Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi

Transkript

1 Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi Claus Thustrup Kreiner Juni 2004 OPGAVE Forkert. Møntningsgevinst beskriver en gevinst centralbanken/staten har ved at trykke penge. Gevinsten opstår, hvis pengemængden forøges. Således kan centralbanken øge sine indtæger ved at sende flere pengesedler i omløb. Gevinsten betales i sidste ende af dem, som holder penge. Den øgede likviditet presser priserne op, hvilket udhuler værdien (målt i købekraft) af den eksisterende pengebeholdning. 1.2 Korrekt. I den basale klassiske model antages det, at der er fuldkommen konkurrence på arbejdsmarkedet. Reallønnen tilpasser sig, indtil udbuddet af arbejdskraft er lig efterspørgslen efter arbejdskraft. Ved denne markedsclearing er der ingen (ufrivillig) arbejdsløshed, idet alle som ønsker at arbejde til ligevægtslønnen vil være i beskæftigelse. Da virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft er bestemt af arbejdskraftens marginalprodukt, er det også rigtigt, at reallønnen bliver lig marginalproduktet. For at se dette mere eksplicit, kan man opstille virksomhedens profitmaksimeringsproblem, som er max [P F (K, L) WL RK], K,L hvor L er input af arbejdskraft, K er input af kapital, P er prisen på virksomhedens produkt, W erdennominellelønpr. enhedarbejdskraft, R er 1

2 lejeprisen på kapital, og F ( ) er virksomhedens produktionsfunktion. Ved at differentiere ovenstående mht. L, får man første ordens betingelsen P F 0 L (K, L) W =0 W/P = F 0 L (K, L), hvor W/P er reallønnen, og FL 0 (K, L) er marginalproduktet af arbejdskraft. Det er således optimalt for virksomheden at ansætte arbejdskraft, indtil arbejdskraftens marginalproduktet er lig reallønnen. Hvis marginalproduktet var større end reallønnen, ville ansættelse af en person yderligere øge profitten, idet denne person ville producere mere end sin løn (målt i outputenheder). 1.3 Korrekt. Lovgivningsbestemte minimumslønninger kan være med til at forårsage arbejdsløshed på langt sigt (strukturel arbejdsløshed). Hvis minimumslønnen er større end det lønniveau, som skaber ligevægt mellem udbud af - og efterspørgsel efter arbejdskraft, så vil der opstå overudbud på det pågældende marked. Der vil altså være personer, som er villige til at arbejde til den pågældende minimumsløn, men som ikke vil kunne finde beskæftigelse, og der er dermed (ufrivillig) arbejdsløshed. Det ville være godtmedengrafisk illustration (jf. figur 6-3 i Mankiw 5. udg.). 1.4 Korrekt. Nominelle lønninger er ofte bundet af kontrakter således, at de ikke umiddelbart kan tilpasses ændrede markedsvilkår på kort sigt. De nominelle lønninger fastsættes ud fra forventninger til prisudviklingen, men hvis den faktiske prisudvikling afviger fra den forventede, så bliver den faktiske realløn forskellig fra målsætningen i kontrakten. Hvis fx virksomhedernes priser vokser mere end forventet, så vil det alt andet lige sænke real(produkt)lønnen, hvilket får virksomhederne til at øge beskæftigelsen, indtil marginalproduktet af arbejdskraft igen er lig den faktiske realløn. Stigningen i beskæftigelsen bevirker, at produktionen stiger. Vi har altså etableret at højere priser giver anledning til højere produktion, svarende til en stigende AS-kurve i et diagram med den aggregerede produktion ud af 1. aksen og det generelle prisniveau ud af 2. aksen. Ovenstående beskrivelse 2

3 kan med fordel understøttes af grafiske illustrationer (jf. Mankiw 5. udg. s. 350). 1.5 Forkert. På langt sigt er produktionen/indkomsten bestemt fra udbudssiden (dvs. af produktionsteknologi samt produktionsfaktorer til rådighed). Det private forbrug antages normalt at afhænge af den disponible indkomst, hvilket med uændrede skatter betyder, at privatforbruget er upåvirket af stigningen i det offentlige forbrug. Det øgede offentligt forbrug vil derimod sænke den nationale opsparing (da det samlede forbrug er steget, mens nationalindkomsten er uændret). I en lukket økonomi vil dette presse realrenten op, hvorved investeringerne falder. Pålangtsigterderfuld crowding-out, og investeringerne falder derfor lige så meget, som det offentlige forbrug øges. Det ville være godt med en grafisk illustration (jf. figur 3-8 i Mankiw 5. udg.). OPGAVE Relation (2a) er en nationalregskabsidentitet for en åben økonomi. Den opsplitter planlagte udgifter på henholdsvis forbrugsefterspørgsel, investeringsefterspørgsel, offentlig forbrugsefterspørgsel samt nettoeksportefterspørgsel. Relation (2b) er en adfærdsrelation for forbrugsefterspørgslen, som antages at afhænge lineært af den disponible indkomst. Den marginale forbrugstilbøjelighed, β, er antaget at være mindre end 1, hvilket er en standardantagelse. Relation (2c) er en adfærdsrelation for investeringerne. De antages at afhænge negativt af realrenten, som er en alternativomkostning ved at foretage investeringer. Renten er her bestemt af det internationale renteniveau svarende til, at der er kapitalmobilitet i modellen. Ved perfekt kapitalmobilitet vil arbitrage gøre, at renten bliver lig det internationale rentenivau. Relation (2d) er en adfærdsrelation. Den angiver, at nettoeksportefterspørgslen afhænger negativt af den reale valutakurs (som er defineret ved den nominelle kurs gange det indlandske prisniveau divideret med prisniveauet udlandet). Højere danske priser eller en højere 3

4 nominelle valutakurs vil gøre danske varer dyrere ifht. varer i udlandet, hvilket vil sænke nettoeksportefterspørgslen alt andet lige. Relation (2e) er en ligevægtsbetingelse, som angiver, at planlagte udgifter er lig faktiske udgifter, svarende til at virksomhederne ikke foretager uønskede lagerændringer. Relation (2f) består af en ligevægtsbetingelse for pengemarkedet samt en adfærdsrelation for pengeefterspørgslen. Pengeefterspørgslen afhænger positivt af indkomsten (transaktionsmotivet) samt negativt af renten (spekulationsmotivet). Man kan her bemærke, at det er realrenten som indgår, selvom det strengt taget bør være den nominelle rente. Dette er dog ikke en alvorlig antagelse, så lang tid der betragtes en tilstrækkelig kort horisont, hvorved inflationsraten kan betragtes som eksogen. Relation (2g) er en teknisk relation, som viser, at størrelsen af virksomhedernes produktion afhænger af input af arbejdskraft. Ofte indgår størrelsen af kapitalapparatet også i produktionsfunktionen, men da kapitalapparatet normalt antages eksogen, er der ingen tab af generalitet ved at ekskludere denne variabel (med mindre man ønsker at betragte konsekvenserne af eksogene ændringer i kapitalapparatet). 2.2 Man kan se, at der er tale om en åben økonomi, idet nettoeksporten indgår i den aggregerede vareefterspørgsel. Det er antaget, at realrenten er bestemt af det internationale renteniveau svarende til, at der er perfekte arbitrage muligheder og dermed frie kapitalbevægelser. Hvisfxrentenvar større end det internationale renteniveau, ville det være muligt at opnå en gevinst ved at låne penge i udlandet og placere dem i Danmark. Dette øget inflow/udbud af finansielkapitalidanmarkvilpresserentennedtildet internationale renteniveau. Der er tale om en lille økonomi, idet det internationale renteniveau samt prisniveau er antaget eksogent, dvs. upåvirkeligt af forhold i den indlandske økonomi. At der er fast valutakurs ses ved, at valutakursen i modellen er antaget eksogen. Den påvirkes dermed ikke af ændringer i den indlandske økonomi. Derimod er pengemængden endogen svarende til, at centralbanken løbende tilpasser pengemængden for at 4

5 fastholde valutakursen. 2.3 Først bestemmes I og NX i 0 te orden af hhv. relation (2c) og (2d). Herefter bestemmes i en 1. ordens blok E, C og Y af relationerne (2a), (2b) og (2e). Endelig bestemmes i 2. orden M samt L via hhv. ligning (2f) og (2g). Modellen beskriver økonomien på kort sigt. For det første er priserne antaget faste, hvilker er en standardantagelsen vedr. det korte sigt. Derudover kan man se af kausalanalysen, at produktionen er efterspørgselsbestemt, samt at der ikke er klassisk dikotomi (fx vil en ændring i den nominelle valutakurs påvirke produktionen). 2.4 Dette er beskrevet på side 261 og 262 i Mankiw 5. udg (se bl.a. figur 10-4 side 262). Hvis de faktiske udgifter, Y, overstiger de planlagte udgifter, E, betyder det, at virksomhederne foretager uønskede lagerinvesteringer. Virksomhederne kan mao. ikke afsætte den mængde af varer, de havde regnet med. For ikke at fortsætte den uønskede lagerstigning vælger virksomhederne at sænke produktionen. Når produktionen/indkomsten sænkes, vil vareefterspørgslen også falde, idet privatforbruget falder. Dermed bringes de planlagte udgifter yderligere under de faktiske udgifter, og virksomheden har derfor igen uønskede lagerinvesteringer. Virksomhederne må derfor sænke produktionen yderligere, hvilket igen sænker efterspørgslen osv. Da den marginale forbrugstilbøjelighed er under 1, falder efterspørgslen mindre end indkomsten, således at processen "dør ud". I ligevægt er faktiske og planlagte udgifter identiske, og virksomhederne har ingen uønskede lagerinvesteringer. 2.5 I diagrammet fra spm. 2.4 vil skattelettelserne bevirke en øget forbrugsefterspørgsel og dermed en parallelforskydning opad i kurven for de planlagte udgifter. Virksomhederne tilpasser sig den øgede efterspørgsel ved at øge produktionen. Dermed stiger indkomsten, hvilket får forbruget til at stige yderligere (med den marginale forbrugstilbøjelighed gange indkomststigningen). Derved øges produktionen og indkomsten yderligere, hvilket får forbruget til at stige igen osv. Dette er den simple forbrugsmultiplikator. Processen dør ud, da den marginale forbrugstilbøjelighed er under en. Den 5

6 samlede effekt bliver dy/dt = β/(1 β). For en åben økonomi angiver IS-kurven kombinationer af indkomst Y og valutakurs e som giver ligevægt på varemarkedet, mens LM-kurven angiver de kombinationer som giver ligevægt på pengemarkedet. I et IS-LM digram med Y ud ad 1. aksen og e ud ad 2. aksen er LM-kurven lodret, mens IS-kurven er aftagende. LM-kurven er dog endogen, idet pengemængden løbende justeres for at fastholde valutakursen på ē (se figur 12-7 i Mankiw 5. udg). Skattelettelserne bevirker, at IS-kurven rykker til højre, idet produktionen er steget for et givet valutakursniveau (jf. ovenstående argument). LM-kurven rykker også til højre, således at valutakursen er uændret. Dette er illustreret i figur 12-8 i Mankiw 5. udg. Resultatet i IS-LM diagrammet bliver, at valutakursen er uændret, mens produktionen stiger med dy/dt = β/(1 β) ligesom i det Keynesianske kryds. Fortolkningen af resultatet er følgende. Stigningen i produktionen vil via transaktionsmotivet øge pengeefterspørgslen. Dette giver et opadgående pres på renten, hvilket gør det attraktivt at placere kapital i Danmark. Dette giver anledning til eftterspørgsel efter danske kroner, hvilket giver et opadgående pres på valutakursen. Dette opadgående pres neutraliseres imidlertid af centralbanken, som er sælger/køber ved den fastlagte valutakurs. Hvis markedskursen presses op over det faste niveau ē, vildetvære muligt at købe kroner billigt af nationalbanken til kursen ē og sælge dem relativ dyrt til markedskursen. Denne arbitrage sikrer, at markedskursen hele tiden bliver lig den faste kurs ē. Bemærk, at arbitragen samtidig øger den indlandske pengemængde M, hvorved pengemarkedet også automatisk bliver bragt i ligevægt. Den faste valutakurs bevirker med andre ord, at der ikke er nogen crowding-out via pengemarkedet eller via valutamarkedet. Både investeringerne samt eksporten er således uændret. Endelig skal det også bemærkes, at stigningen i produktionen bevirker en øget efterspørgsel efter arbejdskraft og dermed en stigning i beskæftigelsen (effekten bliver dl dt = 1 θ dy dt = 1 θ β ). Forårspakken virker altså efter hensigten i mod- 1 β 6

7 ellen. 2.6 Det sidste led i (2d ) er et nyt element, som angiver, at nettoeksporten falder, når indkomsten stiger. Et muligt rationale for dette er, at importen stiger, når produktionen/indkomsten stiger. Dels købes der flere ikke-dansk produceret varer (fx biler), når indkomsten stiger, dels kan der være et betragteligt importindhold i indlandets produkter, som gør at importen stiger, når produktionen stiger. Ved at kombinere relationerne (2a), (2b), (2c), (2d ) og (2e) kan man udlede følgende udtryk for produktionen: Y = α β T + δ γ r + Ḡ + µ λē P/ P. 1 β + σ Heraf ses, at dy/d T = β/(1 β + σ). Det nye element er σ,somnumerisk set mindsker effekten af skattelettelserne. Dvs. forårspakken får mindre effekt, når nettoeksporten afhænger negativt af indkomsten. Årsagen er, at stigningen i indkomsten forårsaget af forårspakken giver anledning til en faldende nettoeksport, hvilket isoleret set sænker efterspørgslen efter og dermed også produktionen af danske varer. Der er dog kun tale om en indirekte crowding-out effekt, som altså ikke kan "vende" fortegnet af effekterne på produktionen og beskæftigelsen (uanset hvor stor σ er, så er dy/d T samt dl/d T negativ). Hvis nettoeksportens indkomstafhængighed σ er meget stor, vil det dog betyde, at effekterne af skattelettelsen bliver meget små. 7