Kvalitet i specialundervisningen

Transkript

1 Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning. Hvad er undervisningsdifferentiering, specialpædagogisk bistand, specialtilbud, inklusion? Det er et vigtigt mål, at flere unge gennemfører deres ungdomsuddannelser. Frafaldet skal ned, og folkeskolen skal forberede de unge så godt som muligt på deres videre uddannelse. At unge falder fra ungdomsuddannelser har mange årsager. Det skyldes ikke alene for dårlige læsekundskaber, selvom den forsimplede forklaring ofte er fremført. Der er et sammenfald mellem antallet af unge, som forlader folkeskolen med for dårlige læsekundskaber og antallet af unge, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, men det er ikke nødvendigvis de samme unge. Så de dårlige læsekundskaber er naturligvis ikke hele forklaringen, hvilket flere undersøgelser også peger på. Unges frafald kan skyldes problemer i familien, dårligt selvværd, økonomiske problemer, misbrug, faglige problemer mm. Ofte er blot en af disse årsager ikke nok i sig selv til, at den unge falder fra. Når en ung opgiver at gennemføre ungdomsuddannelsen skyldes det ofte en kombination af flere af ovenstående problemer. Som folkeskole er vi imidlertid nødt til at sige, at det er uacceptabelt, at der er elever, der forlader folkeskolen med for ringe selvværd og for dårlige faglige kundskaber. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at styrke folkeskolens undervisning og for at sikre alle elever et undervisningstilbud, som passer til dem, så de kan lære mest muligt, udvikle sig og trives. Specialundervisning er et tilbud inden for vores folkeskole og i de tilfælde, hvor der ikke kan etableres et tilstrækkeligt kvalificeret tilbud inden for almenundervisningen, så har vi brug for specialundervisning. Men specialundervisningen har i flere år været under pres, og i den nuværende økonomiske situation er presset blevet øget. Regeringen og KL aftalte med økonomiaftalerne for henholdsvis 2009 og 2010, at der skulle gennemføres en analyse af specialundervisningen i folkeskolen. Analysearbejdet blev offentliggjort i rapporten Specialundervisning i folkeskolen veje til en bedre organise- 3

2 ring og styring i juni Deloitte Business Consulting stod for dataindsamling og analysearbejdet. Et af formålene med analysen var at få en kortlægning af bl.a. henvisningsmønstre, resurseforbrug mv. samt komme med forslag Undersøgelsen viste bl.a. at ca. 30 % af de samlede udgifter til folkeskolen går til specialundervisning, og at 80 % af disse resurser går til de specialiserede tilbud. til en mere effektiv resurseudnyttelse på specialundervisningsområdet. Rapportens fokus og konklusioner er derfor primært i forhold til dette, og forholder sig i meget ringe grad til undervisningens kvalitet. Undersøgelsen viste bl.a. at ca. 30 % af de samlede udgifter til folkeskolen går til specialundervisning, og at 80 % af disse resurser går til de specialiserede tilbud. Det hænger sammen med, at der inden for de sidste år har været en stigning i antallet af børn med særlige behov. Årsagen til denne stigning i elever med behov for støtte er ikke kendt, men der er en række mulige faktorer, som kan spille ind. Miljøpåvirkninger som fx forurening og tilsætningsstoffer i mad og tøj, skilsmisser, stress i familierne mm. kan være årsager, og så kan skolens stærkere fokus på den enkelte og på faglighed også være medvirkende. I gamle dage kunne elever, som man vurderede til ikke at have mange muligheder i forhold til videre uddannelse komme igennem skolelivet, uden der blev stillet særligt store krav til dem. Hvis de blot havde en tålelig adfærd, kunne de passivt sidde og sandsynligvis ikke lære noget særligt i de 7 eller 9 år de gik i skole. Det er længe siden, det er blevet accepteret i den danske folkeskole. I dag kræver vi heldigvis meget af alle elever og der kræves især meget af elevernes eget overblik og medvirken. Der forventes en langt højere grad af initiativ og medansvar fra elevernes side i dag. På baggrund af undersøgelsens analyser blev der fremført et forslag om ændring af lovgivningen om specialundervisning. Formålet hermed er, at ændringen af definitionen skal sikre en større inklusion. Ifølge forslaget skal det således understreges, at specialundervisning kun kan finde sted, hvis elevernes særlige behov ikke kan tilgodeses alene ved brug af undervisningsdifferentiering. Et ændret specialundervisningsbegreb I Danmarks Lærerforening har vi også drøftet en ændring af specialundervisningsbegrebet. I flere undersøgelser er der blevet peget på, at der i dag hersker usikkerhed om, hvor grænsen mellem undervisningsdifferentiering og specialpædagogisk bistand er. Undervisningsdifferentiering handler om at tilgodese den enkelte elev inden for rammerne af fællesskabet. Undervisningsdifferentiering sker inden for klassens (fællesskabets) undervisning i form af undervisningsmateriale, organisationsformer mv., men undervisningsdifferentiering er ikke det samme som en individualiseret undervisning. Når en elev har brug for en mere individualiseret indsat, der er særligt tilrettelagt og afpasset den 4

3 Den inkluderende skole er et af de nøglebegreber, som i dag præger den skolepolitiske debat. enkelte elevs behov, hører undervisningsdifferentieringen op, og der skal en særlig indsats til. De særlige indsatser er i dag specialundervisning. Det begreb spænder meget vidt, fra elever der i en periode har behov for faglig eller anden støtte i forbindelse med almindelig undervisning, eksempelvis et læsekursus eller som AKT-bistand i klassen, til elever med vidtgående behov, der modtager al undervisning på en specialskole. En stor del af den almindelige specialundervisning i forbindelse med normalundervisningen har karakter af at være forbyggende indsatser, som skal sikre, at eleverne ikke udskilles til segregerede tilbud. Det er baggrunden for, at vi i Danmarks Lærerforening kan se, at det kan være hensigtsmæssigt med ændring af begrebet, så specialundervisningsbegrebet bliver reserveret den undervisning, der foregår i forhold til elever med vidtgående behov. Vi håber, at det kan medvirke til en sikring af kvaliteten af den vidtgående specialundervisning. Men en forudsætning for en sådan ændring er dog, at der bliver stillet krav til skolernes forebyggende indsats. I dag er der ca elever, der får støtte/specialundervisning i 1-11 timer om ugen i tilknytning til almenundervisningen. Vi har peget på, at denne del af specialundervisningen fremover bør benævnes inkluderende støtteforanstaltninger, og at forældre skal have en eller anden form for sikkerhed for, at skolerne iværksætter forebyggende indsatser. Det gør vi bl.a. på baggrund af, at vi fra forskningen ved, at den specialundervisning i tilknytningen til almenundervisningen vi har i dag, har en positiv effekt. Inklusion De store udgifter til de specialiserede tilbud har rettet fokus på muligheden for i højere grad at inkludere elever med særlige behov i almenundervisningen. Den inkluderende skole er et af de nøglebegreber, som i dag præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningerne om, at flere elever skal inkluderes i den almindelige undervisning, men for os er det afgørende, at vi ikke går på kompromis med, at alle elever skal have den rette undervisning. God inklusion tager tid og kræver, at den enkelte kommune og skole har en plan for, hvordan fællesskabet og almenundervisningen kan styrkes, og hvordan kvaliteten af de tilbud, der bliver etableret på de enkelte skoler bliver sikret. Økonomiske incitamenter til inklusion må aldrig gå forud for en løsning, der er til gavn for eleven. En øget inklusion kræver en styrkelse af almenundervisningen. De enkelte kommuner skal råde over personale med forskellige kompetencer til at udvikle og understøtte inkluderende læringsmiljøer. Der skal foretages vigtige investeringer i almenundervisningen, lærernes efteruddannelse skal 5

4 opprioriteres, vores videreuddannede specialundervisningskollegaer skal bruges til undervisning, rådgivning og sparring, og PPR får en central rolle i forhold til at styrke undervisningen. Og helt afgørende er det, at skolernes ledelser formår at skabe det nødvendige fællesskab om ansvaret for at skabe kvalitet i almenundervisningen. For at sikre en tilstrækkelig kvalitet i såvel Specialundervisning i et inkluderende undervisningsmiljø er ikke det samme som specialundervisning i et specialmiljø. den inkluderende indsats som specialundervisningen, skal hver skole derfor have et specialundervisningscenter med førnævnte ressourcepersoner, og der skal etableres processer for formidling af viden fra ressourcepersonernes specialviden til skolens øvrige lærere. Der er ikke nogen tvivl om, at den elevgruppe, der er årsag til den store stigning af elever i specialforanstaltninger, skal findes inden for adfærdsområdet. Læreren er den vigtigste aktør i skolens arbejde med at forebygge og afhjælpe problemadfærd, men det er nødvendigt, at alle ledelsesniveauer og støttesystemer i folkeskolen har fokus på, hvordan de kan bidrage til at ruste lærerne til denne opgave. Lærerne har brug for opbakning, hvis de skal kunne løfte opgaven, og ingen lærer må stå alene med ansvaret for at inkludere en elev. Det kommunale niveau er ansvarligt for at tildele de nødvendige ressourcer, sikre de fornødne efteruddannelsestilbud og sikre, at kommunen råder over et tilstrækkeligt tværfagligt bemandet PPR, der konstruktivt kan indgå i arbejdet. På skoleniveau skal skolelederen sikre, at der etableres de nødvendige samarbejdsstrukturer og støttesystemer med lærere med specialpædagogisk kompetencer, der kan bakke op om lærernes arbejde. Skoleledelsen har sammen med skolebestyrelsen også en opgave i sammen med lærerne at få alle forældre til at bakke op om klassens trivsel og udvikling af læringsmiljøet. Det er vigtigt, at forældrene har forståelse for, at børn er forskellige, og at der skal tages de fornødne hensyn til alle, og at det ikke vil gå ud over deres eget barns undervisning. Specialtilbud Uagtet der i landets kommuner og på skolerne i øjeblikket arbejdes med at fremme inklusion, vil der også fremover være brug for specialskoler og specialklasser. Disse specialtilbud råder i dag over personale med stor faglig ekspertise, som det er vigtigt at fastholde og udbygge. Mange har peget på, at fremtiden for specialskolerne er, at de også skal være videncentre, som almenundervisningen kan trække på. Men hvis flere elever med særlige behov skal inkluderes i almenskolen, rejser det en række spørgsmål omkring specialskoler, som skal overvejes nøje. Det tager udgangspunkt i, at der skal et vist elevvolumen til at udvikle nye metoder til elever med særlige behov, så hvordan sikres resurserne til at opretholde den nødvendige faglige ekspertise? Hvordan kan vi få skabt homogene elevgrupper i fremtiden? Det er spørgsmål vi skal finde et svar på, hvis kvaliteten i specialtilbuddene skal kunne opretholdes. 6

5 Specialskolerne råder i dag over en viden som almenundervisningen kan gøre brug af, men det er også vigtigt at være opmærksom på, at de kompetencer, der er på specialskolerne, er udviklet og fungerer i et specialmiljø. Specialundervisning i et inkluderende undervisningsmiljø er ikke det samme som specialundervisning i et specialmiljø. Derfor vil der blive behov for et tættere samarbejde mellem lærerne i almen- og specialundervisningen. Jeg har ovenfor argumenteret for, at strategien for at mindske antallet af elever i specialtilbud efter Danmarks Lærerforening opfattelse bør være at styrke almenundervisningen og støttefunktionerne omkring denne. Det er en langsigtet strategi. Desværre ser vi i dag, at flere kommuner ønsker at hjemtage deres elever fra specialskoler i andre kommuner for selv at etablere et tilbud alene ud fra den betragtning, at de dermed vil kunne spare penge. Vi finder, at det er en meget uheldig udvikling. En hjemtagning bør bygge på, at man i kommunen har et undervisningstilbud der kvalitetsmæssigt svarer til det, eleven tidligere har fået, dvs. med samme høje faglige ekspertise hos underviserne, og hvor tilbuddet imødekommer elevens undervisningsmæssige behov. Et discountilbud vil få alvorlige konsekvenser for eleverne og dermed også for deres videre muligheder i uddannelsessystemet. Det nødvendigt, at der satses på en styrkelse af såvel kvaliteten af almentilbuddene som af specialtilbuddene, hvis vi skal kunne indfri målsætningen om, at 95 % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 7