TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.
|
|
- Pia Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION
2 APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. METTE DEDING TRINE FILGES KØBENHAVN 2009 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD
3 ARBEJDSTID PÅ FAMILIENIVEAU Dette appendiks er et supplement til rapporten Danske lønmodtageres arbejdstid en registerbaseret analyse, SFI det Nationale Forskningscenter for Velfærd 09:03. Appendikset supplerer rapporten ved at præsentere resultaterne for de to familietyper (begge timelønnede og kvinden timelønnet/manden fastlønnet), som samlet kun udgør 7 pct. af alle familierne. Endvidere indeholder appendikset en multivariat regressionsanalyse af disse familiers arbejdstid. BEGGE TIMELØNNET Familier, hvor begge er timelønnede, er relativt sjældne og omfatter kun fire procent af familierne. For denne familietype er der noget mere variation over de få sektorkombinationer, der findes i datamaterialet. Der er således næsten 12 timers forskel på parrets samlede arbejdstid i familier, hvor begge er privat ansat, i forhold til familier, hvor kvinden er kommunalt ansat, mens manden er privat ansat. Dette afspejler, at arbejdstiden er meget lavere for de timelønnede kvinder i den kommunale sektor i forhold til i den private (og statslige) sektor. TABEL 1.1 hendes af familiens samlede arbejdstid, fordelt efter sektor (standardafvigelser i parentes). Begge timelønnet K: privat K: statslig K: kommunal M: privat M: privat M: privat Alle 32,52 30,70 63,23 (6,02) (6,69) 32,40 30,08 62,48 (6,50) (6,95) 32,41 19,20 51,61 (6,47) (8,78) 32,50 (6,08) 30,31 (7,09) (9,46) (9,44) (11,07) ,81 (9,77) Bemærk at kategorierne med de resterende kombinationsmuligheder er udeladt pga. for få observationer
4 Som belyst i rapporten arbejder timelønnede, som er enten sundhedsuddannede eller pædagoguddannede, generelt mindre end andre timelønnede. På familieniveauet betyder det, at familier, hvor kvinden enten er sundhedsuddannet eller pædagoguddannet, arbejder mindre end gennemsnittet for familietyper, hvor begge er timelønnede, se tabel 1.2. Familier, hvor kvinden er enten sundhedsuddannet eller pædagoguddannet, og manden har en anden kompetencegivende uddannelse, skyldes familiens lave arbejdstid således, at kvinden arbejder mindre. I familier, hvor kvinden er sundhedsuddannet, og manden ikke har en kompetencegivende uddannelse, arbejder begge mindre. Fordelt på forskellige kombinationer af mandens og kvindens uddannelseslængde er der kun begrænset variation i familiens arbejdstid, se tabel 1.3. TABEL 1.2 hendes af familiens samlede arbejdstid, fordelt efter uddannelsesretning (standardafvigelser i parentes). Begge timelønnet K: ikke komp. K: pædagogisk K: sundhedsfaglig K: alle andre M: ikke komp. M: 'alle andre' M: 'alle andre' M: ikke komp. M: 'alle andre' M: 'alle andre' M: ikke komp. Total 32,42 30,37 62,80 (6,22) (7,01) 32,79 30,60 63,39 (5,78) (6,88) 32,91 25,79 58,71 (6,75) (10,55) 31,50 28,54 60,04 (7,42) (8,16) 32,26 27,22 59,48 (6,40) (9,08) 32,53 30,21 62,73 (6,01) (6,98) 32,23 31,05 63,28 (5,89) (6,56) 32,51 (6,07) 30,33 (7,07) Hende s (9,91) (9,28) (12,82) (11,46) (11,22) (9,65) (9,41) ,84 (9,75) Bemærk at kategorierne med de resterende kombinationsmuligheder er udeladt pga. for få observationer. Definition af uddannelsesretning, se Bilag 1.
5 TABEL 1.3 Mandens, kvindens og familiens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid og hendes af familiens samlede arbejdstid, fordelt efter uddannelseslængde (standardafvigelser i parentes). Begge timelønnet M: ikke komp. K: ikke komp. M: Erhvervsfaglig K: erhvervsfaglig K: kort/- mellemlang vg. M: erhvervsfaglig M: ikke komp. M: erhvervsfaglig Total 32,47 30,59 63,06 (6,02) (6,70) 32,69 30,85 63,54 (5,67) (6,63) 32,58 30,04 62,61 (6,01) (7,13) 32,10 (6,18) 33,18 (5,09) 32,52 (5,96) 30,78 (6,73) 25,88 (10,52) 30,47 (6,89) (9,43) (9,07) (9,61) ,88 (9,79) ,06 (12,11) ,99 (9,50) Bemærk at kategorierne med de resterende kombinationsmuligheder er udeladt pga. for få observationer I familier, hvor begge er timelønnede, arbejder mindst én af parterne i mindre end 1 procent på ledelses- eller højeste niveau. Der er således for få til at lave en meningsfuld analyse af forskelle i familiernes arbejdstid fordelt på arbejdsfunktion. Forekomsten af børn, deres antal og alder har samme betydning for denne familietype som for familier, hvor begge er fastlønnede. Når antallet af børn når op på 3 eller mere nedsættes arbejdstiden, fordi kvinden arbejder mindre, se tabel 1.4. Familier med børns arbejdstid er stigende i det yngste barns alder, hvilket også skyldes, at kvinden arbejder mindre, jo yngre det yngste barn er, se tabel 1.5. Eneste undtagelse er familier, hvor yngste barn er mindre end et år, her nedsætter både manden og kvinden arbejdstiden. Dog nedsætter kvinden arbejdstiden mest. Hun arbejder syv timer mindre end gennemsnittet for alle kvinder i disse familietyper, mens han kun arbejder en halv time mindre end gennemsnittet for alle mænd i disse familietyper.
6 TABEL 1.4 hendes af familiens samlede arbejdstid, fordelt efter antal børn (standardafvigelser i parentes). Begge timelønnet Barn 32,62 (6,12) 2 Børn 32,62 (5,89) 3 Børn 32,48 (6,78) Mere end 3 børn 32,59 (6,89) Ingen børn 32,38 (5,99) Total 32,50 (6,08) 30,24 (7,23) 30,43 (6,91) 29,50 (7,29) 28,58 (8,30) 30,49 (7,02) 30,31 (7,09) 62,85 (9,83) ,05 (9,45) ,99 (10,23) ,17 (11,54) ,87 (9,76) ,81 (9,77) TABEL 1.5 hendes af familiens samlede arbejdstid, fordelt efter yngste barns alder (standardafvigelser i parentes). Begge timelønnet Under 1 år 32,01 (7,00) 1 år 32,33 (6,36) Mellem 2 og 5 år 32,54 (6,37) Mellem 6 og 10 år 32,50 (6,12) Mellem 11 og 17 år 32,86 (5,79) Ingen børn 32,38 (5,99) Total 32,50 (6,08) 23,07 (8,00) 29,13 (7,39) 29,88 (7,16) 30,65 (6,80) 31,24 (6,55) 30,49 (7,02) 30,31 (7,09) 55,08 (10,33) ,46 (10,17) ,42 (9,78) ,15 (9,77) ,10 (9,04) ,87 (9,76) ,81 (9,77) Yngre par, hvor gennemsnitsalderen er år, arbejder godt halvanden time mindre end andre af samme familietype. Det skyldes primært, at kvinden arbejder mindre end gennemsnittet for alle kvinder i disse
7 familietyper, og sekundært, at manden arbejder mindre. Hun arbejder omkring tre timer mindre og manden en halv time mindre, se tabel 1.6. Familier, hvor én er indvandrer, arbejder mindre end par hvor begge er enten danskere eller indvandrere, hvilket skyldes, at både manden og kvinden i disse familier arbejder mindre end andre., se tabel 1.7. TABEL 1.6 hendes af familiens samlede arbejdstid, fordelt efter parrets gennemsnitsalder (standardafvigelser i parentes). Begge timelønnet til 29 år 32,01 (6,86) 30 til 39 år 32,31 (6,18) 40 til 49 år 32,80 (5,91) 50 til 59 år 32,46 (5,83) Total 32,50 (6,08) 27,52 (8,73) 29,94 (7,20) 31,20 (6,44) 30,47 (6,88) 30,31 (7,09) 59,54 (11,54) ,24 (9,88) ,00 (9,17) ,93 (9,43) ,81 (9,77) TABEL 1.7 hendes af familiens samlede arbejdstid, fordelt efter etnicitet (standardafvigelser i parentes). Begge timelønnet Begge indfødte danskere 32,53 30,39 62,92 (5,89) (6,88) (9,47) K: indfødt dansk M: indvandret 32,11 (7,54) 29,51 (8,68) 61,62 (12,66) Begge indvandret 32,70 (6,63) 30,11 (7,82) 62,81 (10,68) K: indvandret M: indfødt dansk 31,57 (7,29) 29,86 (8,05) 61,43 (11,65) Total 32,50 (6,08) 30,31 (7,09) 62,81 (9,77)
8 KVINDEN TIMELØNNET OG MANDEN FASTLØNNET Den sidste familietype, vi ser på, er kombinationen, hvor kvinden er timelønnet, og manden er fastlønnet. For denne familietype er arbejdstiden højest, hvis både manden og kvinden arbejder i den statslige sektor, idet kvinden her arbejder to timer mere end gennemsnittet for alle kvinder, se tabel 1.8. Arbejdstiden er lavest, hvis kvinden arbejder i den kommunale sektor, primært fordi kvinden arbejder mindre. arbejdstid i denne sektor er meget lav, 17,5-18 timer afhængig af, hvilken sektor manden er beskæftiget i. TABEL 1.8 hendes af familiens samlede arbejdstid, fordelt efter sektor (standardafvigelser i parentes). Mand fastlønnet, kvinde timelønnet M: privat M: statslig K: privat M: kommunal M: statslig M: privat K: statslig M: kommunal M: kommunal M: statslig K: kommunal M: privat Alle 36,78 29,88 66,66 (2,57) (7,63) 36,69 29,74 66,43 (3,10) (7,47) 36,18 29,81 65,99 (3,52) (7,77) 36,86 30,84 67,71 (2,55) (7,72) 36,54 29,53 66,07 (3,03) (7,31) 35,51 30,96 66,47 (4,78) (6,66) 35,04 18,01 53,05 (5,41) (9,92) 36,34 17,87 54,21 (3,70) (8,12) 36,32 17,49 53,82 (3,44) (8,56) 36,61 (2,95) 28,89 (8,40) (8,06) (8,16) (8,90) (8,37) (8,24) (8,51) (11,35) (8,31) (9,28) ,51 (9,03) Timelønnede sundhedsuddannede og pædagogisk uddannede arbejder mindre end andre timelønnede. På familieniveauet betyder det, at familier, hvor kvinden enten er sundhedsuddannet eller pædagoguddannet arbejder betydelig mindre end gennemsnittet for
9 familietyper, hvor manden er fastlønnet, og kvinden er timelønnet, se tabel 1.9. Kvinderne i disse familier arbejder 2-8 timer mindre end gennemsnittet, afhængig af mandens uddannelse. Endelig arbejder familier, hvor kvinden ikke har en kompetencegivende uddannelse, og hvor manden er pædagogisk uddannet, mindre, fordi kvinden arbejder 4 timer mindre end gennemsnittet for de andre kvinder for denne familietype. TABEL 1.9 hendes af familiens samlede arbejdstid, fordelt efter uddannelsesretning (standardafvigelser i parentes). Mand fastlønnet, kvinde timelønnet M: ikke komp. M: pædagogisk K: ikke komp. M: 'alle andre' K: pædagogisk M: 'alle andre' K: sundhedsfaglig K: alle andre M: ikke komp. M: 'alle andre' M: 'alle andre' M: ikke komp. M: pædagogisk Total 36,56 29,85 66,41 (3,09) (7,62) 36,59 24,93 61,52 (2,16) (10,28) 36,70 29,80 66,49 (2,79) (7,70) 36,33 20,36 56,69 (3,13) (9,77) 36,35 26,45 62,80 (2,79) (10,07) 36,59 23,95 60,54 (2,92) (10,08) 36,65 29,12 65,77 (2,85) (8,07) 36,64 29,67 66,31 (3,22) (8,04) 35,87 (4,12) 36,62 (2,93) 28,74 (9,05) 28,94 (8,36) (8,43) (10,48) (8,25) (10,18) (9,92) (10,52) (8,65) (8,91) ,62 (10,50) ,55 (8,98) Bemærk at kategorierne med de resterende kombinationsmuligheder er udeladt pga. for få observationer. Definition af uddannelsesretning, se Bilag 1. Fordelt på forskellige kombinationer af mandens og kvindens uddannelseslængde er der ligeledes en del variation, se tabel I familier, hvor kvinden og/eller manden har en kort eller mellemlang videregående uddannelse arbejdes der mindre end gennemsnittet. I alle disse familier skyldes den lavere arbejdstid, at kvinden arbejder mindre.
10 Særligt hvis det er kvinden selv, der har en kort eller mellemlang videregående uddannelse. I så fald arbejder hun 7-8 timer mindre end gennemsnittet for kvinder i familier, hvor kvinden er timelønnet, og manden er fastlønnet. TABEL 1.10 hendes af familiens samlede arbejdstid, fordelt efter uddannelseslængde (standardafvigelser i parentes). Mand fastlønnet, kvinde timelønnet K: ikke komp. K: erhvervsfaglig K: kort/ mellemlang vg. M: ikke komp. M: erhvervsfaglig M: kort/ mellemlang vg. M: erhvervsfaglig M: ikke komp. M: kort/ mellemlang vg. M: kort/ mellemlang vg. M: Erhvervsfaglig Total 36,69 30,31 67,00 (2,85) (7,14) 36,71 30,50 67,21 (2,87) (7,22) 36,77 26,22 62,99 (2,29) (9,36) 36,67 29,21 65,87 (2,78) (7,88) 36,64 29,83 66,47 (3,10) (8,06) 36,53 27,08 63,61 (3,02) (9,40) 36,18 22,21 58,39 (3,00) (11,23) 36,56 (2,43) 36,67 (2,87) 21,51 (10,13) 29,38 (8,04) (7,75) (7,81) (9,77) (8,49) (8,62) (10,09) (11,86) ,07 (10,10) ,05 (8,63) Bemærk at kategorierne med de resterende kombinationsmuligheder er udeladt pga. for få observationer De ganske få familier, hvor kvinden arbejder på ledelses- eller højeste niveau, arbejder i gennemsnit 4-5 timer mindre, primært fordi timelønnede kvinder beskæftiget på ledelses- eller højeste niveau arbejder betydeligt mindre end andre timelønnede kvinder, se tabel Dette er samme mønster som vi fandt for de timelønnede mænd på dette niveau. I familier, hvor manden ligeledes er beskæftiget på ledelses- eller højeste niveau, arbejder han dog overraskende også mindre end gennemsnittet for alle mænd i disse familietyper.
11 TABEL 1.11 hendes af familiens samlede arbejdstid, fordelt efter arbejdsfunktion (standardafvigelser i parentes). Mand fastlønnet, kvinde timelønnet Begge ledelse og højeste niveau K: ledelse og højeste niveau. M: alt andet arbejde M: ledelse og højeste niveau. K: alt andet arbejde Begge alt andet arbejde Total 35,87 21,64 57,52 (4,04) (11,87) 36,14 19,30 55,44 (3,37) (10,57) 36,75 27,43 64,18 (2,84) (9,09) 36,60 29,45 66,06 (2,94) (7,96) 36,61 (2,95) 28,89 (8,40) (12,77) (11,28) (9,69) (8,60) ,51 (9,03) Forekomsten af børn, deres antal og alder har næsten samme betydning som for familier hvor begge er fastlønnede. Den samlede arbejdstid er dog først mindre for familier med flere end tre børn, igen pga. kvindernes lavere arbejdstid, se tabel Børnefamiliers arbejdstid er stigende i det yngste barns alder, hvilket ligeledes skyldes, at kvinden arbejder mindre, jo yngre det yngste barn er, se tabel 1.13.
12 TABEL 1.12 hendes af familiens samlede arbejdstid, fordelt efter antal børn (standardafvigelser i parentes). Mand fastlønnet, kvinde timelønnet Barn 36,48 (3,19) 2 Børn 36,60 (2,93) 3 Børn 36,78 (2,47) Mere end 3 børn 36,65 (1,84) Ingen børn 36,66 (2,94) Total 36,61 (2,95) 29,12 (8,30) 29,06 (8,17) 28,23 (8,47) 26,55 (9,27) 28,86 (8,51) 28,89 (8,40) 65,59 (9,05) ,66 (8,81) ,01 (8,89) ,20 (9,36) ,72 (9,15) ,51 (9,03) TABEL 1.13 hendes af familiens samlede arbejdstid, fordelt efter yngste barns alder (standardafvigelser i parentes). Mand fastlønnet, kvinde timelønnet Under 1 år 36,38 (2,78) 1 år 36,61 (2,73) Mellem 2 og 5 år 36,62 (2,68) Mellem 6 og 10 år 36,55 (3,20) Mellem 11 og 17 år 36,59 (2,97) Ingen børn 36,66 (2,94) Total 36,61 (2,95) 23,56 (8,74) 27,98 (8,33) 28,68 (8,41) 29,36 (7,93) 29,50 (8,24) 28,86 (8,51) 28,89 (8,40) 59,94 (9,18) ,59 (8,93) ,30 (8,89) ,91 (8,60) ,08 (8,97) ,52 (9,15) ,51 (9,03)
13 Yngre par, hvor gennemsnitsalderen er år, arbejder ca. tre timer mindre, hvilket primært skyldes, at kvinden arbejder mindre end andre kvinder i disse familietyper, se tabel I familier, hvor manden er indvandrer og kvinden er dansker, arbejder både manden og kvinden mindre end i familier, hvor begge er danske, se tabel Manden arbejder en halv time mindre, og kvinden arbejder to timer mindre. TABEL 1.14 hendes af familiens samlede arbejdstid, fordelt efter parrets gennemsnitsalder (standardafvigelser i parentes). Mand fastlønnet, kvinde timelønnet til 29 år 36,22 (36,22 ) 30 til 39 år 36,63 (2,83) 40 til 49 år 36,59 (3,03) 50 til 59 år 36,75 (2,82) Total 36,61 (2,95) 26,51 (9,60) 29,13 (8026) 29,31 (8,11) 28,71 (8,46) 28,89 (8,40) 62,72 (10,42) ,76 (8,87) ,90 (8,78) ,45 (9,10) ,51 (9,03)
14 TABEL 1.15 hendes af familiens samlede arbejdstid, fordelt efter etnicitet (standardafvigelser i parentes). Mand fastlønnet, kvinde timelønnet Begge indfødte danskere 36,68 28,92 65,60 (2,80) (8,34) (8,91) K: indfødt dansk M: indvandret 36,08 (4,06) 26,73 (9,62) 62,81 (10,76) Begge indvandret 35,67 (4,64) 30,06 (8,28) 65,73 (9,73) K: indvandret M: indfødt dansk 36,56 (3,04) 28,30 (8,90) 64,85 (9,65) Total 36,61 (2,95) 28,89 (8,40) 65,51 (9,03) ANALYSE AF ARBEJDSTID FOR FAMILIER For nærmere at undersøge, hvilken betydning forhold som sektor, uddannelse og familieforhold har for den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid og sandsynligheden for at arbejde over er der foretaget regressionsanalyser for familiernes arbejdstid i Analyserne, som er såkaldte lineære multivariate regressionsanalyser (OLS), giver svar på, hvilken betydning hver enkelt baggrundsfaktor har, når der samtidig tages højde for andre faktorer. Analyserne kan således fx vise, hvilken betydning det har for arbejdstiden at have et barn under et år, når der samtidig tages højde for familiernes andre karakteristika. Vi inkluderer alle baggrundsfaktorer fra den deskriptive analyse i afsnit 1. Derudover er der korrigeret for både hans og hendes arbejdsamt, virksomhedsanciennitet, virksomhedsstørrelse samt forekomsten af bijob. For hver variabel, på nær de to kontinuerte parrets gennemsnitsalder og hans og hendes virksomhedsanciennitet, er der udeladt en referencekategori, markeret med et. Som i rapporten måles påvirkningen af kompetencegivende uddannelse og forekomsten af børn separat, mens uddannelseslængde og retning samt antal børn og yngste barns alder måles i forhold til referencekategorien blandt dem, som har henholdsvis en kompetencegivende uddannelse og børn.
15 NORMAL ARBEJDSTID, BEGGE TIMELØNNET I familier, hvor begge er timelønnede, er der ikke ret mange baggrundsfaktorer, som har signifikant betydning, se tabel 2.1. TABEL 2.1 Familiens samlede gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, begge timelønnet og mand fastlønnet, kvinde timelønnet. Lineær regressionsmodel Begge timelønnet Mand fastlønnet, kvinde timelønnet. Begge i privat sektor Kvinden i private sektor, manden i statslige sektor - NS Kvinden i private sektor, manden i kommunale sektor - NS Begge i statslig sektor - NS Kvinden i statslige sektor, manden i private sektor NS -1,269 Kvinden i statslige sektor, manden i kommunale sektor - NS Begge i kommunal sektor - -13,936 Kvinden i kommunale sektor, manden i statslige sektor - -12,123 Kvinden i kommunale sektor, manden i private sektor -11,357-12,853 Har kompetencegivende uddannelse NS NS k: ikke komp. udd., m: erhvervsfaglig k: ikke komp. udd., m: kort eller mellemlang vg. - -1,184 k: ikke komp. udd., m: lang vg. - - begge: erhvervsfaglig uddannelse NS NS k: erhvervsfaglig, m: ikke komp. udd. NS NS k: erhvervsfaglig, m: kort eller mellemlang vg. - NS k: erhvervsfaglig, m: lang vg. - NS begge: kort eller mellemlang vg. - NS k: kort eller mellemlang vg., m: ikke komp. udd. - - k: kort eller mellemlang vg., m: erhvervsfaglig NS NS k: kort eller mellemlang vg., m: lang vg. - - begge: lang vg. - - k: lang vg., m: ikke komp. udd. - - k: lang vg, m: erhvervsfaglig - - k: lang vg., m: kort eller mellemlang vg. - - K: ikke komp. udd., m: pædagogisk - NS K: ikke komp. udd., m: sundhedsfaglig - - K: ikke komp. udd., m: 'alle andre' udd NS NS
16 Begge, pædagogisk - - K: pædagogisk, m: ikke komp. udd. - - K: pædagogisk, m: sundhedsfaglig - - K: pædagogisk, m: 'alle andre' udd NS -2,204 Begge, sundhedsfaglig - - K: sundhedsfaglig, m: ikke komp. u NS NS K: sundhedsfaglig, m: pædagogisk u - - K: sundhedsfaglig, m: 'alle andre' -1,467-2,297 Begge, 'alle andre' udd. K: 'alle andre' udd., m: ikke komp. udd NS NS K: 'alle andre' udd., m: pædagogisk - NS K: 'alle andre' udd., m: sundhedsfaglig - - Har barn NS NS Yngste barn under 1 år -6,636-5,427 Yngste barn 1 år NS NS Yngste barn mellem 2 og 5 år NS NS Yngste barn mellem 6 og 10 år Yngste barn mellem 11 og 17 år 0,706 NS 1 barn 2 Børn NS NS 3 Børn NS NS Mere end 3 børn NS NS Begge danskere Kvinden indfødt dansk, manden indvandrer NS NS Begge indvandret NS NS Kvinden indvandret, manden indfødt dansker -1,161 NS Begge ledelse og højeste niveau - -4,438 Kvinden ledelse og højeste niveau, manden alt andet arbejde - -7,380 Manden ledelse og højeste niveau, kvinden alt andet arbejde - -0,552 Begge alt andet arbejde Gennemsnitsalder 0,811 0,712 Gennemsnitsalder 2-0,010-0,008 Konstant 48,070 52,952 R 2 N Anm.: NS : Ikke signifikant, kursiv : <0,05, - Ikke medtaget da for få, alle andre koefficienter er signifikante på mindst 0,01-niveau. Referencekategori markeret med Der er korrigeret for arbejdsamt, virksomhedsanciennitet, antal ansatte på arbejdsstedet og forekomsten af bijob.
17 Familier, hvor kvinden arbejder i den kommunale sektor og manden i den private sektor, arbejder dog betydeligt mindre end familier, hvor begge arbejder i den private sektor. Hvorvidt mindst én i familien har en kompetencegivende uddannelse betyder ikke noget. Ligeledes har uddannelsens længde ingen betydning. Blandt de familier, hvor mindst én har en uddannelse, har uddannelsesretning dog en mindre betydning. Familier, hvor kvinden er sundhedsfagligt uddannet, og manden har en anden uddannelse end sundhedsfaglig og pædagogisk, arbejder signifikant mindre end familier, hvor begge har en anden uddannelse end sundhedsfaglig og pædagogisk. De øvrige familier, hvor kvinden enten er sundhedsfagligt eller pædagogisk uddannet, arbejder ikke signifikant mindre, som man ellers kunne forvente på baggrund af analysen i afsnit 1. Børn betyder ligeledes ikke det store for arbejdstiden. Familier med børn arbejder generelt ikke signifikant mere eller mindre end familier uden børn. Blandt familier med børn, er det kun familier, hvis yngste barn er under et år, som arbejder mindre, og familier, hvis yngste barn er år, som arbejder en smule mere end familier, hvis yngste barn er 6-10 år. let af børn har uventet ingen betydning for arbejdstiden. Etnicitet har næsten ingen betydning, kun familier, hvor kvinden er indvandrer og manden er dansker arbejder signifikant mindre end familier hvor begge er danskere. Endelig har parrets gennemsnitsalder en positiv men aftagende betydning. NORMAL ARBEJDSTID, MANDEN FASTLØNNET OG KVINDEN TIMELØNNET I familier, hvor manden er fastlønnet, og kvinden er timelønnet, har sektor stor betydning for familiens samlede gennemsnitlige arbejdstid, se tabel 2.1. Familier, hvor kvinden arbejder i den kommunale sektor, har en betydelig mindre samlet arbejdstid end familier, hvor begge arbejder i den private sektor. Også familier, hvor manden arbejder i den private sektor, og kvinden arbejder i den statslige sektor, har en signifikant mindre arbejdstid, forskellen her er dog noget mindre. Hvorvidt mindst én i familien har en kompetencegivende uddannelse betyder ikke noget. Ligeledes har uddannelsens længde ikke den store betydning. Blandt de familier, hvor mindst én har en kompetencegivende uddannelse, er det familier, hvor kvinden ikke har en kompetencegivende uddannelse, og manden har en videregående
18 uddannelse, som arbejder mindst. På baggrund af den beskrivende analyse i afsnit 1 kunne man forvente, at uddannelseslængde har større betydning, end det er tilfældet. I gennemsnit arbejder familier, hvor kvinden har en kort eller mellemlang videregående uddannelse en del mindre. Men når andre forhold tages i betragtning bliver denne forskel insignifikant og skyldes altså ikke kvindens uddannelseslængde i sig selv. Betragtes uddannelsesretning arbejder familier, hvor manden har en anden kompetencegivende uddannelse, og kvinden er enten pædagogisk eller sundhedsuddannet, mindre. På baggrund af den beskrivende analyse i afsnit 1 kunne man forvente en anderledes påvirkning af uddannelsesretning. I gennemsnit arbejder familier, hvor kvinden er sundhedsuddannet, og manden ikke har en kompetencegivende uddannelse en del mindre. Ligeledes arbejder familier, hvor kvinden ikke har en kompetencegivende uddannelse, og manden har en pædagogisk uddannelse, en del mindre. Arbejdsfunktion har nogen betydning. Hvis kvinden og/eller manden arbejder på ledelses eller højeste niveau er familiens arbejdstid betydelig mindre end familier, hvor ingen arbejder på ledelses eller højeste niveau. Hvis kun manden arbejder på ledelses eller højeste niveau, er familiens arbejdstid en smule mindre. Børn betyder ikke det store for arbejdstiden for denne familietype. Arbejdstiden for familier med børn er ikke signifikant forskellig fra arbejdstiden i familier uden børn. Blandt familier med børn, er det kun familier, hvis yngste barn er under et år, som arbejder en del mindre. let af børn har ingen betydning for arbejdstiden, end ikke arbejdstiden i familier med mere end tre børn er signifikant forskellig fra arbejdstiden i familier med kun et barn. Endelig har parrets gennemsnitsalder en positiv men aftagende betydning, mens etnicitet ingen betydning har.
ARBEJDSTIDEN BLANDT LØNMODTAGERE I KVINDEDOMINEREDE OMRÅDER
03:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges ARBEJDSTIDEN BLANDT LØNMODTAGERE I KVINDEDOMINEREDE OMRÅDER EN REGISTERANALYSE BASERET PÅ LØNSTATISTIKKEN FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION
Læs mereBETALT OVERARBEJDE BLANDT DANSKE LØNMODTAGERE
04:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges BETALT OVERARBEJDE BLANDT DANSKE LØNMODTAGERE EN REGISTERANALYSE BASERET PÅ LØNSTATISTIKKEN FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION BETALT OVERARBEJDE
Læs mereKvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet
Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort
Læs mereDen samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:
Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereIndledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier Om analysens metode og datagrundlag...
Marts 2017 Ledelsesgabet blandt samfundsvidenskabeligt uddannede Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier... 11 Om analysens metode og datagrundlag... 13 Analysen
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereEffekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse
d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen
Læs mereFaktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort
Marts 2014 Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort I samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har Djøf foretaget en analyse af forskellen på mænds og kvinders chancer for at blive
Læs mereSupplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning
Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten
Læs mereBilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader
Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader I tabel 1 findes parameterestimaterne for de enkelte socioøkonomiske baggrundsvariable i modellen for gennemsnittet af de bundne prøvefag. De viste estimater
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereIndledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2
Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ref. PIL/- 17.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mere1. En analyse af, hvis kønssammensætningen og jobfunktionerne var ens i de tre sektorer
N O TAT Sygefravær i kommunerne, staten og det private 1. En analyse af, hvis kønssammensætningen og jobfunktionerne var ens i de tre sektorer Inspiration til undersøgelsen I kronikken Offentligt sygefravær
Læs mereHver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud
Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 17. maj 18 Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Halvdelen af alle lønmodtagere med børn mellem -13 år ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p
Læs mereTeenagefødsler går i arv
Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mereI Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.
Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.
Læs mereHver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid
Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold
Læs mereFokus på køns betydning for løn
Juli 2010 Fokus på køns betydning for løn Er der forskel på, hvad mænd og kvinder tjener, når de har en videregående uddannelse som ingeniør, cand. scient. eller anden naturvidenskabelig uddannelse og
Læs mereBilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund
Bilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund Det er kun i model (1) i artiklen, at den gennemsnitlige betydning af at have indvandrerbaggrund (α 1 ) direkte kan estimeres.
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereMinianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe
Læs mereNovember 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE
November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 03 Dato 2014-11-12 Udarbejdet af HELW, TONH Kontrolleret af MJBJ, SKNN Godkendt
Læs mereAnalyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A
Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni
Læs mereLigelønsanalyse sammenligning af lønniveau offentligt ansatte i kommuner og regioner
Ligelønsanalyse sammenligning af lønniveau offentligt ansatte i kommuner og regioner Indledning I dette notat analyseres lønforskelle mellem kvindelige og mandlige djøfere, som er ansat i det offentlige
Læs mereKvantitative metoder 2
Kvalitative egenskaber og dummyvariabler Kvantitative metoder 2 Dummyvariabler 28. marts 2007 Vi har (hovedsagligt) set på kvantitative variabler (løn, priser, forbrug, indkomst, )... Men hvad med kvalitative
Læs mereLigelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn
Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Indledning I dette notat analyseres lønforskelle mellem privat ansatte kvinder og mænd. Analysen er gennemført på baggrund af Djøf Privats
Læs mere3. Sammenhæng i den travle hverdag
3. Sammenhæng i den travle hverdag 3.1 Sammenfatning 111 3.2 Familie- og arbejdsliv i harmoni 112 3.3 Den travle hverdag 119 Appendiks 3.1 Beskrivelse af spørgeskemaundersøgelse 131 3.1. Sammenfatning
Læs mereOvervægt blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst
blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Formålet med dette analysenotat er at undersøge forekomsten af overvægt blandt børn, når de starter i skole.
Læs mereNYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014
BRUGERUNDERSØGELSE PÅ INDHOLD 1. Indledning.. 3 2. Svarprocent 4 3. Del 1 I. Valg af skole... 5 II. Information... 19 III.Tilfredshed med folkeskolen..... 24 IV. Konklusion del 1........ 32 4. Del 2 I.
Læs mereLigelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn
Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Indledning Ref. KAB/- 28.02.2017 I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen
Læs mereARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV
14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene
Læs mereANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE
ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Ikke-medlem af udvalget (MFU) Yildiz Akdogan yildiz.akdogan@ft.dk Beskæftigelsesministeriet
Læs mereAnalysen viser, at der er markant forskel på mandlige og kvindelige lederes chancer for topledelse.
Marts 2018 Glasloftet er tykkere for kvinder end for mænd Djøf har analyseret mænds og kvinders chancer for at gå fra ledelse til topledelse, når der tages højde for forskelle i sammensætning, fx alder,
Læs mereHVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at
Læs mereBetydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere
DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel
Læs mereOpdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark
Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn:
Læs mereKøber gifte kvinder flere aktier?
Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.
Læs mereOverordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.
Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereDe afviste ansøgere til videregående uddannelser
De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...
Læs mereLigelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn
Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Indledning I dette notat analyseres lønforskelle mellem kvinder og mænd i den private sektor. Analysen er gennemført på baggrund af Djøf
Læs mereKommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere
Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.
Læs mereDokumentation af serviceopgave
Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne
Læs mereLigelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn
Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Indledning I dette notat analyseres lønforskelle mellem kvindelige og mandlige djøfere, som er ansat i det offentlige. Analysen
Læs mereFamilie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen
Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00
Læs mereKønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked
Side 1 af 7 Kønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked Hovedkonklusioner 1. Blandt de privatansatte akademikere uden ledelsesansvar indenfor DM s område er den uforklarede lønforskel mellem mænd
Læs mereØkonometri 1. Kvalitative variabler. Kvalitative variabler. Dagens program. Kvalitative variable 8. marts 2006
Dagens program Økonometri 1 Kvalitative variable 8. marts 2006 Kvalitative variabler som forklarende variabler i en lineær regressionsmodel (Wooldridge kap. 7.1-7.4) Kvalitative variabler generelt Dummy
Læs mere06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV
06:31 Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV Mette Deding Vibeke Jakobsen KØBENHAVN 2006 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET INDVANDRERES
Læs mereOvervægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere
Overvægt blandt børn i. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Side 1 af KL analysen Overvægt blandt børn i. og 1. klase forekomst viste en overhyppighed
Læs mereAppendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge
Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken
Læs mereSocial arv i de sociale klasser i 2012
Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn
Læs mereELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:
5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs mereDen permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018
Den permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018 Notat om rapporten UDVIKLING I KOMMUNAL MEDFINANSIERING I REGION HO- VEDSTADEN OG KOMMUNER FRA 2013 TIL 2015 Baggrund og
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereEtnisk ligestilling i amterne Bilag
Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele
Læs mereBruger ikke-vestlige efterkommerkvinder deres uddannelser? - Konklusioner og sammenfatninger
Notat Bruger ikke-vestlige efterkommerkvinder deres r? - Konklusioner og sammenfatninger Hovedkonklusioner En meget høj andel af de kvinder, der ikke har en erhvervskompetencegivende, er ikke i beskæftigelse.
Læs mereVÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse
VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereEtnisk ligestilling i amterne Bilag
Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele
Læs mereBILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereOktober November December Januar Februar Marts April Maj
N o t a t 13. september 2017 Personer berørt af 225-timersreglen maj 2017 status på 8 måneder med Jobreform fase 1 Viden og Analyse Ca. 17.900 personer er berørt af 225-timersreglen i maj 2017. Dette er
Læs mereHvilke private virksomheder ansætter den første akademiker?
Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker? 1 Rapporten er udarbejdet i samarbejde med EPAC v/johan Kuhn, Jellebakken 1, 8240 Risskov, CVR-33927258 Redaktion: Claus Aastrup Seidelin, Cheføkonom
Læs mereProblemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter
Læs mereBORGERPANEL. Den daglige rejse. Juni 2012. Den daglige transporttid i hverdagen har stor betydning for den enkelte og har haft afgørende
BORGERPANEL Juni 2012 Den daglige rejse Den daglige transporttid i hverdagen har stor betydning for den enkelte og har haft afgørende betydning for hver fjerde syddanskers valg af bolig. Borgerne i Region
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereBeskæftigelsesfremgang i rådgiverbranchen
Pernille Langgaard-Lauridsen pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen soln@di.dk, 3377 3173 JULI 2018 Beskæftigelsesfremgang i rådgiverbranchen Beskæftigelsen i rådgiverbranchen voksede til godt
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereBenchmarking af kommunernes sagsbehandling antagelser, metode og resultater
Benchmarking af kommunernes sagsbehandling antagelser, metode og resultater Anna Amilon Materiel vurdering Ved vurderingen af en afgørelses materielle indhold vurderes afgørelsens korrekthed i forhold
Læs mereAnalyse af Uddannelsesaktivering
Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og
Læs mereLigelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn
Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Ref. MBH- 29.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereBørnefattigdom 2002-2006 09:10
Børnefattigdom i Danmark 2002-2006 09:10 METTE DEDING FREDRIK GERSTOFT 09:10 BØRNEFATTIGDOM I DANMARK 2002-2006 METTE DEDING FREDRIK GERSTOFT KØBENHAVN 2009 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD
Læs mere3. Hvem har hvilke indkomsttyper i 2005
42 - Indkomsttyper 3. Hvem har hvilke typer i 2005 Forskellige befolkningsgrupper har forskellig sammensætning af. Det er klart, at pensionistens og den arbejdsløses hovedsageligt består af overførsels,
Læs mereBeskæftigelse i procesindustrien
Thomas Klintefelt, chefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 APRIL 218 Beskæftigelse i procesindustrien Beskæftigelsen i procesindustrien er steget i de seneste at beskæftigelsen stiger. Sammenfatning I perioden
Læs mereGrundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen
Læs mereSådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv
Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter
Læs mereBrugerundersøgelsen Indsattes holdninger og vurderinger af mulighederne for beskæftigelse i fængsler og arresthuse
Brugerundersøgelsen 2014 Indsattes holdninger og vurderinger af mulighederne for beskæftigelse i fængsler og arresthuse Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering
Læs mereANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne
ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere
Læs mereSå velfærdskæden ikke hopper af...
Så velfærdskæden ikke hopper af... Temamøder om udvikling af en national handlingsplan for de videregående velfærdsuddannelser Temamøde 1: Øget rekruttering til uddannelserne 8. januar 2009 i Danske Regioner,
Læs mere&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/
" $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,
Læs mereTandstatus hos søskende
Tandstatus hos søskende Af Bodil Helbech Kleist, BOHH@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge forskelle i tandsundheden mellem søskende, herunder betydningen af hvilket nummer i børneflokken,
Læs mereKERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE
17. marts 2008 af Kristine J. Pedersen direkte tlf. 33557727 og Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE Fra 2005 til 2006 var der flere beskæftigede, der
Læs mereBefolkning og levevilkår
Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og
Læs mereFaktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:
Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereFamilieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Læs mereAnalyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
Læs mere