Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010.

Transkript

1 Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar temaer Borgeren i centrum Frivillige vs. professionelle De frivillige skal støttes i deres initiativer. Der skal være opbakning fra kommunen til foreningens initiativer, så det ikke er for besværligt for foreningerne at starte aktiviteter. Kommunen skal kun sørge for rammerne, resten er op til foreningerne. Hvis kommunen har projekter skal de relevante foreninger inddrages tidligt. Foreningerne kan selv og vil selv, men har behov for økonomisk støtte og de nødvendige faciliteter. Kommunen skal påtage sig initiativer på sundheds- og motionsområdet, men der skal skabes ejerskab i foreningerne. Selvorganisering vs. foreningsliv Foreningerne og hallerne: foreningerne kommer i første række, de uorganiserede skal organiseres. Det selvorganiserede er ikke kommunens område. Kommunen må gerne være initiativtager til uorganiserede aktiviteter det vigtigste er at folk bevæger sig. Kan måske også fungere som løftestang til at få udøvere tilbage i foreningerne. Er foreningerne interesserede i at tage et socialt ansvar overfor f.eks. integration eller overvægtige? Foreningerne bakker op om sundheds- og socialt ansvar, men det skal være efter gulerodsmetoder. Foreningerne skal have økonomisk støtte fra kommunen til sådanne tiltag. Institutionerne mener af tilskud skal udbetales med en forpligtelse om at tage et socialt ansvar. De store foreninger ser det som deres forpligtelse, mens de små ikke mener, at de har kræfterne. Det er et kommunalt ansvar at klæde foreningerne på til at påtage sig integrationsfremmende opgaver. Er der interesse for at kommunen stimulerer og igangsætter samarbejde på tværs af foreninger og kommunale institutioner? Kommunen skal facilitere initiativer mellem foreninger og kommunale institutioner. det er vigtigt at de to forvaltninger arbejder mere på tværs og beder klubberne løse opgaverne, da

2 de sagtens kan det, hvis de støttes økonomisk. Fødekæde og kredsløb Kompetenceudvikling - uddannelse Foreningerne kan langt hen af vejen bruge specialforbundene, der mener de har kompetencerne til det, så længe de kan få økonomisk støtte fra kommunen til at deltage i kompetenceudviklingsforløb. Ved meget specielle grupper af idrætsudøvere (fx hjertepatienter eller socialt udsatte) skal kommunen klæde foreningernes instruktører på. Bredde vs. Elite og talentudvikling Både eliten, bredden og legen skal prioriteres. Satses der på eliteudvikling, skal det komme borgerne til gode (fx som eliteaftalerne) der skal stilles krav. Bredden skal prioriteres højere end eliten, hvis der ikke er midler til begge dele. Elitemidlerne skal følge de klubber hvor der er talentudvikling. Hvis der kun satses på elite er der en risiko for af de mindre dygtige dropper helt ud. Der skal altså være plads til bredde og leg. Eliteaftalerne skal være tidsbegrænsede og må ikke gå over at blive generel driftsstøtte og der skal som hidtil stilles krav til klubberne. Elitesats, der hvor rammerne/faciliteterne er i orden. Støt talenter fx via Elitesport Roskilde Tages der en beslutning om fx at blive elitekommune eller lave eliteidrætsaftaler, så skal det gøres fuldt ud ift. midler og prioritering af faciliteter. Den levende by Udøver - Træner - Frivillig leder Vigtigere at kommunen sikrer rammer frem for lederuddannelser. Det er foreningernes eget ansvar at sikre tilstrækkeligt med frivillige ledere og trænere. Foreningerne skal være dygtigere til at gøre lederopgaver mere prestigefulde. Skal ligge i RIU, evt. et børne- og unge lederudviklingskursus Bevar uddannelsespuljen, også foreninger, der ikke modtager aktivitetstilskud, skal kunne søge puljen. Regionalt kursusudbud som kommunen koordinerer. Etablering af en juniorlederuddannelse via Dansk Skoleidræt. Forslag om idrætspolitik på alle skoler. Mentorordninger for lederaspiranter i det frivillige foreningsliv. Hvordan skal store events (f.eks. Festivalen) smitte af på kommunen og hverdagen?

3 Der skal være store events i kommunen, men det er ikke kommunens opgave at finansiere dem. Hvis store events skal støttes af kommunen, skal der følge krav til arrangørerne med om synlighed af og omsætning i kommunen. Træk alt hvad I kan til kommunen det udvikler. Bedre samarbejde med erhvervsliv ift. events. Tænk på gavn for kommunens borgere ikke markedsføring udenfor kommunen. Lav events, hvor kommunen allerede har rammerne Støt ikke events, hvis der ikke er lokale foreninger involveret. Store events er vigtige, men støtten må ikke komme fra midler der er øremærket til foreningerne. Leg, spontanitet og innovation Institutioner, Sundhed og Ældre Motion: Skæve indretninger af idrætsfaciliteter og inddragelse af borgerne ved udvikling af byrum. Foreningerne: Standardiserede spilleflader kommer først. Brug alle midlerne på dette. Prioriter de satsninger kommunen har frem for det skæve. Mulighederne for uorganiseret aktivitet skal være der, men ikke på bekostning af det organiserede. Vægtningen med til byrumsudvikling og 3,5 mio. til renovering og mindre nybygninger af faciliteter er god. Flere spændende legepladser, byrum der appellerer til leg, Ja tak! Vigtigt at samtænke flere funktioner ved idrætsfaciliteter, så hele familien kan være i gang med forskellige ting samtidigt. Skæve tiltag i samarbejde med lokale foreninger. Inddrag gerne foreningerne via specialforbund. Faciliteter Aktiviteter i byrummet Der skal gøres mere for cykling i byen. Belysning og renovering af stisystemer. Parkerne i midten af byen må gerne udnyttes til flere aktiviteter. Indret skolegårde til leg og bevægelse også i fritiden. Renovering eller Nybyggeri Udnyt de eksisterende bygninger og tænk dem funktionelle. Renovér de eksisterende haller kommunen er dækket ind med de nye spilleflader i Roskildehallerne. Ældre Motion: køb mere tid i hallerne og giv det til de foreninger der har behovet. Renover ikke faldefærdige bygninger, men riv dem ned og

4 erstat dem. Prioriter midlerne til de store idrætter frem for de smalle. Fleksibilitet, faciliteter skal kunne benyttes af både elite og bredde. Når der bygges, så gør det ordentligt. Hellere en god og gennemført facilitet end to halvdårlige. Byg for fremtidige befolkningsudviklinger Ordentlige rammer i alle områder af kommunen. Fokuser på en idrætsgren hvert sted, som fx springgymnastik i Gadstrup (altså en springhal). Så må resten af kommunens borgere tage dertil, hvis de vil dyrke gym. på det plan og basisredskaber bredt udover kommunen (fx springgrave). Er det kommunens eller foreningernes ansvar at bygge klubfaciliteter? Vil foreningerne have egne lokaler, må de selv betale. Klubfaciliteter kan sagtens være lounge-agtige områder, som flere foreninger deles om. Vigtigt at klubfaciliteter er en integreret del af haller og spilleflader. Kommunen skal sikre optimal udnyttelse af klubfaciliteter, så de bliver brugt mest muligt. flere foreninger pr. lokale Fælles administrationslokale til flere foreninger. Spilleflader er vigtigere end klubfaciliteter. Ens prisniveau i hele kommunen på udlån af faciliteter Mindre behov, da klublivet er erstattet af facebook o.lign. Klublokaler er vigtige for den sociale trivsel i foreningerne. Fællesskab eller autonomi Den selvorganiserede idræt, skal have mulighed for at dyrke idræt, men det må ikke blive på bekostning, af det etablerede. Brug bookingsystemet, når den etablerede har fået hvad de skal have, kan den uorganiserede komme til. Synlighed og kommunikation Det er foreningernes eget ansvar at sikre formidling af deres aktiviteter. Flere muligheder i Kulturbasen.dk for søgekriterier fx lokalområder, aldersgrupper mm. Foreningerne skal bidrage med flere oplysninger om deres aktiviteter og interesseområder. Foreningerne skal kunne trække oplysninger fra Kulturbasen.dk til deres egne hjemmesider. Kulturbasen.dk er en omvej brugerne kan selv finde hen til foreningerne. Evt. mulighed for at foreningerne kan søge tilskud til formidlingstiltag.

5 Gocards, der oplyser om Kulturbasen på institutioner, skoler mm. Oplysning på Min kilde om Kulturbasen Henvis til RIUs hjemmeside, for at finde idrætsforeninger. Info til nye tilflyttere og nye pensionister om idrætstilbud. Tilslutning til digitale formidlingskanaler frem for trykte Mere info om og uddannelse i Interbook. Kommunale motionsguider/mentorer der kan oplyse borgere om bevægelsesmuligheder og hjælpe idrætssvage grupper i gang. Frit emne Mere samarbejde mellem foreninger, forvaltning, skoler og institutioner for at give børn og unge et rigt udbud af idrætsaktiviteter. Opfordring til mere almen bevægelse i institutioner og skoler via de gode eksempler. Alle børn i kommunen skal have muligheden. Det skal være sjovt at bevæge sig. Fokus på ekstraordinær kommunal støtte til de gode bevægelsesmæssige initiativer i institutionerne. At idrætsforeningerne får et administrationssystem, der kan kommunikere med kommunens system det ville lette deres adm. arbejde. Formalisere samarbejdet mellem RIU, KIU og forvaltningen. Min Kilde til foreningerne. Prioritering af seniorer skal sidestilles med aftenskoler, elite og voksne i foreninger med børn ved fordeling af faciliteter. Fokus på befolkningsudvikling i de kommende år (fx +65 år). Der skal åbnes op for partnerskaber mellem forvaltninger, organisationer og arbejdsmarkedet.