Faktaark om effektanalyser af VEU-systemet
|
|
- Kjeld Christiansen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Faktaark om effektanalyser af VEU-systemet Disruptionrådets sekretariat Juni 2017 Executive summary KORAs effektanalyse af voksenefteruddannelsessystemet viser, at voksen- og efteruddannelse på det almene niveau i gennemsnit fører til øget uddannelse, både i det ordinære system (fx erhvervsuddannelse) og i efteruddannelsessystemet (fx hf enkeltfag). Til gengæld fører kurserne til negative løn- og beskæftigelseseffekter i de 6 år, der måles effekter. Bestemte typer af AMU-kurser giver positive løn- og beskæftigelseseffekter, men samlet påvirker AMU ikke skift af arbejdsgiver, hvilket umiddelbart er overraskende, givet AMU s målsætning om både at øge kvalifikationerne hos medarbejderen og lette omstillinger på arbejdsmarkedet. Omvendt kan fastholdelse i jobbet også være et udtryk for, at kvalifikationerne i forhold til at fastholde det eksisterende job styrkes. Analyserne af kurserne på det videregående niveau viser, at kurserne giver positive løn- og beskæftigelseseffekter, samt at akademi- og diplomkurser giver øget faglig mobilitet, altså varetagelse af jobfunktion på et højere niveau. Effektevaluering af voksen- og efteruddannelsesindsatsen I det følgende beskrives resultaterne fra KORAs effektstudie af den danske voksenefteruddannelsesindsats fra juni 2017, da det er det mest aktuelle og relevante studie i en dansk kontekst (Bolvig, Kristensen og Skipper 2017). For resultater fra øvrige effektstudier henvises til KORAs effektreview af danske og internationale effektstudier af voksenefteruddannelsesindsatsen (Arendt, Wolf og Verner 2017).
2 Faktaboks Datamaterialet i KORAs effektevaluering af det danske VEU-system bygger på personer, der i 3. kvartal 2011 påbegyndte et VEU-kursus, enten på almen, erhvervsrettet eller videregående niveau. Der skelnes mellem ledige og beskæftigede. For almene og videregående VEU-kurser er varigheden generelt markant længere end AMU-kurser. For disse kurser er der derfor, som supplement, foretaget ekstra analyser med starttidspunkt sat til 3.kvartal 2008, for derved at udvide tidsperioden og give eventuelle effekter mulighed for at manifestere sig. I analysen anvendes følgende effektmål: Beskæftigelse Løn Jobmobilitet Faglig mobilitet 1 Uddannelse Hvorvidt deltagelsen i VEU påvirker beskæftigelsesgraden Effekt på deltagernes månedsløn Effekt på skift af arbejdsgiver, enten indenfor samme branche eller til en ny branche (branchemobilitet) Effekt på skift af jobfunktion. Faglig mobilitet kan både være horisontal (ny jobfunktion på samme faglige niveau) eller vertikal (ny jobfunktion på et højere niveau) Effekt på efterfølgende uddannelse. Her skelnes mellem videre uddannelse i det ordinære uddannelsessystem (fx en erhvervsuddannelse) eller i voksen-og efteruddannelsessystemet (fx hf enkelfag) Sygefravær Effekten på antallet af sygedage (efter de første 14 dage) 2 Effekterne opgøres på individ og samfundsniveau. Effekterne på individniveau illustrerer effekter for de personer der deltager i VEU-indsatsen, mens der på samfundsniveau foretages en cost-benefitanalyse, som viser de samfundsmæssige gevinster fratrukket VEU-indsatsens samlede omkostninger. Rapporten bygger på registerdata, og det kan ikke udelukkes, at deltagelsen i VEU kan have andre effekter, på eksempelvis tryghed i ansættelsen, videregivelse af kompetencer til andre medarbejdere, arbejdsglæde mv. som der ikke kan udledes fra datamaterialet. I det følgende redegøres for fundne effekter for beskæftigede opdelt på VEU-type og dernæst effekter for ledige samlet. 1 Der er dog en ganske stor usikkerhed om den faglige mobilitet, idet de bygger på DISCO koder som indrapporteres til Danmarks Statistik, og det ikke altid registreres, når en arbejdstager skifter jobfunktion indenfor samme arbejdsplads. 2 Sygefraværet er registreret i sygedagpengeregisteret og indbefatter ikke sygefravær i arbejdsgiverperioden, som siden år 2000 har været fastsat til 14 dage gældende for alle sektorer. 2
3 Effekter af almen VEU Almen VEU omfatter forberedende voksenundervisning (FVU), almen voksenuddannelse (avu), hf-enkeltfag, ordblindeundervisning (OBU). Effekter blandt beskæftigede der deltager i almen VEU På det almene niveau finder KORA at almen voksenundervisning (AVU), HF-enkeltfag og i nogen grad også forberedende voksenundervisning (FVU), medfører øget deltagelse i det ordinære uddannelsessystem, samt i efteruddannelsessystemet og en tilsvarende reduktion i beskæftigelse og løn. Ordblindeundervisning har ingen effekt på deltagelsen i ordinær uddannelse, men til gengæld ses øget brug af efteruddannelse. Deltagelse i almen VEU reducerer antallet af sygedage blandt ufaglærte. Cost-benefit analysen af beskæftigedes deltagelse i almen VEU Cost-benefit analysen for det almene område er negativ. Det vil sige, at når de gevinster, som indsatsen fører med sig eksempelvis i form af øget beskæftigelse holdes op imod de samfundsmæssige udgifter, indsatsen fører med sig, er udfaldet negativt. Det kan blandt andet skyldes, at eventuelle gevinster over perioden (både over tre og seks år) ikke har haft tid nok til at manifestere sig. KORA skriver, at almen VEU kan opfattes som en investering, der i bedste fald skaber værdi på lang sigt, og at de negative beregninger ikke nødvendigvis betyder, at kurserne ikke har værdi. En eventuel forbedring af basale kompetencer kan eksempelvis være afgørende for virksomhedernes mulighed for at gennemføre en digitalisering af arbejdsgangene. Konklusionen på effektanalysen er dog, at der set over et 6-årigt tidsperspektiv ikke er positive gevinster. Effekter af AMU Erhvervsrettet VEU vedrører arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) og åben uddannelse/enkeltfag på erhvervsuddannelsesniveau. 3
4 Effekter blandt beskæftigede der deltager i AMU KORA finder, at AMU generelt har positive effekter på løn- og beskæftigelse. Hos ufaglærte har AMU-kurser større effekt på beskæftigelsesgraden og lønniveauet end hos faglærte. Det overordnede resultat dækker dog over store variationer mellem fire hovedtyper af AMU-kurser: Certifikatkurser: Kurser, der er en betingelse for udøvelse af et hverv og som giver et certifikat udstedt af en myndighed eller certificeret brancheorganisation. Branchekurser: Øvrige brancherettede kurser, som ikke giver certifikat men kun et almindelig AMU-kursusbevis. Tværgående kurser: Tværgående kurser på tværs af brancher om fx ledelse, samarbejde, IT, service mv. Grundlæggende kurser: Tværgående kurser på tværs af brancher om grundlæggende almene færdigheder i en erhvervsrettet sammenhæng. Effekten drives især af branchespecifikke og tværgående kurser. Certifikatkurser påvirker derimod ikke løn og beskæftigelsesgrad. Det kan umiddelbart virke overraskende, da et medfølgende certifikat synliggør den erhvervede kompetence. En mulig forklaring kan være, at certifikater ofte er et krav, og at de jævnligt skal fornyes. AMU har generelt ikke nogen betydning for skift af arbejdsgiver eller job/funktionsniveau. Modsat kan det også betyde, at kvalifikationerne til at fastholde det eksisterende job styrkes. Cost-benefit analysen af beskæftigedes deltagelse i AMU Cost-benefit analysen for AMU-området viser meget forskellige effekter afhængigt af typen af AMU. Tværgående og branchespecifikke kurser giver positivt afkast, mens certifikatkurser og grundlæggende kurser giver negativt afkast. Forskellene skyldes altovervejende, at de tværgående og branchespecifikke kurser i gennemsnit medfører en positiv løneffekt, hvorimod certi- 4
5 fikatskurser og grundlæggende kurser i gennemsnit medfører ingen eller negative løneffekter. Effekter af videregående VEU Videregående VEU er akademiuddannelser, diplomuddannelser, masteruddannelser, anden åben uddannelse på videregående niveau. Effekter blandt beskæftigede, der deltager i videregående VEU Resultaterne for løneffekter på det videregående område varierer ift. kursustype. Diplomkurser resulterer i de største løngevinster, mens akademikurser har små gevinster. Masterniveau viser først positive og signifikante beskæftigelseseffekter efter 5 år og tilsvarende løneffekter efter ca. 6 år. Beskæftigelsesgraden stiger generelt mere end lønnen. Modsat resultaterne for det almene og erhvervsrettede (AMU) niveau medfører efteruddannelse på det videregående niveau en stor effekt på mobilitet mellem jobniveauer. Dette er ikke overraskende i lyset af at en del kursister tager akademi-, diplom- og masterkurser med henblik på at forbedre deres karrieremuligheder. Deltagelse i videregående VEU på akademi- og diplomniveau har ganske kraftige effekter på mobilitet til et højere færdighedsniveau. Akademikurser især giver spring til det højeste (ledelses-)niveau, mens diplomkurser gælder det tre spring i færdighedsniveauer (fra lavt færdighedsniveau op til højt færdighedsniveau), og effekten for diplomkurser er meget markant. Deltagelse i videregående VEU reducerer samlet set antallet af sygedage. Reduktionen er kun signifikant for diplom- og masterniveau og resultatet stammer primært fra faglærte, der deltager i videregående VEU. Analysen viser desuden, at ansatte i den offentlige sektor oplever meget lave, eller ingen, løn- og beskæftigelseseffekter af deltagelse i videregående VEU, mens ansatte i den private sektor derimod oplever ganske store løn- og beskæftigelseseffekter af deltagelse i videregående VEU. 5
6 Cost-benefit analysen af beskæftigedes deltagelse i Videregående VEU Cost-benefit analysen af VEU på det videregående niveau viser umiddelbart et negativt resultat. Dette skyldes for akademi- og diplomkurser primært den korte analyseperiode. Ændres starttidspunktet til 2008, så viser akademi- og diplomkurserne sig som gode investeringer (afhængig af hvordan tidsomkostningen indgår) 3. Kurser på masterniveau resulterer derimod fortsat i meget stort underskud for samfundet. Dette skal ses i lyset af, at masterforløbene varer i flere år, og mange kursister falder fra, inden de har færdiggjort en samlet masteruddannelse. Blandt dem, der holder ved og gennemfører en hel master, er arbejdsbyrden ganske stor, også i fritiden, og derfor kan man måske forvente, at de ikke i samme periode lægger ekstra meget tid på arbejdet, hvilket kan være en del af forklaringen. Effekter blandt ledige, der deltager i VEU Effekter blandt ledige, der deltager i VEU på individniveau Effekten af deltagelse i voksen- og efteruddannelse for ledige på kontanthjælp og dagpenge afhænger af, om de deltager i alment, erhvervsrettet eller videregående VEU-forløb. Deltagelse i VEU på erhvervsrettet og videregående niveau giver positive beskæftigelseseffekter for de ledige allerede året efter deltagelse. VEU på det almene niveau ser ud til at være en langsigtet investering, der i første omgang fører til ordinær uddannelse på bekostning af beskæftigelse. Analyserne viser, at deltagelse i almen VEU fører til lavere ledighed for kontanthjælpsmodtagere, men ikke for dagpengemodtagere. 3 Prisen for deltagelse i efteruddannelsen skal i princippet også inkludere omkostningerne ved den tid, der anvendes. Det er åbenlyst hvis kursusaktiviteten foregår i arbejdstiden, men undervisningsaktiviteten kan også foregå om aftenen og i weekenderne, dette gælder navnlig for det videregående niveau. Tidsomkostningen her ligger i høj grad uden for normal arbejdstid, og det er derfor uklart, hvordan denne tid skal prissættes. KORA griber problemet ad ved at arbejde med tre forskellige skøn for tidsomkostningen: ét lavt skøn, hvor værdien af brugt tid sættes til nul, et skøn, hvor KORA sætter værdien af tiden brugt på kurserne lig timelønnen og et skøn midt i mellem, hvor vi sætter værdien til 50% af timelønnen. 6
7 Cost-benefit analysen af lediges deltagelse i VEU Resultatet for lediges deltagelse i videregående efteruddannelser er positive over den fireårige periode. Deltagelse i erhvervsrettede VEU kurser blandt ledige lander på omkring 0 kr. For det almene niveau medfører de ekstra udgifter til uddannelse, i kombination med lavere beskæftigelse, negative cost benefit resultater. 7
8 Litteratur KORA 2017a: Effektevaluering af voksen- og efter-uddannelsesindsatsen Sammenfatning. Iben Bolvig, Nicolai Kristensen og Lars Skipper. KORA 2017b: Litteraturreview af effektanalyser om voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Jacob Nielsen Arendt, Rasmus Trap Wolf og Mette Verner 8
Iben Bolvig, Nicolai Kristensen og Lars Skipper. Effektevaluering af voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Sammenfatning
Iben Bolvig, Nicolai Kristensen og Lars Skipper Effektevaluering af voksen- og efteruddannelsesindsatsen Sammenfatning Effektevaluering af voksen- og efteruddannelsesindsatsen Sammenfatning Publikationen
Læs mereIben Bolvig, Nicolai Kristensen og Lars Skipper. Effektevaluering af voksen- og efteruddannelsesindsatsen
Iben Bolvig, Nicolai Kristensen og Lars Skipper Effektevaluering af voksen- og efteruddannelsesindsatsen Effektevaluering af voksen- og efteruddannelsesindsatsen Publikationen kan hentes på www.kora.dk
Læs mereFaktaark o vokse -, efter- og videreudda elsessyste et
Faktaark o vokse-, efter- og videreuddaelsessysteet Disruptionrådets sekretariat Juni 217 Executive summary Danmark har et godt udgangspunkt for også i fremtiden at tilpasse sig til et arbejdsmarked i
Læs mereVelkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør
Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk
Læs mereCampus Bornholms VEU Strategi
Campus Bornholms VEU Strategi 2019-2021 Bornholm skal være den bedst uddannede landsdel i Danmark i forhold til erhvervslivets krav til arbejdsstyrkens kvalifikationer. På Campus Bornholm forpligter vi
Læs mereDet danske uddannelsessystem
Det danske uddannelsessystem Det danske uddannelsessystem består af både et ordinært uddannelsessystem og et parallelt uddannelsessystem for voksen- og efteruddannelse. Pjecen beskriver uddannelsessystemet
Læs mereUDDANNELSESORDNINGEN STYRKER DINE JOBMULIGHEDER. Er dine dagpenge snart opbrugt? Bliv gearet til arbejdsmarkedet
Er dine dagpenge snart opbrugt? Denne folder er til dig, hvis dagpenge eller ret til uddannelsesydelse er opbrugt i 2. halvår 2013 UDDANNELSESORDNINGEN STYRKER DINE JOBMULIGHEDER Bliv gearet til arbejdsmarkedet
Læs mereUddannelsesordningen
er dine dagpenge snart opbrugt? Denne folder er til dig, hvis dagpenge er opbrugt i perioden mellem den 30. december 2012 og den 30. juni 2013 Uddannelsesordningen styrker dine jobmuligheder Bliv gearet
Læs mereWORKSHOP TOPMØDE Hvad kan jeg med min efter- og videreuddannelse?
WORKSHOP TOPMØDE 2016 Hvad kan jeg med min efter- og videreuddannelse? TOPMØDE 2016 Hvad kan jeg med min efter- og videreuddannelse? Løbende efteruddannelse og/eller videreuddannelse forøger dine kompetencer
Læs mereUDDANNELSESORDNINGEN STYRKER DINE JOBMULIGHEDER. Er dine dagpenge snart opbrugt? Bliv gearet til arbejdsmarkedet
Er dine dagpenge snart opbrugt? Denne folder er til dig, hvis dagpenge eller ret til uddannelsesydelse er opbrugt i 2. halvår 2013 UDDANNELSESORDNINGEN STYRKER DINE JOBMULIGHEDER Bliv gearet til arbejdsmarkedet
Læs mereHvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart
Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart VUS Konsulenterne Vejledning / coaching om erhverv og uddannelse Uddannelsesplanlægning
Læs mereAnalyse: Videregående VEU og erhvervsakademierne
Analyse: Videregående VEU og erhvervsakademierne Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk
Læs mereUddannelsesaktivering - Hvad ved vi?
Uddannelsesaktivering - Hvad ved vi? Temamøde d. 8. maj 2014 Jacob Nielsen Arendt Professor, Programleder for Arbejdsmarked & Uddannelse Introduktion To nye udgivelser fra KORA: Effekter af uddannelsesaktivering
Læs mereVEU-koordineringsopgaven
P r æ s e n t a t i Arbejdsmarkedskontor Øst VEU-koordineringsopgaven 23. maj 2018 Ved Teamchef Jacob Løbner VEU? Hvad? 2 3 Flexicurity VEU en del af modellen 4 VEU Derfor! 5 Rationale: Opkvalificering
Læs mereSådan får du råd til uddannelse
Sådan får du råd til uddannelse - når du er i arbejde - når du er fyret, men ikke fratrådt endnu Statens voksenuddannelses-støtte (SVU) eller Godtgørelse til voksen- og efteruddannelse (VEU) Læs her hvordan
Læs mereDet danske uddannelsessystem
Det danske uddannelsessystem Det ordinære uddannelsessystem består af folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Uddannelsessystemet for voksen- og efteruddannelse er et parallelt
Læs mereUddannelsesindsats i Københavns Kommune. Oplæg til BIU møde den 18. februar 2019 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Uddannelsesindsats i Københavns Kommune Oplæg til BIU møde den 18. februar 2019 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Fokusområde 2 Arbejdskraft til virksomhederne Oplæggets indhold Formål med indsatsen
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 306 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Samråd UDU alm. Del Samrådsspørgsmål Z om Trepartsudvalgets rapport om opkvalificering
Læs mereIntegrationsgrunduddannelsen (IGU)
Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Erhvervsrettet uddannelse og integration Temakonference om trepartsaftalens initiativer til arbejdsmarkedsintegration Tirsdag den 20. september 2016 v. Kåre Vind Jensen
Læs mereSÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE
SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE - NÅR DU ER I ARBEJDE - NÅR DU ER FYRET, MEN IKKE FRATRÅDT ENDNU STATENS VOKSENUDDANNELSES-STØTTE (SVU) ELLER GODTGØRELSE TIL VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU) LÆS HER HVORDAN
Læs mereVelkommen til. Basismodul
Velkommen til Basismodul DAGENS PROGRAM HVEM ER VI SAMLET DEFINITIONEN PÅ EN ORGANISATION: En organisation består af to eller flere mennesker, der arbejder sammen på en struktureret måde for at nå et specifikt
Læs mereSÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE
SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE - NÅR DU ER I ARBEJDE - NÅR DU ER FYRET, MEN IKKE FRATRÅDT ENDNU STATENS VOKSENUDDANNELSES-STØTTE (SVU) ELLER GODTGØRELSE TIL VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU) LÆS HER HVORDAN
Læs mereLivslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet
Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning
Læs mereNotat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner
Læs mereArbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse
Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder
Læs mereVUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle
11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereMinisteriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne
Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.
Læs mereDer er vedlagt tre faktaark, som gengiver samtlige hovedemner i punktform.
Resume Trepartsaftalerne Regeringen og Arbejdsmarkedets parter har ultimo oktober indgået en trepartsaftale, som skal styrke voksen,- efter- og videreuddannelse i Danmark. Aftalen er den tredje i en række
Læs mereVEU Center Fyn. Din guide til voksen- og efteruddannelse
VEU Center Fyn Din guide til voksen- og efteruddannelse VEU Center Fyn Har til formål at vejlede og rådgive personer og virksomheder i forbindelse med voksen- og efteruddannelse Dækker følgende kommuner:
Læs mereAmbitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen
Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.
Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens
Læs mereJobrotationsordninger. Danish Crown 19. April 2012
Jobrotationsordninger Danish Crown 19. April 2012 Bjarke Thomsen Ansat i Danmarks største rekrutterings- og outplacement virksomhed afdelinger i alle kommuner Hovedopgaven er at gøre vores lagerbeholdning
Læs mereFri-institutionsforsøg
Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-
Læs mereEfter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu
Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse
Læs mereGode råd om ansættelse
RÅDGIVNING Gode råd om ansættelse om støtteordninger elever af og tilskud Indhold Tilskud til voksenlærlinge 3 VEU-godtgørelse og befordringstilskud 4 Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) 4 Løntilskud
Læs mereBillede. Efteruddannelse. Temasession på TR-Forum 2018
Billede Efteruddannelse Temasession på TR-Forum 2018 DAGSORDEN 1 Mangel på kvalificeret arbejdskraft 2 Voksen- og efteruddannelse med støtte fra kompetencefondene 3 Trepartsaftale om VEU 4 Nyt efteruddannelsessite
Læs mereTrepartsaftale om voksen-, efter- og videreuddannelse
DI Nyhedsbrev Den 31. oktober 2017 Trepartsaftale om voksen-, efter- og videreuddannelse Natten til søndag indgik DA, LO og regeringen en trepartsaftale om voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU). Aftalen
Læs mereVoksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse
Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Lønmodtagere, der deltager i et AMU-kursus, får både mere i løn og højere beskæftigelse end dem, der ikke gør. Der er tale om op til
Læs mereAnalyse af virksomheders og arbejdsstyrkens brug af digitale tilbud i voksen-, efter- og videreuddannelse
Analyse af virksomheders og arbejdsstyrkens brug af digitale tilbud i voksen-, efter- og videreuddannelse Undervisningsministeriet, Styrelsen for IT og Læring Rapport 14. januar 2019 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG
Læs mereHVAD SKAL DANMARK LEVE AF?
HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Når de andre er billigere, så skal vi være bedre! Hvilken rolle spiller voksen- og e7eruddannelse i kampen om jobbene? Lektor,
Læs mereAMU trepartsaftale oktober 2017
AMU trepartsaftale oktober 2017 Hovedpunkter Side 1 AMU-systemet AMU-systemet er en del af den danske flexicurity-model, og alle brancher bør have adgang til relevante AMU-kurser. Antallet af kurser er
Læs mereErhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk
AK-Samvirke Version 10 jan.2013 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende
Læs mereÅrgang 1988: Voksen- og efteruddannelse
Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport
Læs mereANALYSE AF INDIVIDERS OG VIRKSOMHEDERS BRUG AF VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE
ANALYSE AF INDIVIDERS OG VIRKSOMHEDERS BRUG AF VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE HOVEDRESULTATER EKSPERTGRUPPEN FOR VOKSEN-, EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE APRIL 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereEfteruddannelse og opkvalificering
Efteruddannelse og opkvalificering Hvem er VEU-Center Nordsjælland? VEU-sekretariatet Hvad laver vi? 700-800 virksomhedsbesøg årligt virksomheder, der selv henvender sig nye virksomheder Virksomheder,
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,
Læs mereOpkvalificering af medarbejdere
Opkvalificering af medarbejdere I denne pjece kan du få et overblik over en række af de muligheder, du har for at opkvalificere dine nuværende eller kommende medarbejdere. Det er ikke en fyldestgørende
Læs mereBliv klogere på jobrotation og kompetenceudvikling og hvordan det bruges i samspil 9. oktober 2013
Bliv klogere på jobrotation og kompetenceudvikling og hvordan det bruges i samspil 9. oktober 2013 Hvordan kommer virksomhederne i gang med at efteruddanne medarbejderne hvad kan VEU Centrene hjælpe med?
Læs mereTUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer
TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende
Læs mereInformationsmøde om Den Statslige Kompetencefond
Informationsmøde om Den Statslige Kompetencefond August 2019 Sølvi Rask sra@kompetenceudvikling.dk Jens Henning Ravnsmed jhr@kompetenceudvikling.dk Pelle Fievé pfi@kompetenceudvikling.dk Kompetencesekretariatet
Læs mereSVU I JOB TIL DIG, DER ER. Statens Voksenuddannelsesstøtte
SVU Statens Voksenuddannelsesstøtte TIL DIG, DER ER I JOB SVU - STATENS VOKSENUDDANNELSESSTØTTE Mulighed for uddannelse med økonomisk støtte SVU erstatter tabt arbejdsfortjeneste og gør det muligt for
Læs mereInformationsmøde om Den Statslige Kompetencefond
Informationsmøde om Den Statslige Kompetencefond August 2019 Sølvi Rask sra@kompetenceudvikling.dk Jens Henning Ravnsmed jhr@kompetenceudvikling.dk Pelle Fievé pfi@kompetenceudvikling.dk Kompetencesekretariatet
Læs mereØnsker du at blive bedre til dansk? DANMARK. Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning. indvandrere
Ønsker du at blive bedre til dansk? DANMARK Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning for indvandrere 2017 Forord Vi har alle behov for at kunne kommunikere med de mennesker, vi møder i hverdagen.
Læs mereHCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU. TBF = tre bogstavs forkortelser
HCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU TBF = tre bogstavs forkortelser EUC Erhvervs Uddannelses Center Syd Sønderborg - Tønder Haderslev Aabenraa 450 engagerede medarbejdere 75 lange og korte erhvervsuddannelser
Læs mereUddannelse til ledige virker
13-1245 - Mela - 17.12.2013 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Uddannelse til ledige virker Det virker, at opkvalificere de forsikrede ledige, når de modtager en ordinær efter og
Læs mereFra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012
Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LAB - Lov om en aktiv
Læs mereSådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond
RENGØRING OG UDDANNELSE Sådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond n S E R V I C E B R A N C H E N S U D V I K L I N G S F O N D Udviklingsfondens formål er at fremme uddannelse og uddannelsesniveauet
Læs mereEffektanalyser af voksenefteruddannelse
Nicolai Kristensen og Lars Skipper Effektanalyser af voksenefteruddannelse Analyse af individeffekter samt cost-benefit-analyse AKF s publikation Effektanalyser af voksenefteruddannelse Analyse af individeffekter
Læs mereAnvendelse af ny viden i de fem kommuner
Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden
Læs mereEfteruddannelse. Temasession på TR-Forum 2017
Efteruddannelse Temasession på TR-Forum 2017 DAGSORDEN 1 ET ARBEJDSMARKED I FORANDRING 2 MANGEL PÅ KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT OG FALDENDE EFTERUDDANNELSESAKTIVITET 3 FOKUS PÅ EFTERUDDANNELSE I OK-17 4 EKSPERTGRUPPEN,
Læs mereUdfordringer, indsatser og resultater IGU mv
Udfordringer, indsatser og resultater IGU mv Beskæftigelsespolitisk konference i Aalborg, RAR Nordjylland den 9. marts 2017 v. kontorchef Nanna Larsen Integrationsudfordringen Flygtningesituationen sætter
Læs mereBusiness case Individuelle midler til opkvalificering af ledige
Business case Individuelle midler til opkvalificering af ledige Formål og projektbeskrivelse Problemidentifikation: I Odense skal der gøres en ekstraordinær indsats for at øge de lediges mobilitet. Som
Læs mereAMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked
AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager
Læs mereTværgående opsamling på serviceeftersynets første del
N o t a t Tværgående opsamling på serviceeftersynets første del Oktober 2019 1. Indledning Forligskredsen bag beskæftigelsesreformen fra 2014 har aftalt, at der i 2017-2019 skal gennemføres en omfattende
Læs mereBekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige
BEK nr 631 af 26/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2008-0002486 Senere ændringer til
Læs mereKompetencemidler til opkvalificering af medarbejdere
Notat Miljø- og Kulturforvaltningen 13. August 2017 Kompetencemidler til opkvalificering af medarbejdere Baggrund Som følge af dialogmøde 23.5.2017 mellem Miljø- og teknikudvalget og lokalt MED ved Vej
Læs mereFORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER
FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede
Læs mereEffekten og oplevede udbytte af deltagelse i voksen-, efter-, og videreuddannelse på individniveau
Effekten og oplevede udbytte af deltagelse i voksen-, efter-, og videreuddannelse på individniveau Jens Clausen, akf, Anne Larson, Danmarks Pædagogiske Universitet, Michael Rosholm, akf & Aarhus Universitet,
Læs mereDanmarks fremtid set fra Finansministeriet. LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 2018
Danmarks fremtid set fra Finansministeriet LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 18 Dansk økonomi i højkonjunktur BNP-vækst på 1,8 pct. i 18 og 19 Privatforbrug
Læs mereDe almene kompetencer
De almene kompetencer Kurser for voksne, der ønsker at blive bedre til at læse, skrive eller regne. Også mulighed for at lære engelsk eller blive bedre til at bruge it. www.aof.dk AOF tilbyder kurser,
Læs mereUddannelser. Ernæringsassistent Ernæringsteknolog Professionsbachelor i ernæring og sundhed Kandidat
Uddannelser Ernæringsassistent Ernæringsteknolog Professionsbachelor i ernæring og sundhed Kandidat udannelsespjece nytdesign.indd 1 28-11-2018 09:55:25 Sundhed er en ret Som ansat i den kost-, ernærings-
Læs mereStrategi for VUC Storstrøm
Bispegade 1 4800 Nykøbing F. Tlf: 5488 1700 Strategi for VUC Storstrøm 2019-2021 msi@vucstor.dk www.vucstor.dk CVR: 29541868 Indledning VUC Storstrøm står over for en række forandringer i 2019 og frem.
Læs mereMulighed for danskundervisning
Mulighed for danskundervisning Virksomheder, der ønsker at tilbyde danskundervisning til medarbejdere, kan vælge selv at betale for undervisningen eller søge kommunen (eller AF) om økonomisk støtte. Der
Læs mereHvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?
Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,
Læs mere- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper
1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet
Læs mereGVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102
GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 Voksenuddannelsessystemet Voksenuddannelsessystemet Forberedende voksenuddannelse (FVU) Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) Videregående voksenuddannelse
Læs mereErhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk
AK-Samvirke Version 8 januar.2012 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende
Læs mereVi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.
Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet
Læs mereDigitaliseringens betydning for arbejdsmarkedet. Per Christensen, formand for 3F
Digitaliseringens betydning for arbejdsmarkedet Per Christensen, formand for 3F Kort om 3F 3F har 277.538 medlemmer Af 3F's 277.538 medlemmer er 74.057 kvinder. Grupper: Industri, Bygge og anlæg, Transport,
Læs mereTema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening
Tema: Uddannelse ARBEJDS 20 04 MARKEDS RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedsrapport 2004 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden
Læs mereWorkshop 5. Hvad skal der til for at flere faglærte får en videregående uddannelse?
Workshop 5 Hvad skal der til for at flere faglærte får en videregående uddannelse? 12.01.2018 Den hemmelige uddannelse! Erling Jensen Dansk Metal Lars Thore Jensen Københavns Erhvervsakademi 12.01.2018
Læs mereHvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17.
www.eva.dk Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17. september 2015 Oplæg ved chefkonsulent Michael Andersen, Danmarks
Læs mereEksempler fra VUC Konsekvenser af besparelserne på SVU og øget deltagerbetaling
Uddannelsesudvalget 2009-10 L 223 Bilag 19 Offentligt Lederforeningen for VUC VUC Bestyrelsesforeningen : København den 11. juni 2010. Eksempler fra VUC Konsekvenser af besparelserne på SVU og øget deltagerbetaling
Læs mereBeskæftigelsesrettet integration - IGU og danskuddannelse
Beskæftigelsesrettet integration - IGU og danskuddannelse Uddannelsesindsatser for voksne flygtninge, d. 8. december 2016, Scandic Copenhagen v. Direktør Kasper Højvang Kyed Integrationsudfordringen Flygtningesituationen
Læs mereBilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016
Arbejdsgruppen til Trepartsforhandlinger 2016 II Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016 Indledning Danmarks konkurrenceevne afhænger af, at vi har en
Læs mereRebild. Faktaark om langtidsledige
Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres
Læs mereNye spørgsmål i Viskvalitet.dk Side 1
Nye spørgsmål i Viskvalitet.dk Side 1 Evaluering med afsæt i AMU-loven AMU skal bidrage til at Afhjælpe omstillings- og tilpasningsbehov Vedligeholde og forbedre kvalifikationer ift. arbejdsmarked og deltagernes
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereHK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014
HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte
Læs mereVOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE I OFFENTLIGT REGI
VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE I OFFENTLIGT REGI September 2012 VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE I OFFENTLIGT REGI Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Ann B. Poulsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereTil alle godkendte AMU udbydere samt institutioner, der udbyder almene
Til alle godkendte AMU udbydere samt institutioner, der udbyder almene voksenuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302
Læs mereFTF ernes efter- og videreuddannelse anvendelse, udbytte. FTF dokumentation nr
FTF ernes efter- og videreuddannelse anvendelse, udbytte og barrierer FTF dokumentation nr. 4 2017 Indholdsfortegnelse Forord 3 Styrk efter- og videreuddannelse på FTF-området Kapitel 1 4 Sammenfatning
Læs mereFÅ STØTTE TIL EFTERUDDANNELSE
2 0 1 6 FÅ STØTTE TIL EFTERUDDANNELSE n D A N S K E S E R V I C E S U D V I K L I N G S F O N D Formålet for Danske Services Udviklingsfond, DSU, er at fremme uddannelse og uddannelsesniveauet i servicebranchen
Læs mere360 graders kompetenceløft Netværkslokomotivet og VirksomhedsnetværkCabi 2. juni 2015
360 graders kompetenceløft Netværkslokomotivet og VirksomhedsnetværkCabi 2. juni 2015 Anette Barnhøj Uddannelseschef Mobil 4013 4675 E-mail anje@tietgen.dk www.tietgen.dk/tkc www.tietgen.dk/tkc 2 Hvad
Læs mereJob for personer over 60 år
Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne
Læs mereAftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011)
Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) 1 Rammerne for dagpenge og kontanthjælp skal være mere retfærdige. Det skal sikres, at færre falder ud af dagpengesystemet,
Læs mere