Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Transkript

1 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

2 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge end tidligere. Dermed stiger også antallet af flygtninge - mænd, kvinder og børn - som kommer til Holbæk Kommune. Stigningen er markant inden for de seneste år; I 2010 modtog Holbæk Kommune 29 flygtninge, mens vi i 2015 skal modtage mindst 181 flygtninge. De flygtninge, der kommer alene, kan desuden senere søge om at få deres ægtefælle og mindreårige børn til Danmark. Byrådet besluttede i juni 2014 at nedsætte et integrationsråd, der i samarbejde med kerneområderne skulle udarbejde en integrationsstrategi. Det politiske ansvar for at udarbejde og realisere integrationsstrategien har Udvalget for Arbejdsmarkedet. Strategien er resultatet af samarbejdet mellem kerneområder og integrationsråd og med stærke bidrag fra det frivillige område. Strategien er første spor i en tosporet strategi, hvor spor 1 anviser, hvordan vi i Holbæk Kommune vil arbejde med at integrere nyankomne flygtninge og deres familier inden for det treårige integrationsprogram. Strategiens spor 2, som ventes færdig december 2015, vil sætte retning og rammer for integrationen af indvandrere, samt flygtninge som har været her længere end tre år. Velkommen hertil. Vi ved, du kan bidrage! (Medlem af Integrationsrådet) Holbæk Kommune byder nyankomne flygtninge velkommen. Vores syn på flygtninge er, at de er en fremtidig ressource, som kan bringe værdi til vores samfund. Vi har den forventning til flygtningene, at de så hurtigt som muligt kommer i uddannelse eller beskæftigelse eller at de på anden måde bidrager aktivt til samfundet. Kommunen, frivillige og lokalsamfundet møder omvendt flygtningene med en række tilbud, som skal hjælpe dem i gang med en tilværelse i Holbæk Kommune. Det gør vi, fordi vi ser integration som en proces, som bedst lykkes med aktive bidrag fra mange sider fra flygtningen selv, fra kommune, fra erhvervslivet og fra frivillige. 2

3 Strategiens temaer Integrationsstrategien skal styrke den koordinerede indsats på tværs af kerneområder og har fire temaer: Læring & trivsel (børn 0-14 år) Uddannelse til alle unge (unge 15-29) Alle kan bidrage - De voksne i job (+30) Fællesskab Aktiv medborger (et tværgående tema) Desuden er bolig og sundhed understøttende indsatser for de fire hovedtemaer. Visionen for strategien På baggrund af ovenstående har byrådet formuleret en vision for strategien. Strategien skal understøtte at flygtningene har forståelse for samfundets grundlæggende værdier og deltager i samfundslivet på lige fod med andre borgere (kerneopgaven Fællesskab). at flygtningene bidrager til kommunens vækst og bæredygtighed gennem læring, uddannelse og beskæftigelse samt et aktivt liv (alle øvrige kerneopgaver). at flygtningene kan forvente at blive mødt af et samfund, som byder dem velkommen og bidrager til at de får uddannelse eller job samt får mulighed for at deltage i samfundslivet. Denne strategi er vedtaget august Kerneområderne reviderer den én gang årligt i august. 3

4 Den nyankomne flygtning skal opleve, at den treårige integrationsperiode er sammenhængende og målrettet uddannelse eller job samt deltagelse i samfundslivet. Hvis der er tale om en familie, skal familien opleve en sammenhængende indsats omkring familien og dens medlemmer. Dette kræver koordinering og tæt, forpligtende samarbejde mellem kerneområderne med inddragelse af det frivillige område samt erhvervslivet. Derfor skal hver flygtning eller familie have én primær kontaktperson de første seks måneder efter ankomsten til kommunen. Kontaktpersonen har ansvaret for en god modtagelse af flygtningen. Desuden skal flygtningen have en helhedsorienteret plan. er et redskab for både flygtningen, kommunen og eventuelt andre samarbejdsparter. Den samler relevante oplysninger om flygtningen og integrationsforløbet på ét sted. Den giver viden om de elementer, der indgår i integrationsforløbet og overblik over, hvornår i forløbet vigtige aktiviteter finder sted. For familier omfatter planen hele familien. skal ligge klar inden for den første måned efter ankomsten. Den dækker det treårige integrationsprogram med særlig opmærksomhed på de første seks måneder. Alle kerneområder bidrager til planen både når den skal udarbejdes, og når den løbende skal revideres. Faste elementer i integrationsforløbet og i : Bolig Flygtningen får anvist en bolig i kommunen. Boligen kan være midlertidig, indtil der findes en varig bolig, eller indtil flygtningen bliver sammenført med sin familie og dermed får behov for en større bolig. Danskundervisning Senest en måned efter ankomsten bliver flygtninge over 18 år henvist til sprogskole, hvor de får danskundervisning dag eller aften i op til tre år. Unge mellem ca. 16 og 24 år bliver henvist til sprogcentrets ungeskole. I job/uddannelse Målet for flygtninge over 30 år er at komme i job. Derfor skal flygtninge hurtigst muligt i praktik eller job. Flygtninge under 30 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, skal hurtigst muligt i uddannelse. Er dette ikke en mulighed, skal den unge hurtigst muligt i job efter endt grundskole eller sprogskole. Aktiv medborger Som med alle andre borgere har vi en forventning om at flygtninge er aktive medborgere. Der er mange måder at være aktiv medborger på. Måske deltager man selv i foreningslivet eller er aktiv i lokalsamfundet. Måske støtter man op om, at ens børn går til sport. Måske engagerer man sig ved at hjælpe andre nyankomne flygtninge til rette, når man selv har været her i nogen tid. Sundhed Flygtninge skal have et sundhedstjek, når de kommer til kommunen. Afklaringen foregår så vidt muligt hos egen læge, således at man lærer sin læge at kende. Lægen skal være opmærksom på både det fysiske og psykiske helbred (bl.a. traumer). Mulige elementer i planen, hvis det er relevant for den enkelte eller for familien: 4

5 Familiesammenføring Hvis flygtningen har ægtefælle eller børn under 18 år i oprindelseslandet, kan der søges familiesammenføring efter gældende regler. Processen omkring ansøgning mv. fremgår af. Det giver ro for den enkelte til at koncentrere sig om uddannelse eller job. Familiens børn Den helhedsorienterede indsats er vigtig, når det gælder familier. Førskolebørn opskrives i daginstitution og skolebørn i modtagelsesklasse så hurtigt som muligt. Hvis det er påkrævet, er der mulighed for særlig skole-hjemkontakt eller anden understøtning af familien. Kompetenceafklaring Hvis flygtningen har erhvervserfaring eller uddannelse fra hjemlandet, skal disse så vidt muligt afdækkes, så den enkeltes ressourcer bliver matchet med arbejdsmarkedets muligheder. Bolig Danskundervisning På vej til job/uddannelse Aktiv medborger Sundhed Familiesammenføring Familiens børn Kompetenceafklaring 5

6 Læring og trivsel En god og tryg hverdag er en grundlæggende forudsætning Ligesom alle andre børn og unge i Holbæk Kommune har flygtningebørn behov for en god og tryg hverdag, hvor de dannes og uddannes til at klare sig godt. Børn lærer og trives bedst, når også forældrenes hverdag er tryg og meningsfuld, og familien føler sig som en del af fællesskabet. Indsatsområder Helhedsorienteret indsats og god modtagelse Flygtningeforældre og deres børn har behov for en helhedsorienteret og koordineret indsats i starten af deres ophold i Danmark. Målet er, at familien får etableret en tryg hverdag så hurtigt som muligt. Derfor vil vi give familierne et introduktionsforløb om, hvordan hverdagslivet former sig for en børnefamilie i Danmark. Vi vil introducere familien for dagtilbud, skole og sundhedstjek. Vi tilknytter desuden en familiekonsulent, som i samarbejde med skole eller dagtilbud hjælper familien til rette i den første periode. Læring og trivsel Småbørn kommer i videst muligt omfang i dagtilbud for at fremme børnenes sproglige kompetencer. Dagtilbuddene arbejder målrettet med at understøtte, at børnene lærer dansk og lærer danske normer at kende i mødet med danske børn og voksne. Der er særlig opmærksomhed på den daglige kontakt mellem forældre og personale som en naturlig ramme for formidling af normer og kultur. Både dagtilbud og skole bidrager til at sikre, at børn og forældre er klar til barnets skolestart, så overgangen bliver vellykket. Nyankomne skolebørn starter hurtigst muligt op i enten en af kommunens modtagelsesklasser eller i basisundervisning på distriktsskolen. Her lærer eleven det gode og præcise sprog, som er nødvendigt for at kunne lære. De indledende tilbud bygger bro til skolens øvrige hverdag og fag, og skolen sikrer en gradvis udslusning, så eleven senest efter to år er integreret i og får udbytte af almenundervisningen. Børn og familier med særlige behov Nogle flygtningefamilier vil have behov for en særlig indsats for at kunne fungere, så familiens børn og unge kan bringes i læring og trivsel. En særlig indsats kan for eksempel være sprogstimulering, psykologhjælp eller yderligere støtte fra familiekonsulenten. Vi tilpasser den særlige indsats til den enkelte familie, og indsatsen vil være så tæt på barnets daglige sammenhænge som muligt. MÅL: Alle flygtningebørn i dagtilbudsalderen kommer i dagtilbud. 95 pct. af eleverne i folkeskolen gennemfører grundskolens afgangsprøve. med minimum karakteren 2 og opnår muligheden for at få adgang til en ungdomsuddannelse Bolig Danskundervisning På vej til job/uddannelse Aktiv medborger Sundhed Familiesammenføring Familiens børn Kompetenceafklaring 6

7 Uddannelse til alle unge Uddannelse er fundamentet for et godt liv Uddannelse er en investering i det enkelte menneske og samtidig til gavn for samfundet. Uddannelse er den bedste vej til selvforsørgelse og et godt liv. Hvis uddannelse ikke er en mulighed, er vejen frem at finde et job. Indsatsområder Sprog At kunne dansk i skrift og tale er afgørende for at kunne indgå i undervisning og tage en ungdomsuddannelse på lige fod med klassekammerater. Vi prioriterer derfor danskundervisningen særdeles højt for de unge. Vejen til selvforsørgelse går via en uddannelse, men for at kunne videreuddanne sig i Danmark er engelsk ofte også en forudsætning. Derfor skal vi arbejde for, at unge flygtninge lærer engelsk. Unge som har brug for at lære mere engelsk eller dansk vil fx kunne få kurser i ungdomsskolen. Uddannelses- og jobidentitet Unge, nyankomne flygtninge har ikke kendskab til det danske uddannelsessystem og til dansk arbejdspladskultur. Ofte har de ikke mulighed for at lære det af deres forældre, der heller ikke kender kulturen. Vi ønsker derfor at fremme indsatser, der bidrager til, at den unge flygtning får kendskab til det at tage en uddannelse. Den unge skal forstå, at uddannelse er vigtigt, fordi det er vejen til job. For nogle unge er fritidsjob en vej til at skabe en forståelse for den danske arbejdskultur. Samtidig vil den unge få en positiv oplevelse af at kunne bidrage til egen og eventuelt familiens økonomi. En anden vej frem er at unge hjælper unge. Unge flygtninge ønsker basalt set blot at være som andre unge og skal derfor hurtigst muligt have mulighed for at have en hverdag sammen med andre unge. Det kan både være etniske danskere eller andre flygtninge, der tager en flygtning under vingerne som frivillig og viser vejen til fx uddannelsesmiljø, fritidsaktiviteter, fritidsjobs eller lektielæsning. Det er afgørende, at den frivillige ikke står alene med opgaven, og vi vil derfor forpligte os på som kommune at være til rådighed. MÅL: Af de årige, som ikke i forvejen har en erhvervskompetencegivende uddannelse, begynder 30 pct. i uddannelse inden for det første år. Bolig Danskundervisning På vej til job/uddannelse Aktiv medborger Sundhed Familiesammenføring Familiens børn Kompetenceafklaring 7

8 Alle kan bidrage de voksne i job Arbejde giver identitet, uafhængighed og værdi for både familien og samfundet Er man flygtning over 30 år, er det primære mål, at man kan kommer i job og kan forsørge sig selv og sin familie. Det samme gælder, hvis man er under 30 år, men har gennemført en uddannelse. Indsatsområder I job Indsatsen sigter mod, at flygtningen bliver selvhjulpen og er i stand til at finde og fastholde job. Men som nyankommen flygtning er sproget og manglende kendskab til arbejdsmarkedet barrierer, når man skal finde et job. Mange flygtninge har behov for støtte til at komme i praktik og i job. Derfor skal voksne flygtninge hurtigst muligt i praktik. For nogle tager det tre måneder, for andre seks måneder eller længere tid. Personlige jobformidlere (virksomhedskonsulenter) skal skabe kontakt mellem flygtning og virksomhed. Socialøkonomiske virksomheder eller nyttejob skal være muligheder for flygtninge med særlige udfordringer eller begrænsninger i arbejdsevnen. De virksomheder, som bidrager med blandt andet praktikpladser, skal opleve, at de får den nødvendige understøtning, for eksempel gennem rådgivning og faste virksomhedskonsulenter. Dansk Det danske sprog kommer ikke automatisk til flygtningene, og sprogskolen er derfor et altafgørende tilbud til de nyankomne borgere. Dernæst bliver sproget videreudviklet væsentligt, når man møder danskere, fx på arbejdspladsen. Derfor skal de voksne flygtninge have mulighed for forløb, der kombinerer danskundervisning med praktik på virksomheder. Det kan for eksempel være i form af sprogmentorer, sprogpraktikker eller danskundervisning på virksomheden Kompetenceafklaring Mange flygtninge kommer med erhvervserfaring fra hjemlandet. Derfor er det vigtigt, at flygtningene får afdækket deres kompetencer for at sikre det bedste match med arbejdsmarkedets muligheder. Hvis flygtningen har en mellemlang eller videregående uddannelse fra hjemlandet, bistår kommunen med om muligt at få kompetencer afklaret og uddannelsen godskrevet. MÅL: Minimum 25 pct. af flygtningene skal være i job efter et år. Bolig Danskundervisning På vej til job/uddannelse Aktiv medborger Sundhed Familiesammenføring Familiens børn Kompetenceafklaring 8

9 Fællesskab Aktiv medborger Deltagende medborgere Integration handler om andet og mere end danskundervisning og job. Det handler også om at kunne se sig selv som borger i det samfund, man bor i; om at have mulighed for og lyst til at være deltagende borger og undgå ensomhed og isolation. Indsatsområder Velkomst Når flygtninge ankommer til Holbæk, sætter vi en ære i at modtage dem, så de føler sig velkomne og trygge ved, at de kan blive en del af fællesskabet. Derfor vil vi fire gange årligt invitere nyankomne flygtninge til velkomstmøde, hvor repræsentanter for byrådet fortæller om kommunen om gensidige forventninger til fællesskabet. Lokalsamfund og fællesskab Det lokalområde, man bor i kan spille en væsentlig rolle for, at flygtninge lærer den danske kultur og det danske samfund at kende. Derfor vil vi via Holbæk Kommunes fælles-skabere bidrage til og understøtte foreninger og frivillige. Vi vil indgå partnerskaber med frivillige og foreninger i Holbæk Kommune, så vi får skabt et aktivt netværk til alle i fællesskabet. Desuden vil vi inddrage de flygtninge, som har været her nogen tid. En del af flygtningenes netværk bør også være de flygtninge, som har været i Holbæk i en periode. De har gjort sig egne erfaringer og kan dermed hjælpe nyankomne godt på vej. MÅL: Flere flygtninge tager del i fællesskabet og er aktive i foreninger eller klubber Færre flygtninge føler sig ensomme og står uden for fællesskabet Bolig Danskundervisning På vej til job/uddannelse Aktiv medborger Sundhed Familiesammenføring Familiens børn Kompetenceafklaring 9

10 Understøttende indsatser Boliger til flygtningene findes i udgangspunktet i hele kommunen. Boligen skal give den enkelte mulighed for at komme rundt med offentlige transportmidler til blandt andet sprogskole, uddannelse og job. Sundhed Flygtninge skal have et sundhedstjek, når de ankommer til kommunen. Afklaringen foregår hos egen læge. Der skal være fokus på både det fysiske og psykiske helbred (bl.a. traumer). Det skønnes, at op mod 30 pct. af de flygtninge, der kommer til Danmark er traumatiserede i større eller mindre grad. Derfor skal kendskabet til, hvad det vil sige at være traumatiseret, komme bredere ud blandt de fagprofessionelle, der har med flygtninge at gøre det gælder både børn og voksne. Bolig Danskundervisning På vej til job/uddannelse Aktiv medborger Sundhed Familiesammenføring Familiens børn Kompetenceafklaring 10

11 11

12 dfdddvssv HOLBÆK KOMMUNE Kontaktinfo: Alle kan bidrage Jernbanevej Holbæk Job@holb.dk