Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Transkript

1 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabene. Stk. 2: ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen. Stk. 3: Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe fortællinger på baggrund af tilegnet viden. UVM Alle emner afsluttes med en form for afrunding. Det kan være mundtlig fremlæggelse, plancher, quiz, drama, genfortælling, tegninger, tipskuponer eller lignende. Tidsfrisen, som vil være et konstant redskab, vil blive brugt til af fastholde og visualisere elevernes nye viden i praksis. Undervisningen vil løbende blive evalueret. Hvert forløb vil begynde med en brainstorm og en bevidstgørelse af hvad projektet vil indeholde, og hvert forløb vil blive afsluttet af et fast indslag som jeg kalder En kort opsummering af hvad eleverne selv synes at de har lært af arbejdet med netop dette emne. Eleverne vil i deres mapper nedskrive stikord til både brainstorm og opsummering, for at fastholde og bevidstgøre egen læring. Med ovenstående formål for øje og med Ind i historien 4. klasse som grundbog, ser årsplanen for 4.b således ud:

2 Periode Emne / Tema Mål (Fælles mål) Materialer og plan Evaluering Uge 33 - Kapitel 1 læses (høres) og 36 vi snakker om det læste. Intro og præsentation af tidsfrise Tema 1 Befolknings-tal og børnedødelighed Elevernes stamtræ Anvende begreberne generation og levealder og relatere dem til egen livsverden Kende forskel på og anvende begreberne fortid, nutid og fremtid Deltage i arbejdet med at etablere en tidsfrise og placere sig selv og egen familie på denne Fortælle om familie, slægt og fællesskaber Eleverne udfylder stamtræ hjemme og vi arbejder med det 2 gange fremlægger sidste gang. Hvor stammer vi fra hvor er vi født har vi flyttet os i fht. Vores forældre og bedsteforældre? Hvad er en slægt? Hvad betyder slægten i dag? Hvad betød den i gamle dage? Navne hvor stammer vores navne fra hvordan opstod navne tidligere hvad hedder vi i dag? Besøg Diskussion s. 19 lav statistik mv. Stamtræerne (A3) hænges op i klassen. Tag kopi i A4, som sættes i elevernes historiemapper og kan tages frem senere. Vi sætter os selv (klassefoto) og vores slægt på tidsfrisen Uge Tema 2 Havet og de genoplivede realiteter Anvende en tidsfrise til at vise samtidighed mellem begivenheder i Danmark og i andre dele af verden. fremstillinger af begivenheder med egne ord, i tegning og i dramaform Kapitel 2 læses (høres) Og vi snakker om det læste. Hvordan ser vi på vikingerne i dag? Stemmer det overens med virkeligheden? (myter) Vikingetiden sættes på tidsfrisen med tegninger af fx vikinger, vikingeskibe osv.

3 Uge 41 A-uge Uge 42 Efterårsferie Uge uger Tema 3 Rejsetid, mødeteder og kommunikation Vores bedsteforældres tid (ca ) Udpege synlige spor fra fortiden Fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv, som det manifesterer sig i sundhed og sygdom, fattigdom og rigdom. Stille spørgsmål, der kan uddybe forståelsen af beretninger Fortælle om familie, slægt og fællesskaber Kapitel 3 læses (høres) og vi snakker om det læste. 100 års barndom, DVD, udvalgte klip, Få kontakt til nogle bedsteforældre/oldeforældre, som evt. kan komme og fortælle? Eller bed dem om at skrive breve om deres barndom, som vi kan læse op i klassen. Emner kunne være: arbejdsforhold, boligforhold, ernærings-forhold, hygiejnefor-hold, skolegang, lege, legetøj, fritid, søsken-de, forhold til familien, jul, hvilken mad spiste de osv. Hver elev laver en collage i A4, med familiebilleder og lidt tekst (årstal osv.) Billederne kan evt. scannes ind og printes ud. Collagen gemmes(evt. kopi) i mappen sammen med stamtræet. Collagen kan evt. laves i billedkunst? Forældre, bedsteforældres ca. fødselsår sættes på tidsfrisen. Anvende begreberne generation og levealder og relatere dem til egen livsverden Saml billeder fra gamle dage og lav en stor collage med billederne.

4 Uge Tema 4 Vold og magt, skat og stat Demokrati til 4. klasse Give eksempler på beslutningsprocesse r i fællesskaber og samfund i forbindelse med landsbyting, råd og parlament personligheder Kapitel 4 læses (høres) og vi snakker om det læste. Sådan styres Danmark (demokrati) Hvem bestemmer når noget skal besluttes? Hvordan kommer man frem til enighed? I klassen i familien på gaden i kommunen i landet i verden? For fatningsformer: Håndfæstning, enevælde, grundlov. De forskellige forfatningsformer indtegnes på tidsfrisen, evt. med korte forklaringer. Dramatisering hvordan besluttes noget under de forskellige forfatningsformer. Uge 52 Juleferie Uge uger Tema 5 De havde det muntert i gamle dage Om fester og årets gang før og nu. Tro og overtro fremstillinger af begivenheder med egne ord, i tegning og i dramaform Berette om episoder, der har betydning for den nærmeste families historie, og beskrive samfundsforholdene Kapitel 5 læses (høres) og vi snakker om det læste. Oplæsning af Familiens Højtider i gamle dage. Fra hede til hovedstad (børn i historien 1800) Overtro året rundt (Jørn Piø) Evt. lidt om hekse (5.kl. har om reformationen) Tidsfrisen udfyldes med ny viden om periode og udvikling Uge 7 Vinterferie

5 Uge uger Tema 6 Den skrøbelige kongemagt og dens vartegn personligheder. Stille spørgsmål, der kan uddybe forståelsen af beretninger. Kapitel 6 læses (høres) og vi taler om det læste. Eleverne vælger / tildeles to og to, en regent som de ønsker, at vide mere om. De skal opsøge viden om denne konge, hans regeringstid, hvad han er kendt for, levevilkår, børn osv. Viden søges på nettet og i opslagsbøger for børn. Plancher som hænges op i klassen. Hver gruppe placerer deres regent på tidsfrisen med navn og årstal. Uge 15 Uge 16 Uge uger A-uge Påskeferie Tema 7 Militær og penge, mennesker og resourcer. Gør rede for begivenheder, der knytter sig til Danmarks og Nordens grænser. personligheder. Hver gruppe laver en planche (A3) hvor de præsenterer deres regent med billeder og lidt tekst. Der vil være korte fremlæggelser på klassen. Kapitel 7 læses (høres) og vi taler om det læste. Christian IV de små fagbøger Christian IV sættes på tidsfrisen, evt. et par tegninger af hans slotte osv. Christian IV Anvende en tidsfrise til, at vise samtidighed mellem begivenheder i Danmark og i andre dele af verden. Udpege synlige spor fra fortiden. Opgaver til bogen. En gade gennem tiderne (billedbog) kronologisk gennemgang af et bybillede. Brug også som repetition af årets læring. Opgaver til bogen.

6 Uge Tema 8 Undergangen, der viste sig at være en ny start. Skrøner fra middelalderen fremstillinger af begivenheder med egne ord, i tegning og i dramaform. personligheder. Kapitel 8 læses (høres) og vi taler om det læste. Et par skrøner læses højt, og vi taler om, hvad en skrøne er I grupper tildeles elevernes en skrøne fra bogen, som de arbejder med, og fremviser for klassen som drama, eller som aktiv oplæsning med lydeffekter. Dramatisering af skrøner. Kan evt. fremvises for forældrene? Arbejdet med grundbogen vi følger grundbogens kapitler og jeg supplerer med andet relevant materiale. Der vil være skriftlige opgaver til nogle af kapitlerne og eleverne trænes i notatteknik. Der vil ofte være læselektier og opgaver til faget. Marianne Rasmussen august 2013