I dette notat gives en beskrivelse af basisbudget som grundlag for de videre politiske drøftelser.

Transkript

1 Notat Vedrørende: Basisbudget Sagsnavn: Budget Sagsnummer: A Skrevet af: Brian Hansen og Lars Sønderby Forvaltning: Budget Dato: 25. august 2017 Sendes til: Byrådet (budgetseminar den ) 0. Resume I dette notat gives en beskrivelse af basisbudget som grundlag for de videre politiske drøftelser. Udgangspunkt Budgettet for tager afsæt i overslagsårene i sidste års budget. I det vedtagne budget var der her et underskud på resultatet af ordinær drift og anlæg, som grundlæggende blev finansieret ved et kasseforbrug på mere end 210 mio. kr. I lighed med tidligere år indebar det vedtagne B forudsætninger om, at en betydelig del af opsparingen hos aftaleenhederne og det udskudte forbrug på anlægsområdet blev skubbet udenfor budgetperioden. Herved kunne målsætningen om likviditet ultimo budgetperioden overholdes. Det nye overslagsår (2021), som lægges ind i basisbudgettet, er i udgangspunktet lig 2020 og dannes således med et yderligere kasseforbrug på mere end 50 mio. kr. Alt andet lige har udgangspunktet for budgetlægningen således været et budgetteret kasseforbrug på mere end 260 mio. kr. i budgetperioden. I udgangspunktet for budgetlægningen indgår også det realiserede regnskabsresultat for 2016 samt forventningerne til regnskabsresultatet for Som følge af et merforbrug på serviceområderne i 2016 samt et fortsat forventet merforbrug i 2017, er de samlede forventninger til kasseforbruget i udgangspunktet forudsat forværret med 84 mio. kr. Forudsætninger for basisbudget På udgiftssiden justeres årene indledningsvist til med en række tekniske ændringer primært merudgifter på områderne med demografimodeller ligesom budgettet til overførselsindkomster revurderes. Der blev i budgettet for indregnet ganske betydelige forbedringer på overførselsindkomsterne set i forhold til KL s daværende skøn for udviklingen på landsplan. Samlet set forventes udviklingen i 2018 og frem fortsat at være bedre end udviklingen på Side 1 af 20

2 landsplan, men forbedringen slår ikke igennem helt så hurtigt som forventet i sidste års budgetlægning. Tilsvarende sker der en revurdering af indtægtssiden (skat, renter og udligning) og udviklingen i kassebeholdningen samt en indregning af effekten af den indgåede økonomiaftale mellem regeringen og KL. Årets økonomiaftale var samlet set gunstig, set i forhold til de forudsætninger som hidtil var inde i budgetårene 2018 og frem. Hovedsageligt som følge af det såkaldte finansieringstilskud, som blev givet igen i 2018 og som for Randers Kommune indebærer en engangsforbedring på 90 mio. kr. Med økonomiaftalen skete der en tilbageførsel til kommunerne af det første trin (2018) i det såkaldte moderniserings- og effektiviseringsprogram. Trinnet i 2018 er mellem regeringen og KL fastsat til en værdi af 1 mia. kr. på landsplan. Heraf var kommunernes bloktilskud forudsat reduceret med halvdelen. Dette beløb får kommunerne dog lov at beholde. I budgettet for var Randers Kommunes andel af bloktilskudsreduktionen vedrørende det første trin i programmet indarbejdet som et forudsat effektiviseringskrav på 8,7 mio. kr. årligt til senere udmøntning. På baggrund af en screening af de udmeldte initiativer i programmets første trin, er der i basisbudgettet indarbejdet en forudsætning om, at programmet kan anvendes til at gennemføre effektiviseringer på 2 mio. kr. årligt i 2018 og frem. Det foreslås, at direktionen foretager den endelige udmøntning af effektiviseringskravet, når der senere i 2017 forventes at foreligge et bedre grundlag for vurdering af de enkelte initiativers potentiale i Randers Kommune. De efterfølgende trin i moderniserings- og effektiviseringsprogrammet er fastholdt uændret i budgettet. Da KL i tilskudsmodellen har forudsat videreførelse af programmet i 2021 med en yderligere bloktilskudsreduktion på kommunernes andel er dette også forudsat videreført i basisbudgettet. Hver af de nye trin indebærer et stigende effektiviseringskrav på 8,7 mio. kr. Økonomiaftalen indebar endvidere et løft af balancetilskuddet vedrørende anlægsområdet. Dette indebærer en forbedring på 10 mio. kr. i 2018 faldende til 4 mio. kr. i Herudover blev der givet et yderligere mindre løft af servicerammen, som indebærer en forbedring på 5 mio. kr. årligt i Randers. I forlængelse af økonomiaftalen, har KL blandt andet udmeldt et kommunefordelt skøn for udviklingen i den aktivitetsbestemte medfinansiering på sundhedsområdet. Skønnet for udgifterne er øget, og samtidigt er der sket en omlægning af afregningsmodellen, der betyder en del forskydninger mellem kommunerne. Samlet betyder ændringerne på området en forventet gevinst for Randers Kommune på 25 mio. kr. årligt i 2018 og frem. Udover en vurdering af økonomiaftalens konsekvenser er der i basisbudgettet foretaget en lang række andre forudsætninger. Disse er opsummeret i bilag 1 til nærværende notat. Af de væsentligste Side 2 af 20

3 skal fremhæves, at der er indregnet et overskud i 2018 vedrørende forsikrede ledige (beskæftigelsestilskuddet) på ca. 30 mio. kr. - svarende til det realiserede overskud de senere år på dette område. Fra 2019 og frem er der besluttet en omlægning af udligningssystemet. Mulige ændringer af finansieringsmodellen vedrørende de forsikrede ledige indgår også i arbejdet. Det vides endnu ikke, hvad den samlede økonomiske virkning vil være af ændringerne. Som minimum forventes det dog, at Randers Kommunes samlede gevinst ved reformen vil svare til den nuværende gevinst vedrørende de forsikrede ledige. Derfor er der indregnet en forventet gevinst ved den kommende udligningsreform på 30 mio. kr. i hvert af overslagsårene. For så vidt udviklingen i overførslen af drifts- og anlægsmidler mellem årene, så er kasseforbruget som ovenfor nævnt øget i udgangspunktet, og der er forudsat et øget forbrug af opsparede midler i 2017 set i forhold til sidste års budgetlægning. Blandt andet som følge af en igangsat opstramning af kommunens økonomiske styringsprincipper, forventes det dog, at der fra 2018 og frem igen vil ske en forøget opsparing. Det er således i basisbudgettet forudsat, at nettoopsparingen i årene øges med hhv. 15 mio. kr., 20 mio. kr. 25 mio. kr. og 30 mio. kr. Den samlede opsparing forventes dermed at være 175 mio. kr. ved udgangen af budgetperioden. I budget var forudsætningen, at nettoopsparingen ville være 245 mio. kr. ved udgangen af budgetperioden. Endelig er der i basisbudgettet indarbejdet en forudsætning om forventet lånedispensation i Randers Kommune har som sædvanlig søgt om lånedispensation på en række områder. Der er i alt søgt om lånedispensationer på 71 mio. kr. fordelt på 4 puljer. Baseret på erfaring fra tidligere år forventes det, at Randers Kommune vil modtage dispensationer på mindst 15 mio. kr. i Disse 15 mio. kr. er forlods indregnet i basisbudgettet for 2018, hvor de tidligere først er blevet indregnet i forbindelse med de udsendte tekniske korrektioner til budgettet. Basisbudgettet indeholder som nævnt en lang række øvrige ændringer og forudsætninger. Ovennævnte er de væsentligste forklaringer på, at basisbudgettet ender med et resultat i 2018, hvor resultatet af ordinær drift og anlæg balancerer og delvist genopretter det forværrede udgangspunkt for kassebeholdningen som følge af regnskabsresultatet for 2016 og forventningen til De øvrige overslagsår baseres på et kasseforbrug, som blandt andet er muliggjort af det forventede resultatet for 2018 samt forudsætningerne vedrørende udskudt forbrug (øget opsparing) og en forventet fortsat gevinst på beskæftigelsestilskuddet. Det indebærer samtidigt, at der i lighed med tidligere år ikke er rettet op på den strukturelle ubalance i overslagsårene, hvor overskuddet på den ordinære drift ikke fuldt ud kan finansiere det budgetterede anlægsniveau. Side 3 af 20

4 Budgetforudsætninger og usikkerheder Basisbudgettet bygger som nævnt på en lang række forudsætninger. Nogle af disse er behæftet med betydelig usikkerhed. Det drejer sig især om følgende poster, der er lagt ind: Forsikrede ledige/udligningsreform og forudsætningen om en årlig gevinst på ca. 30 mio. kr. fra 2018 og frem. Aktivitetsbestemt medfinansiering og KL s kommunefordelte skøn, der giver Randers Kommune en forventet gevinst på ca. 25 mio. kr. årligt i 2018 og frem. Befolkningsudviklingen herunder realiseringen af kommunens boligprogram samt udviklingen i kommunens samlede udgifter til overførselsindkomster. Udviklingen i opsparing/afvikling af gæld, der i basisbudgettet er forudsat at stige med i alt 90 mio. kr. i løbet af budgetperioden. De anvendte forudsætninger er indarbejdet ud fra en samlet afvejning af risiko og usikkerhed i basisbudgettet. Råderum Da ubalancen i overslagsårene i basisbudgettet ikke er forudsat genoprettet, så udgør likviditeten ultimo budgetperioden den egentlige styringsmæssige begrænsning, når råderummet til politisk prioritering skal opgøres. Med de angivne ændringer og budgetforudsætninger - og hertil knyttede usikkerheder - kan der på den baggrund opgøres et råderum til politisk prioritering på i alt ca. 30 mio. kr. for hele budgetperioden. Heraf vedrører de 7 mio. kr. en indarbejdet anlægspulje i 2021, der kan udmøntes som led i den videre budgetlægning. Hertil kommer den i budgettet tidligere afsatte drifts- og anlægspulje, der udgør godt 3 mio. kr. årligt i Medtages den forventede restpulje fra 2017 (inkl. overførsler fra tidligere år) vil en omprioritering af puljen frigøre i alt 20 mio. kr. i budgetperioden. I givet fald kan det samlede råderum opgøres til 50 mio. kr. - svarende til 12,5 mio. kr. årligt i årene I forlængelse heraf skal det oplyses, at byrådet har henvist en rækker sager til budgetforhandlingerne. I to af disse sager henholdsvis lån til Randers Fjord Golfklub og udbetaling af garanti vedr. Randers Sportscollege - er der tale om, at finansiering af udgifter på i alt 6,6 mio. kr. er henvist. Finansieringen heraf vil således som udgangspunkt fragå det opgjorte råderum. Øvrige henviste sager, fremsendte budgetønsker fra fagudvalgene samt oplysninger om aktiviteter/projekter der ophører - såfremt der ikke prioriteres yderligere midler hertil - fremgår af vedlagte bilag 6 (med tilhørende underbilag). Side 4 af 20

5 1. Indledning I dette notat gives en redegørelse for basisbudgettet Basisbudgettet er grundlaget for de videre politiske drøftelser om budget Basisbudgettet benævnes også ofte det tekniske budget, fordi det er en fremskrivning af det tidligere budget inklusiv de tillægsbevillinger, der er givet siden, samt demografi og konsekvenser af den årlige regeringsaftale om kommunernes økonomi. For indkomstoverførsler budgetlægges dog helt fra bunden under hensyntagen til tidligere regnskabserfaringer og KL s forudsætninger. Selv om basisbudgettet er et rent teknisk budget, indeholder det alligevel en række væsentlige forudsætninger. Forudsætningerne er beskrevet i tilknytning til de relevante afsnit i notatet og er herudover samlet i en oversigt i bilag 1. Når forudsætningerne er på plads kan resultatopgørelsen opstilles, og ud fra bundlinjen af denne kan det ses, om der er tale om kasseforbrug eller kassetilvækst de enkelte år (afsnit 2.1). Desuden kan resultatopgørelsen anvendes til at se om kommunens fire overordnede økonomiske styringsmål er opfyldt eller ej (afsnit 2.2). Inden den afsluttende opgørelse af råderummet foretages, er der i notatet et opsamlende afsnit om de indbyggede usikkerheder i budgetforudsætningerne (afsnit 2.3). Herefter redegøres der for beregningen af det økonomiske råderum til mulig prioritering (afsnit 2.4). Notatet (inkl. bilag) indeholder således følgende: Økonomien i basisbudget (resultatopgørelse, økonomiske styringsmål, budgetforudsætninger og usikkerheder samt økonomisk råderum) Bilag 1 Oversigt over budgetforudsætninger Bilag 2 Ændringer siden budget (hvorfor set resultatet ud som det gør?) Bilag 3 Oversigt over tillægsbevillinger på hhv. drift og anlæg givet siden vedtagelsen af B Bilag 4 - Oversigt over budgetterede indtægter vedrørende skatter og tilskud/udligning Bilag 5 Investeringsoversigt Bilag 6 Oversigt med henviste sager til budgetforhandlingerne med underbilag vedrørende fremsendte budgetønsker fra fagudvalgene samt oplysninger om aktiviteter/projekter, der ophører i budgetperioden, såfremt der ikke sker tilførsel af yderligere midler til disse. Hovedformålet med notatet er at beskrive den overordnede økonomi i basisbudget , herunder om de økonomiske styringsmål er overholdt. Notatet slutter som nævnt med en beskrivelse af det økonomiske råderum for de kommende politiske forhandlinger om budgettet for Side 5 af 20

6 I bilag 2 foretages der en forholdsvis detaljeret beskrivelse af de ændringer, der er sket i forhold til overslagsårene i budgettet for Formålet er at opnå en større forståelse af det økonomiske udgangspunkt for og hvorfor det ser ud som det gør. For en nærmere beskrivelse af de enkelte bevillingsområder henvises til de udarbejdede budgetskemaer for basisbudget , der findes på kommunens intranet, Broen. 2. Økonomien i basisbudget Resultatopgørelse Resultatopgørelsen sammenfatter alle udgifts- og indtægtsposter i kommunen og giver dermed det samlede overblik over kommunens økonomiske situation. Oversigten ser ud som følger: Mio. kr., faste priser Skatter (løbende priser) , , , ,9 Tilskud og udligning (løbende priser) , , , ,9 Skatter og tilskud i alt , , , ,8 Serviceudgifter 4.004, , , ,5 Pris og lønpulje, serviceudgifter 96,6 195,7 299,4 Indkomstoverførsler m.m , , , ,2 Pris og lønpulje, indkomstoverførsler 30,6 62,7 96,4 Driftsudgifter i alt 5.956, , , ,4 Renter (løbende) 20,8 21,4 22,3 21,1 Resultat af ordinær drift -168,3-89,6-70,8-50,3 Skattefinansieret anlæg, udgifter 194,9 130,8 129,2 150,0 Skattefinansieret anlæg, indtægter -22,5-8,6-7,8-6,5 Pris og lønpulje, anlæg 2,9 5,8 9,9 Skattefinansieret anlæg i alt 172,4 125,1 127,2 153,4 Resultat af ordinær drift og anlæg 4,1 35,4 56,4 103,1 Jordforsyning i alt -1,9 7,6-0,7-5,2 PL pulje, jordforsyning 0,1-0,3-0,8 Ældreboliger i alt 5,6-4,3-3,6-2,9 PL pulje, ældreboliger -1,1-2,3-3,5 Brugerfinansieret område -2,9 0,0 0,0 0,0 PL pulje, brugerfinansieret -0,2-0,4-0,7 Årets resultat før finansposter 4,9 37,4 49,0 90,0 Optagne lån -59,8-33,3-31,9-31,6 Afdrag på lån 64,4 79,3 69,3 70,9 Finansforskydninger -96,1-52,9-59,4-64,4 Finansposter i alt -91,5-6,8-22,0-25,0 Kassebevægelse -86,6 30,6 27,0 65,0 Negative beløb angiver indtægter/overskud Den sidste række i resultatopgørelsen viser det samlede resultat altså om der i et givent år er tale om et kasseforbrug (positivt tal) eller en kassetilvækst (negativt tal). Det ses, at der i 2018 er tale om Side 6 af 20

7 en kassetilvækst på 87 mio. kr. og de følgende år et kasseforbrug. Samlet er der over 4 års perioden tale om et kasseforbrug på 36 mio. kr. Nedenfor gives en nærmere beskrivelse af de poster i resultatopgørelsen, der er knyttet til kommunens økonomiske målsætninger Økonomiske styringsmål Randers Kommune har 4 overordnede økonomiske styringsmål som anvendes i forbindelse med budgetprocessen. De 4 styringsmål er som følger: Mio. kr. Overordnede mål Ordinær drift (gennemsnitligt overskud) 150 Gennemsnitlig skattefinansieret bruttoanlægsniveau 150 Gennemsnitlig kassebeholdning alle år 200 Gennemsnitlig kassebeholdning sidste år 150 Skattefinansieret gæld Skal falde i perioden Af ovenstående fire styringsmål har det været praksis, at det primært er den gennemsnitlige kassebeholdning, der styres efter i budgetfasen. I forbindelse med vedtagelsen af budget blev det dog vedtaget, at byrådet er opmærksom på de udfordringer, der er forbundet med en styring efter den gennemsnitlige kassebeholdning, idet dette grundlæggende kan være kortsigtet og er forbundet med en række uhensigtsmæssigheder. Likviditetsmæssige forbedringer, som eksempelvis øget låntagning, eller forskydninger som følge af udskudt forbrug mellem årene, indebærer ikke en realøkonomisk forbedring for kommunen. I et mere langsigtet styringsperspektiv bør sådanne forhold derfor ikke øge mulighederne for at afholde yderligere udgifter. Med vedtagelsen af budget besluttede byrådet derfor, at spørgsmålet om den langsigtede strukturelle balance i kommunens økonomi skal adresseres. I sammenhæng hermed skal der ske en revurdering af kommunens økonomiske styringsmål herunder muligheden for at det gennemsnitlige driftsoverskud fastsættes som det overordnede og rammesættende styringsmål for kommunens fremtidige budgetlægning. Den politiske behandling skal gennemføres, når der er skabt klarhed omkring de overordnede finansieringsmæssige rammer for kommunerne. I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for var forventningen, at denne klarhed i form af en landspolitisk beslutning omkring en ny udligningsreform ville foreligge forud for budgetlægningen for Side 7 af 20

8 Efterfølgende blev arbejdet med den nye udligningsreform udskudt til 2019 og som følge heraf besluttede byrådet (i forbindelse med godkendelse af budgetproceduren for ), at en revurdering af de økonomiske styringsmål udskydes til resultatet af udligningsreformen kendes. På baggrund heraf er basisbudgettet udarbejdet med styringsmålene for kassebeholdningen som de primære styringsparametre herunder som grundlag for beregningen af det økonomiske råderum til politisk prioritering i den videre budgetlægning. Nedenfor følger en kort gennemgang af de nuværende styringsmål: Ordinær drift Nedenstående figur viser overskuddet på den ordinære drift i basisbudget sammenholdt med måltallet om et gennemsnitligt overskud på 150 mio. kr. Resultatet er vist både med og uden brug af den indarbejdede buffer vedrørende serviceudgifterne på 40 mio. kr. årligt. Bufferen skal blandt andet sikre, at der er rum til at afholde udgifter, der tidsforskydes mellem årene, uden at kommunen risikerer en regnskabssanktion. Bufferen er ikke finansieret, idet den neutraliseres af en modpost under finansforskydninger. Resultat af ordinær drift (mio. kr.) Resultat af ordinær drift (inkl brug af buffer) Resultat af ordinær drift (ex brug af buffer) Ses der på tallene ex. brug af buffer, er der i 2018 en overopfyldelse af målsætningen på næsten 60 mio. kr., mens målet ikke nås i overslagsårene. Det gennemsnitlige overskud (ex. buffer) er 135 mio. kr. for hele den 4-årige budgetperiode. Der mangler således i gennemsnit ca. 15 mio. kr. årligt før måltallet nås. Grundlæggende skal overskuddet på driften kunne finansiere det ønskede anlægsniveau, hvis økonomien i et flerårigt perspektiv skal være i balance. Sammenholdes med anlægsniveauet (gennemgået nedenfor), fremgår det, at dette ikke helt er tilfældet. Med henblik på at skabe en sådan balance vil der skulle ske varige forbedringer i de kommende år. Enten i form af færre udgifter, Side 8 af 20

9 eller flere indtægter udover det niveau, der er forudsat i nærværende budgetforslag eksempelvis i form af en større samlet gevinst ved den kommende udligningsreform. Med hensyn til kommunens serviceudgifter udregner KL hvert år en såkaldt vejledende teknisk ramme for den enkelte kommune. Nedenstående tabel sammenholder denne ramme med det aktuelle servicebudget (inkl. buffer): Mio. kr. Servicebudget ,3 KL s tekniske fremskrivning 4.019,5 Forskel -15,2 Tabellen viser at Randers Kommune ligger 15,2 mio. kr. under den vejledende ramme fra KL. Årsagen hertil er primært beslutningen om ingen prisfremskrivning i 2018, der blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for Skattefinansieret bruttoanlægsniveau Nedenstående figur viser de skattefinansierede bruttoanlægsudgifter i basisbudget sammenholdt med måltallet på 150 mio. kr. Der er i lighed med sidste år indregnet en ikke-finansieret anlægsbuffer på 40 mio. kr. med modpost under finansforskydninger. Denne pulje tæller selvsagt ikke med i 2018, når der sammenlignes med måltallet på 150 mio. kr. Desuden er der jf. budgetproceduren indregnet en pulje på 7,6 mio. kr. i 2021 således, at niveauet i 2021 bliver på 150 mio. kr. Puljen kan udmøntes politisk som led i den videre budgetlægning. Med hensyn til Byen til Vandet er der i 2021 afsat et samlet beløb på 12,4 mio. kr. svarende til det beløb der blev afsat i sidste overslagsår (2020) i basisbudget I budgetforliget for blev det besluttet at nedjustere den afsatte ramme med 4,6 mio. kr. i 2019 og Det afsatte beløb til Byen til Vandet udgør dermed 7,8 mio. kr. årligt i og 12,4 mio. kr. i 2021 i alt knap 36 mio. kr. i budgetperioden. Bruttoanlægsniveauet i basisbudget ser ud som følger (mio. kr.) Side 9 af 20

10 Gennemsnittet for perioden udgør 141 mio. kr. Der mangler således 9 mio. kr. årligt før målet er nået. Kassebeholdningen Som nævnt er det målsætningerne vedrørende kassebeholdningen, der er forudsat anvendt som afgørende styringsparametre for dannelsen af basisbudgettet. I praksis er det her målsætningen vedrørende den gennemsnitlige beholdning det sidste overslagsår (2021), der udgør den egentlige styringsmæssige begrænsning. Er beløbet over 150 mio. kr. vil der være et økonomisk råderum til de kommende politiske forhandlinger. Er beløbet under 150 mio. kr. skal der indarbejdes yderligere mindreudgifter/merindtægter, så måltallet nås. Da kassebeholdningen er en afgørende styringsparameter er det også afgørende hvilke forudsætninger, der ligger til grund for opgørelsen heraf - herunder udgangspunktet i form af forventningerne til regnskabsåret 2017 samt forudsætningerne vedrørende de opsparede drifts- og anlægsmidler og udviklingen i disse henover budgetperioden: Udgangspunktet Udgangspunktet for beregningen af den fremadrettede kassebeholdning er den gennemsnitlige kassebeholdning i 2017, herunder kasseforbruget. Nedenstående tabel viser tallene fra budget 2017 sammenholdt med de forudsætninger, der er indregnet i basisbudget bl.a. som følge af den seneste budgetopfølgning pr. 31/3 og den igangværende budgetopfølgning pr. 30/6: Mio. kr. Budget 2017 Aktuelt skøn Gennemsnit Kasseforbrug Det ses at der oprindeligt var forventet en gennemsnitlig kassebeholdning i 2017 på 313 mio. kr. mens der nu forventes et gennemsnit på 250 mio. kr. Desuden forventes et væsentligt større Side 10 af 20

11 kasseforbrug i 2017 end tidligere forudsat. Årsagen til det store fald er primært et stort forbrug af opsparede midler/øget gæld (jf. seneste budgetopfølgning). Skønnet for 2017 er fortsat forbundet med stor usikkerhed. En række af de store serviceområder forventer et merforbrug i forhold til det vedtagne budget. Samtidigt har direktionen iværksat en række aktiviteter, der forventes at kunne dæmpe merforbruget. Dette er der taget højde for i det samlede skøn. Nedenfor lidt nærmere om forbrug af de opsparede midler: Opsparede midler på drift og anlæg Det har stor betydning for udviklingen i kassebeholdningen, hvilke forudsætninger der gøres vedrørende de opsparede midler på henholdsvis drift og anlæg: Skøn over udviklingen i opsparede midler (mio. kr.) Budget Aktuelt skøn Udgangspunktet er overførslerne fra der tilsammen udgjorde 270 mio. kr. I budget blev der forventet et fald i overførslerne på 20 mio. kr. i 2016 således at overførslerne fra ville udgøre 250 mio. kr. Det faktiske resultat blev imidlertid kun 182 mio. kr. altså et væsentligt større forbrug/øget gæld i regnskab 2016 end forventet. Dette er en af årsagerne til at kassebeholdningen i 2017 nu er lavere end tidligere forventet. Den anden årsag til den lavere kassebeholdning er, at der også i 2017 forventes et stort forbrug af opsparede midler/øget gæld. I budgetopfølgningen pr. 30/6 (som i øjeblikket er under udarbejdelse) forventes de samlede overførsler i regnskab 2017 at udgøre 75 mio. kr. (fordelt med et nettounderskud på driften på 31 mio. kr. og et overskud på anlæg på 106 mio. kr.). Som følge af bl.a. de initiativer, der allerede er igangsat vedrørende 2017 forventes de samlede overførsler til 2018 dog at udgøre 85 mio. kr. Fremadrettet forventes i det aktuelle skøn en øget opsparing i 2018, 2019, 2020 og 2021 på henholdsvis 15 mio. kr., 20 mio. kr., 25 mio. kr. og 30 mio. kr. således at den samlede opsparing ved budgetperiodens udgang udgør 175 mio. kr. Dette er ganske vist noget lavere end de 245 mio. kr. der Side 11 af 20

12 blev forventet ved udgangen af 2020 (i budget ) men udgangspunktet i 2017 er også væsentligt lavere. En samlet opsparing/reduktion af gæld på 90 mio. kr. i perioden vurderes at være det beløb, der maksimalt kan forudsættes. Hvis beløbet bliver mindre vil det betyde, at kassebeholdningen bliver tilsvarende mindre. Forudsætningen skal ses i sammenhæng med, at direktionen har sat fokus på en opstramning af økonomistyringen i kommunen, ligesom der vil blive udarbejdet forslag til ændringer af aftaleenhedernes adgang til at overføre gæld/underskud mellem årene. Disse tiltag forventes at kunne påvirke aftaleenhedernes opsparede overskud positivt i de kommende år. Med ovenstående forudsætninger kan der nu beregnes følgende forventede udvikling i kassebeholdningen: Gennemsnitlig kassebeholdning (mio. kr.) Figuren viser, at gennemsnittet forventes at stige fra 220 mio. kr. i 2018 til 248 mio. kr. i 2019 og herefter falder kassebeholdningen, så den i 2021 er på 173 mio. kr. Måltallet på 150 mio. kr. det sidste overslagsår er således mere end opfyldt, hvilket betyder, at der kan beregnes et mindre økonomisk råderum (se afsnit 2.4 nedenfor). Skattefinansieret gæld Udviklingen i den skattefinansierede gæld er som følger (mio. kr.): Side 12 af 20

13 Det ses, at gælden falder lidt fra 2017 til 2018 det endelige resultat afhænger dog af, hvilken lånedispensation der modtages og efterfølgende realiseres. Som nævnt indledningsvis er der i basisbudgettet forudsat en lånedispensation på 15 mio. kr. i 2018, mens der i overslagsårene i lighed med tidligere år - ikke er forudsat lånedispensationer. Gældsafviklingen i overslagsårene vil således blive mindre end illustreret i tabellen i det omfang, der modtages og realiseres lånedispensationer i 2019 og frem Budgetforudsætninger og usikkerheder Basisbudgettet bygger som ovenfor nævnt på en lang række forudsætninger. En række af disse er behæftet med betydelig usikkerhed. Det drejer sig især om følgende poster: Forsikrede ledige/udligningsreform: Den indarbejdede forventede gevinst på 30 mio. kr. vedrørende forsikrede ledige i 2018 og en forventet gevinst ved udligningsreformen på 30 mio. kr. årligt i overslagsårene. Såfremt der ikke sker ændringer i den nuværende finansieringsmodel for kommunernes udgifter til forsikrede ledige, vurderes det forholdsvis sikkert, at området vil give et overskud på minimum 30 mio. kr. i Resultatet af udligningsreformen må til gengæld betegnes som yderst usikkert. Den indarbejdede forventning i 2019 og frem er således tilsvarende behæftet med betydelig usikkerhed. Aktivitetsbestemt medfinansiering: Der sker fra 2018 en væsentlig ændring i kriterierne for opkrævning af den kommunale medfinansiering, idet kommunerne fremover skal betale en større andel af udgifterne for de mindste børn og for ældre, mens udgiftsandelen for de øvrige aldersgrupper sænkes. Som følge af ændrede forudsætninger om regionernes aktivitetsniveau er udgiftsskønnet på landsplan hævet markant svarende til en stigning i balancetilskuddet på 20 mio. kr. for Randers Kommune. Omlægningen af afregningsmodellen på området betyder en del forskydninger mellem de enkelte kommuner. I KL og Sundhedsstyrelsens beregninger lavet på baggrund af aktiviteten i forventes Randers Kommune at få en mindreudgift på 5 mio. kr. altså en samlet nettogevinst for Side 13 af 20

14 Randers på 25 mio. kr. i 2018 og frem. Det skal bemærkes, at der er meget stor usikkerhed omkring tallene, da forudsætningerne i de enkelte kommuner kan ændres væsentligt fra år til år. Overførselsindkomsterne: Området er budgetteret efter sædvanlig praksis, men er som altid forbundet med ganske betydelig usikkerhed særligt i overslagsårene og når udviklingen skal ses i sammenhæng med indtægtssiden og kommunens relative udvikling i forhold til landsplan. Befolkningsprognose: I basisbudgettet er kommunens egen befolkningsprognose anvendt. Denne prognose forventer et noget højere folketal end fremskrivningen fra Danmarks Statistik. Kommunens prognose er bl.a. baseret på kommunens boligprogram og en aktuel gennemgang af dette program giver ikke anledning til nedjustering heraf. Der er dog usikkerhed knyttet hertil, og befolkningsudviklingen har væsentlig betydning for kommunens økonomi på såvel udgifts- som indtægtssiden. Til illustration heraf kan det oplyses, at en anvendelse af befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik ville betyde en nettomindreindtægt på i størrelsesorden 70 mio. kr. i budgetperioden. Opsparing/gæld: De anvendte forudsætninger om udviklingen i opsparing/afvikling af gæld og tidsforskydning af anlægsudgifter er forbundet med stor usikkerhed og kan påvirkes af mange faktorer. Hvis den anvendte forudsætning om øget opsparing/nedbringelse af gæld på i alt 90 mio. kr. i budgetperioden ikke indfries, vil det påvirke det økonomiske råderum i negativ retning. Dette er nærmere beskrevet nedenfor. De anvendte forudsætninger i basisbudgettet er indarbejdet ud fra en samlet afvejning af den risiko og usikkerhed som basisbudgettet indeholder særligt vedrørende udviklingen i overslagsårene Ændres der på forudsætningerne eller indarbejdes der yderligere forudsætninger med indbygget risiko i den videre budgetlægning så bør der samtidigt ske en revurdering af de øvrige usikkerhedselementer i basisbudgettet (primært ovennævnte fem områder). Herudover skal det nævnes, at de forudsatte effektiviseringskrav vedrørende moderniserings- og effektiviseringsprogrammet er budgetteret parallelt til reduktionerne i kommunens bloktilskud i 2019 og frem (jf. KL s tilskudsmodel). Effektiviseringskravene forudsætter, at regeringen og KL i regi af programmet leverer initiativer, der lader sig udmønte i konkrete effektiviseringer i Randers Kommune Økonomisk råderum Som nævnt ovenfor er kassebeholdningen p.t. den vigtigste styringsparameter for Randers Kommune. Som følge heraf beregnes det økonomiske råderum i basisbudgettet med udgangspunkt heri. Ovenfor fremgår det, at kassebeholdningen i 2021 forventes at være på 173 mio. kr., hvilket er 23 mio. kr. over måltallet. Hertil kommer den indarbejdede anlægspulje på 7,6 mio. kr. i 2021, der kan udmøntes i den videre budgetlægning. Side 14 af 20

15 Såfremt råderummet ønskes øget forudsætter det, at der skal ske omprioritering indenfor det eksisterende budget. Der kan her peges på muligheden for, at den tidligere afsatte drifts- og anlægspulje kan omprioriteres og indgå i det økonomiske råderum. Puljen udgør i alt ca. 20 mio. kr. inkl. opsparing fra tidligere år. Derved bliver det samlede økonomiske råderum for perioden på 50 mio. kr. - svarende til ca. 12,5 mio. kr. årligt i de fire budgetår. Som nævnt indledningsvis har byrådet henvist en række sager til budgetforhandlingerne. I to af disse sager henholdsvis lån til Randers Fjord Golfklub og udbetaling af garanti vedrørende Randers Sportscollege - er der tale om, at finansiering af udgifter på i alt 6,6 mio. kr. er henvist. Finansieringen heraf vil således som udgangspunkt fragå det opgjorte råderum. Øvrige henviste sager, fremsendte budgetønsker fra fagudvalgene samt oplysninger om aktiviteter/projekter der ophører (såfremt der ikke prioriteres yderligere midler hertil) fremgår af vedlagte bilag 6. Nedenstående tabel viser udviklingen i kassebeholdningen inkl. brug af råderummet Forventet udvikling i gns kassebeholdning (mio. kr.) Basisbudget Basisbudget inkl brug af råderum Det skal understreges, at råderummet udelukkende er beregnet ud fra kassebeholdningen. Ses der på resultatet af ordinær drift, vil der ikke være noget råderum tværtimod mangler der som nævnt her 15 mio. kr. årligt for at opfylde måltallet. Det skal desuden bemærkes, at råderummet er særdeles følsomt overfor de forudsætninger, der er anvendt i basisbudgettet herunder især forudsætningerne om øget opsparing af decentrale midler/overførsler af uforbrugte anlægsmidler i overslagsårene. I basisbudgettet forudsættes øget opsparing på 90 mio. kr. i budgetperioden (jf. ovenfor). Hvis denne opsparing ikke foretages, men niveauet i stedet forbliver som i 2017, ser kassebeholdningen ud som følger: Side 15 af 20

16 Forventet udvikling i gns kassebeholdning (mio. kr.) Basisbudget Basisbudget (uændet opsparing) Det ses, at kassebeholdningen i dette tilfælde vil være under 100 mio. kr. i 2021 og dermed forholdsvis langt fra målopfyldelse. Den decentrale opsparing (både drift og anlæg) forventes at udgøre 85 mio. kr. med udgangen af 2017 (jf. ovenfor). Forudsættes det, at der i stedet for øget opsparing på 90 mio. kr. - sker et forbrug af hele opsparingen (worst case) ser udviklingen i kassebeholdningen ud som følger: Forventet udvikling i gns kassebeholdning (mio. kr.) Basisbudget Basisbudget (inkl brug af al opsparing) Som det ses, vil kassebeholdningen i dette tilfælde og alt andet lige næsten være tømt i sidste overslagsår. Figurerne ovenfor illustrerer samtidigt, at der i de kommende års budgetlægninger vil være behov for at skabe varige forbedringer i kommunens samlede økonomi. En sådan forbedring kan eksempelvis komme fra den kommende udligningsreform. Om der kommer en sådan forbedring, og hvor stor den i givet fald bliver, vides endnu ikke. Af samme grund er dette ikke lagt ind i budgetforudsætningerne udover en videreførelse af kommunens hidtidige niveau for gevinsten på beskæftigelsestilskuddet Side 16 af 20

17 (de forsikrede ledige), som må forventes at indgå i udgangspunktet, når de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af den samlede reform skal opgøres. Det økonomiske udgangspunkt for budgetlægningen kan opsummeres som følger: Den blå linje i figuren viser kassebeholdningen i det vedtagne budget Som nævnt ovenfor har der både i 2016 og 2017 været et større kasseforbrug end forventet. Udgangspunktet er derfor nedjusteret med 84 mio. kr. jf. den røde linje i figuren ovenfor, der viser en kassebeholdning på 12 mio. kr. i Regeringsaftalen (og en lang række andre faktorer) har samlet set medført forbedringer i ændringerne er nærmere beskrevet i bilag 2 til dette notat. Ændringerne betyder at kassebeholdningen i basisbudgettet forventes at udgøre 173 mio. kr. i Med et måltal på 150 mio. kr. svarer det til et råderum på 23 mio. kr. Tages herudover hensyn til anlægspuljen på godt 7 mio. kr. i 2021 samt en mulig omprioritering af den tidligere afsatte drifts- og anlægspulje på sammenlagt 20 mio. kr. i budgetperioden, kan råderummet for den samlede budgetperiode opgøres til 50 mio. kr. Som tidligere nævnt er der dog henviste sager om finansiering af udgifter på i alt 6,6 mio. kr., der som udgangspunkt forlods vil fragå dette råderum. Side 17 af 20

18 Bilag 1. Oversigt over forudsætninger ved basisbudgettet for Regeringsaftalen Der er indregnet en besparelse vedr. moderniserings- og effektiviseringsprogrammet (MEP) første trin (2018) på 2 mio. kr. i 2018 og frem. Den allerede indarbejdede trappebesparelse (fra budget ) vedr og 2020 fortsætter uændret. Udmøntningen af beløbet vedrørende 2018 vil finde sted inden udgangen af Ifølge KL forudsættes i balanceberegningen, at kommunernes udgiftsloft i 2021 bliver reduceret med 500 mio. kr. (svarende til 8,7 mio. kr. for Randers) som følge af den fortsatte trappestige på MEP-programmet. Der er derfor indregnet en yderligere reduktion i serviceudgifterne på 8,7 mio. kr. fra Der forudsættes kun ekstraordinært finansieringstilskud i 2018, idet der efter udligningsreformen i 2019 ikke forventes ekstraordinære tilskud. Der er dog indregnet et overskud på 30 mio. kr. i 2019 og frem svarende til det forventede overskud på forsikrede ledige (se nedenfor under øvrig drift ). Skat og tilskud/udligning. Der forudsættes valg af statsgaranteret udskrivningsgrundlag i 2018 og (som tidligere) er der budgetteret med en forventet statsgaranti for 2019 og frem Der forudsættes uændrede skatteprocenter/promiller i forhold til budget , dvs. alle satser er uændrede bortset fra den tidligere besluttede reduktion af dækningsafgiften til 4 promille i 2018 og 3,5 promille i I modsætning til tidligere forudsættes ikke tilskud som følge af nedsat promille, idet puljen i 2018 kun vedrører tilskud til nedsættelse af indkomstskatten. Selskabsskat der viderefordeles 57,9 mio. kr. til andre kommuner vedrørende Vestas i Sagen anses dermed for afsluttet (jf. tilbagemelding fra Skat). Ved beregning af tilskuds- og udligningsbeløb er kommunens egen befolkningsprognose anvendt for 2019 og frem (i 2018 anvendes det statsgaranterede folketal). Kommunens egen prognose forventer en større stigning end Danmarks Statistik (269 flere i 2019 stigende til 896 flere i 2021). Serviceudgifter Der er i lighed med tidligere år indarbejdet en ikke-finansieret buffer på 40 mio. kr. med henblik på at undgå eventuelle sanktioner ved overskridelse af servicerammen på landsplan og sikre kommunens andel af den samlede serviceramme fremadrettet. Modposten er indregnet under finansforskydninger. Demografi der er i basisbudgettet indarbejdet de beløb der fremgår af demografisagen (Byrådsmødet den 12. juni 2017). Der er her anvendt samme modeller/enhedsbeløb som ved budget I budget var der indarbejdet en pulje vedr. ingen prisfremskrivning på 9 mio. kr. i 2018, 18 mio. kr. i 2019 og 27 mio. kr. i Puljen på 9 mio. kr. vedrørende 2018 er nu udmøntet varigt i basisbudget 2018, dvs. fordelt på alle områder under hensyntagen til kontraktlige Side 18 af 20

19 forpligtelser m.m. Udmøntningen er beregnet ud fra de seneste prisoplysninger fra KL vedr (fra regeringsaftalen) og som følge af en lille stigning i priserne i 2018 kan der samlet udmøntes 0,6 mio. kr. mere end forventet. Udmøntningen vedrørende 2019 og 2020 (altså yderligere 9 mio. kr. i hhv og 2020) afventer budgetlægningen for disse år. Det aktuelle pris- og lønskøn for er reduceret svarende til en potentiel udgiftsreduktion på 5,1 mio. kr. (vedr. priser) og 6,1 mio. kr. (vedr. løn). Det er forudsat, at budgetterne i 2017 ikke reduceres med disse beløb. Det forudsættes at lovændringer (lov- og cirkulæreprogrammet ) som udgangspunkt går i balance (ændringer på udgiftssiden = ændringer på indtægtssiden). Tidligere LC-sag vedr. vandmiljø m.m. Der er indregnet 2 mio. kr. på udgiftssiden i 2018 og frem. KL har oplyst, at kompensationen er videreført som en del af det samlede bloktilskud og dermed har været indeholdt i tidligere års budgetter. Øvrig drift Indkomstoverførsler er budgetlagt fra bunden under hensyntagen til regnskabserfaringer samt KL s vækstforudsætninger. Som udgangspunkt følges KL s vækstforudsætninger i overslagsårene dog er udgifterne til førtidspension i 2019, 2020 og 2021 reduceret med henholdsvis 10 mio. kr., 16 mio. kr. og 26 mio. kr. i forhold til KL s vækstskøn. Forsikrede ledige der er her budgetteret med et forventet overskud på ca. 30 mio. kr. i 2018 og frem, svarende til det overskud, der er realiseret de senere år. Hvis økonomien vedr. de forsikrede ledige indarbejdes i den kommende udligningsreform fra 2019 og frem må det forventes, at resultatet af udligningsreformen som minimum vil medføre en gevinst på 30 mio. kr. årligt. Der er således forudsat en gevinst fra udligningsreformen på 30 mio. kr. fra 2019 og frem. Dette beløb er behæftet med betydelig usikkerhed. Det har hidtil ikke været praksis at budgettere med et overskud vedrørende de forsikrede ledige eller indregne forventede gevinster, der ikke fremgår af KL s tilskudsmodel. Randers Kommune har dog tidligere budgetteret med et ekstraordinært finansieringstilskud, der ikke fremgik af tilskudsmodellen i overslagsårene (budget ). Aktivitetsbestemt medfinansiering der er budgetteret med en udgift på 360 mio. kr. i Beløbet er budgetteret med udgangspunkt i kommunefordelt prognose fra KL. I forhold til ændringerne i balancetilskuddet er der en betydelig gevinst for Randers Kommune. Beløbet er behæftet med betydelig usikkerhed. Skattefinansieret anlæg Der er (i lighed med sidste år) budgetteret med en anlægsbuffer på 40 mio. kr. i 2018 med modpost under finansforskydninger (dvs. en ikke-finansieret anlægsbuffer, der skal sikre mulighed for forbrug af overførte anlægsmidler og sikre kommunens andel af de samlede anlægsbudgetter på landsplan fremadrettet). Med hensyn til Byen til Vandet er der i 2021 afsat et samlet beløb på 12,4 mio. kr. svarende til det beløb, der blev afsat i sidste overslagsår (2020) i basisbudget I budgetforliget for blev det besluttet at nedjustere den afsatte ramme med 4,6 mio. kr. i 2019 og Det afsatte beløb til Byen til Vandet udgør dermed 7,8 mio. kr. årligt i og 12,4 mio. kr. i 2021 i alt knap 36 mio. kr. i budgetperioden. Side 19 af 20

20 Salgsindtægten for Søren Møllers Gades Skole (salg af fløj på Lindevænget) på 12,8 mio. kr. annulleres i basisbudgettet, idet der samtidig er forudsat en huslejeindtægt. Det kommende provenu fra salg af ejendommen vil blive anvendt til en nedskrivning af det tilknyttede huslejebudget i 2017 og frem. Der er budgetteret med en anlægspulje på 7,6 mio. kr. i 2021, således at bruttoudgifterne i 2021 bliver på 150 mio. kr. Lån, rente og afdrag Der er indregnet maksimal lånoptagelse ud fra ordinær låneadgang Der er indregnet en forventet lånedispensation på 15 mio. kr. i Der er forudsat en rente vedr. variabelt forrentede lån på 0,5% i 2018, 1,0% i 2019 og 1,5% i 2020 og frem. På den likvide beholdning forudsættes følgende rentesatser: 1,0% i 2018, 1,5% i 2019 og 2,0% i 2020 og Finansforskydninger Der forudsættes et samlet forbrug af opsparede midler (drift og anlæg) på 97 mio. kr. i 2017 og derefter en opsparing/gældsafvikling i på i alt 90 mio. kr. (fordelt over årene med henholdsvis 15 mio. kr., 20 mio. kr., 25 mio. kr. og 30 mio. kr.). Hvis den forudsatte opsparing/gældsafvikling bliver mindre end forudsat, vil det påvirke det økonomiske råderum Der er foretaget en teknisk fejlrettelse af budgettet til indskud i landsbyggefonden, således at budgettet nu er 9 mio. kr. i 2019 og frem. Der er indregnet en modpost på 80 mio. kr. til service- og anlægsbufferen i 2018 samt modpost til servicebufferen i 2019 og frem på 40 mio. kr. årligt (se ovenfor). Kassebeholdning Ved opgørelsen af den fremadrettede kassebeholdning er der gjort følgende forudsætninger: På baggrund af de aktuelle skøn over den faktiske udvikling og forventningerne til resten af året er der forudsat en gennemsnitlig beholdning i 2017 på 250 mio. kr. og et kasseforbrug i 2017 på 147 mio. kr. I alt forudsættes 175 mio. kr. af den oparbejdede opsparing (drift og anlæg) skubbet fra 2021 til forbrug i de efterfølgende år udenfor budgetperioden. Side 20 af 20