Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet"

Philippa Thøgersen
8 år siden
Visninger:

1 Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet på tværs

2 Hvilke problemer skal brugerinddragelse løse? Brugerinddragelse som selvstændig værdi Brugerinddragelse i praksis: patient centrerede tilgange Effekter på kvaliteten: aktuel evidens

4 Breslow. Am J Public Health. 2006; Johns Hopkins, American Healthways. Dis Manag EU Horizon 2020: Health, demographic change and well being; Amtsrådsforeningen i Danmark, 2003; Danske Regioner, 2007.

5 Helbredsrelateret livskvalitet som central målsætning i det moderne sundhedsvæsen Når sygdomme begrænser patienter og borgeres livskvalitet er det primært fordi sygdom og behandling sætter begrænsninger for deres muligheder for at handle og træffe valg af betydning for deres livssituation

er det primært fordi sygdom og behandling sætter begrænsninger for deres

6 WHO: Sundhed er ikke blot fravær af sygdom, men en tilstand af fysisk, psykisk, social (og eksistentiel) trivsel Fysisk funktion og trivsel Psykisk funktion og trivsel LIVSKVALITET Social funktion og trivsel Eksistentiel trivsel (1) World Health Organization. The first ten years. The health organization. Geneva: World Health Organization; (2) WHOQOL SRPB Group. A cross cultural study of spirituality, religion, and personal beliefs as components of quality of life. Soc Sci Med 2006 Mar;62(6):

Organization. The first ten years. The health organization. Geneva: World Health Organization; 1958. (2) WHOQOL SRPB Group.

7 Psykisk: Depression, posttraumatisk stress, angst, kognitive forringelser m.m. Fysisk: Smerter, sanseforstyrrelser, fysiske forandringer, træthed, forringet søvnkvalitet m.m. LIVSKVALITET Eksistentielt: Mening med livet, leve med usikkerhed, opretholde håb m.m. Socialt: Problemer i familien, parforholds problemer, arbejdsfunktion m.m. De fire livskvalitets områder påvirker hinanden

m. Fysisk: Smerter, sanseforstyrrelser, fysiske forandringer, træthed, forringet søvnkvalitet m.

8 De store udfordringer i sundhedsvæsenet og i sundhedsprofessionel patient relationen: Støtte borgernes og patienternes evne til at mestre helbredsmæssige udfordringer Primær, sekundær og tertiær forebyggelse gennem at støtte borgere og patienters motivation og evne til at reducere risikoadfærd og fremme hensigtsmæssig sundhedsadfærd i biologisk, psykologisk og socialt perspektiv Forbedring af behandlingsresultater gennem sikring af compliance/adhærens Vi får ikke råd til lade være!

patienters motivation og evne til at reducere risikoadfærd og fremme hensigtsmæssig sundhedsadfærd i biologisk,

9 De sundhedsprofessionelles kerneopgave er dobbelt: At være sygdoms centreret og sikre den bedste medicinske behandling og pleje At være patient centreret og fremme empowerment ved i samarbejde med patienten at tilvejebringe viden, fremme holdninger og støtte færdigheder, der gør det muligt for patienten at handle, tage medansvar og træffe egne, kvalificerede valg og vedrørende sin behandling, pleje og samlede (helbreds relaterede) livssituation. Breslow. Am J Public Health , Biogen Idec, 2011

holdninger og støtte færdigheder, der gør det muligt for patienten at handle, tage medansvar og træffe egne, kvalificerede

11 Vores aktuelle menneskesyn antager, at selvdetermination er central for vores livskvalitet Selv determination: oplevede muligheder for at træffe valg af betydning for vores liv

12 AUTONOMI KOMPETENCE Livskvalitet Trivsel Psykisk og fysisk helbred FORBUNDETHED Ryan & Deci, 2002

13 Mennesker har et grundlæggende behov for at være autonome, selv regulerede, snarere end at være ufrivilligt styrede af eksterne kræfter eller ikke kontrollerede interne kræfter. Uanset, hvad vi gør, har vi behov for, at vores adfærd er i overensstemmelse med vores selv Autonomi er ikke et individualistisk begreb om uafhængighed af andre

14 Mennesker har et grundlæggende behov for at føle sig kompetente, dvs. have den nødvendige indsigt, viden og de nødvendige færdigheder, der gør os i stand til at tage ansvar for og være i kontrol over os selv, vores adfærd, vores livssituation Og har et grundlæggende behov for at være kompetente og autonome i forbundethed og interaktion med andre

til at tage ansvar for og være i kontrol over os selv, vores adfærd, vores

15 Omhandler de psykologiske processer/kræfter som fører en person i retning af et specifikt mål Er nødvendig for at gennemføre og vedligeholde en given adfærd Kommunikation og interventioner mhp. at motivere mennesker til adfærdsændring er mest effektive, når de respekterer deres behov for autonomi, kompetence og forbundethed

16 Grundlæggende menneskelige behov, der skal imødekommes i relationen mellem patient og sundhedsprofessionel Autonomi Kompetence Forbundethed Patienter har behov for at opleve genuin frivillighed og personligt ejerskab, når de træffer et indre personligt valg i forbindelse med deres helbredsrelaterede mål Patienter har behov for at forstå, hvordan de kan opnå deres helbredsrelaterede mål og føle, at de kan gennemføre den nødvendige adfærd Patienter har behov for at føle sig respekterede og at den sundhedsprofessionelle og andre centrale personer føler omsorg for dem

helbredsrelaterede mål Patienter har behov for at forstå, hvordan de kan opnå deres helbredsrelaterede mål og føle, at de kan gennemføre den

17 Krav til personale patient relationen i det 21. Århundrede

18 A general moral philosophy of health care with interrelated three core attributes: Consideration of patients needs, perspectives, and individual experiences Provision of opportunities to patients to participate in their care Enhancement of the patientclinician relationship Epstein et al., 2005; Epstein & Street, 2007

experiences Provision of opportunities to patients to participate in their care

19 Tre kerneværdier: Patientperspektivet, Inddragelse, Partnerskab Operationel definition: Inddragelse og forståelse af patientens perspektiv: bekymringer, tanker, forventninger, behov, følelser og funktion Forstå patienten med udgangspunkt i hans/hendes unikke psykosociale kontekst Etablere fælles forståelse af problemet og dets behandling i overensstemmelse med patientens værdier Støtte patienter i at dele magt og ansvar ved at involvere dem i valg i det omfang de ønsker det Epstein et al. 2005; Epstein & Street, 2007

psykosociale kontekst Etablere fælles forståelse af problemet og dets behandling i overensstemmelse med patientens værdier Støtte

20 Effekter af patient centrerede tilgange

21 o Øget patient tilfredshed o Mindre stress, angst, depression o Øget patient self efficacy o Mere præcise diagnoser o Øget compliance/adhærens o Bedre behandlingsresultater o Øget professionel tilfredsstillelse o Færre patientklager o Tidsbesparelser Egbert et al. 1964; Orth et al. 1987; Greenfield et al. 1988; Ong et al.; 1995; Stewart, 1995; Ford et al. 1996; et al. 2003; Swenson et a. 2004; Stewart 2000; Mead & Bower, 2002

23 K = antal undersøgelser

24 Patient centreret kommunikation Specifikke bio psyko sociale interventioner EMPOWERMENT/MESTRING Borger/patient variable: Oplevet kontrol Oplevede handlemuligheder Viden og ressourcer Deltagelse i beslutninger Optimisme og håb Se nye muligheder (Om)definere sig selv Følelsesmæssig kompetence Modtage og give som en del af et fællesskab Mening, udvikling, personlig vækst Livskvalitet Fysisk Psykisk Socialt Eksistentielt Sygdomsrisiko Prognose Levealder

25 Leflen for politisk korrekthed At flytte ansvar fra system til borger/patient Løftede pegefingre Simple teknikker/indgreb/håndgreb Kun for patienter/borgere med ressourcer (Høj SØS) En spareøvelse Men: værdier, holdninger, måder at tænke på, samarbejde

Relaterede dokumenter

Bobby Zachariae, Professor, dr.med. Kræftafdelingen Aarhus Universitetshospital. Zachariae

Bobby Zachariae, Professor, dr.med. Kræftafdelingen Aarhus Universitetshospital. Zachariae Bobby, Professor, dr.med. Kræftafdelingen Aarhus Universitetshospital Psychooncology Research Unit established in 2000 at the Dept. Of Oncology, AUH based on a grant from the Danish Cancer Society EPoS