Periacetabularosteomi (PAO) for patienter over 45 år med symptomatisk hoftedysplasi.
|
|
- Lene Hanne Lund
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. Kort klinisk retningslinje vedr.: Periacetabularosteomi (PAO) for patienter over 45 år med symptomatisk hoftedysplasi. Anbefaling: Med svag underliggende dokumentation anbefales at overveje at undlade PAO operation på personer over 45 år (+)( )( )( ). Anbefalingens styrke er svag og derfor er det arbejdsgruppens opfattelse at kirurgen i det enkelte tilfælde præoperativt grundigt må vurdere om der er konkurerende risici; artrose, overvægt samt anden komorbiditet. 2. Udarbejdet af DSHK (Dansk Selskab for Hofte og Knæalloplastikkirurgi). 3. Forfattere: Stig Storgaard Jakobsen (DSHK), Ole Ovesen (DSHK) 4. Forventes godkendt på DOS generalforsamling ved DOS kongressen Baggrund for valg af spørgsmål: Traditionelt har PAO været en behandling for de yngre patienter med symptomatisk hoftedysplasi. Indikationen har været karakteristiske smerter for hoftedysplasi, minimal eller ingen artrose samt radiologiske hoftedysplasi (CE<25 0 ). Formålet med operationen er at mindske smerter, øge funktionsniveauet samt udskyde en eventuel sekundær artrose. Der har været tvivl om indikationen for PAO ved ældre patienter. Bagrunden er at den negative konsekvens ved en kunstig hofte ikke er så stor som ved yngre patienter. Derudover mistænkes det også at helingspotentialet er ringere, medførende længere rehabilitering, flere komplikationer, samt et dårligere funktionelt resultat. 6. Denne retningslinje omhandler: PICO spørgsmål Er der evidens for at patienter over 45 år med symptomatisk hoftedysplasi bør opereres med periacetabular osteotomi eller bør de ikke opereres med en periacetabular osteotomi? Population: Personer over 45 år med symptomatisk hoftedysplasi defineret som Wiiberg Center Edge vinkel <25 0 samt ind-helet triradiær brusk. Intervention: Periacatabular osteotomi Comparison:
2 Operation med periacetabular osteotomi under 45 år. Outcome: 1. Konversion til THA 2. Functional outcome score 3. Komplikation (større), Iatrogen nervelæsion, iatrogen karlæssion, delayed union, psudoartrose, fraktur, DVT/PE) 7. Anbefaling: Følgende symboler, indikerer styrken af anbefalingerne: = Stærk anbefaling for = Svag/betinget anbefaling for = Svag/betinget anbefaling imod = Stærk anbefaling imod God praksis. Anvendes hvor der ikke findes evidens på området, men hvor arbejdsgruppen ønsker at fremhæve særlige aspekter af anerkendt klinisk praksis. Følgende symboler angiver evidensniveau: (+)(+)(+)(+) = Høj (+)(+)(+) = Moderat (+)(+) = Lav (+) = Meget Lav Med svag underliggende dokumentation anbefales at overveje at undgå PAO operation på personer over 45 år (+)( )( )( ). Anbefalingens styrke er svag og det er derfor arbejdsgruppens opfattelse at kirurgen i det enkelte tilfælde præoperativt grundigt må vurdere konkurerende risici. Såfremt der ikke er sekundær artrose (evt. vurderet med supplerende billeddiagnostik), overvægt og patienten i øvrigt ikke har anden betydende komorbiditet frarådes det ikke at foretage PAO på patienter ældre en 45 år. 8. Litteratur
3 Evidensgrundlaget for det fokuserede spørgsmål er følgende. Guideline: 0 Systematiske reviews: 0 Randomiserede kliniske studier: 0 Observersionelle Studier: 10 Kvaliteten af de observationelle studier er vurderet med ROBINS-I værktøjet af to uafhængige bedømmere. Uoverensstemmelser er drøftet i gruppen til enighed. Se ROBINS-I vurderingen (Bilag 3). 9. Evidens: Evidensen er præsenteret for hvert outcome i SoF tabellen (bilag 4). 10. Arbejdsgruppens overvejelser: På bagrund af den tilgængelige litteratur kan man konstatere at konversions raten til THA stiger med alderen. Det vil sige at jo ældre man er når man modtager en PAO operation jo kortere tid går der i gennemsnit før man modtager en kunstig hofte. I de foreliggende observationelle studier har der væres confoundere relateret til alder, specielt i form af sekundær artrose. Der tegner sig ikke noget klart billede, men flere studier har dog påpeget at hazard ratio ved stigende alder, falder når der justeres for kendte risikofaktorer som f.eks. artrose, kongrurens, tidligere kirurgi mm. På grund af sparsom evidens i den tilgængelige litteratur er det ikke muligt at konkludere om patienter ældre end 45 år har et ligeså god klinisk outcome af PAO, som patienter yngre end 45 år. Det er heller ikke muligt at vurdere om komplikations raten er højere for patienter ældre en 45 år end for patienter yngre end 45 år. 11. Balancen mellem effekt og skadevirkninger: Arbejdsgruppen vurderer at gevinsten ved PAO falder med patientens alder da der for den ældre patientgruppe eksisterer et godt alternativ nemlig en kunstig hofte. 12. Værdier og præferencer: Arbejdsgruppen forventer at patienten ønsker et varigt højt funktionsniveau uden smerter opnået ved en enkelt operation. Endvidere forventes det at patienten altid vil foretrække at undgå at blive påført kar- og nerveskade, uintenderet fissur eller opleve langsom knogleheling eller infektion. 13. Kvaliteten af evidensen: Kvaliteten af evidensen er samlet set meget lav (+)( )( )( ). De videnskabelige studier omhandlende ovenstående PICO spørgsmål er observationelle og der
4 eksisterer ingen randomiserede studier, systematiske review eller guidelines. Dermed er kvaliteten af evidensen lav selvom flere af de observationelle studier er af god kvalitet (5,6,10). I ni ud af de ti relevante studier evalueres konversionsraten til THA i relation til alderen (1-9). I seks af disse studier korrigeres for artrose for at undgå confounding (1,2,5,6,8,10). Flere studier korrigerer også andre parametre end artrose så som ledets kongruerens, Legg-Calvé Perthes, køn, BMI, hofteskålens konfiguration (1-3,5,6,9). Kun to studier evaluere PROM i forhold til alderen (1,7) og kun et enkelt studie undersøger på komplikationsraten i forhold til alder (7). 14. Andre overvejelser: 15. Bilag Bilag 1: Søgestrategi og søgestreng Bilag 2: Flowskema over litteraturudvægelse Bilag 3: ROBINS-I Bilag 4: Summary of Findings tabel 16. Litteraturliste 1. One-third of Hips After Periacetabular Osteotomy Survive 30 Years With Good Clinical Results, No Progression of Arthritis, or Conversion to THA. Lerch TD, Steppacher SD, Liechti EF, Tannast M, Siebenrock KA. Clin Orthop Relat Res Apr;475(4): Survivorship of the Bernese Periacetabular Osteotomy: What Factors are Associated with Long-term Failure? Wells J, Millis M, Kim YJ, Bulat E, Miller P, Matheney T. Clin Orthop Relat Res Feb;475(2): Patient-Reported Outcomes of Periacetabular Osteotomy from the Prospective ANCHOR Cohort Study. Clohisy JC, Ackerman J, Baca G, Baty J, Beaulé PE, Kim YJ, Millis MB, Podeszwa DA, Schoenecker PL, Sierra RJ, Sink EL, Sucato DJ, Trousdale RT, Zaltz I. J Bone Joint Surg Am Jan 4;99(1): What Is the Early/Mid-term Survivorship and Functional Outcome After Bernese Periacetabular Osteotomy in a Pediatric Surgeon Practice? Grammatopoulos G, Wales J, Kothari A, Gill HS, Wainwright A, Theologis T. Clin Orthop Relat Res May;474(5): Impingement adversely affects 10-year survivorship after periacetabular osteotomy for DDH. Albers CE, Steppacher SD, Ganz R, Tannast M, Siebenrock KA. Clin Orthop Relat Res May;471(5):
5 6. What factors predict failure 4 to 12 years after periacetabular osteotomy? Hartig-Andreasen C, Troelsen A, Thillemann TM, Søballe K. Clin Orthop Relat Res Nov;470(11): Intermediate to long-term results of periacetabular osteotomy in patients younger and older than forty years of age. Ito H, Tanino H, Yamanaka Y, Minami A, Matsuno T. J Bone Joint Surg Am Jul 20;93(14): Medium-term outcome of periacetabular osteotomy and predictors of conversion to total hip replacement. Troelsen A, Elmengaard B, Søballe K. J Bone Joint Surg Am Sep;91(9): Intermediate to long-term results following the Bernese periacetabular osteotomy and predictors of clinical outcome. Matheney T, Kim YJ, Zurakowski D, Matero C, Millis M. J Bone Joint Surg Am Sep;91(9): Mean 20-year followup of Bernese periacetabular osteotomy. Steppacher SD, Tannast M, Ganz R, Siebenrock KA. Clin Orthop Relat Res Jul;466(7):
Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs mereK-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn.
1. Kort klinisk retningslinie vedr. K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn. Anbefaling: Overvej at sætte 2-3 K-tråde lateralt fremfor krydsede k-tråde sat medialt
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereStig Storgaard Jakobsen (DSHK), Bjarne Mygind-Klavsen (SAKS) og Otto Kraemer (SAKS)
1. Kort klinisk retningslinje vedr. Den diagnostiske sikkerhed ved måling af den laterale center edge vinkel (Wibergs CE-vinkel) Anbefaling: Vi anbefaler udmåling af CE-vinkel til laterale sourcil kant,
Læs mereStig Storgaard Jakobsen (DSHK), Bjarne Mygind-Klavsen (SAKS) og Otto Kraemer (SAKS)
1. Kort klinisk retningslinje vedr. Den diagnostiske sikkerhed ved måling af den laterale center edge vinkel (Wibergs CE-vinkel) Anbefaling: Vi anbefaler udmåling af CE-vinkel til laterale sourcil kant,
Læs mereKorte klinisk retningslinier
Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereFemoro Acetabular impingement Hoftesmerter hos unge patienter
Femoro Acetabular impingement Hoftesmerter hos unge patienter Jens Stürup, Overlæge Nikolaj Winther, Afdelingslæge Ortopædkirurgisk afdeling, Rigshospitalet Normalt hofteled Deformiteter DDH (Dysplasi)
Læs mere1. Opdatering af Kort klinisk retningslinie vedr.
Bilag 6 1. Opdatering af Kort klinisk retningslinie vedr. K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn. Anbefaling: Overvej at sætte 2-3 K-tråde lateralt fremfor krydsede
Læs mereNyt paragdime for hoftelidelser hos yngre voksne
1403 Nyt paragdime for hoftelidelser hos yngre voksne Anders Troelsen, Steffen Jacobsen & Kjeld Søballe Hoftedysplasi og»femoroacetabular impingement«hoftedysplasi og»femoroacetabular impingement«disponerer
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Ernæring
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Selskab for Dysfagi NKR: Øvre dysfagi (synkebesvær) - Opsporing, - Udredning - Udvalgte indsatser DSKE3105@outlook.dk outlook Forkerte datoer Forkerte e-mail forsinket
Læs mereMedicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen
Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale
Læs mereBørneortopædi CP-hoften på 20 minutter
Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag
Læs mereNational klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi
Læs mereCamilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST
Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST NKR - baggrund Finanslov 2012 afsat 20 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015 til at udarbejde 50 nationale kliniske retningslinjer. En national klinisk retningslinje
Læs mereHOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik
HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloploastik Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mere3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne
Flowchart. Søgning efter retningslinjer (n = 1849) (n = 1712) (n = 137) (n = 134) Ikke en retningslinje = 44 Ældre version = 15 Ikke omhandlende prostata kræft = 21 Inkluderede retningslinjer (n = 0) 3
Læs mereDISTALE RADIUSFRAKTURER
DISTALE RADIUSFRAKTURER Frakturtyper, behandling og kirurgiske adgange Morten Schultz Larsen FORMÅL Fraktur Klassifikation Diagnose Behandling NKR Funktionsniveau Operativ teknik Komplikationer og hvordan
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor
Læs mereFormulering af anbefalinger
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning A-kursus i Traumatologi, OUH Oktober 2011 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er der risiko for? Hvilket
Læs mereKort Klinisk Retningslinie: 1. Kan man stille diagnosen bakteriel knæleds artrit alene ud fra et ledleucocyttal på over /µL?
Kort Klinisk Retningslinie: 1. Kan man stille diagnosen bakteriel knæleds artrit alene ud fra et ledleucocyttal på over 50.000/µL? Anbefaling: Man kan ikke alene udfra et ledleucocyttal på over 50.000
Læs mereNationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL
Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading
Læs mereVurdering af Functional Recovery Score, august 2003
Danske Fysioterapeuter, Maaleredskaber.dk Vurdering af Functional Recovery Score, august 2003 Vurderet af Thomas Maribo, fysioterapeut, cand.scient.san., Faglig konsulent Vejleder Nina Beyer, fysioterapeut,
Læs mereValgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle
Læs mereSundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af OCD, som led
Læs mereBedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereSammenhængen mellem patienternes angst og bekymring, den patientoplevede kvalitet og patient rapporterede outcome (PRO)
Sammenhængen mellem patienternes angst og bekymring, den patientoplevede kvalitet og patient rapporterede outcome (PRO) v. Cand. Scient. San, ph.d. stud. Randi Bilberg Orthopaedic Research Unit Dept. of
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mereFlowcharts. National klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre
Flowcharts National klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre 24.04.2018 Flowchart: Søgning efter retningslinjer (n = 954) (n = 954) (n = 883) (n = 71) (n = 71) Ikke guideline: (n=44) Referat
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 6: Checkliste Maastrup 2014a SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Maastrup R., Hansen B.M., Kronborg H., Bojesen S.N., Hallum K., Frandsen A., Kyhnaeb A., Svarer I., Hallstrom I. Factors associated
Læs mereEvidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Læs mereGenoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital
Genoptræning efter hofteartroskopi Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Formål Øget kendskab til femoro-acetabulær impingement Øget kendskab til hofteartroskopi
Læs mereRehabilitering af patienter med prostatakræft
Rehabilitering af patienter med prostatakræft Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereIntroduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet
Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer
Læs mereUrininkontinens hos kvinder
Urininkontinens hos kvinder Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer er der angivet symboler, som indikerer styrken af anbefalingerne.
Læs mereImplementering af NKR. Claus Munk Jensen Ledende overlæge Ortopædkirurgisk afdeling Gentofte Hospital
Implementering af NKR Claus Munk Jensen Ledende overlæge Ortopædkirurgisk afdeling Gentofte Hospital Formål At give den enkelte patient den rette behandling - på rette tid. Hvordan? Kliniske vejledninger
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning. (cervikal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken (cervikal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK 2016 National klinisk retningslinje for hofteartrose -kirurgisk behandling og genoptræning
Læs mereTeknologi og evidensvurdering
Teknologi og evidensvurdering Onsdag d. 27. april 2011 Susanne Wulff Svendsen, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Formål For patienter med impingement syndrom / rotator
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereBehandling af lumbal spinalstenose
Behandling af lumbal spinalstenose Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
Læs mere1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Læs mereHoftenære Frakturer, Evidens og Forskning
Hoftenære Frakturer, og Forskning Søren Kring Traumesektionen Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Forskningsområder
Læs mereScreening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs mereaccelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?
accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?
Læs mereBilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ
Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets
Læs mereFjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan?
Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Anders Jordy Traumesektoren, Kolding Sygehus - SLB AO basale principper Middelfart, april, 2015 Learning outcomes Kende indikationer for implantatfjernelse
Læs mereBilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI
Bilagsfortegnelse Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV Bilag III: Spørgeskema... VI Bilag IV: Godkendelse fra opererende overlæge... XV Bilag
Læs mereSådan kommer du i gang i MAGIC:
Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang
Læs mereKnee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported
Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention
Læs mereErgo 15 Den 11. november 2015
Parallelsession: National klinisk retningslinje på børneområdet og evidensbaseret praksis Ergo 15 Den 11. november 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. Rehabiliteringsafdelingen, Odense
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereOperativ behandling af displacerede, intraartikulære calcaneus frakturer hos voksne. Svag/betinget anbefaling for operativ behandling (+)(+).
1. Kort klinisk retningslinje vedr. Operativ behandling af displacerede, intraartikulære calcaneus frakturer hos voksne Anbefaling: Svag/betinget anbefaling for operativ behandling (+)(+). Anvend operativ
Læs merePneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.
Pneumoni hos trakeotomerede patienter Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Trakeotomi på afdeling F, OUH 35-40 trakeotomier årligt. Primært relateret til cancer og stråleskader. Normalt
Læs mereNationale kliniske retningslinjer og GRADE-metoden
Nationale kliniske retningslinjer og GRADE-metoden 29. august 2014, DMCG.dk repræsentantskabsmøde, Hindsgavl Slot Chefkonsulent Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen spa@sst.dk 1 Om præsentationen Nationale
Læs mereFlowchart. Søgning efter retningslinjer. Referencer identificeret (n = 409) Grovsortering baseret på titler og abstracts (n = 409)
Flowchart. Søgning efter retningslinjer (n = 409) (n = 409) (n = 303) (n = 106) Inkluderede retningslinjer (n = 106) Forkert spørgsmål: (n=3) Forkerte outcomes: (n=4) Grundet Agree-II vurdering: (n=1)
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereKliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen
Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret
Læs mereEvidens og Forskning. Hoftenære Frakturer, Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital. Henrik Palm
Hoftenære Frakturer, og Forskning Henrik Palm Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Patienten
Læs mereDato 18-06-2015. Retningslinjen forventes udgivet primo juli 2015.
Dato 18-06-2015 Sagsnr. 4-1013-41/2 ANWS anws@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser ved rehabilitering til patienter med type 2 diabetes
Læs mereNKR for hofteartrose
NKR for hofteartrose Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloplastik Søren Thorgaard Skou Fysioterapeut, ph.d. Forskningsansvarlig Fysio- og Ergoterapi Slagelse/Næstved/Ringsted
Læs mereMeniskpatologi i knæet
Meniskpatologi i knæet Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens:
Læs mereTræning bør altid være en del af behandling af artrose i primær praksis
Træning bør altid være en del af behandling af artrose i primær praksis Behandlingsanbefalinger Danske (2012) og internationale kliniske retningslinjer for knæ- og hofteartrose anbefaler information, træning
Læs mereNATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE
NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af astma hos børn og unge Sundhedsstyrelsen,
Læs mereFase 4 uddannelsen indenfor hoftekirurgi Baggrund Siden begyndelsen af 90erne har der i dansk ortopædisk kirurgi udviklet sig flere interesseområder
Fase 4 uddannelsen indenfor hoftekirurgi Baggrund Siden begyndelsen af 90erne har der i dansk ortopædisk kirurgi udviklet sig flere interesseområder med fokus på lidelser indenfor et afgrænset anatomisk
Læs mereSådan kommer du i gang i MAGIC:
Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereBehandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereArbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Læs mereScreenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
Læs mereFra evidens til anbefalinger
Fra evidens til anbefalinger National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering - Fase II rehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og efter hjerteklapoperation. 1. Systematisk
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk
Læs mereKan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge
Læs mereFORSØGSPROTOKOL VERSION 3 26/02/2014
FORSØGSPROTOKOL VERSION 3 KIRILL GROMOV REVIDERET AF LONNIE FROBERG, SØREN KOLD, ANDERS TROELSEN 26/02/2014 Komplikationer, patienttilfredshed, ændringer i helbredsrelateret livskvalitet samt smerter og
Læs mereSKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereEvidensbaseret praksis Introduktion
Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus
Læs mereHøringssvar vedr. national klinisk retningslinje for lumbal spinalstenose
Sundhedsstyrelsen Evidens, Uddannelse og Beredskab Islands Brygge 67 2300 København S 31. maj 2017 Høringssvar vedr. national klinisk retningslinje for lumbal spinalstenose Dansk Kiropraktor Forening vil
Læs mereKort Klinisk Retningslinie:
Kort Klinisk Retningslinie: Titel: Har typen af genoptræning efter bakteriel knæartrit indflydelse på knæfunktionen, og må patienterne vægtbelaste knæleddet? Anbefaling: Det må anses for god praksis at
Læs mere16-09-2015. Sygeplejeintervention der virker! Klinisk Forskning I Sygepleje! BRITTA HØRDAM Seniorforsker, Ph.D, Cand Cur., SD.
Klinisk Forskning I Sygepleje! BRITTA HØRDAM Seniorforsker, Ph.D, Cand Cur., SD., Sygeplejerske Center for Sundhed,Økonomi og Policy www.chep.ku.dk Enhedens navn Plan for præsentation 1. Baggrund 2. Formål
Læs mere1. Kort klinisk retningslinje vedr. Operativ eller konservativ behandling af displacerede midtskafts clavicula frakturer hos voksne.
1. Kort klinisk retningslinje vedr. Operativ eller konservativ behandling af displacerede midtskafts clavicula frakturer hos voksne. Anbefaling: Anvend kun operativ behandling af dislocerede midtskafts
Læs mereAnalinkontinens hos voksne. - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel
Analinkontinens hos voksne - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HÅNDLEDSNÆRE BRUD (DISTAL RADIUSFRAKTUR)
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HÅNDLEDSNÆRE BRUD (DISTAL RADIUSFRAKTUR) 2014 Titel National klinisk retningslinje for behandling af distale radiusfrakturer Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen
Læs mereTilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.
Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN
Læs mereBehandling af septisk artrit i hofteleddet hos børn
Behandling af septisk artrit i hofteleddet hos børn 1. Kort klinisk retningslinje vedrørende: Behandling af septisk artrit i hofteleddet hos børn Anbefaling: Vi kan, ved gennemgang af den litteratur der
Læs mereMan fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at
DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den
Læs mereHøring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient
Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker
Læs mereFølgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft
Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft - Forebyggelse, behandling og genoptræning af funktionsnedsættelse i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig brystkræft Enhed
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mere