SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

Transkript

1 SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi i fællesskab dit barns sproglige udvikling? 10..Dialogisk læsning 12...Vejledning til dialogisk læsning - sprogpakken 13..Understøttende sprogstrategier - sprogpakken 14...Gode bøger til dialogisk læsning 14...Sprogvurdering NØGLEN TIL VERDEN Sprogpjece for Margrethe Børnehaven, Pindstrup at lære at tale at lære at læse

2 Hvorfor er sproget så VIGTIGT? Sproget spiller en stor rolle for barnets trivsel, fordi mennesket bruger sproget til, at udtrykke behov og til at dele oplevelser og tanker, dvs. at sproget fungerer som en adgangsbillet, ikke bare til sociale fællesskaber, men også til personlig udvikling. Det er gennem sproget, at barnet giver udtryk for sine tanker, følelser, meninger og behov. Oversigt over sproglige milepæle Alder Sproglige milepæle 5 mdr. Øver sig i at udtale lyde og beherske udtalen af lyde. Kan opdele lyde i stavelser. 8 mdr. Forstår enkelte ord og få faste vendinger. Bruger gestik til kommunikationen. Ved du at dit barn når det er ni måneder, forventes at kunne: 12 mdr. 1 år Øver sig i at sige sine første ord og kan afkode andres Tage initiativ til kontakt? Forbinde lyde med ting? Reagere på eget navn og "far" og "mor"? Udtrykke følelser på forskellige måde? fx. ved at le, klappe eller skubbe væk. intention. 20 mdr. Forstår mange ord (ca. 230) og kan sige mange ord (ca. 90) 24 mdr. 2 år Kan ca. 250 ord. Sætter ord sammen og laver de første (ufuldstændige) sætninger. Ved du at: Det lille barn taler mest om det, der sker her og nu? Børnehavebarnet taler om det, der er sket og skal ske. Ordforrådet udvikler sig med stor hast i 3-6 års alderen? Børn der møder mange ord, lærer mange ord? Der er sammenhæng mellem det antal ord, et barn på 2-3 år kender, og barnets læseforståelse som 16 år? Børn leger, og eksperimenterer med at skrive og læse? Dette har stor betydning for dets senere læse- og skrive udvikling. Kan bruge nogle bøjningsendelser. 36 mdr. 3 år Laver fuldstændige ytringer og anvender et komplekst sprog (kan bøje ord, anvende forholdsord, bruge ledsætninger) 48 mdr. 4 år Laver mere komplekse ytringer og anvender et sprog, der stort set ligner de voksnes. 60 mdr. 5 år Kan mange abstrakte ord og taler i længere forløb. 6 år Kan bruge sproget socialt og fortælle lange historier. Har et stort passivt ordforråd

3 Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. Når børn, bruger sproget i leg eller andet samvær med andre børn og voksne, øver de sig i at anvende sproget målrettet, kreativt og præcist sproget automatiseres. Børn lærer imidlertid primært sprog af de voksne. De tilegner sig det sprog, de hører de voksne anvende. Det gælder både det ordforråd og de vendinger, der kendetegner den enkelte families sprog. Men de lærer, at anvende sproget på den samme måde, som de høre de voksne bruger sproget på, ved dialog, og når de taler om hændelser og oplevelser i tilværelsen. Det er derfor vigtigt, at være opmærksom på, at alle voksne er sproglige rollemodeller. Men at I, som forældre, har en særlig vigtig position i forbindelse med jeres barns sproglige udvikling. Hvordan støtter vi i fællesskab dit barns sproglige udvikling? Overordnede principper for sprogligt samvær Barnets interesser. Tag udgangspunkt i barnets interesser. Tal med barnet om ting, som det lige nu er interesseret i og optaget af. Fang barnets interesser, så det bliver nysgerrig og motiveret. En god samtale forudsætter: At der er tid, vilje og lyst til at tale. At den voksne er ægte/helhjertet til stede, og viser barnet opmærksomhed. At barnet får tid til at tænke over den voksnes udspil, og tid til at tale. At barnet og den voksne deler samværet således at, de "fylder lige meget" - taler lige meget. At den voksne hører efter, hvad barnet siger og speciel hvilken følelser, der ligger bagved. Relevante spørgsmål. I Margrethe børnehaven arbejder vi med sproglig bevidsthed i vores pædagogiske praksis og dagligdag. Vi er bevidste om vores funktion, som rollemodel her, som i andre sammenhæng. Udvikling sker gennem oplevelser og samvær. Det er derfor vigtigt, at oplevelserne og handlingerne ledsages af sprog fra den voksne. Nogle spørgsmål er lettere at svare på end andre. Spørgsmål som "Hvad har du lavet i weekenden?" er svære at overskue og fortælle om. Det er en god ide selv, at fortælle en lille hændelse og på den måde hjælpe barnet i gang. Svar så kortfattet og konkret som muligt på barnets spørgsmål. Undgå lange forklaringer, da de dræber barnets spørgelyst.

4 På legepladsen - snak med banet om det, I gør. "Nu gynger du højt", "Det er mange flotte kager du har lavet", "Jeg tror. der er tre - en, to, tre", "Vil du ud at cykle?" I Skoven - snak om de redskaber, I bruger og hvordan I bruger dem. "Kan du slå hårdt", "Nu saver vi brættet over", "Tag det lange bræt". Motoriske lege - snak om kroppen. Hvad gør de andre? Hvad gør jeg? Tag udgangspunkt i barnet og det der sker. Muligheder for sproglig sansepåvirkning i hjemme og Margrethe børnehaven. Ved madlavning - sætter du sprog på handling og genstande, som i arbejder med. Det er vigtigt, at du står tæt ved barnet og henvender dig direkte til det. Af/påklædning - barnet lærer bl.a. sin krop og beklædningsgenstande at kende. sprog kobles på handlinger, f.eks. " Nu får du din grønne hat på hovedet", "Tag skoen på foden". Toiletbesøg - " Nu skal du vaske hænderne", "Nu skal du tørre dig i håndklædet"; "Er vandet koldt eller varmt?"

5 Mere styrende situationer, der er specielt gode for sprogudviklingen Rim og remser - bruges i rundkredsen, eller i andre naturlige sammenhæng.( Brug helst de små lette, som alle kan huske og lære.) Sanglege/fagtesange - her følges handling og sprog ad, og bevægelserne understøtter handlingen og fremmer hukommelsen. Vi synger om noget bestemt og gør det. "Jeg gik mig over sø og land" - "Tornerose" - "Lille Peter edderkop" - "Tre små aber" Tag billeder af små dagligdagssituationer - samle billederne i en bog og snak om dem. Lav evt. en tekst sammen med børnene. Eventyr - Gættelege - fortælling eller oplæsning af børneeventyr. dramatisering, fabulering, tegning af eventyr. Sange og sanglege er specielt gode omkring kropskendskab - "Tommelfinger, hvor er du?", "Jeg kan se med mine øjne" Rollespil - leg med dukker, dukkehus, biler, udklædnings tøj osv. kan være starten på en dialog, hvor barnet naturlig går ind i samtalen med den voksne. Bøger - Snak om en ting : et barn eller voksen har en hemmelig ting. de andre skal gætte tingen ved at stille spørgsmål. Hvad hører du? - Luk øjnene og fortæl, hvilken lyd de kan høre, fx. bank på vinduet. Hvad tænker jeg på herinde? - det er hvidt, lavet af stof, hænger foran vinduet... dialogisk læsning samtale ud fra en billedbog, som interesserer barnet genfortælling af en historie, som barnet kender. Spil - når man spiller med børn, er det vigtigt at bruge sproget så meget som muligt. Lad det indgå i reglerne, hvor det er muligt. Følepose og kims leg - kan bruges i rundkreds eller med en lille gruppe børn. Der kan vælges ting, som I beskæftiger jer med i øjeblikket, fx. ting fra ture, legepladsen eller indkøb.

6 Dialogisk læsning Hvad er dialogisk oplæsning? Dialogisk oplæsning er en oplæsningsform, hvor den voksne læser på en måde, der skaber mere sprogligt samspil med børnene, da der undervejs snakkes med børnene om historien og billederne, og hvor børnene svarer på spørgsmål, og selv får lov til at fortælle dele af historien. Hvorfor dialogisk oplæsning? Dialogisk oplæsning er en hensigtsmæssig metode til at få barnet til at bruge og udvikle sine sproglige kompetencer. Undersøgelser har nemlig vist, at oplæsning for børn netop får størst betydning for børnenes sprogudvikling, hvis børnene får mulighed for at blive aktive deltagere i oplæsningen, fx svare på spørgsmål til historien og billederne, og selv fortælle historien sammen med den voksne. Hvordan gør vi Her er nogle gode råd til, hvordan der kan skabes en god dialog med børnene under oplæsningen: - Alle børnene skal kunne se billederne. - Giv alle børn mulighed for at komme til orde. Lad ikke ét barn dominere det hele. - Varier sværhedsgraden så alle har en mulighed for at byde ind. - Det vigtigste er, at både voksne og børn får en god læseoplevelse sammen. Dialogisk læsning kan inddeles i tre dele, som er før læsning, under læsning og efter læsning: Før læsningen Læs bogen før du læser med dit barn og dan dig et billede af, hvad du vil tale om og spørge ind til I historien. når I læser den sammen. Gør læsningen til noget trygt og særligt. Præsentér bogen for dit barn: vis forsiden og bagsiden frem og fortæl, hvem der har skrevet og tegnet bogen. Stil spørgsmål til barnet om bogens udseende. Lad evt. dit barn sidde med en lille genstand som har en særlig betydning i historien. Under læsningen Vær altid åben for spørgsmål undervejs. Når dit barn stiller spørgsmål, så stop op og besvar. Følg dit barns nysgerrighed, vær nærværende, spørg ind til dit barns interesse og lyt til dets svar. Inddrag dit barn som medfortæller. Ved genlæsning, vis bogen frem og opfordr dit barn til at fortælle det, det kan huske, fx ud fra billederne. Tilføj gerne ny viden til dit barns viden. Efter læsning Samtal om indholdet også efter at bogen er lukket. Brug de nye ord, som bogen indeholder - jo flere gange dit barn hører ordene, jo større sandsynlighed er der for at barnet husker dem og selv vil anvende dem.

7

8 Gode bøger til dialogisk læsning Anna Banana fra 4 år Anton og Dino fra 2-4 år Den bevægelige bog fra 2-4 år Cykelmyggen Egon fra 3-6 år Da Stella mistede håret fra 3-6 år Elviras morgenmad fra 2-3 år Finn Herman fra 4-6 år Gedekiddet, som talte til ti fra 3 år Godnat Alfons Åberg fra 3-5 år Hvor gror peberet fra 4 år Kaj bøgerne fra 2 år Karius og Baktus fra 5 år Klokken tolv er jeg en trold fra 2 år Et kys er ikke bare et kys fra 3-6 år Mik Mekaniks første bog flyvemaskiner - fra 2 år Mis med de blå øjne fra 3-6 år Mor Muh rutsjer fra 3 år Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved fra 3-7 år Når Mormor bader mig indtil jeg får en prop fra 2 år Spøgelser i Rundetårn fra 3-8 år Store monstre græder ikke fra 3 år Vitello vil have en far fra 4-8 år De tre Bukke Bruse fra 3-6 år Vi håber, at i med denne pjece er blevet klogere på barnets sprog, samt fundet inspiration til leg med sproget. Vi henviser til hjemmesiden sprogpakken.dk og står altid til rådighed for yderligere spørgsmål. Sprogvurdering Børnehaven tilbyder en sprogvurdering, af barnet når det ca. er 3 år og i november/december måned året inden barnet skal begynde i skole. Sprogpjece for Margrethe Børnehaven, Pindstrup

9