Projekt Grænseløs læring statusrapport jan. 2016

Transkript

1 Projekt Grænseløs læring statusrapport jan Indholdsfortegnelse Projekt Grænseløs læring statusrapport jan Indledning... 2 Afprøvning i uge Evaluering af den tekniske løsning... 3 Evaluering af læringsaktiviteterne... 5 Elevernes læringsudbytte af valgfagsugen... 7 Konklusion på afprøvningen i uge Foreløbig skitse for afvikling af virtuelle valgfag... 8 Afsluttende konklusion

2 Indledning Projekt Grænseløs læring er et delprojekt i projektet edidaktik, en del af det store Region Midt projekt: eskolermidt. Delprojektets formål er at udvikle en pædagogisk metode til at lave fjernundervisning i forbindelse med valgfag altså virtuelle valgfag. Randers Social- og Sundhedsskole har igennem projektperioden arbejdet med at udvikle og afprøve virtuelle valgfag i flere omgange. Erfaringerne er løbende blevet brugt til at justere både i forhold til metoder og konkret i forhold til anskaffelse af nyt udstyr. Denne rapport beskriver og evaluerer den sidste afprøvning af en valgfagsuge i projektet. Den danner derfor grundlag for en konklusion på, hvilket koncept vi i fremtiden kan bruge til fjernundervisning, og hvilke krav dette stiller til både og eleverne. Afprøvning i uge Denne sidste afprøvning blev afviklet i en valgfagsuge på den pædagogiske assistentuddannelse (PAU). Det udvalgte valgfag hedder Den professionelle PAU og afvikles på én uge. Der var to undervisere og 22 elever involveret i afprøvningen. Eleverne var fordelt, så 9 af dem befandt sig i Randers, og 13 befandt sig i Grenå. Alle eleverne var på 2. skoleperiode af uddannelsen, med en enkelt undtagelse af en elev fra 1. skoleperiode. Eleverne havde en aldersfordeling, hvor 67% var under 30 år, og 33% var over 31 år. 73% af eleverne var kvinder, og 27% var mænd. Da fagets mål handler om den professionelle pædagogiske assistent, havde valgt, at eleverne skulle arbejde projektorienteret med at producere en reklamefilm, hvor fagpersonen blev vist frem og beskrevet. Igennem dette arbejde blev der naturligt sat fokus på, hvad den professionelle pædagogiske assistent kan, og hvilke kompetencer man tilegner sig gennem uddannelsen. Derigennem blev der arbejdet med målene for valgfaget. Læringsaktiviteterne var organiseret, så der var samling hver morgen via video. Der blev i forbindelse med morgensamlingen de fleste dage holdt et oplæg af en af (se tabel 1). Herefter arbejdede eleverne i grupper med mulighed for at få vejledning af underviseren, enten ved fysisk tilstedeværelse eller over telefon. Ved afslutningen af hver dag var der igen samling via video, med refleksion over dagens arbejde, samt evaluering af selve det virtuelle projekt. Sidste dag var afsat til fælles fremvisning af gruppernes film, med refleksion og feedback, samt evaluering af ugen. Underviserne var fordelt, så de begge var til stede den første og sidste dag på hver adresse, mens de tre midterste dage blev varetaget af en enkelt underviser fra enten den ene eller den anden adresse. 2

3 Alle dage var der en supporter tilstede på begge adresser til at understøtte brugen af teknikken. Evalueringen blev foretaget gennem samtaler med undervisere og elever hele ugen igennem. Eleverne besvarede desuden en elektronisk Survey som afslutning på ugen. Endelig blev der efterfølgende afholdt interview med de to deltagende undervisere. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Begge undervisere tilstede: Præsentation af ugen få vejledning af Vælg institution og lav aftale Underviser i Randers: Filmteknisk oplæg få telefonisk vejledning af Lav mindst 2 prøvefilm pr. gruppe ud fra morgenens oplæg lav storyboard Tabel 1. Oversigt over ugens forløb Underviser i Grenå: Oplæg om at lave interview få telefonisk vejledning af Optagelse af interview med fagpersoner Underviser i Randers: Oplæg om den professionelle PAU få telefonisk vejledning af Redigere film, hver gruppe afslutter med at fortælle om deres film Begge undervisere tilstede: Gruppearbejde film og oplæg færdiggøres få vejledning af Fremlæggelser af film, grupperne giver feedback og spørgsmål til hinanden Evaluering af den tekniske løsning På baggrund af erfaringerne fra de tidligere afprøvninger havde vi valgt at indkøbe noget bedre udstyr. Der var i et klasselokale på begge adresser blevet installeret flg.: En 70 tommer touch-fladskærm, samt en mikrofon, der hænger ned fra loftet i midten af lokalet. Et eagle-eye kamera monteret på en sidevæg. Kameraet reagerer på lyd og zoomer ind på den, der snakker. Det giver mulighed for at filme enten ved tavlen eller eleverne i rummet. Desuden er der installeret en fladskærm enten bagest i lokalet (Randers) eller monteret på en flytbar trille (Grenå), der kan vise lokalet og personerne på den anden adresse. Både lyd og billede på det indkøbte udstyr fungerede rigtig godt og var af høj kvalitet. Det blev dog hurtigt tydeligt for os, at det ikke var en helt optimal løsning, vi havde fået anbefalet. Kameraet sad for langt væk fra den skærm, hvor underviseren kunne se den anden gruppe elever. Underviseren havde typisk blikket rettet mod både de elever, der var i eget rum, og dem, der var på bagskærmen. Det betød, at 3

4 underviseren typisk blev filmet fra siden, hvilket gav eleverne på den anden adresse en dårligere oplevelse af underviserens oplæg. Dette kom til udtryk i elevernes evaluering, hvor kun 34 % angav deres læringsudbytte som værende meget stort eller stort, når underviseren holdt oplæg over video (se fig. 1). Figur 1: elevernes vurdering af deres læringsudbytte, når der var oplæg over video Til sammenligning var der 67%, der angav samme læringsudbytte (meget stort eller stort), når underviseren holdt et oplæg, hvor de var fysisk til stede i samme rum (se fig. 2). Figur 2: elevernes vurdering af deres læringsudbytte, når der var oplæg med underviseren i samme lokale På baggrund af erfaringerne er vi derfor i gang med at få installeret en to-kamera løsning. Der vil i stedet for det ene kamera blive monteret et kamera tæt ved begge skærme. Det betyder, at når underviseren kigger på alle elever, vil han/hun samtidig kigge på kameraet. Derved forventer vi, at eleverne på den anden adresse vil få en bedre oplevelse af oplæggene. En anden erfaring, vi gjorde os, var, at det stiller nogle nye krav til eleverne, at der laves oplæg over video. Mikrofonen var så god, at selv mindre støj gik tydeligt igennem på den anden adresse. Både elever og underviser blev mere forstyrret af støj, end de var vant til. Erfaringen er derfor, at det er vigtigt at forberede eleverne 4

5 på, at de skal være tilstede i lokalet på en mere stille måde, end de typisk er vant til fra den sædvanlige undervisning. Evaluering af læringsaktiviteterne Eleverne blev spurgt om deres læringsudbytte ved de forskellige læringsaktiviteter, der blev anvendt gennem valgfagsugen. Den gennemgående læringsaktivitet i valgfagsugen var filmproduktionen. Undervisernes mål var et dobbelt læringsudbytte i forbindelse med filmprojektet, idet eleverne både arbejdede med de faglige mål for valgfaget og samtidig fik læring om processen med at planlægge og udføre en filmproduktion. Eleverne blev i evalueringen spurgt om deres samlede vurdering af læringsudbyttet ved filmproduktionen, og 66 % af eleverne vurderede, at de havde et meget stort eller stort læringsudbytte ved filmprojektet, se fig. 3. Bemærk at i evalueringen skelnes der ikke mellem, om læringsudbyttet er af faglig karakter eller læring om filmproduktion. Figur 3: elevernes vurdering af deres læringsudbytte i filmprojektet I forbindelse med elevernes arbejde med filmprojektet var underviseren tilgængelig som vejleder. Nogle dage havde eleverne en underviser fysisk til stede, med mulighed for vejledning face-to-face. Andre dage havde de ingen vejleder fysisk til stede, men havde mulighed for at ringe til vejlederen og få vejledning over telefonen. Det var langt fra alle, der benyttede sig af muligheden for telefonvejledning, hvorimod alle gjorde brug af vejledning, når vejlederen var fysisk til stede. 73 % af eleverne vurderede, at denne vejledning gav dem et meget stort eller stort læringsudbytte (se fig. 4), mens kun 7 % af eleverne vurderede, at telefonvejledning gav dem et meget stort eller stort læringsudbytte (se fig. 5). Dette hænger i høj grad sammen med, at hele 60 % svarer ved ikke på spørgsmålet om deres læringsudbytte ved telefonvejledning, ifølge sandsynligvis fordi de slet ikke forsøgte at få denne vejledning. Det tyder derfor på, at eleverne har sværere ved at tage kontakt til en underviser, når de selv skal være opsøgende og ringe op, fremfor når underviseren er til stede fysisk i det samme rum. Der kan i høj grad også spille noget relationelt ind, da den underviser, der ikke var fysisk til stede, typisk var den, eleverne på forhånd kendte dårligst, da de kun havde en relation på forhånd til underviseren fra deres egen adresse. Det blev i det hele taget tydeligt for os igennem 5

6 afprøvningsugen, at relationerne er vigtigt at være særligt opmærksom på, også i forhold til de to elevgrupper, der heller ikke kendte hinanden på forhånd. Vi kan derfor notere os, at der skal et særligt fokus på at lære hinanden at kende, når man skal deltage i samme virtuelle læringsaktivitet, og ikke møder hinanden fysisk. Figur 4: elevernes vurdering af deres læringsudbytte, når de fik vejledning ansigt til ansigt af underviseren Figur 5: elevernes vurdering af deres læringsudbytte, når de fik vejledning af underviseren over telefon Den sidste dag i valgfagsugen præsenterede eleverne deres færdige film. Her eksperimenterede vi med, at eleverne afspillede filmen direkte på skærmen, både til deres egen adresse og gennem videoforbindelsen til den anden adresse. Rent teknisk fungerede det nogenlunde, men det kræver generelt lidt øvelse for, at det bare glider. Eleverne reflekterede derefter gruppevis over den afspillede film og stillede så spørgsmål til den aktuelle gruppe. Kun 46 % af elevernes vurderer deres læringsudbytte som værende meget højt eller højt, når de skal fremlægge (se fig. 6). Dette billede viser sig i øvrigt også i evalueringerne af de normalt afviklede valgfag. Vores elever er ikke altid så glade for at fremlægge og føler sig tit pressede i forbindelse med dette. Ofte er elevernes læringsudbytte nok mere bundet op på selve processen, hvor de arbejder med noget frem mod en fremlæggelse. 6

7 Figur 6:elevernes vurdering af deres læringsudbytte, når de skal fremlægge I forbindelse med afslutning på dagen var der hver dag en fælles refleksion over dagens forløb og elevernes arbejde den pågældende dag. Dette foregik via video, styret af en underviser fra en af adresserne. 47 % af eleverne vurderede, at deres læringsudbytte var meget højt eller højt i forbindelse med denne refleksion (se fig. 7). Figur 7: elevernes vurdering af deres læringsudbytte, ved den daglige slutrefleksion Elevernes læringsudbytte af valgfagsugen Eleverne blev bedt om at vurdere deres læringsudbytte i forhold til målene for valgfaget. Denne vurdering handler selvfølgelig både om det faglige indhold i de aktiviteter, der var planlagt, men også om det, at ugen blev afviklet som et virtuelt valgfag. Det er stor forskel på, hvordan eleverne modtager den virtuelle metode. Nogle er begejstrede, og nogle bryder sig ikke så meget om det, men de fleste af eleverne kan se nogle gode perspektiver i det. I Fig. 8 angiver eleverne deres samlede vurdering af læringsudbyttet for hele valgfaget. Her kan man se, at 40 % af eleverne vurderer, at de har et meget stort eller stort læringsudbytte, og resten af eleverne angiver et middel læringsudbytte. Til sammenligning har mange af de normalt afviklede valgfag hos os typisk en elevvurdering af meget stort eller stort læringsudbytte på over 70 %. Der er derfor ingen tvivl om, at det har haft en betydning for eleverne, at vi har eksperimenteret som en del af afviklingen af valgfagsugen. 7

8 Figur 8: elevernes vurdering af deres samlede læringsudbytte af hele valgfagsugen Konklusion på afprøvningen i uge Det stiller krav til både elever og undervisere at afvikle læringsaktiviteter virtuelt. Underviserne har brug for meget forberedelse, og der skal være en meget tydelig struktur. Dette gælder både i forhold til, hvad der skal ske, men også tidsplaner, deadlines, mulighed for vejledning/support osv. Eleverne bliver udfordret på, at de skal følge en stram struktur, og det er rigtig vigtigt, at eleverne forstår konceptet. Når der er fælles videosamling, er eleverne nødt til at være velforberedte, f.eks. hvis de skal fremlægge. Pauser og spildtiden opleves meget værre, når man ikke er tilstede i samme lokale. Forstyrrelser og småsnak fra den anden adresse generer typisk også mere, end når man er tilstede i samme lokale. Eleverne skal derfor forberedes på, hvordan de kan/skal agere i rummet. Foreløbig skitse for afvikling af virtuelle valgfag Erfaringerne fra afprøvningerne har indtil videre givet os viden, der danner grundlag for flg. pædagogiske koncept: Lav en tydelig plan over læringsaktiviteterne. Det skal være tydeligt hvad der skal ske og hvornår. Der skal planlægges support, undervisere og elever skal være trygge ved hvordan det tekniske fungerer. Alle informationer og materialer skal være tilgængeligt på holdets websted, så det til enhver tid kan findes af eleverne. Prioriter aktiviteter der sikrer, at elever der ikke er fysisk sammen alligevel lærer hinanden at kende. Eleverne skal instrueres i hvilke regler der er for tilstedeværelse under live video undervisning. 8

9 Det skal være tydeligt defineret hvad underviserens rolle er undervejs. Hvornår og hvordan er der vejledning? Er det synkront eller asynkront? Vær meget tydelig omkring opgaver og deadlines. Gør det tydeligt præcist hvad der forventes af eleverne i forhold til produktkrav, afleveringsform og tidsfrist? Afsluttende konklusion I foråret 2016 er planen, at vi skal have et færdigt koncept klar til anvendelse af vores virtuelle løsning. Vi skal have testet den endelige tekniske løsning. Dernæst skal vi have udbredt konceptet i organisationen, så det bliver et redskab, mange undervisere kan bruge. I dette projekt har der været afprøvet virtuelle valgfag, hvilket fortsat er en oplagt mulighed, men fremadrettet kan vi sagtens se det anvendt i andre sammenhænge. Vi skal med de nye uddannelsesbekendtgørelser lave påbygningsfag for elever, der har godskrivning for fag. Her vil mange elever få transporttid mellem Randers og Grenaa, så det kan være et oplagt sted at bruge det. Vi kan forestille os en bedre udnyttelse af specialviden, f.eks. oplæg der bliver holdt på den ene adresse, hvor elever på den anden adresse kan have glæde af at springe med på det. Ved sygdom hos undervisere kunne man koble elever på over video, hvis der er en underviser/et hold på den anden adresse at koble sammen med. Elever, der er langtidssyge, kunne evt. kobles på og derved stadig følge med i deres undervisning. Alle disse muligheder og evt. andre skal vi have drøftet, så vi kan komme i gang med at få implementeret de virtuelle muligheder i skolens fremtidige praksis. 9