Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Transkript

1 Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge. 2.-udgaven Andenudgaven er udkommet juni 2014 (andet oplag december 2016). Hvis du opdager fejl i andenudgaven, så giv endelig besked (via Facebook). Så kan de rettes i næste oplag. Og jeg kan gøre opmærksom på fejlene. Hvis du har kritik af bogen, så lad mig det endelig vide (via Facebook). Al kritik er velkommen. Så kan næste udgave blive bedre. Tak for interessen og med venlig hilsen Claus Drengsted-Nielsen 1

2 Opdateringer til førsteudgaven 1.-udgaven (2012) Der er sket nogle ændringer af retskrivningsreglerne siden førsteudgaven udkom. Derfor skal side 107 i førsteudgaven rettes. Og siderne 61, 97, 155, 177, 178, 179 indeholder nogle små fejl i førsteudgaven. Herunder følger opdaterede sider, hvor det rettede er skrevet med rødt. Andenudgaven har et tillæg om aspekt og kasus (side 181 og 182). Dette tillæg er også indføjet nedenfor, til allersidst, som en opdatering. De opdaterede sider er altså side 61, 97, 107, 155, 177, 178, 179 samt 181 og 182. Sidetallene er anført som hhv. 61, 97, 107, 155, 177, 178, 179, 181,

3 De to ord som og end er sammenligningskonjunktioner (jf. 6.8). Disse solidaritetsforbindelser kaldes her for konjunktionsforbindelser. De kan også kaldes konjunktionssyntagmer. De begynder med et konjunktional, nemlig som eller end. Resten vælger vi at kalde styrelsen, som ved præpositionsforbindelser. I eksemplerne ovenfor står konjunktionsforbindelserne underordnet. De er med andre ord. De angiver et såkaldt andet sammenligningsled. Analysen af de to første sætninger ovenfor ser således ud: Øjnene var store som tekopper b a e Øjnene var store som tekopper store som tekopper som tekopper subjekt verbal subjektsprædikativ (fast) kerne konjunktional styrelse Han har flere venner end mig b a c Han subjekt har verbal flere venner end mig objekt flere venner kerne flere venner kerne end mig end konjunktional mig styrelse Bemærk at man kan bruge mig eller jeg efter sammenligningskonjunktionen. 61

4 At give sin elskede blomster er en smuk handling b a e At give sin elskede blomster at give sin elskede sin elskede blomster er en smuk handling en smuk handling subjekt logisk verbal indirekte objekt kerne direkte objekt verbal subjektsprædikativ (fast) kerne Participierne Participium eller adjektiv? Participier er adjektiviske former. Dansk har to participer: præsens participium og præteritum participium. I mange tilfælde angiver ordbøgerne oprindelige participier som adjektiver. Det kan gælde f.eks.: ud fra præsens participium præteritum participium opfattes som adjektiv levende, spændende, skræmmende... lukket, begavet, forvirret... Participiernes semantik Præsens participium er aktiv. Præteritum participium er passiv. Sammenlign: 97

5 6.7 Præpositioner Præpositioner (forholdsord) bøjes ikke. De sættes typisk foran substantiver. Derved dannes der en præpositionsforbindelse (se 5.4.1). Præpositionens funktion kaldes præpositional. Den del der kommer efter præpositionen, kaldes styrelse. En præpositionsforbindelse udtrykker ofte tid eller sted: tid: på mandag, i aften, om natten... sted: på vejen, foran huset, bag bolden... Men en præpositionsforbindelse kan udtrykke meget andet: med bussen, for mig, i orden... Præposition/adverbium En del ord kan optræde både som præpositioner og som adverbier: Præpositioner/adverbier: for, i, på... Visse præpositioner skulle tidligere skrives med mellemrum. De modsvares ofte af et adverbium der (stadig kun kan) skrives i ét ord. Efter retskrivningsreformen i 2012 kan præpositionerne skrives i ét eller to ord: præposition adverbium uden for [døren] eller udenfor [døren] udenfor neden under [broen] eller nedenunder [broen] nedenunder Også følgende kan opfattes som sammensatte præpositioner: ved siden af, på grund af, ved hjælp af

6 rod fleksiv betydning søg Ø imperativ, aktiv (præsens) e præsens iniv, aktiv er præsens indikativ, aktiv te præteritum indikativ, aktiv t præteritum participium ende præsens participium En helt anden rod kan indgå i bøjningssystemet. Så taler man om suppletiv bøjning. Det har man f.eks. ved adjektivet lille: singularis lille pluralis små 10.2 Præfikser og suffikser Man kan i visse tilfælde sætte forstavelser på ord. Forstavelser hedder præfikser: u-held, be-handle, for-stå, mis-for-stå Ved at sætte et præfiks foran danner man et nyt ord. I visse tilfælde kan man sætte et element bag på ord. Sådanne elementer bag på ord kaldes suffikser: tåbe-lig, tåbe-lig-hed, undersøg-else, behandl-ing, amatør-agtig Ved at sætte et suffiks bagpå danner man et nyt ord. Med tilføjelsen af et suffiks skifter ordet ofte ordklasse. Med et præfiks eller suffiks danner man en afledning, en derivation. Præfikser og suffikser kaldes afledningselementer. Et andet ord for afledningselementer er derivativer. 155

7 Efterfølgende holder vi os til at vise analysen i skema Eksempler i skema Jeg har set hende i parken Funktion S V DO Adv.al pers. VS pers. PS Funktion hj.vb. ho.vb. præpositional styrelse in præposition substantiv in = verbum = in verbum Jeg har lige set pigen med det lange hår Funktion S V- adv.al -V DO pers. VS- adv.um -VS SS Funktion hj.vb. ho.vb. kerne in subst. PS Funktion præp.al styrelse præp.tion SS Funktion kerne best. art. Peter foretrak at undersøge det selv Funktion S V DO substantiv (proprium) iniv med tilhørende led Funktion logisk V DO SP (frit) in pers. indef. adj. subst. 177

8 Det var tydeligt at der var noget galt Funktion S (foreløb.) V SP (fast) S (egentligt) pers. adj. kompletiv ledsætning Funktion Konj.al S (foreløb.) V S (egentl.) SP (fast) konj.tion adv.um indef. adjektiv Jeg ved ikke hvor hun er Funktion S V Adv.al DO pers. adv.um interrogativ ledsætning Funktion Adv.al S V interrog. adv.um pers. Hvem der spiller, ved jeg ikke Funktion DO V S Adv.al interrogativ ledsætning pers. adv.um Funktion S V interrog. med grundledsstøtte Den pige der vandt, er i tvivl om hvad hun vil Funktion S V SP (fast) SS PS Funktion kerne præp.al styrelse best. art. subst. rel. leds. præp.tion SS Funktion S V kerne rel. subst. PS Funktion præp.al styrelse præp.tion interrog. leds. Funktion DO S V interr. pers. 178

9 Hvis du vil, kan du hilse på den pige jeg elsker Funktion Adv.al V- S -V PO adverbiel leds. VSpers. -VS Funktion Konj.al S V hj.vb. ho.vb. præp.al styrelse konj. tion pers. in præp. tion Funktion kerne best. art. PS subst. SS rel. leds. Funktion DO S V - pers. Det er tilladt at sætte mindre, grønne planter i opgangen Funktion S (foreløb.) V SP (fast) S (egentligt) pers. adj. iniv med tilhørende led Funktion logisk V DO Adv.al in SS PS Funktion kerne præp.al styrelse adj. adj. subst. præp. tion subst. Gør hvad du vil, når du bliver voksen Funktion V(S) DO Adv.al relativ ledsætning adverbiel ledsætning Funktion DO S V Konj.al S V SP (fast) rel. pers. konj.tion pers. adj. 179

10 Tillæg Aspekt Mange sprog skelner systematisk mellem to synsvinkler. Ofte taler man om perfektivt og imperfektivt aspekt. På nogle sprog (fransk, spansk...) har verberne to 'konkurrerende' datider: En perfektiv, der bruges til at udtrykke engangshandling. En imperfektiv, der bruges til at udtrykke baggrund og beskrivelse. På engelsk udtrykkes noget igangværende med the gerund (ing-form). På dansk kan man ofte klargøre en synsvinkel ved omskrivning. At noget er i gang eller giver en baggrund, kan f.eks. udtrykkes således: Jeg sad og spiste Vi stod og talte Han var ved at ordne cyklen At noget præsenteres som en engangshandling, kan f.eks. udtrykkes således: Jeg skal nok få lavet det (modsat: jeg skal sidde og lave det) Bemærk også følgende modsætninger: imperfektivt perfektivt Han stod og så på hende >< Han fik øje på hende Han kendte hende >< Han lærte hende at kende og aspektforskel pga. semantik: Sneen faldt (beskrivelse) >< Peter faldt (engangshandling) 181

11 Kasus På mange sprog spiller kasus en stor rolle. Artikler, substantiver, adjektiver, numeralier og pronominer kan bøjes i kasus. Dertil kommer participier, der jo fungerer som adjektiver. Mange sprog har disse fire kasus: nominativ akkusativ genitiv dativ vigtigste anvendelse subjekt direkte objekt indirekte objekt På dansk har vi genitiv: drengens, husets, Peters, hans, hendes... De fleste danske personlige pronominer har i øvrigt to former (jf ). Dels har de subjektsformen det er nominativ. Dels har de ikke-subjektsformen det er akkusativ/dativ: nominativ jeg du han, hun, den, det vi I de akkusativ/dativ mig dig ham, hende, den, det, sig os jer dem, sig Dansk har gamle rester af kasusbøjning efter præposition: til tops, til bunds, til huse, til hånde (gamle genitiver) ad åre, med rode, af hænde, i live (gamle dativer) Præpositioner efterfølges ikke af nominativ: *med jeg *på hun med mig på hende 182