Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Transkript

1 Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden Taastrup Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv som læsende og skrivende individ. Bente Hagtvet, læseforsker Læsepolitik Den kommunale læsepolitik er formuleret af Institutions- og skolecentret, Pædagogisk Udviklingscenter, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, repræsentanter fra skolerne, klubberne og daginstitutionerne samt en af kommunens læsevejledere i fællesskab. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

2 Læsepolitik i Høje-Taastrup Kommune Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse. Forord Gode og dygtige læsere kræver en fælles og målrettet indsats. Det ønsker Høje-Taastrup at signalere med denne læsepolitik, der retter sig mod alle kommunens børn og unge fra 0-18 år. Læsning er den kulturfærdighed, der er mest nødvendig for at blive gode samfundsborgere og undgå marginalisering fra arbejds- og samfundsliv, og derfor har arbejdet med læsning allerhøjeste prioritet. Ønsket med denne politik er, at alle de professionelle - lærere såvel som pædagogisk personale i vores dagtilbud, skoler og fritidstilbud - føler et fælles ansvar for læsning og udvikling af læsestimulerende aktiviteter og miljøer. Der er vigtigt, at de professionelle bliver klædt bedst muligt på til at vejlede forældrene - og gå i dialog med dem - om den opgave de har i forbindelse med deres barns læseudvikling. Michael Ziegler borgmester Formål Denne læsepolitik danner rammen for indsatsen på hele læseområdet for børn og unge i alderen 0 18 år i Høje Taastrup Kommune. Læsning er en dynamisk proces der hele tiden foregår hjemme, i institutioner og skoler og i fritiden. Læsepolitikken er kommunens bud på, hvordan kvaliteten ved læseindsatsen øges og dermed søger at sikre, at alle unge forlader folkeskolen med nødvendige funktionelle læsekompetencer, der derefter sætter dem i stand til at anvende læsningen i deres videre liv og uddannelsesforløb. Læsepolitikken er således kommunens overordnede bidrag til at slå takten inden for læsningens mange facetter. Den danner et pejlemærke og et fælles sprog for et samlet fokus på en fælles vision for hele læseområdet. Den gode udvikling skal fastholdes I disse år forskes der meget i læsning og sprogtilegnelse. Det giver os ny viden på området. Det er vigtigt, at vi løbende lader resultaterne af den nyeste forskning indgå i institutionernes og skolernes arbejde med sprogog læseudvikling. I de seneste 15 år har der i hele landet været meget opmærksomhed på børns læseudvikling. I Høje-Taastrup Kommune har denne opmærksomhed givet sig udtryk i en særlig indsats i skolerne for at forbedre elevernes læseudvikling. Det er vigtigt at fastholde og videreudvikle de markante og positive resultater, som denne indsats har medført. Denne politik skal ses i forlængelse af det arbejde der allerede pågår kombineret med et ønske om at brede arbejdet med læsning ud over hele 0-18 års området. Læsepolitikken er blevet til i et bredt samarbejde mellem Institutions- og Skolecentret, Pædagogisk Udviklingscenter, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, og repræsentanter for daginstitutionerne, fritidsinstitutionerne og skolerne. Politikken skal fungere som et overordnet styringsredskab, der kan støtte den enkelte skole og institution i det videre arbejde med at organ-

3 isere og udvikle læseundervisningen og skriftsprogsstimulerende miljøer. Læsepolitik Høje-Taastrup Kommune fokuserer på skrivning og læsning for at sikre, at kommunens børn og unge udvikler skriveog læselyst samt skrive- og læseglæde som grundlag for oplevelser, indsigt og personlig udvikling. Alle børn og unge har ret til mulighed for udvikling, med respekt for deres integritet og gennem deltagelse i fællesskaber. Derfor er målet med læsepolitikken: nysgerrighed og lyst til at lære hele livet bl.a. gennem et stærkt tale- og skriftsprog sprog-, skrive-, læse- og stavekompetencer så de bl.a. kan gennemføre en uddannelse sig, så de kan indgå i kommunikative sammenhænge og samarbejder bl.a. i samfundslivet kompetencer, der giver dem mulighed for og lyst til at læse Børn og unge skal opleve, at der er en helhed og sammenhæng i det enkelte tilbud gældende 0-18 år. Det er ikke ensbetydende med, at tilbudene er ensartede, men at der tages hånd om overgange inden for og mellem forskellige tilbud i almenområdet. Citat fra Høje-Taastrup Kommunes sammenhængende børnepolitik forskellige litterære genrer og at udtrykke sig i skrift og tale at der er samarbejde mellem de professionelle både i den enkelte institution og skole og mellem institutioner og skoler, for at skabe sammenhæng og helhed i barnets og den unges liv. Det er vigtigt, at læsepolitikken understøtter og ligger i forlængelse af de øvrige kommunale og nationale bestemmelser. Læsepolitikken skal ses som den overordnede ramme for arbejdet, der følges op af konkrete handleplaner på kommunalt niveau. Disse skal udmøntes lokalt på den enkelte institution. Et væsentligt element i denne I Høje-Taastrup Kommune har opmærksomheden på børns læseudvikling, givet sig udtryk i en særlig indsats i skolerne for at forbedre elevernes læseudvikling.

4 Iflg. Dagtilbudsloven 8a skal det enkelte dagtilbud udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i alderen et halvt til to år og fra tre til skolestart. Et af de seks læreplanstemaer er sprog, herunder den sproglige udvikling, der omhandler ordforråd, udtale, kendskab til skrift-sproget, rim og remser, tal, bogstaver og lyde. Iflg. Folkeskolelovens 4a har kommunen pligt til at give alle tosprogede børn i børnehavealderen sprogstimulering, ud fra en sagkyndig vurdering om der er et behov. Grund-læggende handler stimulering af tosprogede børn om sprogtilegnelsen af det danske sprog. udmøntning er, at der arbejdes med skriftsprogsstimulerende miljøer i alle kommunens institutioner. De konkrete handleplaner justeres løbende og følges op via den kommunale aftalestyring, kvalitetsrapporten på folkeskoleområdet og det kommunale tilsyn og læreplaner i dagtilbudsområdet. Dagtilbud Afsæt for sprogligt og litterært arbejde Børn lærer sprog ved at være aktive og eksperimenterende sprogbrugere i dialog med andre, lige fra de bliver født. Derfor er den voksnes ageren af afgørende betydning som sproglig rollemodel og dialogpartner, og som den der tager medansvaret for barnets sprogudvikling. I dagtilbudet ønsker vi at skabe et afsæt for sprogligt og litterært arbejde, og dermed forudsætningerne for at blive gode til at læse, forstå og udvikle sproget og dets muligheder. Målet med den tidlige indsats omkring sprog- og skriftsprogsstimulering på dagtilbudsområdet er: at skabe lyst og glæde ved sproglige aktiviteter at udvikle kendskab til sproglige traditioner at udvikle kendskab til skriftsprogets muligheder at give mulighed for at udvikle et alderssvarende og velfungerende talesprog at give mulighed for at udvikle optimal interesse for tale-, skrift-, billed-, krops- og tegnsprog under sin tid i dagtilbudet at blive aktive lyttere til oplæsning af aldersrelevant litteratur Det er obligatorisk at tilbyde sprogvurderinger af alle 3-årige, og formålet er at give dagtilbudet redskaber til at tilrettelægge en mere differentieret sproglig indsats og understøtte barnets sproglige udvikling i samarbejde med hjemmet. Skolerne Læseundervisning i alle skolens fag og i hele skoleforløbet Børnene skal beherske kulturteknikken skrivning/læsning på et niveau, der sætter dem i stand til på alle trin i skoleforløbet at anvende læsning funktionelt i deres læringsprocesser. Målet med skrive-/læseundervisningen er, at alle børn gennem hele deres skoleforløb: udvikler lyst og glæde ved at skrive og læse kan anvende skrivning og læsning funktionelt i forhold til læringsprocessen i alle fag udvikler gode læsevaner har skriftsproglige færdigheder (ordkendskab, hastighed, læseforståelse), der svarer til de gældende krav udfordres gennem undervisningsdifferentiering etablerer kendskab til forskellige læsemåder og læseteknikker etablerer gode læsevaner.

5 Undervisningen skal sikre at: alle børn undervises i skrivning/læsning fra 0. klasse der arbejdes med at kvalificere det enkelte barns afkodning, læseforståelse og læsehastighed. der arbejdes med gode læseoplevelser og læsefællesskaber undervisningen i alle fag har fokus på læseudviklingen, især på mellemtrinnet og udskolingen undervisningsdifferentiering foregår inden for skrivning og læsning så udvikling for alle børn tilgodeses der arbejdes med skrivning/ læsning inden for tidens forskellige medier. Krav til skolerne: alle skoler har mindst én læsevejleder, der understøtter arbejdet med det fælles ansvar for læseudviklingen i hele skoleforløbet alle skoler anvender de kommunale og nationale tests der er bestemt resultater af skrive-/ læseprøver og test (og anden form for evaluering) analyseres og omsættes til handling, bl.a. gennem læsevejledning det skal sikres, at der ved overgange udveksles informationer mellem institutioner og skoler om børnenes læseudvikling børn i særlige vanskeligheder med læseudviklingen sikres den nødvendige støtte og vejledning. Fritidstilbud Skriftsprogsstimulerende miljø i fritidstilbudet Fritidstilbudene består af en SFO-del fra børnenes klassetrin og en klub-del fra 4. klasse og til den unge bliver 18 år. Fritidstilbudet skal have fokus på en hverdag, hvor det er attrak-tivt og naturligt at bidrage til en mangfoldig kommunika- En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed, der sætter os i stand til at se, at krusedullerne på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har hver deres navn, lyd og form, og hvis man sætter lydene sammen opstår der ord ord vi genkender fra det talte sprog. I begyndelsen hakker vi i det og går i stå, men med øvelse automatiseres færdigheden; vi mestrer færdigheden at afkode. Afkodning i sig selv har ingen værdi. Først når vi opnår en forståelse af det, vi afkoder, kan man tale om, at vi læser. Folkeskoleloven 11. Undervisningen i børnehaveklasser gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet i børnehaveklassen, herunder om målene for børnehaveklassen og obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen. tionskultur via sociale medier og et socialt fællesskab. Børn og unge sender sms og mms til hinanden, de skaber og vedholder kontakt gennem medier som Facebook og msn. De blogger, chatter og twitter. Dette er en realitet, og det er et område, fritidstilbudet skal forholde sig til, og dermed gå i dialog med børn og unge omkring. Formålet er, at børn og unge øger deres viden om verden, styrker deres fantasi og kreativitet, bevarer og udvikler deres nysgerrighed og endelig fremmer deres sociale og kommunikative færdigheder. Rammerne for at støtte op omkring børn og unges skrivning og læsning vil foregå lystbetonet, da vilkårene for fritidstilbudenes hverdag er, at det er frivilligt at være der som medlem. SFO og klub skal have fokus på at fremme børn og unges sproglige udtryksformer. Dette skal ske gennem etablering af meningsfulde miljøer, der giver mulighed for stimulering af børnenes og de unges mange udtryksformer herunder bl.a. aktiv brug af sociale medier. Fritidstilbudene evner at gribe emnet skrivning og læsning anderledes bredt an end skolen

6 og kan bringe andre spændende kommunikationsformer i spil. Det er derfor vigtigt, at skrive-/ læseudviklingen ikke blot er et område der arbejdes med i undervisningsdelen. Samtidig skal der være en sammenhæng mellem undervisningsdelen og fritidsdelen, da det er to vigtige sfærer i børns liv. Den skrivning som barnet udfører i sin fritid kan have stor betydning for hans eller hendes generelle lyst til at skrive. Det er et vigtigt grundlag for undervisningsdelen at bygge videre på og samarbejde med fritidsdelen om. SFO Udvikling med legende lærende tilgang Målet med SFO ens fokus på skrivning og læsning er: at give det enkelte barn mulighed for at gøre sig erfaringer med forskellige sproglige og skriftsproglige udtryksformer at fremme børns egen læringsforståelse og evne til skrivning/læsning på samtlige niveauer og igennem anderledes redskaber og udtryksformer at støtte barnet i dets skrive-/ læseudvikling på niveauer som undervisningsdelen ikke har mulighed for at skabe en kultur for lektielæsning i lektiecafeer, der tænkes bredt. Dvs. at der skal være fokus på det hele barn, at det ikke kun handler om at læse lektier, men også om at fremme udviklingen med en legende og lærende tilgang. Fokus skal være at under-støtte udviklingen gennem stimulerende aktiviteter så som, sansemotorisk træning, fysiske idrætsaktiviteter, kreative værkstedsaktiviteter, særligt indrettede rum til, sprog og lyttelege, sprogspil, fortællinger m.m. Klub Stimulering af mange udtryksformer Målet for klubbernes arbejde med at understøtte skrive- og læseprocessen; inddrage større børn og unge i beslutninger og demokratiske processer og derved fremme udviklingen af deres kommunikative evner præsentere større børn og unge for en mangfoldig kultur, som giver dem lyst til at fordybe sig og opleve mere give større børn og unge mulighed for at kommunikere på flere sprog. Dette indebærer, at SFO og klub organiserer sig ud fra en opmærksomhed på: at fremme større børn og unges sproglige udtryksformer at udvikle og arbejde i stimulerende miljøer, hvor skrivning og læsning indgår som en naturlig del af dagen at tage initiativer i forhold til de større børn og unge, som har særlige behov for støtte ved skriftsproglige aktiviteter mm. at give større børn og unge mulighed for at kommunikere på flere skriftsproglige niveauer at give større børn og unge mulighed for at forstå og håndtere nutidens forskellige medier