditet for at opnå finansiering. Det skaber en udfordring for de små og mellemstore virksomheder, der har vækstpotentiale, og som samtidig har relativt lav egenkapitalandel. Det fremgår endvidere af den seneste udlånsredegørelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, at kreditsituationen fortsat er stram, men at der er tegn på begyndende bedring som følge af tiltagende udlånsvækst og lavere udlånsrenter. Der er dog fortsat indikationer på, at en del virksomheder har vanskeligt ved at finde finansiering til vækst og udvikling, hvilket bl.a. begrundes i, at der stilles flere krav fra pengeinstitutternes side. Der er derfor behov for en indsats, der kan styrke markedet for ansvarlig kapital til små og mellemstore virksomheder i kølvandet på finanskrisen. De små og mellemstore virksomheder kan groft opdeles i 3 grupper med forskellige kapitalbehov. De udviklingsorienterede virksomheder er potentielle vækstvirksomheder med nogen omsætning og stort udviklingspotentiale, men med svag egenkapital. Til denne gruppe hører bl.a. virksomheder, som skal generationsskiftes. Virksomhederne har typisk fra 25 til flere hundrede medarbejdere. Blandt årsagerne til underforsyningen af finansiering til disse virksomheder er, at bankerne i kølvandet på kreditkrisen har trukket sig længere tilbage. Disse virksomheder efterspørger ny ejerkapital, som kan danne grundlag for at optage lån til finansiering af vækst. De traditionelle virksomheder er virksomheder med nogen omsætning og stort udviklingspotentiale, men igen med svag egenkapital. Det er virksomheder, der ikke er klar eller egnet til at modtage ekstern kapital i form af egenkapital. Det kan fx skyldes, at markedet for handel med egenkapitalandele i den type virksomheder er for svagt, eller at de eksisterende ejere ikke ønsker at få nye medejere ind i virksomheden. Virksomhederne i denne gruppe er i gennemsnit mindre end virksomhederne i den første gruppe. Denne gruppe af virksomheder efterspørger ofte mezzaninkapital eller anden ansvarlig lånekapital, som ikke ændrer på ejerstrukturen. 3

4 Den sidste gruppe er de meget små virksomheder, der allerede har omsætning eller har meget kort vej til omsætning. Der er her tale eksisterende små virksomheder, typisk inden for handel eller lettere industri. Antallet af medarbejdere er typisk Denne gruppe virksomheder kan ofte godt stille med den nødvendige egenkapital, men har ikke tilstrækkeligt med sikkerheder til, at bankene vil yde et lån. Markedet for risikovillig lånekapital, herunder mezzaninlån, til små og mellemstore virksomheder er ikke udbredt i Danmark, og der er et begrænset antal private operatører på området. Derfor er der behov for efter finanskrisen at understøtte udviklingen af dette marked, hvor kapital fra pensionsinstitutter kan spille en vigtig rolle. 4. Pensionsinstitutterne Investering i form af risikovillig kapital er som udgangspunkt ikke en bankopgave. Bankerne yder finansiering i form af lån. Pensionsinstitutterne forvalter en stor del af danskernes opsparing, og de investerer i obligationer, ejendomme, aktier, unoterede aktier og andre finansielle instrumenter, således at der i overensstemmelse med lovgivningens regler tilstræbes det bedst mulige afkast af midlerne. Risikovillig kapital er en del af pensionsinstitutternes opgaveportefølje. Regeringen indgik i 2005 en aftale (fælleserklæring) med pensionsbranchen om en fordobling af investeringerne i unoterede aktier. Med fælleserklæringen blev der sat det mål, at pensionsbranchens investeringer i unoterede aktier i pct. af balancen skulle blive fordoblet frem mod Som andel af balancen er der tale om en fordobling fra 2004 til 2009, sådan som fælleserklæringen havde formuleret, jf. tabel 1. Pensionsbranchen har fundet det mere attraktivt at investere i udenlandske, unoterede aktier, så andelen af danske, unoterede aktier er faldet fra 0,8 pct. af balancen i 2004 til 0,6 pct. af balancen i Der ligger derfor en udfordring i at øge investeringerne i danske virksomheder i de kommende år. 4

5 Tabel 1. Pensionskassernes beholdning af unoterede aktier Mia. kr Unoterede udenlandske aktier 7,9 14,9 25,7 35,0 36,5 37,1 Unoterede danske aktier Unoterede aktier i alt I alt i pct. af pensionsinstitutternes samlede balance Andel investeret i unoterede danske aktier i pct. af balancen 9,2 8,9 11,3 15,8 14,2 10,3 17,1 23,8 37,0 40,8 50,7 47,4 1,4 1,7 2,5 3,4 3,3 2,8 0,8 0,7 0,8 1,1 0,9 0,6 Anm.: Unoterede aktier består af både andele i nye virksomheder såvel som modne virksomheder. Pensionskasserne er summen af livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser og firmapensionskasser. Pensionsinstitutterne havde i 2009 en beholdning af unoterede aktier i danske virksomheder på ca. 10 mia.kr. Det er denne del, regeringen i samarbejde med pensionsinstitutterne ønsker at hæve med fx 5 mia.kr. Det kan endvidere bemærkes, at der internationalt arbejdes på nye kapitaldækningsregler for pensionsselskaber, Solvens II, der forventes indført om 2-3 år. Solvens II vil betyde, at kapitalkravet til pensionsselskaberne ved investering i unoterede aktier vil blive forøget betragteligt. Forøgelsen af kapitalkravet betyder, at investeringer i fx illikvide aktiver som unoterede aktier, der anses som forholdsvis risikofyldte, skal modsvares af en højere andel af meget likvide og typisk forholdsvis lavt forrentede aktiver, når der sammenlignes med fx børsnoterede aktier. Derfor vil det gøre disse investeringer mindre attraktive for pensionsselskaberne. 5. Regeringens initiativ Regeringen ønsker at forbedre iværksætteres og små og mellemstore virksomheders adgang til risikovillig kapital. Det betyder, at regeringen ønsker at videreføre den langsigtede indsats på ventureområdet og på markedet for risikovillig kapital til små og mellemstore virksomheder. På den baggrund har regeringen taget initiativ til at indgå en aftale med pensionsinstitutterne, herunder ATP og LD, om sammen med staten at stille fx 5 mia. kr. til rådighed som risikovillig kapital for iværksættere og små og mellemstore virksomheder. Langt hovedparten skal komme fra pensionsinstitutterne. 5

6 Aftalen skal sikre et væsentligt løft i den risikovillige kapital i Danmark for derigennem at bidrage til at skabe flere vækstvirksomheder samtidig med, at pensionsinstitutterne sikres et fornuftigt afkast af investeringerne. Herudover skal aftalen være i overensstemmelse med EU s statsstøtteregler og dermed så vidt muligt det markedsbaserede investorprincip, og de statsfinansielle konsekvenser af modellen skal begrænses. Der arbejdes på forskellige modeller for udmøntning af regeringens initiativ. For de venturefinansierede virksomheder arbejdes der bl.a. med en ny lånetype kaldet vækstlån, som er foreslået af Udvalget om risikovillig kapital. Her kan virksomheder i de tidlige udviklingsfaser søge om et vækstlån op til f.eks. 6 mio. kr. betinget af, at der tilføres privat egenkapital af minimum samme størrelse som lånet. Der arbejdes derudover med en såkaldt fund-of-funds model, hvor pensionsinstitutter sammen med staten investerer i risikovillig kapital i potentielle vækstvirksomheder med udgangspunkt i eksisterende operatører på markedet. Det kan dreje sig om egenkapital, mezzaninkapital og andre låneformer. Nedenfor er der præsenteret et eksempel på en model, hvor staten og pensionsinstitutter etablerer en fond med en professionel bestyrelse, der kan investere flere former for risikovillig kapital. Pensionsinstitutter kan parallelt hermed investere direkte i hvert indsatsområde. Samtidig kan modellen kombineres med et vækstlån med en fast rente for virksomhederne, såfremt de rejser tilsvarende egenkapital. Se figur 3. Figur 3: Eksempel på model for risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder. Staten Pensionsinstitutter Fund of fund Ventur e-fund I Ventur e-fund II Small Cap fund I Mezzan infund I MidCap fund I etc. Virksomheder Vækstlån, max 6 mio. kr. 6