Studieordning 2014 fælles del
|
|
- Emilie Steensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Studieordning 2014 fælles del Professionsbachelor i softwareudvikling Bachelor of Software Development Version 2.0 Revideret 1. juli 2014 Side 0 af 13
2 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur Uddannelsens kerneområder Indhold og læringsmål for kerneområdet: Udvikling af store systemer Indhold og læringsmål for kerneområdet: Databaser for udviklere Indhold og læringsmål for kerneområdet: Kontraktbaseret udvikling Indhold og læringsmål for kerneområdet: Systemintegration Indhold og læringsmål for kerneområdet: Test Obligatoriske uddannelseselementer Antal prøver i de obligatoriske uddannelseselementer Praktik Bachelorprojekt Oversigt over prøverne Merit Merit for valgfrie uddannelseselementer Forhåndsmerit Meritaftaler Optagelse på uddannelsen Krav til uddannelsen og/eller fagfordeling samt eventuel optagelsesprøve Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere Studieordningens ikrafttrædelsesdato Overgangsordninger Dispensationsregler Godkendelse Side 1 af 13
3 1. Uddannelsens struktur Kerneområde Udvikling af store systemer Databaser for udviklere Kontraktbaseret udvikling Systemintegration Test 1. studieår 2. studieår Valgfri uddannelseselementer Praktik 15 ECTS Bachelorprojekt 15 ECTS I alt ECTS 60 ECTS 30 ECTS Skemaet ovenfor viser sammenhæng mellem kerneområder, valgfrie uddannelseselementer, praktik samt det afsluttende eksamensprojekt. 2. Uddannelsens kerneområder Uddannelsen indeholder følgende kerneområder: 1. Udvikling af store systemer () 2. Databaser for udviklere () 3. Kontraktbaseret udvikling () 4. Systemintegration () 5. Test () I alt 50 ECTS 2.1. Indhold og læringsmål for kerneområdet: Udvikling af store systemer Vægt: Indhold Kerneområdet skal medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at kunne arbejde med udvikling af store systemer, dvs. den studerende skal efter modulets afslutning dels kunne planlægge og styre udviklingsforløb med mange projektdeltagere, og skal dels kunne designe og implementere store systemer, der opdeles i mindre dele, og udvikles af selvstændige udviklingsgrupper. Læringsmål Side 2 af 13
4 Viden og forståelse Den studerende skal have viden om og forståelse for: Problemstillinger knyttet til styring af store projekter Teknikker til styring af store projekter De roller, der indgår i store udviklingsprojekter De udfordringer, der knytter sig til distribueret udvikling af systemer på tværs af organisationer eller landegrænser Kvalitetssystemer, som bliver brugt til at måle og sikre kvalitet De forskellige teknikker, som kan bruges i forbindelse med udrulning af store systemer Idriftsætte et system i et teknisk distribueret miljø (flytning fra udviklings- til driftsmiljø) Færdigheder Formulere krav mellem delsystemer Kvalitetssikre implementeringen af kravændringer på tværs af delsystemer gennem dokumentation, herunder sporbarhed Anvende mønstre og frameworks i design og implementering af store systemer på arkitekturniveau Opdele et softwaresystem i mindre dele Anvende og udvikle komponenter med henblik på genbrug Specificere samarbejdet mellem delene på et abstrakt niveau Anvende teknikker til konfigurationsstyring (versionsstyring, dokumentstyring og releasestyring) Anvende et professionelt flerbrugerudviklingsmiljø Anvende teknikker til intern kvalitetssikring mellem udviklingsgrupperne Anvende teknikker til styring af ændringer af krav mellem delsystemer Kompetencer Indgå i og udfylde en specifik rolle Tilpasse en udviklingsmetode til udvikling af store systemer Deltage i tværkulturelle globale udviklingsprojekter 2.2. Indhold og læringsmål for kerneområdet: Databaser for udviklere Vægt: Indhold Kerneområdet skal medvirke til, at den studerende udvikler kompetence til at kunne deltage professionelt i udvikling af IT-systemer med relevante kvaliteter effektivt. Kerneområdet skal endvidere medvirke til, at den studerende udvikler kompetence til at kunne nyudvikle fra idé til kørende system, videreudvikle og integrere IT-systemer på et systematisk grundlag under anvendelse af situationsbestemte moderne systemudviklingsmetoder og teknikker. Læringsmål Viden og forståelse Den studerende skal have viden om og forståelse for: Side 3 af 13
5 Forskellige databasetyper og de bagvedliggende modeller Et konkret databasesystems lagerorganisering og forespørgselsafvikling Et konkret databasesystems optimeringsmuligheder herunder fordele og ulemper og evt. trade off s Databasespecifikke sikkerhedsproblemer og deres løsninger Et administrationsværktøj, der bruges til monitorering og optimering af en konkret database De særlige problemstillinger, som mange samtidige transaktioner rejser, herunder i forbindelse med web og distribuerede databaser Relationel algebra Færdigheder Transformere logiske datamodeller til fysiske i forskellige databasetyper Gennemføre optimeringen af databaser Anvende et konkret databasesystems sikkerhedssystem Anvende dele af administrationsværktøjet til optimering og tuning af eksisterende databaser Anvende et konkret databasesystems værktøjer til håndtering af samtidige transaktioner Anvende de faciliteter og programmeringsmuligheder, der stilles til rådighed af et moderne DBMS Anvende et objektrelationelt mappingværktøj Anvende relationel algebra til at forstå optimeringsmuligheder Kompetencer Analysere anvendelsesdomænet med henblik på valg af databasetype 2.3. Indhold og læringsmål for kerneområdet: Kontraktbaseret udvikling Vægt: Indhold Kerneområdet skal medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at kunne anvende kontrakter på forskellige abstraktionsniveauer og med forskellige grader af formalisme i forbindelse med udvikling af store systemer. Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har viden om og forståelse for: Betydningen af adskillelse af specifikation og implementation Sammenhængen mellem kontrakter og verifikation af kontrakters overholdelse Praktisk programmering med kontrakter Værktøjer, som understøtter kontraktbaseret programmering og design Fundamentale matematiske strukturer (mængder, multimængder, funktioner og relationer) Matematiske bevisteknikker Programudsagn, gyldighed og korrekthed af programmer Side 4 af 13
6 Færdigheder Udarbejde funktionelle specifikationer Specificere dele af et system, såvel delsystemer og programmoduler Anvende kontrakter på modelniveau Realisere dele af et system baseret på kontrakter Anvende kontrakter på forskellige abstraktions- og formaliseringsniveauer og håndtere sammenhæng og transformation Udarbejde kontrakter udtrykt i prædikatslogik Anvende kontrakter til verifikation af programelementer Anvende kontrakter som en integreret del af udviklingsprocessen Anvende kontrakter ved opdeling, koordinering og samling af større systemer Vurdere, hvilken grad af formalisme der er hensigtsmæssig i forskellige sammenhænge Kompetencer Anvende kontrakter i tværkulturelle globale udviklingsprojekter Deltage i indførelse af brug af kontrakter i udviklingsprojekter Tilegne sig viden og færdigheder inden for softwareudvikling, som kræver viden om matematiske begreber og strukturer 2.4. Indhold og læringsmål for kerneområdet: Systemintegration Vægt: Indhold Kerneområdet skal medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at kunne arbejde med teknisk integration af systemer. Den studerende skal efter modulets afslutning kunne integrere eksisterende systemer, integrere eksisterende systemer i forbindelse med udvikling af nye systemer samt kunne udvikle nye systemer, som understøtter fremtidig integration. Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har viden om og forståelse for: De forretningsmæssige overvejelser omkring systemintegration Standarder og standardiseringsorganisationer Teknikker, som bruges i forbindelse med datakonvertering og migrering Servicebegrebet og forstår dets sammenhæng med serviceorienteret arkitektur Teknologier, som kan bruges til at implementere en serviceorienteret arkitektur Ligheder og forskelle mellem objektorienteret og serviceorienteret arkitektur Værktøjer til integration Færdigheder Anvende et objektorienteret system i en serviceorienteret arkitektur Designe et system, så det er let at integrere med andre systemer, og så det anvender eksisterende services Transformere eller udvide et system, således at det kan fungere i en serviceorienteret arkitektur Side 5 af 13
7 Anvende mønstre, der understøtter systemintegration Udvikle tillægsmoduler til generiske systemer Kan integrere generiske og andre systemer Kompetencer Vælge mellem forskellige metoder til integration Omsætte elementer i en forretningsstrategi til konkrete krav til integration af systemer Tilpasse en systemudviklingsudviklingsmetode, så den understøtter systemintegration Tilegne sig viden om udviklingen i standarder for integration 2.5. Indhold og læringsmål for kerneområdet: Test Vægt: Indhold Kerneområdet skal medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at kunne arbejde med planlægning og gennemførelse af test. Endvidere skal den studerende kunne se testens strategiske rolle i den samlede udviklingsproces og være ansvarlig for den interne kvalitetskontrol i et projekt. Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har viden om og forståelse for: Væsentlige teststrategier og -modeller samt deres rolle i systemudviklingen Test som en integreret del af et udviklingsprojekt Forskellige testformer og deres anvendelse Færdigheder Planlægge et testforløb med udgangspunkt i en testmodel Anvende såvel blackbox- som whitebox-testformer Kan anvende teknikker til såvel verifikation som validering Sikre sporbarheden mellem systemkrav og test på alle niveauer Anvende test som en del af kvalitetssikringen i projektarbejdet Udarbejde test, der kan anvendes til verifikation af kontrakters overholdelse, herunder interne kontrakter mellem delsystemer Anvende teknikker og værktøjer til automatisering af forskellige testformer Opbygge systemer til styring af test og fejlretningsprocessen i udviklingsprojekter Kompetencer Udvælge og anvende en teststrategi, en testmodel og testteknikker, som passer til den anvendte udviklingsmodel Planlægge og styre gennemførelsen af såvel intern som ekstern test af et system Designe en test med en relevant testdækningsgrad Side 6 af 13
8 Fastlægge principper for systemdesign, som medvirker til at gøre systemet testbart 3. Obligatoriske uddannelseselementer Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer er: 1. Udvikling af store systemer () 2. Databaser for udviklere () 3. Kontraktbaseret udvikling () 4. Systemintegration () 5. Test () I alt 50 ECTS De fem obligatoriske uddannelseselementer er lig med de fem kerneområder, samme titel, indhold, ECTS-omfang og læringsmål. De fem obligatoriske uddannelseselementer afsluttes alle med en prøve. Bedømmelse Den enkelte prøve bedømmes efter 7-trinsskalaen og har et omfang af. Læringsmål for uddannelseselementet er identisk med læringsmålet for prøven. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse m.v. henvises til den institutionelle del af studieordningen Antal prøver i de obligatoriske uddannelseselementer De fem obligatoriske uddannelseselementer afsluttes hver med én prøve. Se oversigt over uddannelsens prøver i kapitel 7. Oversigt over ECTS sammenhængen mellem kerneområderne og de obligatoriske uddannelseselementer: Udvikling af store systemer Database for udviklere Obligatoriske uddannelseselementer Kerneområder Udvikling af store systemer Database for udviklere Kontraktbaseret udvikling System- Kontraktbaseret udvikling Systemintegration Test ECTS i alt integration Test I alt 50 ECTS Side 7 af 13
9 4. Praktik Vægt: 15 ECTS Indhold Praktikken tilrettelægges således, at den i kombination med uddannelsens øvrige dele bidrager til, at den studerende udvikler praktiske kompetencer. Praktikopholdet har til formål at sætte den studerende i stand til at anvende studiets metoder, teorier og redskaber gennem løsning af konkrete praktiske opgaver inden for softwareudvikling. Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har viden om og forståelse for: Den daglige drift i hele praktikvirksomheden Færdigheder Anvende alsidige tekniske og analytiske arbejdsmetoder, der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet Vurdere praksisnære problemstillinger og opstilling af løsningsmuligheder Formidle praksisnære problemstillinger og begrundede løsningsforslag Kompetencer Håndtere udviklingsorienterede praktiske og faglige situationer i forhold til erhvervet Tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet Deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Håndtere strukturering og planlægning af daglige arbejdsopgaver i erhvervet Praktikken afsluttes med en prøve. Læringsmål for uddannelseselementet er identisk med læringsmålet for prøven. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse m.v. henvises til den institutionelle del af studieordningen. 5. Bachelorprojekt Vægt: 15 ECTS Krav til bachelorprojekt I bachelorprojektet skal den studerende dokumentere evnen til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for IT-området. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen. Side 8 af 13
10 Der skal afleveres en projektrapport og eventuelt et produkt. Projektrapporten, som udgør den skriftlige del af prøven, skal minimum indeholde: Forside med titel Indholdsfortegnelse Indledning inkl. problemformulering Metode Analyse Evt. løsningsforslag Konklusion Litteraturliste (inkl. alle kilder, der er lavet henvisninger til i projektet) Bilag (inkludér kun bilag, som er centrale for rapporten) Projektrapporten må maksimalt have et omfang på 20 normalsider + 20 normalsider pr. studerende. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt bilag tæller ikke med i det krævede antal sider. Bilag er uden for bedømmelse. En normalside er tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Formulerings- og staveevne Stave- og formuleringsevne indgår i det afsluttende eksamensprojekt. Bedømmelsen er udtryk for en helhedsvurdering af det faglige indhold samt stave- og formuleringsevnen. Studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til uddannelsen og stiles til lederen for uddannelsen senest fire uger før prøvens afvikling. Læringsmål Det afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere, at uddannelsens afgangsniveau er opnået, jf. bilag 1 i BEK for professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling. Viden og forståelse Den uddannede har viden om og forståelse for: Den strategiske rolle af test i systemudvikling Globalisering af softwareproduktion Systemarkitektur og forståelse af dens strategiske betydning for virksomhedens forretning Viden om anvendt teori og metode samt udbredte teknologier inden for domænet Sammenhænge mellem anvendt teori, metode og teknologi, og kan reflektere over disses egnethed i forskellige situationer Færdigheder Den uddannede kan: Integrere IT-systemer og udvikle systemer, som understøtter fremtidig integration Anvende kontrakter som en styrings- og koordineringsmekanisme i udviklingsprocessen Vurdere og vælge databasesystemer samt designe, redesigne og driftsoptimere databaser Side 9 af 13
11 Planlægge og styre udviklingsforløb med mange geografisk adskilte projektdeltagere Fastlægge og anvende en relevant grad af formalisme i forbindelse med kommunikation og koordinering internt i udviklingsprojekter Kompetencer Den uddannede kan: Håndtere planlægning og gennemførelse af test af større IT-systemer Indgå professionelt i samarbejde omkring udvikling af store systemer ved anvendelse af udbredte metoder og teknologier Sætte sig ind i nye teknologier og standarder til håndtering af integration mellem systemer Gennem praksis udvikle egen kompetenceprofil fra primært at være en backend-udviklerprofil til at varetage opgaver som systemarkitekt Håndtere fastlæggelse og realisering af en såvel forretningsmæssig som teknologisk hensigtsmæssig arkitektur for store systemer Bedømmelse Prøven er ekstern og bedømmes efter 7-trinsskalaen. Prøven består af et projekt og en mundtlig del. Der gives én samlet karakter. Prøven kan først finde sted efter, at den afsluttende prøve i praktikken og uddannelsens øvrige prøver er bestået. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse m.v. henvises til den institutionelle del af studieordningen. 6. Oversigt over prøverne Oversigt over alle uddannelsens prøver og de tidsmæssige placeringer: Prøve 90 ECTS fordelt Bedømmelse på prøverne 1. Udvikling af store systemer 10 7 trinsskala 2. Databaser for udviklere 10 7 trinsskala 3. Kontraktbaseret udvikling 10 7 trinsskala 4. Systemintegration 10 7 trinsskala 5. Test 10 7 trinsskala 6. Valgfagsprøve/er trinsskala 7. Praktikprøve 15 7 trinsskala 8. Afsluttende eksamensprojekt 15 7 trinsskala 1. Valgfag med tilhørende prøve(r) er beskrevet i den institutionelle studieordning. Side 10 af 13
12 7. Merit Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen. Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde merit på bagrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering Merit for valgfrie uddannelseselementer Beståede valgfrie uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, som udbyder denne uddannelse såvel som andre uddannelser Forhåndsmerit Den studerende kan ansøge om forhåndsmerit. Ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet har den studerende pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Ved godkendelse af forhåndsmerit anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om uddannelsen Meritaftaler Se institutionens hjemmeside. 8. Optagelse på uddannelsen 8.1. Krav til uddannelsen og/eller fagfordeling samt eventuel optagelsesprøve Adgang til uddannelsen gives efter BEK nr af 16. december 2013 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Bekendtgørelsen kan findes på retsinfo.dk Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere Side 11 af 13
13 Hvis der af kapacitetsmæssige årsager ikke optages alle ansøgere til uddannelsen, lægges der vægt på en eller flere af nedenstående faglige kriterier (ikke angivet i prioriteret rækkefølge): Karaktergennemsnittet på den adgangsgivende uddannelse Ansøgerens tidligere studierelevante erfaring Personlig samtale, hvorunder f.eks. ansøgerens motivation og studieegnethed afdækkes. 9. Studieordningens ikrafttrædelsesdato Denne studieordning udgør den fælles del af studieordningen for overbygningsuddannelsen inden for softwareudvikling (Professionsbachelor i softwareudvikling), BEK nr. 975 af 19/10/2009. Studieordningen træder i kraft den 1. september 2014 og er fælles for følgende institutioner: Erhvervsakademi Aarhus Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademi Sydvest Overgangsordninger Københavns Erhvervsakademi cph business Professionshøjskolen University College Nordjylland Denne fælles del af studieordningen træder i kraft den 1. september 2014 og har virkning for alle studerende, som er og senere bliver indskrevet på uddannelsen og for prøver, som påbegyndes den nævnte dato eller senere. Den fælles del af studieordningen fra september 2013 ophæves med virkning fra den 31. august Dog skal prøver, som er påbegyndt før den 1. september 2014, afsluttes efter denne fælles del af studieordningen senest 31. august semestre. 10. Dispensationsregler Institutionen kan dispensere fra reglerne i denne fælles del af studieordningen, der alene er fastsat af institutionerne, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Institutionen samarbejder om en ensartet dispensationspraksis. 11. Godkendelse Side 12 af 13
14 Denne fælles del af studieordningen er vedtaget og godkendt af uddannelsesnetværket for datamatikeruddannelsen. På vegne af netværket: Uddannelseschef Gert Simonsen For Erhvervsakademi Aarhus Side 13 af 13
Studieordning PBA softwareudvikling fælles del
1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 1 2. Uddannelsens struktur... 2 3. Uddannelsens kerneområder... 2 3.1 Kerneområdet Udvikling af store systemer... 2 3.2 Kerneområdet Databaser for udviklere...
Læs mereSTUDIEORDNING. professionsbachelor i softwareudvikling
STUDIEORDNING for professionsbachelor i softwareudvikling Revideret 9. juni 2017 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 2 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Udvikling
Læs mereStudieordning Professionsbachelor i softwareudvikling National del
Studieordning Professionsbachelor i softwareudvikling National del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 3. Uddannelsen indeholder fire nationale
Læs mereStudieordning del 1-2015
Studieordning del 1-2015 Fællesdel Professionsbachelor i webudvikling Bachelor of Web Development Version 1.0 Revideret august 2015 Side 0 af 10 1. Indhold fælles del 1. Indhold fælles del...1 1. Uddannelsens
Læs mereStudieordning for softwareudvikling
Studieordning for softwareudvikling Professionsbachelor i softwareudvikling Bachelor s Degree Programme in Software Development Godkendt 25. august 2014 Områdechef Lars Bogetoft Uddannelsesdirektør Gregers
Læs mereStudieordning for IT-Teknolog uddannelsen
ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles
Læs mereStudieordning for PBA Softwareudvikling
Studieordning for PBA Softwareudvikling 2010 Professionsbachelor i Softwareudvikling Bachelor s Degree Programme in Software Development Oktober 2009 version 0.1 Indhold DEL 1: FÆLLES DEL... 3 1. UDDANNELSEN...
Læs mereStudieordning 2014 Fælles del
Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...
Læs mereStudieordning 2014 Fælles del
Studieordning 2014 Fælles del IT-teknolog IT Network and Electronics Technology Revideret august 2014 Side 0 af 22 Fælles del Fælles del... 1 1. Uddannelsens struktur... 3 2. Uddannelsens kerneområder...
Læs mereStudieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del
Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...
Læs mereStudieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del
Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder... 1 3.1 Kerneområdet Webudvikling
Læs mereSTUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret
STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen Revideret 01.08.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Design og programmering
Læs mereStudieordning for Multimediedesigner National del August 2018
Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer...
Læs mereStudieordning for IT-teknolog National del Februar 2018
Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 2
Læs mereSTUDIEORDNING. for. IT-teknolog
STUDIEORDNING for IT-teknolog Revideret 01.02.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4 2.1. Netværksteknologi... 4 2.2. Indlejrede
Læs mereSoftware udvikling. Erhvervsakademi Sydvest 1
Software udvikling Studieordning Institutionsdel 2015 2016 Erhvervsakademi Sydvest 1 Indholdsfortegnelse 1 Professionsbachelor i Softwareudvikling Studieordning fællesdel... 1 1.1 Tilblivelse og rammer...
Læs mereStudieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling 2011-2012
Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling 2011-2012 Professionsbacheloruddannelse i Softwareudvikling. Bachelor of Software Development. Professionsbachelor i softwareudvikling Side 1 af
Læs mereSTUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration
STUDIEORDNING (national del) for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration Revideret 16. august 2018 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 1.1.1. Studieretningen It og elektronik har
Læs mereStudieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling
Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling Studieordningens fælles del v/ Landsnetværket for Professionsbachelor i Softwareudvikling, august 2009 Studieordningens institutions del v/erhvervsakademiet
Læs mereStudieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel
Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love
Læs mereStudieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling
Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling Erhvervsakademi Dania Grenaa Gældende fra 01.02.2019 b^-sfca Studieordning for uddannelsen til Professionsbachelor i Softwareudvikling ved Erhvervsakademi
Læs mereStudieordning for professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling
Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling Professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling Bachelor s Degree Programme in Software Development Godkendt den 25. august 2017
Læs mereStudieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling
Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling September 2012 side 1 af 27 Indhold Fællesdel... 3 1. Tilblivelse og rammer.... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens omfang... 3 4. Titulatur...
Læs mereStudieordning del 3-2014
Studieordning del 3-2014 Valgfag Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 6 del 3 Valgfag 1. Valgfrie uddannelseselementer...2 2. Valgfaget Android...2 3.
Læs mereSTUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK)
STUDIEORDNING for Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK) Revideret 20.06.2018 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 7 nationale fagelementer...
Læs mereStudieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling
Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling Revideret 07.04.2011 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav...
Læs mereStudieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling
Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling Revideret 07.04.2011 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav...
Læs mere1. Uddannelsens mål for læringsudbytte
National del: 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 8 nationale fagelementer... 3 2.1. Branchekendskab... 3 2.2. Privatøkonomisk rådgivning... 5 2.3. Erhvervsøkonomi...
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship
STUDIEORDNING for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Revideret 3. juli 2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4
Læs mereStudieordning For Professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling
Studieordning For Professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling Revideret 01.08.2018 Københavns Erhvervsakademi KEA Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer... 4 1.1. Ikrafttrædelsesdato...
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Markedsføringsøkonom (AK)
STUDIEORDNING for Markedsføringsøkonom (AK) Ikrafttrædelse: 20.08.2019 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 6 nationale fagelementer... 4 2.1. Forretningsforståelse...
Læs merePROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning National del
PROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning 2018 National del 1 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 3 2.1.
Læs mereBekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 247 af 15/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mere1. Uddannelsens mål for læringsudbytte
1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 7 nationale fagelementer... 4 2.1. Erhvervsøkonomi... 4 2.2. Samfundsøkonomi... 5 2.3. Erhvervsjura... 6 2.4. Data og metode... 7 2.5.
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereStudieordning Professionsbachelor i Softwareudvikling Institutionel del
Studieordning Professionsbachelor i Softwareudvikling Institutionel del Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. af prøverne... 1 2. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver... 1 2.1 Prøve: Udvikling
Læs mereDatamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik
Information til virksomheder om Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Business Unit Erhvervsakademiet Lillebælt hse@vejlehs.dk tlf: 7216 2898 Hvorfor er det en god ide at have en IT-studerende
Læs mereBekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser
Læs mereSTUDIEORDNING. erhvervsakademiuddannelse inden for automation (automationsteknolog AK) for. August (National del)
STUDIEORDNING for erhvervsakademiuddannelse inden for automation (automationsteknolog AK) (National del) August 2019 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 11 nationale fagelementer...
Læs mereEksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling. Gældende for efterårssemestret 2018
Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling Gældende for efterårssemestret 2018 Udarbejdet 31.8.2018 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre 3
Læs mereStudieordning Professionsbachelor i Webudvikling Institutionel del
Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Institutionel del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. af prøverne... 0 3. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver... 1 3.1 Prøve:
Læs merePROFESSIONSBACHELOR i SOFTWAREUDVIKLING
BYG EN BACHELOR OVEN PÅ DIN DATAMATIKER PROFESSIONSBACHELOR i SOFTWAREUDVIKLING Vil du arbejde med udvikling af store systemer, f.eks. som projektleder eller måske som IT-arkitekt, og har du afsluttet
Læs mere150 ECTS fordelt på prøverne. 5. semester 6. Afsluttende eksamensprojekt 15 Ekstern 7-trinsskala
Rettelsesblad til studieordningen del 2-2014 Datamatikeruddannelsen - Institutionsdel Rettet 15. marts 2017 af GS: 1.1. Oversigt over prøverne og den tidsmæssige placering Oversigt over prøverne med angivelse
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 636 af 29/06/2009 Udskriftsdato: 30. juni 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 150.54C.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1521
Læs mereEksamenskatalog for Datamatikeruddannelsen i Vejle. Gældende for efterårssemestret 2018
Eksamenskatalog for Datamatikeruddannelsen i Vejle Gældende for efterårssemestret 2018 Udarbejdet 08.08.2018 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven
Læs mereStudieordning
Studieordning 2014-2016 Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Bachelor of Innovation and Entrepreneurship September 2014 Side 0 af 21 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1. Studieordningens
Læs mereFælles del Studieordning Datamatiker
Fælles del Studieordning Datamatiker 2014 Erhvervsakademiuddannelsen (AK) Inden for informationsteknologi AP Degree in Computer Science August 2014 0/14 Studieordning Datamatiker uddannelsen - Fælles del
Læs mereStudieordning
Studieordning 2017-2018 Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Bachelor of Innovation and Entrepreneurship Side 0 af 23 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1. Studieordningens rammer...
Læs mereSTUDIEORDNING. Multimediedesigner
STUDIEORDNING for Multimediedesigner National del Revideret 01.08.2018 Godkendt den 15.08.2018 Underskrift Uddannelseschef Underskrift Rektor 1/18 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs
Læs mereStudieordning
Studieordning 2016-2018 Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Bachelor of Innovation and Entrepreneurship September 2016 Side 0 af 20 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1. Studieordningens
Læs mereEksamenskatalog for Datamatikeruddannelsen i Odense. Gældende for efterårssemestret 2018
Eksamenskatalog for Datamatikeruddannelsen i Odense Gældende for efterårssemestret 2018 Udarbejdet 08.08.2018 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre 3 3. Beskrivelse af
Læs mereSTUDIEORDNING for Professionsbachelor i Digital Konceptudvikling Nationaldel. Ikrafttrædelse Revideret
STUDIEORDNING for Professionsbachelor i Digital Konceptudvikling Nationaldel Ikrafttrædelse 15.08.18 Revideret 13.07.18 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder seks
Læs mereLovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,
Læs mereSTUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelse inden for autoteknologi, (autoteknolog AK) for. National del
STUDIEORDNING for Erhvervsakademiuddannelse inden for autoteknologi, (autoteknolog AK) National del Revideret 15.08.2018 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder
Læs mereInformation til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen
Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information
Læs mereSTUDIEORDNING. Serviceøkonom (AK)
STUDIEORDNING for Serviceøkonom (AK) National del Ikrafttrædelse 15.08.2019 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4 2.1. Service &
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration
BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften
Læs mereStudieordning Professionsbachelor i Webudvikling Institutionel del
Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Institutionel del Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Tidsmæssig placering af prøverne... 1 2. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver...
Læs mereStudieordning IT-teknolog uddannelsen Institutionel del
Studieordning IT-teknolog uddannelsen Institutionel del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Tidsmæssig placering af prøverne... 0 3. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver... 1 3.1
Læs mereStudieordning Professionsbachelor i webudvikling Fælles del. Studies
Studieordning Professionsbachelor i webudvikling Fælles del Studies Studieordning Professionsbachelor i webudvikling Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Uddannelsens struktur...
Læs mereSTUDIEORDNING. IT Teknolog
STUDIEORDNING for IT Teknolog National del Revideret 01.05.2018 Godkendt den 15.8.2018 Underskrift Uddannelseschef Underskrift Rektor Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte 5 2. Uddannelsen indeholder
Læs mereStudieordning. Diplomuddannelse i Softwareudvikling
Studieordning Diplomuddannelse i Softwareudvikling Oktober 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4 6. Uddannelsens
Læs mereStudieordning 2014-2016 Fællesdel
Studieordning 2014-2016 Fællesdel Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed Bachelor in Agricultural and Environmental Management Version 1.2 Side 0 af 24 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1.
Læs mereEksamenskatalog for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration
Eksamenskatalog for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration Gældende for studiestart efterår 2018 Udarbejdet den 15.08.2018 1/10 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230
Læs mereMultimediedesigneruddannelsen
Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:
Læs mereStudieordning del 3 - valgfag
Studieordning del 3 - valgfag Automationsteknolog (AK), Valgfri Uddannelseselementer Academy Profession Degree in Automation Engineering Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2018 Revideret 31. juli 2018 Indhold
Læs mereformidling, Design og visualisering samt Interaktionsudvikling... 14 Obligatorisk uddannelseselement Multimedieproduktion Avanceret: Kommunikation &
Indholdsfortegnelse Fælles del Indholdsfortegnelse... 2 Fælles del... 2 1. Uddannelsens struktur... 4 1.1 1.2 Uddannelsen reguleres af følgende love og regler... 4 Uddannelsens navn og dimittendernes titel...
Læs mereSTUDIEORDNING. Professionsbachelor i it-sikkerhed
STUDIEORDNING for Professionsbachelor i it-sikkerhed Revideret 08.08.2017 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 6 nationale fagelementer... 4 2.1. Introduktion til
Læs mere10. Dispensation... 20 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 20
1 Indholdsfortegnelse Fælles del Indholdsfortegnelse... 3 Fælles del... 3 1. Uddannelsens struktur... 5 1.1 Uddannelsen reguleres af følgende love og regler... 5 1.2 Uddannelsens navn og dimittendernes
Læs mereStudieordning. Diplomuddannelse i Softwareudvikling
Studieordning Diplomuddannelse i Softwareudvikling Oktober 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 4 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4 6. Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING. Professionsbacheloruddannelsen i e-handel
STUDIEORDNING for Professionsbacheloruddannelsen i e-handel Ikrafttrædelse 18. august 2017 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 2 2. Uddannelsen indeholder seks nationale fagelementer... 2
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel
Læs mereFaget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år)
Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Formål: Faget skal kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af itsystemer af forskellige typer på et systematisk
Læs mereAnføres på eksamensbevis 1. semester Studiestartsprøve Bestået/ikke bestået Specialefaglig matematik og fysisk kemi Intern eksamen
Eksamenskatalog for OPBLF17ED Udarbejdet 1-08-2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 4 4. Beskrivelser af udprøvning
Læs mereSTUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen
STUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved September 2014 Indholdsfortegnelse FÆLLES DEL Indholdsfortegnelse FÆLLES DEL... 3 Uddannelsens
Læs mereStudieordning for datamatiker
Studieordning for datamatiker Erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi (datamatiker AK) Academy Profession Degree Programme in Computer Science Godkendt 25. august 2014 Områdechef Lars
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik
Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører
Læs mereStudieordning for Multimediedesigner
Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, august 2014 Indholdsfortegnelse
Læs mereProfessionsbachelor i Webudvikling. Studieordning 2015
Professionsbachelor i Webudvikling Studieordning 2015 Indholdsfortegnelse 1 Uddannelsens struktur... 1 2 Uddannelsens kerneområder... 1 2.1 Kerneområdet Webudvikling (brobygning), Backend programmering...
Læs mereMultimediedesigner. Studieordning 2017
Studieordning 2017 Indhold Fælles del Indhold 1 1. Uddannelsens struktur... 2 1.1 Uddannelsens rammer... 2 1.2 Oversigt... 2 1.3 Uddannelsen reguleres af følgende love og regler... 2 1.4 Uddannelsens navn
Læs mereCand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I
Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret
Læs mereSTUDIEORDNING. Serviceøkonomuddannelsen
STUDIEORDNING for Serviceøkonomuddannelsen Revideret 20. august 2017 Side 1 af 10 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4 2.1. Service
Læs mereEksamenskatalog for Autoteknolog
Eksamenskatalog for Autoteknolog Gældende for studiestart efterår 2018 Udarbejdet 15.08.2018 1/10 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M Tlf. 6318 3000. ucl.dk Indhold
Læs mereStudieordning
Studieordning 2014-2016 Autoteknolog Erhvervsakademigrad Automotive Technology AP Degree Version 2.4 Revideret 16. september 2014 e Side 0 af 26 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1. Studieordningens
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9
Læs mereEksamenskatalog for multimediedesigneruddannelsen
Eksamenskatalog for multimediedesigneruddannelsen Gældende for efterårssemestret 2018 Udarbejdet 01.08.2018 1/12 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M Tlf. 6318 3000.
Læs mereDiplomuddannelse i softwareudvikling
Diplomuddannelse i softwareudvikling Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-495/ 495/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelse i softwareudvikling Akkreditering af ny uddannelse Indstilling
Læs mereStudieordning
Studieordning 2016-2018 Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed Bachelor in Agricultural and Environmental Management September 2016. Side 0 af 28 Indhold 1. Studieordningens rammer... 3 1.1 Studieordningens
Læs mereStudieordning del 2-2015
Studieordning del 2-2015 Institutionsdel Professionsbachelor i Webudvikling Bachelor of Web Development Version 1.0 Revideret august 2015 Side 0 af 13 1. Indhold - Institutionsdel 1. Indhold - Institutionsdel...1
Læs mereEksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen. Gældende for efterårssemestret 2017
Eksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen Gældende for efterårssemestret 2017 Udarbejdet 01.08.2017 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven
Læs mereProfessionsbachelor i Webudvikling. Studieordning 2017
Professionsbachelor i Webudvikling Studieordning 2017 Indholdsfortegnelse 1 Uddannelsens struktur... 3 2 Uddannelsens kerneområder... 3 2.1 Kerneområdet Webudvikling (brobygning), Backend programmering...
Læs mereStudieordning. Diplomuddannelse i Softwareudvikling
Studieordning Diplomuddannelse i Softwareudvikling Marts 2019 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 4 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4 6. Uddannelsens
Læs mereStudieordning del 1- fællesdel
Studieordning del 1- fællesdel Autoteknolog (AK) Automotive Technology Ikrafttrædelsesdato: 15. august 2016 Revideret 26. marts 2017 - fællesdel 1. Studieordningens rammer... 4 1.1. Studieordningens ikrafttrædelsesdato...
Læs mereEksamenskatalog for Automationsteknolog AK
Eksamenskatalog for Automationsteknolog AK Gældende for studiestart efterår 2018 OEAAM18eda udarbejdet 21.08.2018 1/10 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M Tlf.
Læs mereSTUDIEORDNING for Serviceøkonom (AK) National del
STUDIEORDNING for Serviceøkonom (AK) National del 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4 2.1. Service & Oplevelser... 4 2.2. Forretningsforståelse...
Læs mereVejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed
Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...
Læs mereI medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereStudieordning for Datamatiker
Studieordning for Datamatiker 2014 Erhvervsakademiuddannelsen (AK) Inden for informationsteknologi AP Degree in Computer Science August 2014 Side 1 af 33 Indholdsfortegnelse 1 Del 1 Fælles del.... 4 1.1
Læs mereStudieordning for Multimediedesigner
Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel
Læs mereEksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i Digital Konceptudvikling
Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i Digital Konceptudvikling [udarbejdet 01.08.2018] 2 INDHOLD 1. Indledning... 4 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 4 4. Beskrivelser af
Læs mere