Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Transkript

1 Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1

2 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør de unge sig om valg af ungdomsuddannelse? Hvad skal man være opmærksom på i overgangen fra grundskolen og videre? Hvordan kan vi forstå unges motivation for læring og uddannelse (og mangel på samme)? 2

3 Unges uddannelsesveje i fokus Udd. ikke længere blot et tilbud/mulighed i stadigt stigende grad også pligt/nødvendighed Politisk fokus på: - afklaring, fremdrift, målretning og hurtigt valg (mindre frafald/omvalg) - Livslang læring - Uddannelse som essentiel i etablering af den mest konkurrencedygtige vidensøkonomi i verden => de unge skal navigere mellem krav om målrettede planlagte valg på den ene side og fokus på fleksibilitet, forandringshast og omstillingsparathed/formbarhed på den anden side Mette Pless, mep@dpu.dk

4 Er de unge umotiverede? En uddannelse for mig er meget vigtig, da det er den jeg skal leve af resten af livet. Det er min uddannelse, der skal gøre, at jeg får et dejligt liv. (pige, 9. klasse) Man skal bare have en uddannelse. Jeg skulle måske have gjort noget andet. Jeg tog HF, fordi den var kort. Jeg besluttede mig bare for, at nu ville jeg gennemføre. Og erhvervsuddannelserne det var ikke noget for mig (ung kvinde med gymnasial uddannelse) Altså, det er hårdt og man gider ikke rigtigt, men det skal jo gøres. Man skal jo have en uddannelse. Selvom man ikke rigtigt har lyst. For en sikker fremtid (ung mand uden uddannelse i gang med brobygningsforløb) Alle unge er uddannelsesmotiverede MEN ikke alle er motiverede for skole - læring 4

5 Valg og veje i uddannelsessystemet Langt de fleste unge går i gang med en uddannelse efter grundskolen. Men Ca. 14 % forventes ikke at have gennemført ungdomsuddannelse 10 år efter 9. klasse (profilmodel 2011, Uni-C 2012). Særligt på EUD er frafaldet stort knap halvdelen forventes at gennemføre (praktikpladsmangel spiller vigtig rolle ifht frafald) Ca. 13 % af de unge, der gennemfører gymnasial uddannelse starter efterfølgende på EUD, 15 % kommer ikke i gang med mere uddannelse, mens 73 % går i gang med videre uddannelse (EVA, 2013) => Mangler de unge valgkompetence? Er de ikke uddannelsesparate? I hvert fald peger tallene på at en del unge er usikre på det uddannelsesvalg de træffer efter grundskolen

6 Valg af ungdomsuddannelse forventning og bekymring 51 % af de unge glæder sig til at komme videre eller synes det er spændende Knap 20 % synes det er et stort pres eller prøver at lade være med at tænke på det (igangværende undersøgelse, CeFU, unge i 7., 8., 9. klasse) Mette Pless, mep@learning.aau.dk 6

7 Fremtidig uddannelse Hvad eleverne gerne vil efter 9. klasse, fordelt på klassetrin 16% 4% 7% 34% 4% 6% 48% 48% 32% 1% 21% 6% 1% 22% 10% 0% 21% 21% 7. klasse 8. klasse 9. klasse Jeg har endnu ikke besluttet mig *** En erhvervsuddannelse (f.eks. frisør-, mekaniker- eller tømreruddannelsen) *** En gymnasial uddannelse (f.eks. STX, HHX, HTX eller HF) *** Jeg vil ikke uddanne mig mere efter 9. klasse *** 10. klasse på en efterskole *** 10. klasse på en folkeskole mv. ***

8 Massiv skævhed i unges uddannelsesorientering Gymnasiet som fravalg af EUD? Eller som tilvalg af betænkningstid? Peger grundskolen, vejledningen og familier primært de unge i retning mod gymnasiet? Stor politisk bekymring omkring ringe søgning mod EUD. Er vi på vej mod opgør med det frie uddannelsesvalg? Skal vejledningen (og UPV en) i højere grad styre de unges valg mod bestemte uddannelser?

9 De professionelle aktørers vurdering UPV har betydet mange flere samtaler med eleverne. Vi har forsøgt at ramme eleverne og få dem på rette hylde, så vi undgik at erklære dem ikke uddannelsesparate. (vejleder) Et konstruktivt redskab - et godt procesværktøj Styrket samarbejde på tværs Skærpet fokus på det fælles mål at gøre de unge klar til en ungdomsuddannelse. Men også kritiske perspektiver fremhæves: Dommer /myndighedsrollen kan vanskeliggøre en tillidsfuld vejlederrelation. Nogle unge skubber vejlederen væk undervejs i processen. (CeFU, Epinion, Pluss: Evaluering af Ungepakke II) Mette Pless, mep@dpu.dk 9

10 De parate unges oplevelse Det var det var egentlig fint nok. Fordi nu er jeg 100% sikker på, at jeg kan klare gymnasiet fordi det var det var jeg ikke 100% sikker på før. Processen har virket afklarende Processen har givet større viden om hvilke krav, der stilles for at komme ind på en ungdomsuddannelse De unge, der er erklæret parate, oplever, at vurderingen har givet dem mod på det videre uddannelsesforløb. Mette Pless, 10

11 De ikke-parate unges oplevelse Det er stadig det samme, du er ikke egnet/egnet, stemplet. Man bliver sådan en helt anderledes person, når man får at vide at man ikke er egnet. Man bliver indebrændt. Man bliver rigtig rigtig sur, og man kan tænde af på alt lige den første måned, der, hvor man går med det inde i sig selv hele tiden, at man blev ikke egnet. Man føler sig faktisk fortabt på en måde. Fuldstændig fortabt. Ikke-paratheds vurderingen opleves som et stempel der risikerer at føre til øget nederlagsfølelse, skoletræthed m.m. Vejlederens rolle som myndighedsperson skærpes og udfordrer tillidsforholdet Mette Pless, mep@dpu.dk 11

12 UPV og gennemførsel? Over 75 % af de unge som er erklæret uddannelsesparate vil kunne gennemføre uddannelsen. Det mener: 89 % af UU-vejlederne 84 % fra de gymnasiale uddannelser 60 % fra EUD Vi får elever som er vurderet parate, men som reelt ikke er det, selvom det burde være folkeskolen som skulle have haft ansvaret, så lander den hos os. (eud-ansat) % forlader ifølge PISA folkeskolen som funktionelle analfabeter (dog gennemfører 60 % af disse en ungdomsuddannelse heraf 25 % en gymnasial udd., Allerup et al. 2013) => Uddannelsesparathed bliver til i samspil mellem den unge og læringsmiljøet på uddannelsesinstitutionerne Mette Pless, mep@dpu.dk

13 Overgangen fra grundskolen og videre UPV - Udspændt mellem vurderings- og styringsredskab og et pædagogisk redskab til at støtte de unges valg- og afklaringsproces. - Vigtigt med afstemning og samarbejde mellem involverede parter/institutioner Overgangen - For nogle unge er overgangen et kærkomment sceneskift. De glæder sig til nye udfordringer. Og overgangen kan være saltvandsindsprøjtning ifht motivation og til at redefinere sig selv - For andre unge sårbar overgang, der kræver håndholdt indsats og støtte i en længere periode - De unge skal være parate til uddannelse men er uddannelserne parate til de unge? Mette Pless, mep@dpu.dk 13

14 Hvorfor fokus på motivation? Børn og unges glæde ved skolen falder markant fra 5. klasse til 9. klasse for pigerne fra 40 % til 24 % og for drengene fra 32 % til 18 % (Rasmussen & Due 2011) Børn og unges grundskoleerfaringer spiller en vigtig rolle for deres senere uddannelsesforløb Stadigt vanskeligere præcist at gennemskue, hvilke kompetencer, der er brug for når nutidens unge (elever) bliver voksne => uklare pejlemærker. Behov for indre drive Motivation i forandring Test og præstationsorientering i uddannelsessystemet - performancekultur Ændrede kommunikations- og vidensformer udfordrer skolens relevans. Skolelivet i stadigt skarpere konkurrence med andre livsarenaer 14

15 Ikke motivationskrise men polarisering i ungegruppen De overmotiverede Klarer sig godt i uddannelsessystemet, men stiller store krav til sig selv, og risikerer at gå ned med stress, udmattelse De undermotiverede Stærkt skoletrætte. Flere er helt stået af uddannelsessystemet og har svært ved at se en vej videre 15

16 1. Mestring, feedback og progression 2. Relevans, mening og formål Motivation 3. Socialt klima, tilhør og samvær 4. Indflydelse, eleven som medskaber 16

17 Mestring, feedback, progression Indebærer et fokus på: Progression at den enkelte rykker sig Forudsætninger for og forventninger om mestring Opbygning af læringsidentitet Adgang til feedback og støtte Interviewer: Og hvor meget betyder det med karakteren..? Pige: Det betyder meget, altså, men altså, jeg kan godt, altså lidt, man føler det er rart når man rykker op, sådan, så bliver man helt glad sådan. Ja, jeg er blevet bedre til det her. ( ) Altså så har man det sådan, bedre... og så ved man sådan, så er det et skridt for at komme videre til den uddannelse man gerne vil have. 17

18 Relevans, mening, formål Relevans på kort sigt - i læringssituationen. Relevans på længere sigt ifht. uddannelse og karriere Gode forbindelser mellem teori og praksis Jamen, jeg og Peter undersøger noget med noget kræft. Mest lungecancer og så i forhold til rygning og hvad rygning gør ved ens kondi. Øhm og det synes vi kunne være spændende, fordi det egentlig er super relevant jo. (dreng, 9. kl. om science-fag) Engelsk kan jeg godt lide, fordi det er så, sådan fordi du, kan du engelsk så kan du nærmest bare rejse rundt i verden. Det synes jeg er fascinerende. (pige, 8. klasse) 18

19 Klasserumskultur og tilhør Klasserumskultur og det sociale klima på uddannelsen Oplevelse af at høre til Meningsfulde relationer både fagligt og socialt En god dag i skolen for mig er når man skal lave opgaver, sammen i grupper man selv styrer. Hvor man er oppe og lave noget, og kan få lov til at gå rundt og finde ud af ting. (elev, 9. klasse, stil om den gode skoledag) 19

20 Autonomi, indflydelse, medskaber At se eleven som aktør med motiver og intentioner At eleverne har indflydelse og mulighed for at påvirke Medskabelse og autonomi som kompetencer, der skal læres Jeg kan godt lide at lave sådan nogle store afleveringer vi skal lave (i matematik).vi har ikke så meget tid men vi skal så lave det derhjemme og man må også gerne lave det sammen med andre og at man selv skal finde ud af det. (dreng, 9. klasse)

21 Motivation i udskolingen foreløbige perspektiver Ungdomsuddannelserne udgør klar horisont for unge i udskolingen Stærkt fokus på at performe godt karaktermæssigt sikre sig de bedste (uddannelses)muligheder i fremtiden Men også omverdensorientering nysgerrighed på verden Det stærke fokus på at performe og klare sig godt (bedst) skaber dog udfordringer for de unge: skoleudmattelse for nogen. De-motivation for andre Unge som orienterer sig mod EUD har svært ved at koble mellem grundskolen og videreuddannelse => meningen med det der foregår i skolen fortaber sig. 21

22 Vi kan rette elevernes motivation mod de smalle effektivitetsmål og mod konkurrence om opnåelse af point. Eller vi kan bruge teorien om forventninger til at udvide elevernes fremtidshorisont, forandre målene i deres egen livsverden og støtte deres eget, viljestyrede projekt om tilværelsens mening. (Imsen, 2007:16) => Skærpelse af fokus på faglige krav i UPV en. Hvad betyder det for de motivations-former vi fremelsker og har fokus på i grundskolen og videre? 22