Er forberedende tilbud vejen til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse for de udsatte unge?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er forberedende tilbud vejen til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse for de udsatte unge?"

Transkript

1 Er forberedende tilbud vejen til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse for de udsatte unge?

2 Udarbejdet af: Claus Aastrup Seidelin, cheføkonom Kasper Marc Rose Nielsen, seniorøkonom Udgiver: DEA Dato for udgivelse: Juni 2017 Design: Spine Studio

3 Indhold Indledning 2. Forberedende tilbud og de udsatte unge 3. Data og metode 4. De udsatte unge og deres brug af forberedende tilbud 5. Forberedende tilbud og de udsatte unges overgang til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse 6. Følsomhedsanalyser 7. Sammenfatning 8. Litteraturliste 9. Appendiks 3

4 1. Indledning Selv om langt de fleste unge i dag får en ungdomsuddannelse og finder vej ind på arbejdsmarkedet, er der stadig en mindre, men ikke ubetydelig andel, som ikke får en ungdomsuddannelse eller kommer i beskæftigelse og derfor risikerer et liv uden for arbejdsfællesskabet. Det er en gruppe, som i den offentlige debat ofte kaldes for restgruppen. I de senere år er der kommet større fokus på denne gruppe af unge senest ved nedsættelsen af Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse, som siden er blevet fulgt op af regeringens udspil til en reform af de forberedende tilbud; Tro på dig selv det gør vi. 1 Gruppen omfatter unge, der ofte har det vanskeligt i det ordinære uddannelsessystem, og som har brug for en anden vej til at komme i gang med en ungdomsuddannelse eller få et arbejde, når de forlader grundskolen eller har måttet afbryde et forløb på en ungdomsuddannelse. Det er denne anden vej, der stilles skarpt på i denne rapport ved at analysere, hvilken betydning forberedende tilbud har for at få unge i gang med en ungdomsuddannelse eller i beskæftigelse. I modsætning til tidligere analyser på området er fokus i denne rapport ikke på hele gruppen af unge, som starter i forberedende tilbud, men derimod på de unge, som af forskellige årsager har en særlig høj risiko for senere i livet at ende på langvarig passiv forsørgelse. 2 Det kan blandt andet være på grund af, at den unge har en psykisk lidelse, har været anbragt, er handicappet eller er præget af forhold, der er knyttet til den unges nærmeste familie, for eksempel forældrenes uddannelsesniveau, husstandsindkomst, kriminalitet i familien, mv. Denne gruppe af unge benævnes her de udsatte unge. De forberedende tilbud, der fokuseres på, omfatter produktionsskoleforløb, almen voksenundervisning (AVU), forberedende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning for voksne (OBU), ungdomsskoleophold, folkehøjskole- og ungdomshøjskoleophold, daghøjskoleophold samt ophold på frie fagskoler. Ud over at analysere sammenhængen mellem de forskellige typer af tilbud på den ene side og overgangen til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse på den anden, undersøges det også, om kombinationer af forskellige typer af forberedende tilbud kan være med til at bane vejen for de udsatte unge til at starte på en ungdomsuddannelse eller opnå beskæftigelse. Betydningen af kombinerede tilbud er ikke tidligere blevet undersøgt i litteraturen ved brug af kvantitative analyser. På baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik for unge, der startede i forberedende tilbud efter grundskolen eller en afbrudt ungdomsuddannelse i perioden , konkluderer rapporten, at: 1. Se Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse, februar Langvarig passiv forsørgelse dækker i rapporten over, at en person i alderen år i mere end 52 uger modtog en offentlig ydelse i form af f.eks. kontanthjælp, dagpenge, uddannelseshjælp, ledighedsydelse, sygedagpenge, førtidspension, mv. 4

5 De udsatte unge har en gennemsnitlig risiko for senere i livet at ende på langvarig passiv forsørgelse, som er knap 2½ gange højere end for alle unge. De udsatte unge er typisk karakteriseret ved fire grupper af risikofaktorer, som vedrører de unge selv, deres nærmeste familie, forældrene til klassekammeraterne fra deres grundskole samt lokalområdet, hvor de vokser op. I perioden var der godt unge i alderen år, som startede på og opholdt sig i minimum fire uger i de forberedende tilbud efter grundskolen eller en afbrudt ungdomsuddannelse. Heraf var de cirka udsatte, hvilket svarede til 12 pct. af den samlede gruppe af unge i de forberedende tilbud. Af de udsatte unge var det hver tredje, som startede i forberedende tilbud, mens det for alle unge var hver tiende. mange unge der startede i forberedende tilbud i årene samt hvad der karakteriserede de unge og deres brug af forskellige tilbud. I Kapitel 5 beskrives de unges veje ind i de forberedende tilbud, hvorefter det analyseres, hvilken betydning enkeltstående og kombinerede tilbud havde for, at de unge påbegyndte en ungdomsuddannelse eller kom i beskæftigelse. I Kapitel 6 foretages forskellige følsomhedsanalyser for at teste robustheden af de fundne resultater, mens Kapitel 7 indeholder en kort sammenfatning af hovedresultaterne. Afslutningsvis følger et appendiks, der uddyber nogle af de bagvedliggende resultater i rapporten. Deltagelse i enkeltstående forberedende tilbud hænger typisk sammen med en lavere sandsynlighed for, at de udsatte unge startede på en ungdomsuddannelse eller kom i beskæftigelse. Til gengæld var der tendenser til en positiv sammenhæng for de udsatte unge, som kombinerede flere tilbud i overgangen. Især kombinationer af AVU- og produktionsskoleforløb ser ud til at forbedre de unges chancer for at komme i gang med en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse særligt for de udsatte unge, som havde et afbrudt ungdomsuddannelsesforløb med sig, inden de startede i tilbuddene. Rapporten er opbygget på følgende måde: I Kapitel 2 beskrives de forskellige typer af forberedende tilbud, som der dækkes i rapporten, hvorefter nogle af de tidligere studier på området samt definitionen for udsatte unge gennemgås. I Kapitel 3 beskrives datagrundlaget og metoden, der anvendes til at analysere betydningen af forberedende tilbud for at få de unge i gang med en ungdomsuddannelse eller i beskæftigelse. I Kapitel 4 præsenteres statistikker for, hvor 5

6 2. Forberedende tilbud og de udsatte unge 1. Indledning 2. Forberedende tilbud og de udsatte unge 3. Data og metode 4. De udsatte unge og deres brug af forberedende tilbud 5. Forberedende tilbud og de udsatte unges overgang til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse 6. Følsomhedsanalyser 7. Sammenfatning 8. Litteraturliste 9. Appendiks I Kapitel 2 beskrives de forskellige typer af forberedende tilbud som dækkes i rapporten. Herefter gennemgås nogle af de tidligere studier, som har været fremført i debatten om betydningen af forberedende tilbud i forhold til at få unge til at starte på en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Endelig beskrives metoden, der anvendes til at definere unge, der er i særlig risiko for senere at ende uden for arbejdsmarkedet. 6

7 2.1 BESKRIVELSE AF DE FORBEREDENDE TILBUD Det danske uddannelsessystem omfatter en bred vifte af forskelligartede tilbud, som tilbydes unge efter grundskolen. Fællesbetegnelsen for disse tilbud er forberedende tilbud, der henvender sig dels til unge, som har brug for afklaring af uddannelsesvalg og/eller personlig udvikling, dels til unge, som har behov for faglig opkvalificering forud for en ungdomsuddannelse eller for at kunne komme i beskæftigelse. I det følgende beskrives kort hvert af de forberedende tilbud, som analyseres i rapporten Produktionsskoleforløb Produktionsskoler tilbyder undervisningsforløb, der kombinerer praktisk arbejde, teoretisk undervisning og produktion for unge under 25 år, som har gennemført en grundskoleuddannelse, men ikke har forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse. Formålet med tilbuddet er at styrke de unges personlige og sociale udvikling og derigennem deres muligheder for at påbegynde en ungdomsuddannelse eller deltagelse på arbejdsmarkedet. Før optagelse skal den unge målgruppevurderes af en ungdoms- og uddannelsesvejleder i bopælskommunen, hvorefter den unge kan påbegynde et forløb, der tilrettelægges individuelt som heltidsundervisning uden eksamen og kan maksimalt vare op til et år Almen voksenundervisning (AVU) Almen voksenuddannelse (AVU) udbydes som grundskoleenkeltfag med varierende varighed på VUC, der er niveauinddelt i fem trin og afsluttes med eksamen. Tilbuddet henvender sig typisk til unge over 18 år, som ønsker at øge deres kompetencer i grundskolefagene som f.eks. dansk, matematik, engelsk, historie mv., men også til unge under 18 år, hvis det er en del af et andet godkendt uddannelsesforløb. Ud fra den unges ansøgning vurderer uddannelsesinstitutionen, hvorvidt den unge tilhører målgruppen. For de yngste kursister fungerer tilbuddet som adgang til videre uddannelse, mens det for de ældre kursister i højere grad handler om opkvalificering for at styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet Forberedende voksenundervisning (FVU) Forberedende voksenundervisning (FVU) består af undervisning i fagene FVU-læsning og FVU-matematik på VUC, der primært henvender sig til unge over 18 år, men også til unge under 18 år under visse forhold. Formålet med tilbuddet er at forbedre de unges grundlæggende færdigheder i læsning, stavning, skriftlig fremstilling, talforståelse og matematiske begreber, hvor undervisningen i FVU-læsningen er niveauinddelt i fire trin og FVU-matematikken i to trin. Der afholdes skriftlig eksamen efter hvert trin, hvor målet er at nå op til et niveau svarende til startniveauet på AVU i de pågældende fag Ordblindeundervisning for voksne (OBU) Ordblindeundervisning for voksne (OBU) er målrettet voksne, som har gennemført en grundskoleuddannelse, men i særlig grad er udfordrede, når det gælder læsning og skrivning. Formålet med tilbuddet er at afhjælpe eller begrænse skriftsproglige vanskeligheder gennem kompenserende strategier og hensyntagende undervisning. Adgang til tilbuddet gives ved at henvende sig til den pågældende skole, hvor undervisningsforløbet målrettes den enkelte kursist på baggrund af en test. Undervisningsforløbet foregår på VUC typisk i små hold, som kan vare op til 60 timer fordelt på kortere eller længere perioder Ungdomsskoleophold Ungdomsskoleophold er et alternativt tilbud til grundskolen, som typisk retter sig mod unge i alderen Særlig tilrettelagt uddannelse (STU) og erhvervsgrunduddannelse (EGU) er ikke inkluderet i rapporten, da disse uddannelser er egentlige ungdomsuddannelser og dermed ikke forberedende tilbud. Ligeledes indgår træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelse (TAMU) heller ikke i rapporten, da der ikke findes data i Danmarks Statistiks registre om brugerne af disse tilbud. 7

8 til 18 år, som af forskellige årsager har det vanskeligt i grundskolen. Tilbuddet omfatter også tilrettelagt danskundervisning for nyankomne udlændinge, der er i aldersgruppen 18 til 25 år. Formålet med tilbuddet er at klargøre de unge til at komme videre i uddannelsessystemet, hvor ungdomsskoleophold i rapporten dækker over flere forskellige varianter af tilbuddet, hvilket skyldes, at det i Danmarks Statistiks registre ikke er muligt at skelne mellem heltidsundervisning og kortere kurser i ungdomsskoleregi Længerevarende folkehøjskole- eller ungdomshøjskoleophold Folkehøjskoleophold er en bred betegnelse for en række højskoler, som typisk specialiserer sig inden for et bestemt emne, hvor mindst halvdelen af undervisningen skal være af bred almen karakter. Opholdene kan tages af alle, der er mindst 17½ år ved forløbenes begyndelse og kan variere fra en uge op til ti måneders varighed. Tilbuddet benyttes blandt andet af unge uden en ungdomsuddannelse, som har brug for personlig afklaring og styrkelse af faglige forudsætninger, og det kan bestå af både korte og lange kurser. En særlig variant af folkehøjskoler er ungdomshøjskolerne, der tilbyder undervisning til unge mellem år, der ikke kan optages på eller er faldet fra en erhvervsuddannelse samt unge, der endnu ikke har besluttet sig i forhold til deres videre uddannelse efter klasse Daghøjskoleophold Daghøjskoleophold er som udgangspunkt for alle voksne og henvender sig til en bred aldersgruppe fra 18 til 60 år. Formålet med tilbuddet er typisk at styrke deltagernes muligheder i forhold til uddannelse og arbejde og bruges både af kommuner og jobcentre som led i aktivering af ledige. Et forløb på en daghøjskole varer fra få uger op til et halvt år, hvor der ofte er stor variation i indholdet. Nogle daghøjskoler har en fagligt bred profil, mens andre er mere specialiserede inden for f.eks. kreative fag, idræt, sprog, natur og IT. Der er også daghøjskoler, som er specialiserede i at arbejde med mennesker, der har særlige behov, samtidig med at der er en del daghøjskoler, der tilbyder Forberedende Voksenundervisning (FVU) med dansk eller matematik som hovedfag efter aftale med det lokale VUC Frie Fagskoler Frie Fagskoler kan sidestilles med den almindelige 10. klasse og er rettet mod unge, som har afsluttet 9. klasse eller er fyldt 16 år. De frie fagskoler adskiller sig ved, at en tredjedel af undervisningen er praktiskfaglig med særligt fokus på blandt andet håndarbejde, husholdning og økonomi. Undervisningen er typisk praktisk lagt an, som betyder, at boglige fag som f.eks. dansk og matematik ikke kun foregår som traditionel klasseundervisning, men ofte i skolekøkkener, i designlokaler og på værksteder. Forløbene varer typisk fra tre måneder op til et år og kan afsluttes med folkeskolens afgangsprøve. 2.2 TIDLIGERE ANALYSER I de senere år er der lavet flere studier af brugen af forberedende tilbud for unge, som er udfordrede i forhold til at kunne tage en ungdomsuddannelse eller komme i arbejde. Til gengæld er det begrænset, hvad der findes af studier (såkaldte effektanalyser), som har undersøgt betydningen af de forberedende tilbud i forhold til at få flere unge til at starte på en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Et af de få studier, som har undersøgt effekten af deltagelse i forberedende tilbud for de unges påbegyndelse af en ungdomsuddannelse, er en analyse foretaget af SFI (2015). I denne analyse undersøges det på grundlag af registerdata for elever, som gik ud af grundskolen i årene hvorvidt unge, som deltog i minimum et forberedende tilbud, i højere grad startede på en ungdomsuddannelse sammenlignet med unge, som ikke deltog i forberedende tilbud. Analysen viser, at når der ses isoleret på produktionsskoleforløb, var der tendenser til en svag positiv effekt i forhold til at komme i gang med en ungdoms- 8

9 uddannelse, mens der ingen sammenhænge kunne dokumenteres for de øvrige tilbud. 4 Formålet med denne rapport er at bidrage til den eksisterende litteratur ved at sætte fokus på de unge, som er i særlig høj risiko for senere hen at ende på langvarig passiv forsørgelse, når de forlader grundskolen eller afbryder en ungdomsuddannelse; en gruppe, som vi her kalder for de udsatte unge. Hvor mange unge kan karakteriseres som udsatte? Hvad kendetegner dem? Hvor meget fylder de i de forberedende tilbud? Og hvilken betydning har tilbuddene i forhold til at forbedre deres chancer for at komme i gang med en ungdomsuddannelse eller opnå beskæftigelse, når de forlader grundskolen eller har måttet afbryde en ungdomsuddannelse? Det er nogle af spørgsmålene, som besvares i rapporten. sandsynlighed for, at en person vil ende på mere end 52 ugers passiv forsørgelse senere i livet. En person defineres som udsat, hvis vedkommende sammenholdt med risikofaktorerne beregnes til at have en særlig høj risiko for senere i livet at ende uden for arbejdsmarkedet. 6 Nedenfor er fire grupper af risikofaktorer opstillet, som vedrører den unge selv, den unges nærmeste familie, forhold for forældrene til eleverne fra den unges grundskole samt lokalområdet, hvor den unge er opvokset: 2.3 DEFINITION AF DE UDSATTE UNGE Til at definere de udsatte unge anvendes en profileringsmodel, der hovedsageligt benyttes inden for arbejdsmarkedsteorien til at identificere tidlige forhold kaldet for risikofaktorer der kan have betydning for, om en person senere hen ender i langvarig passiv forsørgelse. 5 Dette gøres ved at tage udgangspunkt i alle personer i alderen år i perioden , som i mere end 52 uger befandt sig uden for arbejdsmarkedet, svarende til den tidsperiode, som Danmarks Statistik anvender til at definere langtidsledighed. Ved at følge denne gruppe af personer tilbage til de er 14 år og dernæst sammenligne dem med andre 14-årige, som ikke senere hen ender på langvarig passiv forsørgelse, er det muligt at identificere, hvilke forhold øger risikoen for senere i livet at stå uden for arbejdsmarkedet. Ved at bruge denne tilgang er det muligt at identificere fire grupper af faktorer, som har betydning for en persons risiko for senere at ende uden for arbejdsmarkedet. Ud fra disse faktorer beregnes den gennemsnitlige 4. KL (2016) har gennemført et review af tidligere undersøgelser, som på forskellig vis har undersøgt, om der er en positiv effekt på videre uddannelse og beskæftigelse for unge, som tager forberedende tilbud. De fleste af undersøgelserne finder, at forberedende tilbud ingen effekt har i forhold til at få de unge i gang med en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. 5. Se f.eks. Rosholm, m.fl. (2004) samt O Connell, m.fl. (2012). 6. En 14-årig person defineres i analysen til at være udsat, hvis vedkommende har minimum 30 pct. risiko for senere at ende på mere end 52 ugers passiv forsørgelse på et tidspunkt i alderen år. For en mere uddybende beskrivelse af, hvordan udsatte unge er defineret i rapporten, henvises til DEA-notatet De udsatte unge en alternativ definition, juni

10 TABEL 1. Fire grupper af risikofaktorer i definitionen af udsatte unge Kilde: Se De udsatte unge en alternativ definition, DEA (2017). Personlige faktorer Familie/husholdning Grundskole Lokalområde Psykiske lidelser Uddannelsesniveau Uddannelsesfordeling Uddannelsesfordeling Handicap Husstandsindkomst Gennemsnitsindkomst Gennemsnitsindkomst Øvrig sygdomshistorik Psykiske lidelser Indkomstfordeling Indkomstfordeling Anbringelser Øvrig sygdomshistorik Kriminalitet Kriminalitet Foranstaltninger Kriminalitet Etnicitet Køn 10

11 3. Data og metode 1. Indledning 2. Forberedende tilbud og de udsatte unge 3. Data og metode 4. De udsatte unge og deres brug af forberedende tilbud 5. Forberedende tilbud og de udsatte unges overgang til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse 6. Følsomhedsanalyser 7. Sammenfatning 8. Litteraturliste 9. Appendiks I Kapitel 3 gives en gennemgang af data og de væsentligste aspekter af metoden, der anvendes til at analysere, om deltagelse i de forberedende tilbud har betydning for at få de udsatte unge i gang med en ungdomsuddannelse eller i beskæftigelse. Indledningsvis beskrives datagrundlaget og relevante dataafgrænsninger, hvorefter der følger en kort beskrivelse af metoden, der anvendes i rapporten. 7 11

12 3.1 DATAGRUNDLAG OG POPULATIONSAFGRÆNSNING Datamaterialet I analysen anvendes registerdata fra Danmarks Statistik til at undersøge de unge i alderen år, der startede i minimum et forberedende tilbud i perioden fra 2008 til Der tages udgangspunkt i unge, som havde afsluttet 8. klasse der føres frem til en fiktiv afslutning af 9. klasse for at udvælge den nederste aldersgrænse for de årige samt unge, der havde afbrudt en ungdomsuddannelse, som derefter stod over for en beslutning om, hvorvidt de skulle starte i forberedende tilbud eller ej. 8 De otte typer af forberedende tilbud fra Kapitel 2 inddrages alle i analysen. Der medtages kun tilbud, der sammenlagt havde en varighed på minimum fire uger. Denne begrænsning er valgt, da det vurderes, at et tilbud skal have en vis varighed for, at der vil kunne spores en effekt i forhold til overgangen til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Hertil lægges, at der ikke findes tilgængelige oplysninger om fravær i tilbuddene hos Danmarks Statistik, hvilket også begrunder en vis varighed i tidsrammen. Effekten af de forberedende tilbud analyseres ved at se på, i hvilket omfang de udsatte unge, der startede i forberedende tilbud, påbegyndte en ungdomsuddannelse eller kom i beskæftigelse målt fra det tidspunkt, hvor de forlod grundskolen eller afbrød en ungdomsuddannelse frem til et bestemt tidspunkt (en overgang) sammenlignet med udsatte unge, der ikke startede i forberedende tilbud. I analysen medtages kun den første overgang til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse, da senere overgange kan være drevet af beskæftigelsesforløb i den mellemliggende periode. Det vil sige, at det i disse tilfælde kan være svært at afgøre, om det var de forberedende tilbud eller et mellemliggende beskæftigelsesforløb, der fik den udsatte unge til at starte på en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. For at kunne måle betydningen af de forberedende tilbud er vores resultatmål defineret ved, om den udsatte unge startede på en ungdomsuddannelse eller kom i beskæftigelse inden for en periode på op til 1½ år efter endt grundskole eller en afbrudt ungdomsuddannelse med nedslag i henholdsvis 52. og 78. uge. De forskellige nedslagstidspunkter medtages for at kunne analysere, om effekten af de forskellige forberedende tilbud varierede over tid. En overgang til en ungdomsuddannelse er defineret ved, at den unge påbegyndte en fuldtidsuddannelse på et niveau højere end grundskoleniveau, mens en overgang til beskæftigelse er defineret ved, at den unge startede i et job med et arbejdsomfang på minimum 27 timer om ugen, svarende til hvordan Danmarks Statistik definerer fuldtidsbeskæftigelse Sammenligningsgrupper I analysen sammenlignes gruppen af udsatte unge, der startede i minimum et forberedende tilbud af minimum fire ugers varighed, med andre udsatte unge, der ikke startede i forberedende tilbud i analyseperioden. Dette betyder, at de udsatte unge, der deltog i forberedende tilbud af en varighed på mindre end fire uger, medtages i gruppen af udsatte unge, som ikke startede i tilbuddene. Måden, hvorpå man i tidligere studier har forsøgt at måle effekten af forberedende tilbud, har hovedsageligt været ved at identificere en sammenlignelig gruppe af unge ved hjælp af en statistisk metode kaldet matching. 9 Ved denne metode parres unge, som har lignende observerbare karakteristika, hvorved der opnås et kvalificeret bud på, hvad der ville være sket, hvis den unge ikke var startet i et forberedende tilbud. Udvælgelsen ved matching baserer sig på det tidspunkt, hvor den unge starter i et forberedende tilbud, hvilket betyder, at overgangen til en ungdomsuddannelse eller job måles på forskellige tidspunkter i den unges liv, afhængig af hvornår vedkommende starter i et forberedende tilbud. 7. For en nærmere gennemgang af datagrundlaget og metoden, der anvendes til at analysere effekten af forberedende tilbud for de udsatte unges overgang til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse efter endt grundskole eller en afbrudt ungdomsuddannelse, henvises til DEAnotatet: Overgangsanalyse af de forberedende tilbud et selekteringsproblem, juni Der tages udgangspunkt i 8. klasse, således at de unge, som ikke havde taget grundskolens afgangsprøve, også er omfattet af datagrundlaget. Dette er også grunden til, at risikofaktorerne i definitionen af de udsatte unge er opgjort ved 14-års alderen. 9. Se f.eks. SFI (2015). 12

13 Da formålet med nærværende rapport er at analysere, hvilken betydning forberedende tilbud har for de udsatte unges forventede livsbane fra det tidspunkt, hvor de forlader grundskolen eller må afbryde et ungdomsuddannelsesforløb, benyttes her en sammenligningsgruppe, der er defineret ud fra et mere forløbsorienteret udgangspunkt end det individorienterede, som anvendes i matching-tilgangen. Dette gøres ved at definere sammenligningsgruppen ud fra det tidspunkt, hvor overgangen til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse påbegyndes, altså fra tidspunktet, hvor den unge skal beslutte, om han eller hun vil starte i et forberedende tilbud efter endt grundskole eller en afbrudt ungdomsuddannelse. 3.2 METODE Figur 1 illustrerer den sandsynlighedsmodel, som anvendes til at analysere, hvorvidt der er en sammenhæng mellem de udsatte unges deltagelse i forberedende tilbud og overgangen til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse umiddelbart efter endt grundskole eller en afbrudt ungdomsuddannelse. De to sæt pile fra kasserne Direkte efter grundskole og Efter afbrudt ungdomsuddannelse over til kassen Påbegyndt ungdomsuddannelse eller beskæftigelse viser overgangen for de udsatte unge, som henholdsvis startede og ikke startede i forberedende tilbud, hvor effekten af tilbuddene måles efter 52 og 78 uger. Sammenhængen kan imidlertid være påvirket af en række forhold, der var knyttet til de unge allerede før de traf beslutningen om, hvorvidt de skulle starte i forberedende tilbud forhold som kan influere på, om de kom i gang med en ungdomsuddannelse eller fandt beskæftigelse. Det kan være demografiske forhold, social baggrund, forældreforhold mv., der tages højde for i analysen. For at kunne sige noget om effekten af de forberedende tilbud for de udsatte unges forventede livsbane er det dog nødvendigt også at tage højde for forhold, som ikke umiddelbart kan observeres, men som ikke desto mindre kan have haft betydning for, om de valgte at starte i forberedende tilbud og efterfølgende påbegynde en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Det kan for eksempel være motivationsproblemer, begrænsede sociale færdigheder mv., som er med til at gøre det sværere for de udsatte unge at komme i gang med en ungdomsuddannelse eller finde beskæftigelse. Denne problematik kaldes i litteraturen for en selektionsbias og er i figuren illustreret ved den stiplede kasse. Der findes flere måder, hvorpå man kan forsøge at tage højde for selektionsbias. I denne rapport forsøger vi at løse problemet ved at inddrage den tidlige uddannelsesindsats i grundskolen samt de udsatte unges arbejdsmarkedstilknytning i overgangen. Den tidlige indsats i grundskolen medtages ud fra en forventning om, at denne faktor kan være med til at opfange, hvis den unge havde motivationsproblemer eller sociale vanskeligheder, som der ikke findes en god indikator for. Til at måle betydningen af denne indsats anvendes de udsatte unges brug af specialskoler, ungdomsskoler, mv. på klassetrin, som må formodes at være relevant i forhold til de udsatte unges overgang efter endt grundskole. I forhold til at inddrage betydningen af de udsatte unges arbejdsmarkedstilknytning måles ledighed som den periode i overgangen, hvor de modtog offentlig forsørgelse forud for en eventuel start i de forberedende tilbud i form af dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp og sygedagpenge. Det er især i forhold til de udsatte unges overgang efter et afbrudt ungdomsuddannelsesforløb, at denne faktor kan have en vis betydning, da forudgående ledighedsperioder kan påvirke de udsatte unges selvværd og motivation i forhold til igen at skulle i gang med en ungdomsuddannelse gennem forberedende tilbud. Modellen anvendes særskilt for de udsatte og alle unge med henblik på at analysere, hvorvidt effekten af deltagelse i forskellige forberedende tilbud og overgangen til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse efter endt grundskole eller en afbrudt ungdomsuddannelse er forskellige for de to grupper. 13

14 FIGUR 1. Illustration af sammenhængen mellem deltagelse i forberedende tilbud og påbegyndt ungdomsuddannelse eller beskæftigelse 1. Direkte efter endt grundskole 2. Efter afbrudt ungdomsuddannelse Observerbare karakteristika Demografi Social baggrund Forældre forhold Ikke-observerbare karakteristika Motivation Sociale færdigheder Forberedende tilbud Ej forberedende tilbud Påbegyndt ungdomsuddannelse eller beskæftigelse Måling af effekt efter 52 og 78 uger 14

15 4. De udsatte unge og deres brug af forberedende tilbud 1. Indledning 2. Forberedende tilbud og de udsatte unge 3. Data og metode 4. De udsatte unge og deres brug af forberedende tilbud 5. Forberedende tilbud og de udsatte unges overgang til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse 6. Følsomhedsanalyser 7. Sammenfatning 8. Litteraturliste 9. Appendiks I Kapitel 4 beskrives, hvor mange unge der startede i forberedende tilbud i perioden ; hvad der karakteriserede de unge i tilbuddene samt om brugen af de forskellige typer af tilbud adskilte sig for de unge, der havde en særlig høj risiko for senere i livet at ende uden for arbejdsmarkedet. 15

16 4.1 BESKRIVELSE AF DE UDSATTE UNGE I FORBEREDENDE TILBUD I dette afsnit præsenteres tal for, hvor mange unge der forlod grundskolen eller afbrød en ungdomsuddannelse for derefter at stå over for en beslutning om, hvorvidt de skulle starte i forberedende tilbud eller ej. I den forbindelse vises en opgørelse over, hvor stor en andel af de unge i forberedende tilbud der var defineret som udsatte, og hvad der karakteriserede denne gruppe af unge Udsatte unge er overrepræsenteret i de forberedende tilbud Datagrundlaget omfatter i alt unge i alderen år i overgangen efter endt grundskole eller et afbrudt ungdomsuddannelsesforløb i perioden fra 2008 til Af denne gruppe startede personer i forberedende tilbud, heraf var de defineret som udsatte, svarende til 12 pct. Cirka hver tiende af alle unge startede i de forberedende tilbud, mens det for de udsatte unge var næsten hver tredje. De udsatte unge var dermed kraftigt overrepræsenteret i de forberedende tilbud, jf. Figur 2. FIGUR 2. Antal unge, der startede i forberedende tilbud, Kilde: Egne beregninger på registerdata. Forberedende tilbud Ej forberedende tilbud Antal personer, årige Antal personer, årige % % Udsatte unge Alle unge 16

17 4.1.2 Karakteristika for udsatte unge i de forberedende tilbud Tabel 2 viser beskrivende statistik for de udsatte unge selv og deres forældre, som henholdsvis startede og ikke startede i forberedende tilbud i perioden Heriblandt indgår nogle af de tidligere omtalte risikofaktorer, der blev anvendt til at definere gruppen af udsatte unge, som var karakteriseret ved at have en særlig høj risiko for senere i livet at ende på langvarig passiv forsørgelse. TABEL 2. Beskrivende statistik for unge, der startede i forberedende tilbud, Kilde: Egne beregninger på registerdata. UDSATTE UNGE ALLE UNGE Andel i pct., årige Ej forberedende tilbud Forberedende tilbud Ej forberedende tilbud Forberedende tilbud De unges egne karakteristika: Køn (andel mænd) 37% 37% 52% 51% Andel med børn 0,5% 0,8% 0,1% 0,4% Andel som var nydanskere 27% 22% 10% 14% Andel med psykisk lidelse 22% 23% 6% 11% Andel som har været anbragt 36% 41% 3% 10% Andel med handicap 1,2% 0,3% 0,2% 0,3% Forældrenes karakteristika: Andel med ufaglærte forældre 45% 46% 14% 26% Andel med faglærte forældre 31% 28% 42% 43% Andel med forældre med VU 6% 6% 41% 26% 17

18 Andel med forældre med uoplyst udd. Andel med kriminalitet i familien 18% 20% 3% 5% 20% 20% 7% 10% Husstandsindkomst (kr.) Gennemsnitlig risiko 35% 36% 14% 19% Antal personer Af tabellen fremgår det, at de udsatte unge forventeligt var kendetegnet ved at have en væsentligt højere risiko for senere hen at ende på langvarig passiv forsørgelse end for alle unge generelt, uanset om de startede i forberedende tilbud eller ej. Den gennemsnitlige risiko for de udsatte unge var knap 2½ gang højere, hvilket også gjaldt for de fleste af risikofaktorerne, som indgik i definitionen for udsathed. Hvis der ses på de karakteristika, der vedrørte de unge selv, fremgår det, at der ikke var de store forskelle mellem de udsatte unge i og uden for tilbuddene. Når der ses på alle unge, var der klare tendenser til, at de unge, der startede i forberedende tilbud, i højere grad var karakteriseret ved risikofaktorerne for udsathed sammenlignet med de unge, der ikke startede i forberedende tilbud. Det gjaldt bl.a. i forhold til andelen af unge, som havde en psykisk lidelse eller var anbragt uden for hjemmet, hvor disse udgjorde henholdsvis 11 og 10 pct. for unge i tilbuddene mod 6 og 3 pct. for unge uden for tilbuddene. Ligeledes var der en større andel af nydanskere i de forberedende tilbud end uden for tilbuddene, 14 mod 10 pct., som også indgår som en af risikofaktorerne i definitionen af de unges udsathed. Ud over de unges egne karakteristika havde de unges forældre også en vis betydning for de unges risiko for senere hen at ende på langvarig passiv forsørgelse, og også her var der stor forskel på, om de unge startede i forberedende tilbud eller ej. Det gjaldt bl.a. i forhold til forældrenes uddannelsesniveau, hvor unge med ufaglærte forældre var overrepræsenteret i de forberedende tilbud i forhold til unge uden for tilbuddene. For alle unge i tilbuddene havde 26 pct. forældre, som var ufaglærte, mens andelen for alle unge uden for tilbuddene var 14 pct. Tilsvarende var der færre unge i tilbuddene, som havde forældre med en videregående uddannelse, 26 pct., mod 41 pct. af de unge uden for tilbuddene. En tredje risikofaktor, som også knyttede sig til forældrene, var, hvorvidt der var blevet begået kriminalitet i den unges familie. Her fremgår det, at det for alle unge i forberedende tilbud var 10 pct., som havde et familiemedlem, der havde modtaget en dom for tyveri eller bedrageri. For de unge uden for tilbuddene lå andelen på 7 pct. Grunden til, at der ikke ses på de unges egne kriminelle handlinger, er, at der fokuseres på unge i årsalderen, hvorfor det ikke er muligt sammenligne de yngste aldersgrupper som havde færre år, hvor de kunne begå kriminalitet med de ældste aldersgrupper i analysen. 18

19 4.2 DE UDSATTE UNGES BRUG AF FORBEREDENDE TILBUD Nedenfor ser vi nærmere på, hvordan de unge fordelte sig mellem de forskellige typer af forberedende tilbud samt, hvorvidt de udsatte unges brug af tilbuddene adskilte sig fra alle unge i tilbuddene Fordelingen af de udsatte unge i de forskellige tilbud I Tabel 3 er vist, hvordan de udsatte unge og alle unge fordelte sig på forskellige typer af forberedende tilbud i overgangen efter endt grundskole eller en afbrudt ungdomsuddannelse i perioden fra 2008 til Der blev i alt indledt godt forløb i de forberedende tilbud i løbet af analyseperioden, hvoraf de knap blev taget af unge, der var defineret som udsatte. Omregnet svarede dette til, at de udsatte unge i gennemsnit startede i cirka fem forløb mod 4,6 forløb for alle unge. Tabellen omfatter samtlige forløb med en varighed af minimum fire uger uanset typen af tilbud. Hvis den unge eksempelvis tog et produktionsskoleforløb på én skole og fortsatte med et produktionsskoleforløb på en anden skole, er begge forløb medregnet. Tilsvarende tælles det som to forløb, hvis den unge tog AVU og herefter et produktionsskoleophold. Sådanne kombinationsforløb var forholdsvis udbredte hos de unge, og der ses i Kapitel 5 nærmere på, hvilken betydning både enkeltstående og kombinerede forløb havde for, om de udsatte unge påbegyndte en ungdomsuddannelse eller kom i beskæftigelse. Langt de fleste forløb blev taget på AVU, som udgjorde cirka 60 pct. for både de udsatte unge og alle unge, mens produktionsskoleforløb var det næstmest benyttede tilbud med cirka 20 pct. for begge grupper. De resterende forløb var nogenlunde ligeligt fordelt på de øvrige typer af tilbud. TABEL 3. Antal forløb i forberedende tilbud fordelt på type af tilbud, Kilde: Egne beregninger på registerdata. UDSATTE UNGE ALLE UNGE Antal forløb, årige Antal Andel Antal Andel AVU % % Produktionsskole % % Ungdomsskole % % FVU % % OBU 656 3% % Daghøjskole 980 4% % Frie fagskole 408 2% % Folkehøjskole 163 1% % Ungdomshøjskole 51 0% 689 0% I alt % % 19

20 4.2.2 Graden af udsathed og brugen af forberedende tilbud Er der en sammenhæng mellem de unges grad af udsathed og hvor længe, de opholder sig i de forberedende tilbud? I Figur 3 er vist de unges samlede aktivitet i de forberedende tilbud i overgangen efter endt grundskole eller en afbrudt ungdomsuddannelse målt i antal uger for perioden og de unges gennemsnitlige risiko for senere hen at ende på langvarig passiv forsørgelse. Af figuren fremgår det, at graden af udsathed var svagt stigende i takt med, at de unge havde flere uger i tilbuddene, hvilket tyder på, at de udsatte unge var mere tilbøjelige til at opholde sig længere tid i de forberedende tilbud. De unge havde mulighed for at tage flere forberedende tilbud på samme tid i analysen. FIGUR 3. De unges grad af udsathed og aktivitetslængde i forberedende tilbud, Kilde: Egne beregninger på registerdata. Gennemsnitlig risiko, pct Antal uger i tilbuddene 20

21 En tilsvarende tendens viser sig, når der ses på andelen af udsatte unge, der startede i flere typer af tilbud i overgangen. I Tabel 4 er vist de ti hyppigst forekommende sammensætninger af tilbud i de forberedende tilbud baseret på antallet af personer, hvor der ses på både enkeltstående og kombinationer af tilbud. Næsten en fjerdedel af de udsatte unge havde registreret mere end et tilbud i overgangen, mens dette var tilfældet for cirka 16 pct. for alle unge. Dermed valgte de udsatte unge oftere at tage flere tilbud, samtidig med at de opholdt sig i længere tid i tilbuddene sammenlignet med alle unge generelt. For begge grupper af unge var det klart mest benyttede tilbud de rene produktionsskoleforløb. TABEL 4. De ti hyppigst forekommende sammensætningen af tilbud i de forberedende tilbud, Kilde: Egne beregninger på registerdata. Antal personer, årige UDSATTE UNGE Sammensætning af tilbud: ALLE UNGE Sammensætning af tilbud Produktionsskole Produktionsskole Ungdomsskole 742 Ungdomsskole AVU 603 AVU AVU og produktionsskole 248 Frie fagskoler Ungdomsskole og produktionsskole 205 AVU og produktionsskole Frie fagskoler 173 Produktionsskole og ungdomsskole FVU 124 Folkehøjskoler 656 AVU og FVU 108 FVU 632 AVU, FVU og produktionsskole 83 AVU og FVU Produktionsskole og daghøjskole 75 OBU 497 I alt I alt Andel med flere tilbud, pct. 24% Andel med flere tilbud, pct. 16% 21

22 5. Forberedende tilbud og de udsatte unges overgang til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse 1. Indledning 2. Forberedende tilbud og de udsatte unge 3. Data og metode 4. De udsatte unge og deres brug af forberedende tilbud 5. Forberedende tilbud og de udsatte unges overgang til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse 6. Følsomhedsanalyser 7. Sammenfatning 8. Litteraturliste 9. Appendiks I dette kapitel analyseres, hvilken betydning forberedende tilbud havde for, at udsatte unge påbegyndte en ungdomsuddannelse eller kom i beskæftigelse. Inden da præsenteres tal for, hvor stor en andel af de unge havde afbrudt en ungdomsuddannelse, inden de startede i tilbuddene. I det følgende ses nærmere på fire af de mest benyttede tilbud: produktionsskoler, AVU, FVU og ungdomsskoler samt kombinationer heraf. Resultaterne for de øvrige tilbud, som dækkes i rapporten, er beskrevet i appendiks. 22

23 5.1 DE UDSATTE UNGES VEJ TIL DE FORBEREDENDE TILBUD Figur 4 tager udgangspunkt i unge i alderen år, som startede i de forberedende tilbud i overgangen efter endt grundskole eller en afbrudt ungdomsuddannelse i perioden For de udsatte unge var det omkring halvdelen, som forinden havde forsøgt sig med en ungdomsuddannelse, før de startede i et tilbud, mens det for alle unge var knap tre ud af fire, som havde et afbrudt ungdomsuddannelsesforløb med i bagagen. Dermed var der en stor gruppe af unge, som benyttede de forberedende tilbud som en slags second chance efter at have prøvet kræfter med en ungdomsuddannelse. FIGUR 4. Andel af unge i forberedende tilbud, der kom direkte fra grundskolen eller fra et afbrudt ungdomsuddannelsesforløb, Kilde: Egne beregninger på registerdata. Efter afbrudt ungdomsuddannelse Direkte fra grundskolen 28% 50% 50% 72% Udsatte unge Alle unge 23

24 5.2 DE UDSATTE UNGES OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Tabel 5 viser andelen af unge, der startede i en ungdomsuddannelse eller fandt beskæftigelse inden for det første år (52 uger) efter at have deltaget i forberedende tilbud fordelt efter, om de unge startede i tilbuddet direkte efter grundskolen eller efter et tidligere afbrudt ungdomsuddannelsesforløb. Det fremgår, at blot 14 pct. af de udsatte unge, der startede i forberedende tilbud direkte efter grundskolen, påbegyndte en ungdomsuddannelse eller fandt beskæftigelse inden for det første år. Til sammenligning udgjorde andelen 74 pct. for de udsatte unge uden for tilbuddene. For alle unge var der en endnu større forskel i overgangsandelene til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse, hvor andelene lå på henholdsvis 16 og 94 pct. Også blandt de unge, som startede i forberedende tilbud efter en afbrudt ungdomsuddannelse, var der langt færre, som påbegyndte en ungdomsuddannelse eller kom i beskæftigelse inden for det første år sammenlignet med unge uden for tilbuddene. Her udgjorde de tilsvarende andele for de udsatte unge henholdsvis 27 og 67 pct. samt 36 og 80 pct. for alle unge. Når de unge, der startede i forberedende tilbud, sammenlignes med unge uden for tilbuddene, er det ikke overraskende, at færre kom i gang med en ungdomsuddannelse eller fandt beskæftigelse. Dette skyldes, at unge, der starter i forberedende tilbud, typisk er kendetegnet ved at have et ringere fagligt udgangspunkt og oftere kommer fra ressourcesvage hjem, hvilket i sig selv er medvirkede til, at de unge i tilbuddene kan have sværere ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse eller finde beskæftigelse. 10 Nogle af disse kendetegn er svære at måle i data og opfanges derfor heller ikke i risikofaktorerne i definitionen af de udsatte unge, hvorfor der også forekommer store forskelle i overgangsandelene for de udsatte unge, om end forskellene for denne gruppe fremstår som noget mindre Se f.eks. SFI (2015) samt KORA, m.fl. (2017). 11. Til sammenligning finder SFI (2015), at 43 pct. af de unge, som modtog et forberedende tilbud efter grundskolens afgangsprøve i , startede i ungdomsuddannelse i det efterfølgende år. De lavere overgangsandele her kan bl.a. skyldes, at vi følger de unge på et tidligere livsstadie, hvor de ofte har større behov for afklaring af uddannelsesvalg og/eller personlig udvikling. TABEL 5. Andel af unge, der startede på en ungdomsuddannelse eller kom i beskæftigelse et år efter endt grundskole eller en afbrudt ungdomsuddannelse, Kilde: Egne beregninger på registerdata. 24 UDSATTE UNGE ALLE UNGE Overgangsandel i pct., årige Direkte efter grundskole Afbrudt ungdomsuddannelse Direkte efter grundskole Afbrudt ungdomsuddannelse Forberedende tilbud 14% 27% 16% 36% Ej forberedende tilbud 74% 67% 94% 80% 24

25 5.3 SAMMENHÆNG MELLEM FORBERE- DENDE TILBUD OG DE UDSATTE UNGES OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE ELLER BESKÆFTIGELSE Nedenfor undersøges sammenhængen mellem de udsatte unges deltagelse i forberedende tilbud og efterfølgende påbegyndelse af en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Der tages højde for observerbare forskelle mellem unge, der startede og ikke startede i forberedende tilbud, samt nogle af de forskelle, der ikke direkte kunne observeres, men som ikke desto mindre kunne have haft betydning for, om de forberedende tilbud fik de unge til at starte på en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse Overgang direkte efter grundskole I dette afsnit analyseres overgangen for udsatte unge, der startede i et enkeltstående eller en kombination af forberedende tilbud direkte efter grundskolen, sammenholdt med overgangen for alle unge. De fire første kolonner i Tabel 6 viser, om der var en sammenhæng mellem de unges deltagelse i de enkelte tilbud eller kombinationer heraf og sandsynligheden for, at de startede på en ungdomsuddannelse eller kom i beskæftigelse inden for de første 52 eller 78 uger i overgangen. Forskelle i overgangssandsynlighederne for unge, der startede og ikke startede i tilbuddene, dækker blandt andet over, at personsammensætningen i de to grupper af unge var forskellig. For at tage højde for nogle af disse forskelle kontrolleres der for en række karakteristika for de unge og deres forældre, heriblandt for køn, børn, etnicitet, psykiske lidelser, anbringelser, handicap, erhvervserfaring, indkomst- og uddannelsesniveauet i husstanden, kriminalitet i den nærmeste familie, bopælsregion samt året for overgangen. hvilket gjaldt for både de udsatte unge og alle unge. Den negative sammenhæng er ikke overraskende, da mange af de unge, der deltog tilbuddene formentlig i højere grad end unge uden for tilbuddene, var karakteriseret ved at have nogle personlige, faglige og/eller sociale udfordringer, som var med til at gøre vejen til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse vanskeligere. Hvis der derimod ses på sammensætningen af tilbud, ændrer resultaterne sig en del. Det fremgår, at der var en positiv sammenhæng mellem flere kombinationer af tilbuddene og de unges overgang til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse inden for de første 52 uger. Det gjaldt for både de udsatte unge og alle unge, som valgte at kombinere AVU, FVU eller et ungdomsskoleforløb med et produktionsskoleforløb. Den positive sammenhæng for kombinationen af AVU og produktionsskoleforløb var også at finde efter 78 uger for begge grupper af unge, hvorimod kombinationen af ungdoms- og produktionsskoleforløb for alle unge skiftede fra at være positiv efter de første 52 uger til at være negativ efter 78 uger. De ikke-udsatte unge havde således sværere ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse eller finde beskæftigelse, når der ses ud over en søgeperiode på et år. Ved at kontrollere for disse karakteristika fremgår det, at deltagelse i enkeltstående tilbud efter endt grundskole var korreleret med en lavere sandsynlighed for at komme i gang med en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse, 25

26 TABEL 6. Deltagelse i forberedende tilbud efter grundskole og sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse, Anm: Fortegnene i tabellen angiver signifikante sammenhænge på fem pct., mens de blanke felter viser, at der ingen signifikante sammenhænge kan påvises. Der er kontrolleret for køn, børn, etnicitet, psykiske lidelser, anbringelser, handicap, erhvervserfaring, indkomst- og uddannelsesniveauet i husstanden, kriminalitet i den nærmeste familie, bopælsregion samt året for overgangen. Kilde: Egne beregninger på registerdata. 26 Sammensætning af tilbud efter grundskole: UDSATTE UNGE ALLE UNGE UDSATTE UNGE ALLE UNGE 0-52 uger 0-78 uger 0-52 uger 0-78 uger 0-52 uger 0-78 uger 0-52 uger 0-78 uger Produktionsskole AVU FVU Ungdomsskole AVU og produktionsskole FVU og produktionsskole Ungdoms- og produktionsskole Der kontrolleres for visitering i 7-9. klasse og ledighed før tilbud Nej Nej Nej Nej Ja Ja Ja Ja I de sidste fire kolonner i tabellen har vi forsøgt også at tage højde for forhold, som ikke direkte kan observeres, men som kan have haft betydning for de unges sandsynlighed for at starte i forberedende tilbud og derefter komme i gang med en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Måden, hvorpå vi tager højde for disse forhold, er ved at inddrage den tidlige uddannelsesindsats i klasse i grundskolen og de unges arbejdsmarkedstilknytning i overgangen ud fra en forventning om, at disse faktorer kan opfange (en del af) de unges eventuelle motivationsproblemer, sociale vanskeligheder, mv. Derved kommer vi tættere på at kunne identificere en effekt af enkeltstående samt kombinationer af de forskellige tilbud for de udsatte unges overgang til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Når vi kontrollerer for disse forhold, ændrer resultaterne sig mærkbart. Mens der for de fleste enkeltstående tilbud forsat var en negativ sammenhæng, kunne der for de udsatte unge ikke længere påvises positive sammenhænge for de kombinerede tilbud inden for de første 52 uger. For begge grupper af unge var der dog fortsat en positiv sammenhæng for kombinerede AVU og produktionsskoleforløb efter de første 78 uger. For alle unge var 26

27 der igen en positiv sammenhæng for kombinerede ungdomsskole- og produktionsskoleforløb efter de første 52 uger, som ændrede sig til at være negativ efter 78 uger. At den positive betydning af de kombinerede tilbud var svagere, når der kontrolleres for de unges vej ind i tilbuddene særligt for de udsatte unge tyder på, at det især er de unge, som allerede i grundskolens 7.9.-klasse har været visiteret til et specialtilbud i udskolingen, der ser ud til at have størst gavn af bestemte kombinationer af de forberedende tilbud Overgang efter afbrudt ungdomsuddannelse I dette afsnit foretages en tilsvarende analyse af overgangen for de udsatte unge, men med udgangspunkt i de unge, som startede i et enkeltstående eller en kombination af forberedende tilbud efter et afbrudt ungdomsuddannelsesforløb. Der sammenholdes igen med overgangen for alle unge. Det fremgår af de første fire søjler i Tabel 7, at for både de udsatte unge og alle unge var deltagelse i enkeltstående tilbud korreleret med en lavere sandsynlighed for igen at starte på en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse efter en afbrudt ungdomsuddannelse, når der ikke kontrolleres for de unges vej ind i tilbuddene. 12 I modsætning til overgangen efter grundskolen var der derimod ingen sammenhæng for de kombinerede tilbud, hvilket kan hænge sammen med, at de unge, som allerede havde stiftet bekendtskab med en ungdomsuddannelse forinden, i mindre grad efterspurgte flere tilbud. 12. Der var ingen sammenhæng for ungdomsskoleforløb, hvilket formentlig skyldes, at det kun var ganske få unge med et afbrudt ungdomsuddannelsesforløb, som startede i dette tilbud i analyseperioden. 27

De udsatte unge i forberedende tilbud: hvor mange er de, hvem er de og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse?

De udsatte unge i forberedende tilbud: hvor mange er de, hvem er de og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse? De udsatte unge i forberedende tilbud: hvor mange er de, hvem er de og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse? Kasper Marc Rose Nielsen Seniorøkonom Tænketanken DEA Hvilke unge er i særlig risiko

Læs mere

De udsatte unge i forberedende tilbud hvor mange er de, hvem er de, og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse?

De udsatte unge i forberedende tilbud hvor mange er de, hvem er de, og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse? De udsatte unge i forberedende tilbud hvor mange er de, hvem er de, og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse? Et analyseprojekt af Tænketanken DEA Lavet af Tænketanken DEA for den A.P. Møllerske Støttefond.

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem

Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem METODENOTAT Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem I dette notat gennemgås datagrundlaget og metoden, der anvendes til at analysere effekten af de forberedende

Læs mere

Hvilke institutioner og skoler løfter de udsatte unge bedst? En analyse af AVU-, FVU-, produktionsskoleog ungdomsskoleforløb

Hvilke institutioner og skoler løfter de udsatte unge bedst? En analyse af AVU-, FVU-, produktionsskoleog ungdomsskoleforløb Hvilke institutioner og skoler løfter de udsatte unge bedst? En analyse af AVU-, FVU-, produktionsskoleog ungdomsskoleforløb Udarbejdet af: Claus Aastrup Seidelin, cheføkonom Kasper Marc Rose Nielsen,

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Har forberedende tilbud andre afledte effekter for de udsatte unge på længere sigt?

Har forberedende tilbud andre afledte effekter for de udsatte unge på længere sigt? BAGGRUNDSNOTAT Har forberedende tilbud andre afledte effekter for de udsatte unge på længere sigt? I dette notat beskrives datagrundlaget og metoden, der anvendes til at analysere, hvorvidt der er sammenhænge

Læs mere

Hvad skal der til for at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse? - En spørgeundersøgelse

Hvad skal der til for at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse? - En spørgeundersøgelse BAGGRUNDSNOTAT Hvad skal der til for at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse? - En spørgeundersøgelse I dette notat præsenteres udvalgte resultater fra en spørgeundersøgelse

Læs mere

Hvordan måler vi institutionerne og skolernes løfteevne for de udsatte unge i forberedende tilbud?

Hvordan måler vi institutionerne og skolernes løfteevne for de udsatte unge i forberedende tilbud? METODENOTAT Hvordan måler vi institutionerne og skolernes løfteevne for de udsatte unge i forberedende tilbud? I dette notat gives en nærmere gennemgang af datagrundlaget og metoden, der anvendes til at

Læs mere

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen 3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens

Læs mere

Udsatte unge hvem er de og hvilke veje fører væk fra udsathed? Kristian Thor Jakobsen Cheføkonom Tænketanken DEA,

Udsatte unge hvem er de og hvilke veje fører væk fra udsathed? Kristian Thor Jakobsen Cheføkonom Tænketanken DEA, Udsatte unge hvem er de og hvilke veje fører væk fra udsathed? Kristian Thor Jakobsen Cheføkonom Tænketanken DEA, ktj@dea.nu Baggrund Stor samfundsmæssig udfordring, at en betydelig gruppe af unge aldrig

Læs mere

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Uddannelseslederne 21. september på Hindsgavl Ekspertgruppen Marianne Simonsen Noemi Katznelson Stefan Hermann Jesper H. Arkil Else Sommer Gert Møller

Læs mere

FORBEREDENDE TILBUD OG OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE

FORBEREDENDE TILBUD OG OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE FORBEREDENDE TILBUD OG OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE 15:14 BEATRICE SCHINDLER RANGVID VIBEKE MYRUP JENSEN SARAH SANDER NIELSEN 15:14 FORBEREDENDE TILBUD OG OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE BEATRICE SCHINDLER

Læs mere

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole. HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever

Læs mere

Unge uden uddannelse i Langeland Kommune

Unge uden uddannelse i Langeland Kommune Unge uden uddannelse i Langeland Kommune Regler og begreber Den lige vej for unge er at gå fra folkeskolens 9. eller 10. klasse og videre til en ungdomsuddannelse, som enten kan være erhvervskompetencegivende

Læs mere

Statistik UU København

Statistik UU København December Statistik UU København 2016 Statistikken er et nedslag, og omfatter i alt 94.416 unge fra 8. klasse til 24 år. Undervisningspligtige børn Ungdommens Uddannelsesvejledning giver vejledning til

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Opvækst i ghettoområder

Opvækst i ghettoområder Opvækst i ghettoområder På den seneste ghettoliste pr. 1. december 217 indgår i alt 22 boligområder med samlet set 55. indbyggere. Det er almene boligområder med mindst 1. beboere, som er kendetegnet ved,

Læs mere

Status og videre perspektiver for arbejdet i ekspertgruppen

Status og videre perspektiver for arbejdet i ekspertgruppen Status og videre perspektiver for arbejdet i ekspertgruppen v / Stefan Hermann, formand for Uddannelsesforbundet Bedre overgange til ungdomsuddannelser Torsdag den 13. oktober 2016, 14.45-15.45, Fællessalen

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Deskriptive analyser af de unges brug af forberedende tilbud 14. oktober 2016

Deskriptive analyser af de unges brug af forberedende tilbud 14. oktober 2016 Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Deskriptive analyser af de unges brug af forberedende tilbud 14. oktober 2016 Resume I denne analyse undersøges unges forløb efter grundskolen, og

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Af Asger Hyldebrandt Pedersen Fra 2006 til 2007 var der 15 pct. færre deltagere på produktionsskolerne. Alderen på startende elever faldt. Tæt på én ud af

Læs mere

Ungestrategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 3. kvartal 2014

Ungestrategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 3. kvartal 2014 Ungestrategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 3. kvartal 2014 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24-årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 14 Unge-strategien for Aalborg Kommune Marts 2015

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Notat om etablering af FGU-skole i Hedensted Kommune

Notat om etablering af FGU-skole i Hedensted Kommune Hedensted Notatark Sagsnr. 15.20.00-A00-1-18 Sagsbehandler Per Lunding Pia Hermanstad 21.1.2018 Notat om etablering af FGU-skole i Hedensted Kommune Den Forberedende Grunduddannelse FGU er en ny uddannelse,

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU)

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU) på forberedende voksenundervisning (FVU) Undervisningsene 2004/05-2006/07 Af Jens Andersen og Asger Hyldebrandt Pedersen Et stigende antal voksne (over 18 ) deltager i forberedende voksenundervisning (FVU).

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2017

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2017 Kvartalsrapport for 1. kvartal 2017 UU Rebild udarbejder hvert kvartal en rapport over den aktuelle vejledningsindsats, der ydes. Rapporterne vil kredse om de samme aspekter af vejledningen, men der vil

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Frederiksberg Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Bornholm Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Vordingborg Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Ishøj Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013. Notatet

Læs mere

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger Analyse Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger 21-214 Forfatter: Mette Hjort-Madsen, konsulent Forord af Astrid Haim Thomsen, vejleder,

Læs mere

Notat: Forlist, men ikke fortabt

Notat: Forlist, men ikke fortabt 1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Statistik UU København

Statistik UU København April Statistik UU København 2018 Kvartalsstatistik april 2018 er et øjebliksbillede, og omfatter i alt 84.205 unge mellem 15 og 24 år med afsluttet 9. klasse. Statistikken er opdelt i aldersgrupperne

Læs mere

Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere

Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Notat Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Sammenfatning 4. april 2017 Viden og Analyse / APK 0. Baggrund Til brug for satspuljeinitiativet for langvarige kontanthjælpsmodtagere ( Flere skal

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lejre Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 203.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Tårnby Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lyngby-Taarbæk Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Statistik UU København

Statistik UU København Juni Statistik UU København 2018 Kvartalsstatistik juni 2018 er et øjebliksbillede, og omfatter i alt 81.737 københavnere mellem 15 og 24 år med afsluttet 9. klasse. 15-17årige Alle 15-17årige har pligt

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Østdanmark april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Fokus på produktionsskolerne og almen voksenuddannelse

Fokus på produktionsskolerne og almen voksenuddannelse Fokus på produktionsskolerne og almen voksenuddannelse Hvad siger den nyeste viden? 13. december 2016 Indhold 1. Om analysen Kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af avu og produktionsskoleforløb

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Holbæk Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013.

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Hillerød Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Næstved Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Forberedende grunduddannelse FGU-reformen. - En del af en sammenhængende kommunal ungeindsats

Forberedende grunduddannelse FGU-reformen. - En del af en sammenhængende kommunal ungeindsats Forberedende grunduddannelse FGU-reformen - En del af en sammenhængende kommunal ungeindsats Dagsorden Baggrund FGUs struktur, formål og målgruppe Kommunens økonomiske ansvar Oprettelse af bestyrelse Oprettelse

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Ungestatistik 1. Kvartal Ungestrategien for Aalborg Kommune

Ungestatistik 1. Kvartal Ungestrategien for Aalborg Kommune Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 AFSNIT 2 STATUS FOR ALLE UNGE I ALDEREN 15-24 ÅR...4 AFSNIT 3 STATUS FOR UNGE I ALDEREN 15-17 ÅR...5 TABEL 3.1 15-17-ÅRIGE DER IKKE ER I GANG MED EN UNGDOMSUDDANNELSE

Læs mere

Statistik UU København

Statistik UU København Oktober Statistik UU København 2017 Kvartalsstatistik oktober 2017 er et øjebliksbillede, og omfatter i alt 87.900 unge mellem 15 og 24 år med afsluttet 9. klasse. Statistikken er opdelt i aldersgrupperne

Læs mere

Statistik. Februar. UU København

Statistik. Februar. UU København Februar Statistik UU København 2018 Kvartalsstatistik februar 2018 er et øjebliksbillede, og omfatter i alt 84.895 unge mellem 15 og 24 år med afsluttet 9. klasse. Statistikken er opdelt i aldersgrupperne

Læs mere

Analysenotat om vejledning og opkvalificering Arbejdsmarkedspolitik

Analysenotat om vejledning og opkvalificering Arbejdsmarkedspolitik N o t a t April 2017 Analysenotat om vejledning og opkvalificering Arbejdsmarkedspolitik Indledning Dette notat indgår i analysematerialet vedrørende forenkling af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle

VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle 11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Ungestatistik 3. Kvartal Ungestrategien for Aalborg Kommune

Ungestatistik 3. Kvartal Ungestrategien for Aalborg Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Afsnit 1. Status for alle unge i alderen 15-29 år... 4 Tabel 1.1 Status på ungdomsuddannelse... 4 Tabel 1.2 Fordeling på køn og alder... 4 Tabel 1.3 Fordeling på uddannelses-

Læs mere

Modtagere af kontanthjælp med handicap

Modtagere af kontanthjælp med handicap Modtagere af kontanthjælp med handicap Analyser i blandt andet Socialpolitisk Redegørelse viser, at der er potentiale for, at flere mennesker med handicap kan blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads

Læs mere

Uddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Skanderborg Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Forældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse

Forældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse Forældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse Forældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse er en del af projektet Hvad

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Kvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne

Kvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

og beskæftigelse BESKRIVENDE ANALYSE December 2018 Viden og Analyse /CCFC og LPN

og beskæftigelse BESKRIVENDE ANALYSE December 2018 Viden og Analyse /CCFC og LPN Unges vej fra uddannelseshjælp til uddannelse og beskæftigelse BESKRIVENDE ANALYSE Kvantitativ analyse som beskriver gruppen af uddannelseshjælpsmodtagere i 2016, deres overgange fra uddannelseshjælp,

Læs mere

Incitamenter til beskæftigelse

Incitamenter til beskæftigelse Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker?

Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker? Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker? 1 Rapporten er udarbejdet i samarbejde med EPAC v/johan Kuhn, Jellebakken 1, 8240 Risskov, CVR-33927258 Redaktion: Claus Aastrup Seidelin, Cheføkonom

Læs mere

Ungestatistik 4. Kvartal Ungestrategien for Aalborg Kommune

Ungestatistik 4. Kvartal Ungestrategien for Aalborg Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Afsnit 1. Status for alle unge i alderen 15-29 år... 4 Tabel 1.1 Status på ungdomsuddannelse... 4 Tabel 1.2 Fordeling på køn og alder... 4 Tabel 1.3 Fordeling på uddannelses-

Læs mere

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen 14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte

Læs mere

Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017

Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017 Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Konklusioner 3. Undersøgelsens datagrundlag 4. Effektanalyse: Positive effekter af efterskoleophold

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere