Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud
|
|
- Gerda Jeppesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud
2 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit liv. Måske har du også haft en oplevelse af, hvad det vil sige at stå uden for et fællesskab? Inklusion handler om gode fællesskaber, der rummer forskellighed og mangfoldighed i kraft af de mennesker, der udgør fællesskabet ligegyldigt hvilket behov, vi har. Fællesskaber gavner det enkelte menneske, og det beriger fællesskabet som helhed. At arbejde inkluderende er ikke nyt. Fagpersoner på tværs i Egedal Kommune arbejder allerede med inklusion. Det nye er det fokus og den gennemslagskraft, vi ønsker at give dette arbejde: Det skal være tydeligt for enhver, at vi tager arbejdet med inklusion alvorligt, og vi vil arbejde for, at det inkluderende menneskesyn er tydeligt i vores professionelle adfærd og i vores kommunikation med borgerne. Inklusion er et fælles anliggende, så vi må arbejde sammen for at få inklusion til at lykkes. Den fælles tilgang til inklusion er bærende for arbejdet med børn og unge. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi skal inkludere børn og unge med særligt behov, men i høj grad om, hvordan vi skal løse denne opgave. Den fælles inklusionsstrategi skaber mulighed for, at børn og unge (0 18 år) med særlige behov som udgangspunkt kan blive længst muligt i almenmiljøet/ lokalmiljøet. Det handler således om inklusion på alle niveauer. Det kan du læse om i denne version, som er den overordnede ramme for inklusion på børne- og unge området i Egedal Kommune. Formålet med visionen og efterfølgende strategier at skabe en fælles retning for arbejdet med inklusion. Visionen er et pejlemærke for udviklingen af inklusion i Egedal Kommune. Strategien for både dagtilbud og skoleområdet er overordnet tænkt som en fælles pejling for udviklingen. På samme tid skal den give plads til lokalt og konkret udarbejdede handleplaner i det enkelte dagtilbud og på den enkelte skole. Lad os sammen skabe gode fællesskaber. 2
3 Indhold Vores vision... 4 I Egedal Kommune arbejder vi ud fra denne definition på inklusion:... 4 Vi skaber sammenhæng i arbejdet med inklusion... 5 Vi balancerer faglighed og kvalitet... 5 Vi dokumenterer og evaluerer den igangværende udvikling... 5 Vi udvikler vores kompetencer... 6 Inkluderende fællesskaber i skole og dagtilbud... 7 Mål for inklusion... 7 Hvordan arbejdes der med inklusion i dagtilbud?... 8 For børnene... 8 Medarbejderne... 8 Ledelsen... 9 Fællesskabet... 9 Relationer... 9 Samarbejde Tværfagligt samarbejde Forældre Hvordan arbejdes der med inklusion i skolen? Børnene Medarbejderne Ledelsen Fællesskabet Relationer Samarbejde Tværfagligt samarbejde Forældre Bilag 1: Effektstyringsramme 3
4 Vores vision I Egedal Kommune arbejder vi ud fra et helhedsorienteret menneskesyn og møder alle børn og unge med blik for den enkeltes ressourcer, udfordringer og dannelse. Alle børn og unge sikres en god barndom med omsorg, tryghed, trivsel, læring og udfordringer. Alle børn og unge skal have lige mulighed for at udvikle og udfolde sig i meningsfulde fællesskaber. Alle børn og unge skal mødes af professionelle medarbejdere, der arbejder inkluderende og understøtter mangfoldigheden. I Egedal Kommune arbejder vi ud fra denne definition på inklusion: Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces der øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle børn og unge. Inklusion handler dermed om, at alle børn og unge er i positiv social, personlig og faglig udvikling, og alle børn og unge føler sig inkluderede. Alle børn og unge oplever at være en del af fællesskaberne. 4
5 Vi skaber sammenhæng i arbejdet med inklusion I Egedal Kommune skal borgerne opleve tværgående sammenhænge og en rød tråd i den kommunikation og behandling, de får. Vores tilbud til børn og unge baserer sig på et helhedsorienteret menneskesyn. Vi har fokus på det enkelte barn og unges ressourcer og muligheder for at indgå i meningsfyldte fællesskaber med andre. vi samarbejder på tværs af Egedal Kommunes organisation for at understøtte inklusionsarbejdet. Vi lægger vægt på et tværgående og helhedsorienteret menneskesyn. vi understøtter, at det enkelte barn og unge indgår i fællesskabet i så stor en udstrækning, som det kan lade sig gøre. det er en forudsætning for det gode samarbejde omkring børn, unge og forældre, at det bygger på en konstruktiv, støttende og udviklende dialog. Vi balancerer faglighed og kvalitet Vi vil evaluere på praksis og vurdere om fagligheden og kvaliteten er tilfredsstillende. På den måde vil vi sikre, at der er en sammenhæng mellem kvalitet og pris i de tilbud, vi giver børn og unge. vi prioriterer en forebyggende og tidlig indsats, og er opmærksomme på, hvis barnet eller den unge er på vej mod eksklusion. vi vurderer indsatser og tilbud til det enkelte barn/ unge, tager vi udgangspunkt i, at det har værdi for det enkelte menneske at være inkluderet i almenområdet. vi sikrer, at indsatserne tager udgangspunkt i en tværfaglig vurdering. vi arbejder løbende på at vurdere kvaliteten af den samlede indsats på børne- og ungeområdet. Vi dokumenterer og evaluerer den igangværende udvikling I Egedal Kommune arbejder vi systematisk med at dokumentere effekten af vores inklusions-indsats. Vi vil synliggøre de fremskridt, vi ser, og vi vil reagere, når en positiv udvikling udebliver. Borgerne skal opleve, at de tilbud de får fra Egedal Kommune er baseret på vores indhentede viden og erfaring med inklusion. vi træffer faglige vurderinger og beslutninger, inddrager vi så vidt muligt viden, der er baseret på erfaring og dokumentation. vi sætter ord på fremskridt og udvikling, som vi observerer i vores daglige arbejde. Der, hvor det giver mening, arbejder vi med at synliggøre og dokumentere effekter og resultater. vi udvikler, deler og anvender viden om vores egne indsatsers effekt med henblik på at skabe en endnu bedre inkluderende praksis. vi opretholder ingen indsatser uden løbende dokumentation og evaluering. 5
6 Vi udvikler vores kompetencer I Egedal Kommune mener vi ikke, der er en færdig opskrift på godt inklusionsarbejde. Vi har viden og erfaring med børn og unge i Egedal Kommune, men vi ved, at vi kan blive endnu bedre til at folde inklusionstankegangen ud i praksis. Vi udvikler viden sammen: Vi er opmærksomme på og drager nytte af det, der virker godt, og det, der ikke virker, udvikles eller afsluttes. Vi bruger den opnåede viden til at skabe endnu bedre inkluderende miljøer for børn, unge og voksne i Egedal Kommune. Vi lærer af andre. Derfor indhenter vi viden ind ved at undersøge erfaringer udefra, som vi kan blive inspireret af. vi arbejder med vores holdninger og tilgang til inklusion, så vi øger vores bevidsthed om, hvad der virker inkluderende og ekskluderende i hverdagen. vi udvikler viden og redskaber, der skaber inkluderende miljøer og berigende fællesskaber. vi deler viden med hinanden på tværs af fagområderne med henblik på at forbedre vores inkluderende praksis. Det er vores fælles ansvar. vi indgår i forpligtende samarbejde på tværs af fagområderne for at udvikle nye løsninger, der passer til det enkelte barn/unge. vi kompetenceudvikler løbende. 6
7 Inkluderende fællesskaber i skole og dagtilbud Mål for inklusion Målet for inklusion i Egedal Kommunes skole og dagtilbud er, at alle børn og unge deltager ligeværdigt i et socialt, meningsfuldt og udviklende fællesskab. Dagtilbud og skole udfordrer alle børn og unge og sikrer trivsel, så de bliver så dygtige, de kan uanset hvilke forudsætninger det enkelte barn har. Alle i fællesskabet har medansvar for at inkludere, respektere og værdsætte hvert enkelt menneske med dets livsvilkår og historie. De fælles bestræbelser på inklusion sikrer, at flest mulige børn og unge profiterer af at forblive i deres lokale miljø. Grundlæggende tilstræbes det at give alle de bedste udviklingsmuligheder ud fra deres forudsætninger og potentialer. Der rettes et særligt fokus mod det forebyggende arbejde og mod tidlig indsats generelt, bl.a. ved at styrke den tværfaglige indsats og et tæt forældresamarbejde. Alle børns overgang fra dagtilbud til skole lykkes. Børn, som allerede i dagtilbuddet er i vanskeligheder, er velbeskrevede og kendte ved skolestart. Dette for at sikre, at barnet og forældrene oplever en sammenhæng og en rød tråd i barnets videre udvikling i skolen. Alle børn og unge har ret til at være en del af et udviklende, udfordrende og meningsfuldt fællesskab. Derfor arbejdes der også på ungeområdet med udgangspunkt i et anerkendende og inkluderende syn, hvor alle unge i Egedal Kommune tilbydes uddannelse eller særligt tilrettelagte tiltag med respekt for den unges behov, ønsker og baggrund. I det efterfølgende beskrives indsatsen i skole og dagtilbud, og dette udmøntes i de enkelte skoledistrikter og dagtilbudområders handleplaner/læreplaner for arbejdet med inklusion. 7
8 Hvordan arbejdes der med inklusion i dagtilbud? For børnene Vi sikrer, at alle børn og unge bliver både dannede og uddannede som hele, robuste og socialt bevidste mennesker, som er i stand til at handle og tage initiativ. Livsduelige børn og unge der har handlekompetence til, at være medskaber af egen læring. Alle med deres forskellige potentialer, som skal udfordres og stimuleres bedst muligt. vi prioriterer en forebyggende og tidlig indsats, som starter allerede i dagtilbuddet. en fælles faglig ramme og værdigrundlag der sikrer, at alle arbejder med udgangspunkt i den anerkendende og ressourceorienteret tilgang til barnet/den unge. det tilstræbes, at alle børn og unge er i udvikling, både læringsmæssigt og socialt. der anvendes differentieret pædagogik og foretages justeringer i hverdagen, der gør det muligt at skabe læring, udvikling og trivsel for alle børn og unge. der udarbejdes handleplaner for børn der har brug for en særlig opmærksomhed. Ved overgange fra dagtilbud til skole sikres beskrivelser af barnets potentialer, udfordringer og udviklingsmuligheder. der udarbejdes sprogvurderinger på alle 3 årige, der er med til at indikere nødvendigheden af særlige tiltag i forhold til barnets sproglige udvikling. Medarbejderne Betingelsen for en vellykket inklusionsproces er, når medarbejderne har et vedvarende fokus på en høj grad af deltagelse, fælles forståelse og medejerskab til inklusion. Alle medarbejdere har en vigtig rolle i forbindelse med inklusion og ved hvorfor og hvordan, der arbejdes inkluderende. For, at inklusion bliver en indarbejdet del af praksis, arbejdes der målrettet på at skabe udviklingsorienterede læringsmiljøer. Vi har fokus på helhedstænkning og brobygning. viden, erfaringer og gode idéer deles. vi har og videreudvikler et miljø, hvor didaktik og udfordringer i forbindelse med den pædagogiske hverdag er et fælles anliggende. medarbejderne tilegner sig flere handlemuligheder i forbindelse med inklusion. medarbejderne har en anerkendende og respektfuld tilgang til alle børn og voksne. medarbejderne italesætter de dilemmaer, der er i den pædagogiske praksis. medarbejderne arbejder systematisk og dokumenterer indsatserne. 8
9 Ledelsen Inklusion er et fælles anliggende for hele børne- og ungeområdet. Ansvaret for det helhedsorienterede børnesyn og dermed inklusionsindsatsen er ledelsesmæssigt forankret. Inklusion fremmes af anerkendelse og klare forventninger fra ledelsen. Inklusionsindsatsen og opgaverne fremgår tydeligt for alle involverede. Fælles ejerskab til en inkluderende kultur forudsætter en bred inddragelse af medarbejdere, børn, unge og forældre. ledelsen opstiller, i samarbejde med medarbejderne, lokale mål og indsatser for inklusion i dagtilbud via de pædagogiske læreplaner. mål og indsatser dokumenteres på dagtilbuddets hjemmeside. ledelsen arbejder med kompleksiteten i forhold til inklusionsudfordringerne. ledelsen understøtter løbende udvikling af læringsmiljøet. ledelsen understøtter medarbejdernes kompetenceudvikling og stiller krav til faglighed der prioriteres tid til kollegial sparring/dialog/refleksion og teamsamarbejde.og refleksion. Fællesskabet Vi arbejder med og sikrer, at alle børn og unge har mulighed for at være fuldgyldige medlemmer af fællesskabet, hver på deres præmisser og med deres udfordringer. alle børn og unge er aktive medskabere og føler sig som en del af et betydningsfuldt fællesskab. der er etablering af små og store fællesskaber, der er med til at understøtte det enkelte barn/unges udvikling. der hele tiden foretages justeringer og udvikling af de pædagogiske tiltag i hverdagen, som er med til at understøtte barnets/den unges position. tydelig voksenorden og bevidstheden om, hvornår vi går foran, ved siden af og bagved, er med til at danne grundlag for nye betydningsfulde fællesskaber. vi arbejder med et ressourcesyn og et anerkendende sprogbrug, hvor vi sikrer barnets position og succeshistorie i fællesskabet. Relationer Vi sikrer kvalitet i vores relationsarbejde for at sikre nærvær, dybde og fordybelse som grundlag for at barnet/den unge trives, lærer og udvikler sig optimalt. Der er fokus på børn og unges relationskomtetence og evnen til at interagere sammen med andre. 9
10 vi til stadighed arbejder med udvikling af de gode samspilsrelationer. De fysiske og psykiske læringsmiljøer understøtter børn og unges samspil og relationer. der arbejdes systematisk og metodisk i forhold til de pædagogiske læreplaner, der understøtter relationskompetencen hos børn og unge. børn og unge inddrages og har kendskab til, hvordan og hvorfor det er vigtigt at arbejde med fællesskabet og de gode relationer. Samarbejde Vi sikrer, at inklusion gælder for alle, ikke kun en bestemt gruppe børn og unge. Det kræver høj faglighed og specialpædagogisk viden og indsigt, som skal integreres i medarbejderstabens samlede kompetence. Specialpædagogisk arbejde kræver evnen til at samarbejde og undres, for at finde de bedste udviklingsmuligheder for barnet/den unge. : samarbejdet i det enkelte dagtilbud/område styrkes og udvikles. alle medarbejdere føler sig medinddraget og rustet til at løfte inklusionsopgaven. ledelse og medarbejdere opstiller lokale mål og indsatser for samarbejdet og faglig udvikling i det enkelte dagtilbud. Tværfagligt samarbejde Vi samarbejder tværfagligt for at tilgodese mangfoldigheden i børn og unges potentialer. Herigennem sikres rummelighed i de inkluderende læringsfællesskaber. Et tæt tværfagligt samarbejde, problemløsning og nye måder at tænke på, hvor forskellige fagkompetencer skal sikre den bedste løsning for det enkelte barn/børnegrupper. der fortsat er fokus på tidlige og forebyggende indsatser ved hjælp af det tværfaglige samarbejde. fokus rettes mod forebyggende indsatser, hvor målet bl.a. er, at alle børns overgang til skole lykkes. der er sammenhæng og kvalitet i overgangen fra dagtilbud til skole, hvor det forpligtende samarbejdet mellem dagtilbud og skole beskrives og dokumenteres på hjemmesiden. børn i dagtilbuddet, som er i vanskeligheder, er velbeskrevet og kendte for skolen ved skolestart. vi afholder børne- og ungeteammøder ved bekymringer. vi afholder sagsteammøder for at sikre helhed i foranstaltningen. 10
11 andre ressourcepersoner kan involveres i samarbejdet om at løse inklusionsopgaven. Udover forældrene kan det professionelle netværk, inklusionsvejleder, pædagogiske konsulenter, ressourcepædagoger, PPR og ledelse inddrages. Forældre Forældrefællesskabets styrke er afgørende for børn og unges inklusion og trivsel og en vigtig og nødvendig del af de professionelles arbejde. For at inklusionsbestræbelserne lykkes, er det en forudsætning, at de professionelle opfatter forældre som vigtige og nødvendige aktører og samarbejdspartnere og sørger for at finde måder, hvorpå alle forældre er med som inklusionsressource. vi skaber en positiv, åben og anerkendende tilgang til alle forældre. der forventes synlige og tydelige forventninger til forældresamarbejdet, hvor forældre inddrages og oplever sig selv som aktive deltagere og medansvarlige for fællesskabet i dagtilbuddet. inklusion er på dagsordenen i de sammenhænge, hvor forældre og pædagoger mødes omkring børns og unges liv. Særligt i forbindelse med forældremøder er det vigtigt at have fokus på, hvordan forældrefællesskabet styrkes ved aktiv involvering og strategisk styring. Alle forældre er en aktiv ressource i arbejdet med inklusion. 11
12 Hvordan arbejdes der med inklusion i skolen? Børnene Vi sikrer, at alle børn og unge bliver både dannede og uddannet som hele, robuste og socialt bevidste mennesker, som er i stand til at handle, tage initiativ og yde en indsats at de bliver livsduelige. Livsduelighed er en mulighed for til stadighed at gøre sig bedre rustet, bredere funderet og mere beredt på et foranderligt liv. Alle har forskellige potentialer, som skal udfordres og stimuleres bedst muligt. der udarbejdes et fælles værdigrundlag og en målsætning på skolen. medarbejderne har en positiv holdning til inklusion af elever med særlige behov. alle børn og unge er i udvikling, både fagligt og socialt. undervisningen differentieres, så den rummer udfordringer for den enkelte elev. der udarbejdes en skriftlig elevplan for alle elever. Elevplanen tager udgangspunkt i et helhedssyn på barnet. Medarbejderne Betingelsen for en vellykket inklusionsproces er, at medarbejderne og ledelsen har et vedvarende fokus på en høj grad af deltagelse, fælles forståelse og medejerskab til inklusion. Alle medarbejdere har en vigtig rolle i forbindelse med inklusion og ved, hvorfor og hvordan der arbejdes inkluderende. For at inklusion bliver en indarbejdet del af praksis, arbejdes målbevidst. Vi arbejder på at opnå åbne og udviklingsorienterede læringsmiljøer. Vi har fokus på helhedstænkning og brobygning. viden, erfaringer og gode idéer deles. der skabes et miljø, hvor didaktik og udfordringer i forbindelse med undervisning og udfordrende elever bliver et fælles anliggende. medarbejderne tilegner sig flere handlemuligheder i forbindelse med inklusion. medarbejderne har en anerkendende og respektfuld tilgang til alle børn og voksne. medarbejderne italesætter de dilemmaer, der konstant er, i den pædagogiske praksis. medarbejderne arbejder systematisk og dokumenterer indsatserne. 12
13 Ledelsen Inklusion er et fælles anliggende for hele børne- og ungeområdet. Ansvaret for inklusionsindsatsen er ledelsesmæssigt forankret. Inklusion fremmes af anerkendelse og klare forventninger fra ledelsen. Inklusionsindsatsen og opgaverne skal derfor fremgå tydeligt for alle involverede. Fælles ejerskab til en inkluderende kultur forudsætter en bred inddragelse af medarbejdere, børn og unge og forældre i implementeringsprocessen. ledelse og medarbejdere opstiller lokale mål og indsatser for inklusion i skole og fritidstilbud. mål og indsatser dokumenteres på skolens hjemmeside. ledelsen arbejder med kompleksiteten i forhold til inklusionsudfordringerne. ledelsen understøtter udvikling af læringsmiljøet. ledelsen understøtter medarbejdernes kompetenceudvikling og stiller store krav til faglighed og refleksion. ledelsen prioriterer tid til kollegial sparring/dialog/refleksion og teamsamarbejde. Fællesskabet Vi sikrer, at alle børn og unge har mulighed for at være fuldgyldige medlemmer af fællesskabet, hver på deres præmisser og med deres udfordringer. Samtidig vil vi arbejde for, at fællesskabet styrkes, så det kvalificeret og aktivt inkluderer alle. undervisningen er for alle undervisningen tilpasses, så den passer til alle elever. Det indebærer tilpasning af mål, undervisningsmetoder og evalueringsteknikker. alle børn og unge så vidt muligt skal have et dag- og skoletilbud i deres skoledistrikt. alle børn og unge er aktive medskabere og føler sig som en del af skolens fællesskab. 13
14 Relationer Det sikres, at alle børn og unge får de bedste relationer til andre børn, unge og voksne. Der findes eksakt viden om, at den gode relation er det væsentligste i bestræbelserne på at få alle til at føle sig som fuldgyldige medlemmer af fællesskabet. Dette er en forudsætning for at lære, være og udvikle sig. al udvikling, læring og opdragelse finder sted i samvær med andre. skolen bidrager til at udvikle børn og unges sociale/relationelle kompetencer. skolen etablerer bæredygtige fællesskaber. læringsmiljøet er kendetegnet ved tydelige spilleregler for fællesskabet. Samarbejde Den specialpædagogiske kompetence i en inkluderende skole indgår som en integreret del af medarbejderstabens samlede kompetence, og er ikke målrettet en bestemt elevgruppe. Specialpædagogisk arbejde fordrer derfor evnen til at undres og til at stille spørgsmål for at finde ud af barnets forudsætninger, udfordringer og muligheder. Det er vigtigt, at medarbejderen arbejder selvstændigt, teoretiserende og undersøgende i sin praksis. Forskelligheden hos børn kræver forudsætninger hos medarbejderen, som fordrer samarbejde, problemløsning og innovation. Inklusion er ikke en metode, men en måde at tænke på, og medarbejderen må til stadighed evne at relatere teorier til egen praksis. alle medarbejdere føler sig forpligtet og tager medansvar. alle forældre er en aktiv ressource i arbejdet med inklusion. ledelse og medarbejdere opstiller lokale mål og indsatser for samarbejde om inklusion i skolen. Tværfagligt samarbejde Vi samarbejder tværfagligt for at tilgodese mangfoldigheden i børn og unges potentialer, og dermed sikre forskellighed i inkluderende læringsfællesskaber. vi prioriterer tidlige og forebyggende indsatser ved hjælp af det tværfaglige samarbejde. vi retter fokus mod forebyggende indsatser, hvor målet bl.a. er, at alle børns overgang til skole lykkes. der er sammenhæng og kvalitet i overgangen fra dagtilbud til skole. børn i dagtilbud som er i vanskeligheder, skal være kendte ved skolestart. 14
15 børn i specialtilbud er tilknyttet SFO eller klub. der skal være samarbejde, sammenhæng og kvalitet i overgangen fra skole til ungdomsuddannelse. der afholdes børne- og ungeteammøder ved bekymringer. der afholder sagsteammøder for at sikre helhed i foranstaltningen. andre ressourcepersoner kan involveres i samarbejdet om at løse inklusionsopgaven. Udover forældrene kan det professionelle netværk, Flyverkorpset, Adfærd-Kontakt- Trivsels-lærere, PPR, socialfaglig rådgiver og ledelse. Forældre Forældre er en vigtig og naturlig samarbejdspartner. Der forventes en synlig forældreopbakning, der forudsætter, at forældre oplever sig selv som aktive deltagere og medansvarlige for hele fællesskabet. Skolen har tydelige forventninger til forældrenes deltagelse, samt deres rolle i fællesskaberne i fritiden. : de professionelle skaber en positiv, åben og anerkendende tilgang til alle forældre. forældrene oplever sig selv/agerer som medansvarlige for hele fællesskabet, og ikke kun for eget barn. forældrenes ansvar udmøntes i holdning og handling. 15
16 Effektstyringsramme Kort sigt (skoleårene ) Mellemlang sigt Lang sigt Effektmål Lærere og pædagoger får et kompetenceløft i forhold til inklusionsopgaven via uddannelsesforløb med UCC Center for Skole og Dagtilbud tilbyder kurser i relationskompetence, klasseledelse og didaktiske overvejelser. Center for Skole og Dagtilbud tilbyder kursus i Den professionelle samarbejdspartner i inklusionens tid. Center for Skole og Dagtilbud tilbyder kursus i det gode skole/hjemsamarbejde. Ressourcefordelingen understøtter inklusion og er implementeret. Alle skoler og institutioner har lavet en handleplan for arbejdet med inklusion - ud fra de kommunale visioner og strategier. Den enkelte leder, lærer, pædagog og de enkelte team arbejder ud fra et inkluderende perspektiv på børnene: Børn der står i vanskeligheder fremfor børn der er vanskelige. Alle elever trives og føler sig inkluderede, hvor de er. Elevernes trivsel skal fastholdes. Andelen af børn og unge der ekskluderes til specialtilbud er dalet i forhold til PPR og Center for Skole og Dagtilbud understøtter inklusionsopgaven. Flere børn og unge inkluderes. Indikator Starter op august 2014 Kompetenceløftet giver større viden og indsigt i inklusionsopgaven. Medarbejderen får øget bevidsthed om egen praksis og egne relationskompetencer, hvilket bruges til at optimere elevernes læring. Skift mellem teori, praksis og feedback. Øget bevidsthed om samarbejdsrelationer, herunder kommunikationens betydning. Øget bevidsthed om vigtigheden af det gode forældresamarbejde og afsmittende adfærd i skolen. Medarbejderne får konkrete redskaber til at etablere og vedligeholde den nødvendige relation til forældrene. Vedtaget og udmeldt forår 2014 for skoleåret Handleplanen ses på skoler og daginstitutioners hjemmeside 1. januar 2015 Trivselsundersøgelse blandt lærere og pædagoger viser, at de fleste føler sig i stand til at håndtere udfordringerne vedr. inklusion. Trivselsundersøgelse blandt eleverne viser, at de fleste elever føler sig inkluderede. 96 % er inkluderet i Samtidig er andelen af ressourcer til almenområdet steget. Antallet af indstillinger fra skolerne til PPR er faldet i forhold til % er inkluderet. 16
Inklusion i Egedal Kommune. En vision om inkluderende fællesskaber
Inklusion i Egedal Kommune En vision om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit liv. Måske har du også haft
Læs mereDer mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.
Høringssvar på inklusionsstrategien fra områdeledergruppen. Områdeledergruppen er undrende overfor strategiens form, processen og deltagelsen omkring udarbejdelsen. Formen ser vi som en blanding af vision,
Læs mereInklusion i Egedal Kommune En vision om inkluderende fællesskaber
Inklusion i Egedal Kommune En vision om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit liv. Måske har du også haft
Læs mereInklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber
Inklusion i Lejre Kommune En vision om berigende fællesskaber Kære læser Hvad betyder fællesskab for dig? Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereStrategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle
Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereBørne- og læringssyn i Allerød Kommune
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med
Læs mereSTRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I
1 I SKOLE OG SFO En pædagogisk kurs at styre efter i hverdagen Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes det er en egenskab ved fællesskabet (Bent Madsen, 2011) 2 INDHOLD
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereFælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereUdvalgte emner fra høringssvar Høringssvar Administrationens
Inklusionsstrategi høringssvar opdelt i overordnede temaer Udkast til Inklusionsstrategien har været i høring fra den 10.02.2014 26.03.2014 hos Skolebestyrelserne, Områdebestyrelserne, klubbestyrelserne,
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereInklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs mereInklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Læs mereOplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Læs mereStrategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune
Strategi for inklusion - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune Gribskov Kommune sætter inklusion på dagsordenen, fordi forskellighed betragtes som en styrke, der har værdi for alle. Børne- og Ungeområdet
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereEsbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs merePolitik for udviklende fællesskaber
Politik for udviklende fællesskaber - Inklusionspolitik for området 0-18 år i Billund kommune Hvilke værdier er inklusionspolitikken baseret på? Inddragelse Ejerskab Kvalitet Sammenhæng Dialog Værdisæt:
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs mereBØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Læs mereTEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet
TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ 2018 Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet Forslag til den nye formålsparagraf Dagtilbudsområdet er reguleret af dagtilbudsloven,
Læs mereInklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune
Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende
Læs mereStærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune
Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune En introduktion til inklusionsindsatsen på 0-18 års området 2015 Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune 1. december 2015 Denne tekst er en introduktion
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereFÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området
FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereINKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereNy velfærd på Børne- og Ungeområdet
Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede
Læs merePædagogiske principper
Pædagogiske principper Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereBørnepolitik Version 2
Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik
Læs mereDet er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik
UDKAST Det er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik For perioden 2019-2022 Godkendt af Byrådet den xx Forord I Fredensborg Kommune mener vi, at alle børn skal have mulighed for at
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs merePOLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI
POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....
Læs mereStatusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereInklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber
Inklusionsstrategi: Stjernevejskolen Udarbejdet: Januar 13 Hvad forstår vi ved inklusion? Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereAKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen
AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs mereInklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området
Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mere2015-2019. Sprog- og Læsestrategi
2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer
Læs mereStrategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør
BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd
Læs mere