Vejledning og handlemuligheder
|
|
- Birthe Fischer
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning og handlemuligheder på baggrund af screening med National sprogscreening af EUD-elever Indhold Tidlig testning... 2 Testens betydning... 2 Betydning for eleven... 2 Betydning for skolen... 2 Betydning for læsevejlederen... 3 Betydning for faglæreren... 3 Tolkning af testen... 3 Konkrete anvisninger... 5 Mulig henvisning til yderligere testning (SPS)... 7 Skriftens lydprincip... 7 Stavning (diktat)... 7 Side 1
2 Tidlig testning Testen bør gennemføres forud for skolestart og gerne inden vejledningssamtalen. På den måde vil resultaterne kunne få størst værdi og betydning for fx holdformering, tidlige indsatser og resultaterne vil være nyttig viden om eleverne før undervisningsstart. Testens betydning Betydning for eleven Eleven vil gennem testen opnå øget indsigt i sine læse-, lytte- og skrivekompetencer. Resultaterne kommer til at fungere som en spejling for eleven og kan danne udgangspunkt for værdifuld samtale med studievejleder, dansklærer og/eller måske læsevejleder om, hvad den enkelte kan gøre og om deltagelse i særlige forløb (studieteknik, læsekursus, lektiecafé og/eller individuel vejledning/undervisning) En del elever har en urealistisk opfattelse af egne kompetencer. Det drejer sig både elever, der undervurderer og elever, der overvurderer deres kompetencer. Det er vigtigt med en forventningsafstemning ved start på en uddannelse. Enkelte elever vil efter testen blive visiteret til SPStestning og måske test for ordblindhed. Nogle vil i kraft af score i denne test få en kompenserende hjælpemidler (it-rygsæk) til rådighed, som kan taget i brug straks ved uddannelsesstart. Det har afgørende betydning for elevens udbytte af undervisning og eget arbejde, at det kompenserende udstyr er tilgængeligt fra uddannelsesstart. Betydning for skolen Testen bør gennemføres forud for skolestart og gerne inden vejledningssamtalen. Resultaterne kan sammen med samtalen, elevens eksamensresultater, erhvervserfaring, motivation, interesser etc. udgøre grundlaget for holdplacering. Skolen kan vælge at inddele klasserne efter elevernes sproglige kompetencer og hermed opnå forholdsvist homogene klasser. Andre skoler kan vælge at fordele elever med særlige vanskeligheder. Side 2
3 Skolen kan gennem screeningsresultaterne allokere ekstra ressourcer til klasser med mange elever med særligt svage kompetencer eller klasser med meget stor spredning i elevernes forudsætninger. Det kan være i form af dobbeltlærerordninger, særlige læsevejlederindsats oma. Skolen vil ved at følge elevforudsætningerne og de forskellige tiltag (Kompenserende hjælpemidler, særligt tilrettelagte forløb mv.) over en årrække få erfaring med, hvilke indsatser der har størst værdi. Betydning for læsevejlederen Screeningsresultaterne indeholder helt central viden om samtlige nye elever. Det giver læsevejlederne et godt grundlag for at gå i dialog med fagkolleger og ledelse om en række væsentlige forhold (se nedenstående matrix) fx nødvendigt grundlag for at kunne visitere elever til yderligere testning (ordblindhed og læse-skrivevanskeligheder) rådgivning om anskaffelse af lærermidler, der lever op til krav til læseværdighed, læsbarhed og læselighed, så tilgængeligheden for eleverne bliver maksimal Særlige indsatser Læsekurser Kurser i studieteknik Lektiecafé Kurser for lærere i faglig læsning Indsats i klasserne og over for enkeltelever Betydning for faglæreren Klassens faglærere får gennem resultaterne en viden om, hvilke elever i klassen der har det største overskud, og hvilke der ikke kan eller kun med stor indsats kan få udbytte af at læse læremidlerne. Dansklæreren kan få et første indtryk af, hvordan elevernes sproglige kompetencer er. Hvor er der ressourcer, og hvor læreren skal have særlig opmærksomhed. Læreren kan ved at studere svarene få et indblik både i, hvordan den enkelses styrker og udfordringer ser ud, og hvilke vanskeligheder undervisningen bør adressere. Tolkning af testen Den samlede test består af 36 opgaver afviklet på 36 minutter (alternativt 38 afviklet på 96 minutter) fordelt på: 20 opgaver i læsning 7 opgaver i lytning 9 opgaver i skrivning Side 3
4 + dertil 2 opgaver i fri skriftlig formulering (varighed 30 minutter), som skolen kan vælge som supplement. Den samlede test giver en værdifuld indikation af elevens sproglige kompetencer, som skolen og lærerne kan handle på jfr. afsnittene om testens betydning for eleven, skolen, læsevejlederen og faglæreren. På baggrund af efterårets test af ca elever har vi fastlagt følgende vejledende grænser: Gruppe 4 Ingen sprogvanskeligheder Niveaugrænse B2 NIVEAU - score 80 % Gruppe 3 Niveaugrænse Gruppe 2 Mindre sprogvanskeligheder egen indsats på baggrund af selvindsigt og vejledning INDGANGSSPECIFIK GRÆNSE defineres af den enkelte EUD-indgang fx den merkantile: score - 65 % Væsentlige sprogvanskeligheder Behov for ekstra støtte og for lærerfokus på bl.a. gråzonesprog og på valg af lærermidler Niveaugrænse FAST GRÆNSE - score 50 % Gruppe 1 Alvorlige vanskeligheder sendes SPS og/eller ordblindetest Det er testens formål at afdække det nødvendige - bedst muligt med færrest mulige test - og at afdække det, skolen og den enkelte lærer efterfølgende kan handle på. Antallet af opgaver i hver kategori er begrænset, og tolkningen af det enkelte område må nødvendigvis indkalkulere den usikkerhed, det indebærer. Det gælder i særlig grad kategorien lytning. Vi anbefaler derfor, at læreren/læsevejlederen, der vejleder den enkelte elev, bruger scoren i underkategorierne som udgangspunkt for en samtale med eleven. Hvor det er nødvendigt kan man finde de detaljerede besvarelser frem på skærmen. Vi anbefaler, at der i vejledning af eleven er fokus på elevens ressourcer og på, hvad eleven kan gøre for at udvikle sine sproglige kompetencer og på, hvilke strategier eleven kan gøre brug af. Læsevejlederen kan i sin vejledning af sine kolleger tage udgangspunkt i nedenstående skema. Side 4
5 Konkrete anvisninger Scorer eleven lavt på et eller flere områder, er det være relevant at se på disse anbefalinger: Global læsning Lokal læsning Ordkendskab * Teksttypekendskab Skriftens lydprincip Global lytteforståelse Lokal lytteforståelse Definition/beskrivelse Læsning med henblik på at forstå hovedidéen og makrostrukturen i en tekst, herunder at kunne drage følgeslutninger/læse mellem linjerne. Læsning med henblik på at forstå mikrostrukturen i en tekst, dvs. kunne læse informationer ud af en tekst/læse på linjen. Kvantitet (at kende mange ord), kvalitet (at kende ord i dybden) og kontrol (at kunne bruge ordene). Kendskab til forskellige teksters formål, struktur og sprogbrug Det fonematiske princip indebærer, at der til hvert fonem svarer et grafem Lytning med henblik på at forstå hovedidéen og makrostrukturen i en tekst, herunder at kunne drage følgeslutninger. Lytning med henblik på at forstå mikrostrukturen i en tekst, dvs. kunne uddrage de vigtigste informationer. Anbefalinger på baggrund af lav score Gøre læseformålet klart Gøre klart, hvordan teksten læses og i hvilken rækkefølge (illustrationer, faktabokse, brødtekst) Arbejde med forforståelse, fx relatere til tidligere gennemgået stof, organisere viden i mindmap, arbejde med ordkendskabskort, aktualisere emnet i lyd og billeder, gætte på indhold ud fra overskrifter Strege nøgleord under i forhold til læseformålet Benytte organiseringsmodeller, fx procesnotater, tidslinje, mindmap, taksonomier, årsag-virkning Ordkendskabskort Udarbejdelse af ordkort, ordlister og ordforklaringer Dramatisere/illustrere ord Sorteringsspil, fx i over-underordning Skriv ny tekst med brug af nøgleord The secondhand-cloze (Fjern ord i en tekst, og lad eleven sætte dem ind igen) Quiz-og-byt Øve forskellige teksttyper/genrer: fx berettende, instruerende, informerende, forklarende og argumenterende teksttyper, så formålet er tydeligt Finde en passende organiseringsstrategi-model: fx tidslinje, trædiagram, procesnotat etc. Inddel teksten i afsnit og giv overskrifter Omskrive en teksttype til en anden, fx en informerende tekst om til en instruktion Arbejde med staveregler på baggrund af elevernes egenproduktion og ud fra den enkeltes zone for nærmeste udvikling Lytte til tekst og give en passende overskrift Lytte til oplæst tekst/dialog og gengive hovedtrækkene i et referat eller resumé Dictogloss (mellemting mellem en diktat og en genfortælling, hvor proceduren er, at to eller tre elever sammen ved hjælp af stikord (ord, ordog sætningsdele) skal rekonstruere en oplæst tekst) Dictogloss (mellemting mellem en diktat og en genfortælling, hvor proceduren er, at to eller tre elever sammen ved hjælp af stikord (ord, ordog sætningsdele) skal rekonstruere en oplæst tekst) Side 5
6 Lytte og forstå en instruktion Sætningsopbygning Stavning Fritekstopgaver (Se evt. vejledning i tildeling af score til fritekstopgaver) At kunne forstå, hvad der instrueres i, og at kunne følge den rette rækkefølge. At kende reglerne for sætningsdannelse At kende sprogets fonematiske og morfologiske principper Viden om tekster og sprogs struktur og sproglige regler. Tegne eller gennemføre små instruktioner ved at lytte til en oplæsning Skrive sin egen instruktion Puslesætninger med fokus på især omvendt ordstilling, variation af forfelt, brug af biord til optrappende og nedtonende sprog (nok, vel, ikke..) Pakke og udpakke fagsprog ved at arbejde med nominalgrupper og nominaliseringer Grammatiske øvelser i funktionelle sammenhænge, fx ud fra egne tekster Arbejde med modeltekster, dvs. tekster, der anvendes i undervisningen, med fokus på formål, struktur og sprog * Ordkendskab: Det er muligt at lade eleven tage en indgangsspecifik test, der alene tester elevens ordkendskab og særligt gråzoneord og udtryk. Henvendelse: Yderligere inspiration Faber og Mulvad, Faglig læsning vejledning til faglærere på EUD, Dansklærerforeningen 2010 Gråzonesprog og klar tale: (hæfter målrettet de enkelte indgange på EUD) Side 6
7 Mulig henvisning til yderligere testning (SPS) Registrerer man generel lav score i testen eller signifikant lav score i testdelen skriftens lydprincip eller i stavning, er det relevant at se nærmere på elevens besvarelse af nedenstående to punkter. Vær opmærksom på, at en del elever, der tidligere er blevet diagnosticeret, og som er fortrolige med de kompenserende hjælpemidler, kan være så velkompenserede, at deres score ligger højt. Skriftens lydprincip Testelementet skriftens lydprincip har hovedformål at konstatere, om den enkelte elev har basale vanskeligheder grænsende til ordblindelignende vanskeligheder. En score i dette element på 50 eller herunder indikerer således, at eleven forventeligt vil være berettiget til at modtage SPS. Vurderingen skal som tidlige nævnt tage højde for, at der er få testopgaver. I vurderingen af testresultatet er det desuden en god ide at være opmærksom på, om eleven har forsøgt at løse alle opgaver, eller om eleven har arbejdet langsomt eller evt. har sprunget dele over. Vanskelighederne vil kunne opleves både som læse, stave, og skrivevanskeligheder. Testelementet afdækker deltagerens evne til at forbinde bogstaver med deres lyde. Der er således tale om et testelement, som kan identificere deltagerens præcision og hastighed i anvendelsen af skriftens alfabetiske princip. Anvendelse af skriftens alfabetiske princip er af afgørende betydning for udvikling af en funktionel skriftsproglig kompetence. Hvis elevens fejltyper er ikke lydbevarende og således har ordblindelignende karakter, kan en lav score i delelementet skriftens lydprincip medvirke til at fastslå, hvorvidt der er tale om ordblindelignende vanskeligheder En korrekthedsprocent på 50 eller derunder indikerer, at eleven kan have basale skriftsproglige vanskeligheder. En korrekthedsprocent mellem 50 og 65 indikerer, at eleven vil kunne opleve funktionelle skriftsproglige vanskeligheder. Stavning (diktat) Testelementet afdækker deltagerens funktionelle stavekompetence. Der er således tale om et testelement, som kan identificere deltagerens anvendelse af alfabetiske og ortografiske stavemønstre, samt præcisere primære fejltyper og problemområder. En funktionel stavekompetence er en forudsætning for at kunne anvende skriftsprog i uddannelse og erhvervsmæssige sammenhænge. Hvis eleven scorer under 50 i stavning og fejltyperne er ikke-lydbevarende, kan det sammen med en lav score i skriftens lydprincip indikere ordblindelignende vanskeligheder. Dette bør undersøges i forhold til SPS. Vær igen her opmærksom på, om eleven har forsøgt at løse samtlige opgaver. Side 7
8 En korrekthedsprocent på 33 eller derunder indikerer, at eleven kan have basale stavevanskeligheder. En korrekthedsprocent mellem 35 og 88 indikerer, at eleven vil kunne opleve funktionelle vanskeligheder i forbindelse med stavning. I vurderingen af testresultatet er det imidlertid afgørende primært at være opmærksom på karakteren af de fejlstavede ord. Det er således afgørende at konstatere, om der primært er tale om manglende kendskab til stavekonventioner (eks: -erne/-ende ) eller om der er tale om basale stavevanskeligheder med ikkelydbevarende fejlstavninger. Vanskeligheder som følge af manglende kendskab til stavekonventioner kan forventeligt uproblematisk afhjælpes gennem undervisning, hvorimod vanskeligheder som følge af basale stavevanskeligheder kan nødvendiggøre brug af kompenserende strategier og hjælpemidler. Side 8
National sprogscreening af EUD-elever. Læsevejleder og testudvikler Mads Vesterager / evidencenter
National sprogscreening af EUD-elever Læsevejleder og testudvikler Mads Vesterager Madsen @ventures / evidencenter Formål med testen Måling af den enkelte elevs læseforståelse, lytteforståelse og skriftlige
Læs mereNational sprogscreening af EUD-elever. Læsevejledere Birgit Faber og Mads Vesterager / evidencenter
National sprogscreening af EUD-elever Læsevejledere Birgit Faber og Mads Vesterager Madsen @ventures / evidencenter Program Formål niveauer opbygning testmål kvalitetssikring Eksempler på testens opgaver
Læs mereScreening af elever og anvendelse af resultaterne Mads Vesterager Madsen Læsevejleder og pædagogisk konsulent
FLUID Torvehallene, Vejle, 17. nov. 2016 Screening af elever og anvendelse af resultaterne Mads Vesterager Madsen Læsevejleder og pædagogisk konsulent Screeninger som pædagogisk værktøj Disponering af
Læs mereNational digital sprogscreening af EUD-elever
Læsevejledningen 20.02.15 National digital sprogscreening af EUD-elever introduktion Læsevejledningen 20.02.15 Deltagere evidencenter, Det Nationale Videncenter for e-læring NVL, Nationalt Videncenter
Læs mereGymnasie screening LINU dansk
Gymnasie screening LINU dansk LINU Gymnasiescreening identificerer elever, hvis funktionelle skriftsproglige færdigheder er utilstrækkelige, og identificerer om der i givet fald er tale om basale eller
Læs mereMarts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,
Læs mereSprogfokuseret fagundervisning på en erhvervsskole Mads Vesterager Madsen Underviser, læsevejleder og pædagogisk konsulent Master i IKT og læring
ROAL 20. november 2017 Sprogfokuseret fagundervisning på en erhvervsskole Mads Vesterager Madsen Underviser, læsevejleder og pædagogisk konsulent Master i IKT og læring Program -Hvordan kan en erhvervsskole
Læs mereLæsepolitik Skolen på Duevej
Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen
Læs mereFrederik Barfods Skoles vejledning om dysleksi. Alle kan lære at læse! Men for nogle er vejen vanskeligere og længere end for de fleste.
Frederik Barfods Skoles vejledning om dysleksi Alle kan lære at læse! Men for nogle er vejen vanskeligere og længere end for de fleste. 1 Indhold Baggrund for vejledningen... 3 Det mener vi, når vi taler
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven
Læs mereIT og Ordblindhed, projektets formål
Ordblindes It støtte brug af til it støtte ordblinde elever En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet Dorthe Klint Petersen
Læs mereSPS til ordblinde elever på EUD/EUX Tietgen Business Inspiration til struktur og indhold
SPS til ordblinde elever på EUD/EUX Tietgen Business Inspiration til struktur og indhold www.tietgen.dk/tkc Kontaktoplysninger METTE LARSEN Ordblindeundervisning og SPS MOBIL 30 72 24 40 MELA@TIETGEN.DK
Læs mereDansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Læs mereFaglig læsning - hvorfor og hvordan?
Faglig læsning - hvorfor og hvordan? Birgit Faber og Mads Vesterager Madsen 24. marts 2015 Fokuspunkter Transfer mellem FVU og faglig læsning på EUD Et kig ind i hverdagen på en erhvervsskole Introduktion
Læs mereHillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi
Hillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Indhold Baggrund for vejledningen side 2 Det mener vi, når vi taler om ordblindhed side 2 Tegn på ordblindhed, man skal være opmærksom på side 2
Læs mereHedensted kommunes ordblindeprocedure
Hedensted kommunes ordblindeprocedure Ordblindeforeningen den 21. maj 2016 Anette Høj Madsen, Læsekonsulent 1 Fakta Elever: Ca. 5810 21 folkeskoler 13 fødeskoler (0.-6. kl.) 1 skole (7.-9. kl.) 5 frie
Læs mereSøndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi
Søndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Udarbejdet oktober -17 Indhold Baggrund for vejledningen side 2 Det mener vi, når vi taler om ordblindhed side 2 Tegn på ordblindhed, man skal være
Læs mereStrategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0
Strategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0 Nedenstående strategi skal anvendes på Langholt skole i forbindelse med elever, der udviser tegn på ordblinde problematikker
Læs mereDen lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010
Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...
Læs mereProcedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre, at
Læs mereLokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk
0 Sprogvurdering Sprogscreening Skriftsproglig udvikling (Hogrefe) bogstavprøve 2 Evt. Ordblinderisikotest Lærernes egen løbende evaluering af undervisningen. Eleverne lytter til oplæsning og fortalte
Læs mereRetningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune
Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereBilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag
Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres
Læs mereOrdblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder
Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger
Læs mereSproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014
Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten
Læs mereTØNDER DISTRIKTSSKOLE
Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse
Læs mereLæseløft Syd - Et følgeforskningsprojekt
Læseløft Syd - Et følgeforskningsprojekt LENE ILLUM 29. MARTS 2017 Dagsorden 1. Undersøgelsens formål 2. Følgeforskning: Metode og analyse Fund 3. De første bud på anbefalinger Baggrund for undersøgelsen
Læs mereArbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet:
Arbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet: Små skridt Det vi gør skal skabe succes i undervisningen (med det samme) Det skal være fagligt centralt. I biologi skal eleverne have viden om
Læs mereTemahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune
Læs mereOrdblindes brug af it-støtte It-støtte til ordblinde elever
Ordblindes brug af it-støtte It-støtte til ordblinde elever En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet Dorthe Klint Petersen
Læs mereSproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående
Læs mereVejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen
Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er
Læs mereTESTHANDLEPLAN 2014-2015
TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har
Læs mereLÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen
LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren
Læs mereForord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse
Læs mereLæsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2
Læsehandlingsplan Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereHandleplan for læsning Holmebækskolen
Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen
Læs mereKompetencecenter på Sebber Skole
Kompetencecenter på Sebber Skole Skoleår 2011-2012 Mål Skolens kompetencecenter tilrettelægger den specialpædagogiske indsats og giver sparring til lærere og pædagoger med henblik på at udvikle kompetencer
Læs mereHandleplan for læsning på Knudsøskolen.
Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereDYSLEKSI - alles ansvar
DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi alles ansvar... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?... 3 Hvad
Læs mereHandleplan for læsning Virring Skole
Handleplan for læsning Virring Skole Børnehaveklasse Målet for arbejdet med læsning i børnehaveklassen er blandt andet, at elevernes færdigheder i de tre alfabeter er så gode, at undervisningen i 1. klasse
Læs mereKommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse
Læs mereLæseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereSkriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori
Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige
Læs mereHåndbog over strategier til før- under og efterlæsning
Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse
Læs mereVejledning og indsatser for arbejdet med ordblinde elever
Skole: Valby Skole Periode: 2018/19 Hvordan forstår vi ordblindhed Nogle elever viser så store vanskeligheder med at lære at læse, fordi de bliver ved med at have svært ved at koble bogstav og lyd. Det
Læs mereHandlingsplan for læseindsats 2016
Handlingsplan for læseindsats 2016 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2015... 3 3. Overordnet beskrivelse
Læs mereFoU-projekt: Digital formativ sprogscreening på EUD
FoU-projekt: 135303 Digital formativ sprogscreening på EUD evidencenter Det Nationale Videncenter for e-læring Viborgvej 159A Hasle 8210 Århus V Tlf: 89 36 33 33 E-mail: info@evidencenter.dk Web: www.evidencenter.dk
Læs mere-Årshjul for læsevejledning på Morten Børup Skolen
-Årshjul for læsevejledning på Morten Børup Skolen 2018-19 Læsevejledning 0. 3. klasse AKTIVITET INDHOLD LÆSEVEJLEDERENS ROLLE AUGUST Information om årshjulet og testning på 0. 8. 21.8.: 1. danskfagudvalgsmøde
Læs mereTil lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
Læs mereLÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole
LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole Hovedområde Fokuspunkter Side Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst Den
Læs mereKursustilbuddet i vognene er rettet mod elever på mellemtrinnet, primært elever fra 4. klasse.
Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis: Forældre og lærere skønner, at eleven er motiveret og parat til at arbejde målrettet med
Læs mereLæsepolitik
Læsepolitik 2018-2022 Baggrund Folketingets mål for læsning er, at 80 % af læserne skal være gode i den nationale test i læsning. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Andelen af elever
Læs mereDansk som andetsprog og sproglig udvikling
Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereArbejdet med sprog på SOPU
Arbejdet med sprog på SOPU Hvorfor bør vi fokusere på dansk? Eksempler fra fagbøgerne, hvor gråzoneord gør forklaringerne vanskeligere end fagordet Autorisation - Godkendelse til at udføre en bestemt virksomhed.
Læs mereRessource. Augustenborg skole 2017/18
Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereLæse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.
Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien
Læs mereLæsehandlingsplan. Formål
Læsehandlingsplan Formål Formålet med Grøndalsvængets Skoles læsehandlingsplan er at opprioritere læseundervisningen i alle skolens fag ved at inspirere, vejlede og koordinere skolens samlede læseindsats.
Læs mereBirgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015
Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center
Læs mereHandleplan med indsatser for arbejdet med ordblinde elever på Hanssted Skole
Skole: Hanssted Skole, Rødbyvej 2, 2500 Valby Periode: 2018-2019 Hvordan forstår vi ordblindhed? Nogle elever viser så store vanskeligheder med at lære at læse, fordi de bliver ved med at have svært ved
Læs mereOrdblindeinstituttet. Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning. Ordblinde instituttet
Ordblindeinstituttet Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning Ordblinde instituttet Læseobservation En læseobservationsperiode strækker sig over 10 undervisningsgange.
Læs mereBaggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet
Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet Prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet er gennemprøvede og anvendt i forskellige undersøgelser om begynderlæsning. Mange har vist
Læs mereStatus for sprog og læsning i indskolingen
Status for sprog og læsning i indskolingen Sprog og læsning Der arbejdes ud fra læsebogssystemet Tid til dansk. I 0. klasse er der fokus på det talte sprog, bogstaverne og børnestavning. Læsevejlederen
Læs mereEvaluering af Turbodansk
Greve Kommune Evaluering af Turbodansk Greve Kommune 2010-2011 Oktober 2011 Evaluering af Turbodansk i Greve Kommune 2010-11 Baggrund for forsøget... 2 Formål med forsøget... 2 Indhold... 2 Struktur...
Læs mereHandleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Læs mereGråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning
Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce
Læs mereORDBLINDHED Et fokusområde på Randers Realskole
ORDBLINDHED Et fokusområde på Randers Realskole Vi arbejder målrettet med at afdække og hjælpe elever, der er ordblinde. 1 VI ER DEDIKEREDE OG MÅLRETTEDE - også med hensyn til læsevejledning og hjælp til
Læs mereEt tilbud til ordblinde elever
Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis: forældre og lærere skønner, at eleven er motiveret og parat til at arbejde målrettet med
Læs mereOm at læse (-og skrive) alle vegne. - særligt for elever i læse-skrive vanskeligheder 8.januar 2015 12:45-14:50 ved Charlotte og Majken (SLS)
Om at læse (-og skrive) alle vegne - særligt for elever i læse-skrive vanskeligheder 8.januar 2015 12:45-14:50 ved Charlotte og Majken (SLS) Det overordnede formål: - At give et praktisk indblik i, hvilke
Læs mereAfdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Læs mereOrdblinde og fremmedsprogsundervisning
i Aarhus Ordblinde og fremmedsprogsundervisning Kompetencecenter for Læsning 11. januar 2018 Kristine Kirshøj Stokholm krisk@aarhus.dk Program Kl. 8.30 10.00 Præsentation Dysleksi og de oplevede vanskeligheder
Læs mereLæse-skrivehandleplan
Tønder, 30. maj 2018 Læse-skrivehandleplan 2018-20 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse,
Læs mereLæsepolitik for Ullerødskolen
Læsepolitik for Ullerødskolen Formål Formålet med læseundervisningen er, at eleverne: - udvikler deres læse- og skrivefærdigheder - oplever læselyst og får gode læsevaner - lære at læse for at lære i alle
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereDen digitale ordblindetest rød, gul og grøn. Marina Norling Læsevejleder Arden Skole
Den digitale ordblindetest rød, gul og grøn Marina Norling Læsevejleder Arden Skole Den digitale ordblindetest Find stavemåden Eleven skal skabe forbindelse fra lyd til bogstav (som i stavning) Find det,
Læs mereOpdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard
Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift
Læs mereMÅL Vi har som mål, at få alle elever til at klare sig så godt som muligt i skolen. HANDLEPLAN FOR LÆSNING. Mangfoldighed, fællesskab og faglighed.
MÅL Vi har som mål, at få alle elever til at klare sig så godt som muligt i skolen. HANDLEPLAN FOR LÆSNING Mangfoldighed, fællesskab og faglighed. Indholdsfortegnelse Indskoling. 2 0. klasse 2 1. klasse
Læs mereLæse- og skriveteknologi for alle
Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder. Sofielundskolen I samarbejde med Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder.
Læs mereDansk 1960erne-70erne
Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:
Læs mereUndervisning i teknologibaserede læse- og skrivestrategier Workshop på it og ordblindekonferencen
Gør tanke til handling VIA University College Undervisning i teknologibaserede læse- og skrivestrategier Workshop på it og ordblindekonferencen 28. April 2016 Helle Bundgaard Svendsen Helle Bundgaard Svendsen
Læs mereOrdblindepolitik, Sortebakkeskolen.
Udarbejdet den 30. april 2018. Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen. Vision At ordblinde elever får den støtte, de har brug for, for at kunne deltage aktivt og ligeværdigt i skolelivet og for at blive så
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereBrug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30
Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet 2 Delmål... 2 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 3 Rødt hold... 3 Grønt hold 5 Blåt hold 7 3.klasse 9 4.klasse.. 11 5.klasse..
Læs mereHandleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereLæsehandleplan for Ellemarkskolen
Læsehandleplan for Ellemarkskolen Formål: At alle elever, der går i folkeskolen besidder læsekompetencer til at klare en ungdomsuddannelse og at de samtidig får styrket den alsidige personlige udvikling
Læs mereProjektoplæg: Støtte til svage læsere i brobygningsforløb ( Ordblinde-projektet )
Projektoplæg: Støtte til svage læsere i brobygningsforløb ( Ordblinde-projektet ) Evalueringen af videnpiloten Brobygning til uddannelse peger på, at en forholdsvis stor gruppe af de unge, der er i målgruppen
Læs mereRamme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune
Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte elever med ordblindevanskeligheder.
Læs mereSammenskrivning for faglærere af rapporten Læsbare læremidler EUD, 2010
Sammenskrivning for faglærere af rapporten Læsbare læremidler EUD, 2010 Rapporten Læsbare læremidler er skrevet af Kirstine Kabel, Stig Toke Gissel og Dorthe Kabel fra Videncenter for læsning og Videncenter
Læs mereLæseforståelse 3. årgang
Læseforståelse 3. årgang Læse- og skriveudvikling Lia Sandfeld Pædagogisk afdelingsleder 0.-6. klasse Danskvejleder Lærer fra 2002 Linjefag i dansk og historie PD i læsning og skrivning Hvad er læsning?
Læs mereKommunal testplan for dansk
Lejre Kommune Center for Skoletilbud Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Dato: 13. august 2015 Skolekonsulent Louise Elmquist Kommunal testplan for dansk Lejre Kommune Formål
Læs mere5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.
Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som
Læs mere