Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet
|
|
- Poul Viggo Schmidt
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet i Grøn Vækst Bilag 11 Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer version 5.0
2 Notat om baseline 2015 uddybning af retningslinjer Baseline 2015 er defineret i retningsliniernes afsnit 3. I afsnittet er listet de politisk bundne tiltag der er med i fremskrivning til baseline I dette notat præciseres hvad der indgår i baseline 2015 for: - VMPII-III - Miljøbeskyttelseslovens spildevandplanlægning - Vandløbsloven 1.VMP II III I tidligere vurderinger af indsatsbehov, fx i virkemiddeludvalget, blev der forudsat en fuld effekt af VMPIII aftalen som baseline Det er i Grøn Vækst besluttet at samle indsatserne fra den tidligere VMPIII aftale og indsatserne i vandplaner. Det er i afsnit og bilag 6 angivet, hvordan den hidtidige effekt af VMPIII indregnes i vandplanerne. 2. Miljøbeskyttelseslovens spildevandsplanlægning Der skal generelt indregnes politisk vedtagne konkrete mål. For spildevand er anført i bilag 1 afsnit 11.8: Opgørelsen af baseline 2015 omfatter de tiltag, der allerede er aftalt/besluttet, at kommunerne skal gennemføre. For punktkilder omfatter det indsatsen overfor den ukloakerede spredte bebyggelse i det åbne land, hvor der ligger en henstilling fra ministeren til kommunerne om, at indsatsen skal afsluttes i De foranstaltninger, der allerede er planlagt i kommunernes spildevandsplaner, vurderes også at indgå som baseline Foranstaltninger, der allerede skulle være planlagt gennemført jf. regionplaner, men som endnu ikke er udmøntet i kommunale handleplaner/spildevandsplaner, skal også indgå for så vidt angår indsatsen over for spildevandsudledninger fra den spredte bebyggelse I regionplanerne kan der herudover findes forskelligartede anbefalinger vedr. spildevand. Disse anbefalinger indgår ikke i baseline 2015, og i øvrigt er sådanne anbefalinger afløst af retningslinierne for vandplanerne. Regnbetingede udledninger Regnbetingede udledninger (RBU) skal med i baseline 2015 i det omfang, det fremgår af spildevandsplanerne. Alle spildevandsplaner rækker formodentligt ikke til 2015, hvis kommunerne allerede nu ved, at de vil fortsætte med at etablere bassiner frem til 2015 kunne det være hensigtsmæssigt hvis det er praktisk muligt - at få det oplyst og med i baseline De retningslinier, der findes i de gamle regionplanerne, indgår derfor ikke i baseline De afløses af BLST retningslinjerne, da de tidligere retningslinjer i regionplanerne var meget Bilag 11 Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer version 4.0 2
3 forskelligartede. BLST retningslinjerne tilstræbes at være den mest cost-effektive måde at regulere RBU er på for at opnå målene i vandplanerne. Andre forhold der falder ind under "forskellige anbefalinger vedr. spildevand" fra det tidligere regionplaner, er anbefalinger om forbud mod spildevandsnedsivning i visse søoplande, forbud mod udledninger af spildevand til søer (og moser), forbud mod små nedsivninger i diverse grundvandsbeskyttelsesområder (dog ikke 22 områder, hvor der jo er et lovgivningsmæssigt forbud). Sådanne afslag skal behandles individuelt og helt konkret begrundes og der skal være et naturvidenskabeligt grundlag herfor. Disse indgår derfor ikke i BLST retningslinjer og baseline Det der skal med fra regionplanerne for spildevand er særligt de områder, hvor der er udlagt rensning for spredt bebyggelse, og hvor kommune ikke medtaget det eller det er mangelfuldt i spildevandsplanen. Her er indsatsen bundet op på både en lov og en politisk aftale og indgår dermed i baseline Vandløb Med hensyn til vandløbsrestaureringsprojekter regnes der i vandplanernes baseline 2015 med de aktiviteter, der allerede er besluttet gennemført i perioden frem til Det kan fx være besluttede projekter som led i miljømilliarden. Indregning af andre planlagte/kommunalt budgetterede vandløbsrestaureringsprojekter må baseres på forespørgsler hos kommunerne, da der ikke findes bindende retsakter eller planer, der kan lægges til grund. Endelig må det i baseline 2015 forudsættes at vedligeholdelse i henhold til gældende regulativer sker forskriftsmæssigt. Hvor dette ikke er tilfældet, og hvor der sker en for hårdhændet vedligeholdelse, skal kommunerne sikre at denne praksis ændres i overensstemmelse med vandløbsregulativerne. Bilag 11 Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer version 4.0 3
4 Dosering af virkemidler besluttet i Grøn Vækst Indledning Der er gennem de seneste år udført et overordentligt stort arbejde i miljøcentrene med at forberede udkast til 23 vandplaner, som By- og Landskabsstyrelsen skal lave udkast til, jf. Miljømålsloven. Hovedleverancen er, at By- og Landskabsstyrelsen skal kunne levere ensartede og kvalitetssikrede planudkast til den offentlige høring. Planudkastene skal tilsammen og hver for sig holde sig inden for de fastsatte rammer, herunder naturligvis ikke mindst Grøn Vækst. Produktet skal være af en sådan kvalitet, at planerne teknisk set skal kunne sendes i høring. Sammenhæng mellem styringsinstrumenter Instruksen indgår som ét af flere styringsinstrumenter i forhold til at sikre ensartethed og kvalitet. Styringsinstrumenter skal tilsammen sikre, at vandplanerne tilsammen og hver for sig holde sig inden for de politisk fastsatte rammer, herunder Grøn Vækst. Styringsinstrumenterne er: Retningslinjerne (version 5.0) fastlægger som bekendt detaljerede retningslinjer for, udarbejdelse af vandplanudkastene. Eventuelle uklarheder i retningslinjerne er løbende afklaret i netværkene og planudkastenes ophæng i retningslinjerne vil indgå i den afsluttende kvalitetssikring, jf. nedenfor. Prototypen er et konkret eksempel på, hvordan en vandplan skal se ud jf. retningslinjerne. Samtlige 23 vandplaner skal leve op til den gældende version af prototypen. Det vil konkret sige, at afgivelser fra prototypen skal begrænses mest muligt for at skabe mest mulig ensartethed i planudkastene. Det enkelte center har ansvaret for at kunne forklare at de nødvendige afvigelser fra prototypen er stedspecifikt nødvendige samt at afvigelserne er indenfor rammerne af Grøn Vækst, lovgivning, retningslinjer, instruksen m.v. Hertil kommer at afvigelserne ikke må indskrænke det kommunale råderum eller i øvrigt være i konflikt med ministerens prioriteringer Instruksen fastlægger hvorledes Grøn Vækst indarbejdes i de 23 vandplaner. Kvalitetssikringen fastlægger, hvorledes centrene sikrer kvaliteten på tværs. Der er tre spor i kvalitetssikringen, nemlig 1) at den samlede indsats er i overensstemmelse med aftalerne om Grøn Vækst 2) at planer følger retningslinjerne, og 3) at den enkelte plan har den fornødne sammenhæng og kvalitet. I forbindelse med pkt. 3 skal det understreges, at det enkelte miljøcenter jf. delegationsbekendtgørelsen fortsat har det endelige ansvar for de enkelte vandplaner. 4
5 Indsatskravene Indsatskravet på nationalt plan er fastlagt af ministerudvalget Grøn Vækst til en reduktion af udledningen med: tons kvælstof tons fosfor Dertil kommer op til km vandløbsstrækninger med ændret vedligeholdelse. Det samlede indsatskrav skal fordeles som indsatser i de enkelte vandplaner. Indsatser over for punktkilder; vandløb med spærringer, okker, vandindvinding og anvendelse af sø- og vandløbs restaurering justeres i forhold til resultatet af den offentlige høring. Der er i udkast til vandplanerne fastlagt indsatser svarende til tons kvælstof. Det er med Grøn Vækst aftalerne fra hhv. juni 2009 og april 2010 besluttet, at der skal ske en reduktion på tons kvælstof fra landbruget i For de tons kvælstof er der som følge af aftalerne igangsat et udredningsarbejde om vandplanernes konsekvenser i visse egne af landet og den fremadrettede kvælstofregulering med belysning af fordele og ulemper ved en model med omsættelige kvælstofkvoter i forhold til alternativer mhp. fastlæggelse af resterende indsatskrav og valg af konkrete virkemidler. Det endelige resterende indsatsbehov, der skal nås i første planperiode ( ) fastlægges først for det enkelte vandopland, når ovenstående analyse foreligger. Den samlede analyse skal være færdig i På baggrund af analysen vil der blive fastlagt en tidsplan for de fremadrettede krav til kvælstof-reduktion. Virkemidler Der er knyttet en række virkemidler til opfyldelse af indsatskravene. Tabel 7.5 i afsnit viser de virkemidler fra ministerudvalget Grøn Vækst, som skal indarbejdes i vandplanerne som led i at sikre indsatsen opfyldt. En del af virkemidlerne er af generel karakter og omfatter alle oplandestyper, mens de øvrige virkemidler omfatter vådområder, yderligere efterafgrøder og ådale. Dertil kommer ændret vandløbsvedligeholdelse. Andre aftaler (baseline) Som grundlag for arbejdet i ministerudvalget Grøn Vækst ligger bl.a. en opgørelse af forventede miljøeffekt af øvrige politiske aftaler. Dette fremgår i tabel 7.4. I afsnit Som følge af VMPIII midtvejsevalueringen forventes N-effekten fra år 2003/04 til 2015 at være en reduktion på i udledningen på ton N/år. Som følge af energiaftalen forventes der en N-reduktion i vandområderne på 64 tons ved øget anvendelse af biogas samt 391 ton N ved et forøget areal af energiafgrøder. 5
6 Strukturudviklingen i landbruget medfører et betydeligt fald i anvendelsen af intensiv afgræsning. Som følge af mere slæt i stedet for afgræsning forventes effekten at være 443 tons N/år Effekten af den særlige vand- og naturindsats (SVNI-projekterne) på 526 tons N/år kan fordeles regionalt, jf. nedenstående afsnit. Den samlede N-reduktion af den særlige vand- og naturindsats er på 610 tons N/år (Vådområdeprojekter i miljømilliarden (SVNI)). Enkelte projekter har baggrund i VMPII- og VMPIIIordningerne og indgår derfor i den samlede VMPIII-indsats. Konkrete drejer det sig om projekter med en N-effekt på 84 tons N/år, der derved indregnes i de generelle virkemidler under VMPIII. Det er en beregningsforudsætning at projekterne er gennemført så effekten indgår i den fremtidige belastning år Miljømilliard projekter indregnes i de oplande og med den effekt, der fremgår af de seneste opgørelser fra Skov- og Naturstyrelsen. I de tilfælde projekterne er beliggende i vandsystemer med søer indregnes effekten med den pågældende placering i vandløbs- og søsystemet. Den samlede N-udledning til marine områder på landsplan i 2005 er af Miljøcentrene opgjort til t N/år. Det vurderes, at bidraget fra landbrugsarealet udgør cirka t N heraf. På baggrund heraf kan baseline effekten af allerede vedtagne tiltag på t N/år for N- bidraget fra landbrugsarealet beregnes til 4 %. SVNI projekterne er ikke medregnet heri. For punktkilder gælder derudover, at opgørelsen af baseline 2015 omfatter de tiltag, det allerede er aftalt/besluttet at kommunerne skal gennemføre. For punktkilder omfatter det indsatsen over for den ukloakerede spredte bebyggelse i det åbne land som beskrevet i regionplanerne, hvor der ligger en henstilling fra ministeren til kommunerne om, at indsatsen skal afsluttes i De foranstaltninger, der allerede er planlagt i kommunernes spildevandsplaner, skal også indgå som baseline Der henvises til afsnit for beskrivelse af baseline. Miljøeffekten af virkemidler af generel karakter Ministerudvalget for Grøn Vækst har fastlagt virkemidler af generel karakter, der vil omfatte alle typer af oplande. Dette fremgår af tabel 7.5 i afsnit Baggrunden for de forventede effekter beskrives i virkemiddelkataloget som findes på Den samlede effekt af virkemidler med generel karakter er tons N/år og 178 tons P/år i alle oplande i år Den samlede N-udledning til marine områder på landsplan er opgjort til t N/år i perioden Bidraget fra landbrugsarealerne udgør cirka t N heraf. På baggrund heraf kan effekten af virkemidler med generel karakter på t N/år for N-bidraget fra landbrugsarealet fastsættes til 9 %. For forfor er der stor usikkerhed på en opsplitning mellem det egentlige bidrag fra landbrugsarealerne og bidraget fra spredt bebyggelse. I konkrete oplande vil der i nogle tilfælde be- 6
7 regnes urealistisk lave eller endog negative arealbidrag, såfremt man forsøger at skelne mellem bidraget fra spredt bebyggelse og det egentlige arealbidrag. Det er derfor valgt at lade bidraget fra spredt bebyggelse indgå som en del af det samlede arealbidrag. Den samlede P-udledning kan på baggrund af oplysninger fra DMU fastlægges til t P/år i perioden Arealbidraget inklusiv bidraget fra spredt bebyggelse udgør cirka t P. På baggrund heraf kan effekten af virkemidler med generel karakter på 178 t P/år fastsættes til 14 % af bidraget fra landbrugsarealerne inklusive bidraget fra spredt bebyggelse. For beregning af belastningen fra landbrugsarealet henvises til retningslinjer version 5.0, bilag 6. Miljøeffekten af øvrige virkemidler: De øvrige virkemidler fremgår af tabel 7.5 i afsnit Vådområder og yderligere efterafgrøder. For at målrette indsatsen er det besluttet, at de øvrige virkemidler Vådområder og Yderligere efterafgrøder doseres relativt i forhold til indsatsbehov i de marine V1 og V2 områder og under hensyntagen til potentialerne for virkemidlerne i oplandene. Vådområder I beslutningen fra Grøn Vækst ligger der en ramme for vådområder på ha i første planperiode indtil 2015, med hovedindsatsen i de første to år. Kvælstofeffekten er fastlagt til tons N/år ud fra en kvælstofeffektivitet på 113 kg N/ha (VMUII). Princippet i fordelingen er, at doseringen afpasses potentialer i form af de potentielle vådområder, der er udpeget i regionplanerne, og behovet for indsats. Et eksempel kan ses nedenfor: Hovedvandopland Vådområder Areal (ha) N-effekt (ton) Andel af potentiale (%) 1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak Limfjorden Mariager Fjord Nissum Fjord Vanddistriktsmyndigheden fordeler arealerne med tilhørende effekt af virkemidler på kystdeloplandsniveau i forhold til indsats i 1. planperiode, og under hensyntagen til omfanget af potentialer i kystdeloplandene nedenfor søerne. Doseringen af virkemidlet vådområder må kun overstige 80 % af potentialet i de konkrete kystdeloplande, såfremt der specifikt kan argumenteres herfor, idet der er tale om frivillige ordninger. Det kan derfor ikke forventes, at der opnås fuld udnyttelse af potentialerne. 7
8 Yderligere efterafgrøder. I beslutningen fra Grøn Vækst ligger der en ramme for yderligere efterafgrøder på ha i første planperiode indtil 2015, med en foreløbig opgjort N-effekt på ton N/år. Princippet i fordelingen er, at doseringen afpasses behovet for indsats. Et eksempel kan ses nedenfor: Hovedvandopland Yderligere efterafgrøder Areal (ha) N-effekt (ton) Andel af potentiale (%) 1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak Limfjorden Mariager Fjord Nissum Fjord Vanddistriktsmyndigheden fordeler arealerne på deloplandsniveau nedstrøms søerne efter krav til indsats i første planperiode og potentialer. Det tilstræbes at arealkvoten på hovedoplandsniveau for disse virkemidler fordeles ensartet i deloplandene med henblik på at bidrage til samme grad af opfyldelse af krav til indsats i første planperiode. Ved beregningen af effekten af de fordelte hektar på deloplandsniveau tages hensyn til den aktuelle retention i pågældende delopland. Virkemidlet indgår i Fødevareministeriets regler for gødskning. Ådale Beslutningen fra Grøn Vækst indeholder målrettede virkemidler på ha ådale med en P- effekt på 30 tons P/år. Disse ådale doseres primært i søoplandene til søer, hvor miljømålet ikke kan forventes opfyldt ved den generelle indsats overfor spildevandsudledning, etablering af randzoner m.v., og hvor der vurderes at være et potentiale for P-ådale. Virkemidlet Ådale fordeles efter det resterende behov og potentialer, når effekten af de generelle virkemidler og indsats overfor punktkilder er indregnet af vanddistriktsmyndigheden. Vandløb Ministerudvalget for Grøn Vækst har fastlagt en ramme for virkemidlet, ændret vandløbsvedligeholdelse på op til km vandløbsstrækninger. På baggrund af vanddistriktsmyndighedens indmeldte indsatsbehov er virkemidlet, ændret vedligeholdelse for op til km vandløb er fordelt på hovedoplandsniveau. Princippet i fordelingen er, at doseringen afpasses behovet for indsats. Et eksempel kan ses nedenfor: Opland Navn km 1.1 Kattegat og Skagerrak Limfjorden Mariager Fjord Nissum Fjord 283 8
9 Indsats i form af ændret vandløbsvedligeholdelse udskydes til en senere planperiode for rørlagte vandløbsstrækninger i vandløbsspidserne, kunstige eller stærkt modificerede vandløb, og vandløbsstrækninger, hvor der er stillet krav om rensning af spildevand fra spredt bebyggelse. For de resterende vandløbsstrækninger, hvor der er opgjort et behov for ændret vandløbsvedligeholdelse forventes anvendelsen af virkemidlet, at dække indsatsbehovet for påvirkningerne: - hårdhændet vedligeholdelse, - okkerpåvirkninger når disse vurderes at kunne løses ved hævning af vandstanden ved ophør eller reduceret vandløbsvedligeholdelse Desuden forudsættes det, at der på rørlagte strækninger, der genåbnes ikke foretages vedligeholdelse eller at denne foretages så skånsomt, at de fysiske forhold ikke hindrer god økologisk tilstand. Synergi fra indsats mod punktkilder Indsats overfor punktkilder for at nedbringe udledningen af organisk stof kan også medføre reduktion af udledningen af næringssalte. I de tilfælde, hvor næringssaltudledningen nedbringes som følge af indgreb overfor punktkilder indregnes effekten, jf. virkemiddelkataloget på de nedstrøms liggende søer og kystvande. Øvrige ikke landbrugsrelaterede virkemidler Disse virkemidler omfatter især spildevandsindsatser, ændret vandindvinding, vandløbs- og sørestaurering og fjernelse af spærringer i vandløb, herunder åbning af rørlagte strækninger, hvor disse findes mellem målsatte vandløbsstrækninger. De opgjorte indsatsbehov og foreslåede virkemidler præsenteres gennem vandplanforslagene og de tekniske baggrundsnotater for interessenterne og bliver kvalificeret under høringen i kommunerne. Der vil efterfølgende blive taget politisk stilling til rammen for indsats. De tekniske baggrundsnotater, der præsenterer dokumentation for de opgjorte indsatsbehov, der kan anvendes i en kvalificeret drøftelse med interessenterne. Som supplement til dette udarbejdes dokumentation for vandløbs- og sørestaurering og fjernelse af spærringer i vandløb, herunder åbning af rørlagte strækninger, hvor disse findes mellem målsatte vandløbsstrækninger. Udskydelser af indsats og anvendelse af undtagelser Undtagelser er allerede anvendt og indarbejdet i de opgjorte indsatsbehov for 1. planperiode, ligesom anvendelse af % og % usikkerheder for de marine områder er det. Indsatskravet for V1 og V2 områder i vandplanerne fastlægges således ved det laveste skøn inden for det faglige usikkerhedsinterval ved beregningerne, svarende til henholdsvis cirka 15 % og cirka 25 %. Indsats i form af ændret vandløbsvedligeholdelse udskydes til en senere planperiode for rørlagte vandløbsstrækninger i vandløbsspidserne, kunstige eller stærkt modificerede vandløb, 9
10 og vandløbsstrækninger, hvor der er stillet krav om rensning af spildevand fra spredt bebyggelse. Når indsatsen i Grøn Vækst er fordelt kan der forekomme specifikke vandområder, hvor målet i 1. planperiode fortsat ikke er opfyldt. I forbindelse med offentliggørelse af Grøn Vækst (presseberedskabet) blev præciseret, at indsatsen betyder, at Danmark opfylder forpligtigelserne i EU s vandrammedirektiv inden 2015, mens nogle af målene først muligvis først opnås i en senere planperiode. I Grøn Vækst udspillet afsnit 2.1. er formuleret: Forud for direktivets 2. planperiode ( ) vurderes behovet for yderligere indsatser for at leve op til Vandrammedirektivets mål om god tilstand i alle danske søer, vandløb og kystvande. 10
Baseline i forslag til vandplaner. Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen
Baseline i forslag til vandplaner Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen 23 forslag til vandplaner i høring Se: www.nst.dk Hovedoplande I, 1 Forslag til vandplaner Kortbilag Tekniske baggrundsnotater SMV-rapport
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg
Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,
Læs merePræsentation af en vandplan
Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereStatus for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode
Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første
Læs mereHvordan læses en vandplan?
Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal
Læs mereStatus for Vandplanerne
Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)
Læs mereTabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne
Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet
Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,
Læs mereVand- og Natura 2000-planer Status og proces
Vand- og Natura 2000-planer Status og proces Vejle 18. januar 2011 Vicedirektør Helle Pilsgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Proces frem mod de endelige planer Forhøring Offentlig høring G.V. 2.0
Læs mereVandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Læs mereBekendtgørelse om indsatsprogrammer
Miljøudvalget 2014-15 (1. samling) MIU Alm.del - Bilag 98 Offentligt NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 17. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer
Læs mereBilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer.
Bilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan 2015-2021 i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer Kystvande Tabel 1: viser miljømålene fastsat for Kystvandene Nissum Fjord, Ringkøbing
Læs mereMiljøvurdering af kommunale handleplaner
Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle
Læs mereImplementering af vandplanerne
Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og
Læs mereHvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?
Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt
Læs mereVirkemidler i forslag til vandområdeplaner
Virkemidler i forslag til Kontorchef Peter Kaarup Plantekongres 15. januar 2015 Forslag til i høring Vandområdeplaner for perioden 2015 2021 er sendt i høring Høringsperioden er 22. december 2014 23. juni
Læs mereMøde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015
Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde
Læs mereTrusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?
FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen
Læs mereHøring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune
Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt
Læs mereVandhandleplan 1. Forslag til godkendelse
Punkt 6. Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse 2014-188502 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til vandhandleplan for Aalborg Kommune. Lene Krabbe Dahl var fraværende.
Læs mereSidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen
Sidste nyt om vandplanerne Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Status for første og anden generations vandplaner Første generations planer er ved at blive opdateret på baggrund
Læs mereProgram. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug
Program Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Genfremsættelsen af vandplaner Historisk gennemgang af forløb Nye vandplaner nye muligheder for indsigelse v. Erik Blegmand Erhvervspolitisk
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereKlikvejledning vandplaner Juni 2013
Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets
Læs mereBeregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz
Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mereBilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland
Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland 2015-2021 By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30
Læs mereØkonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.
Notatark Sagsnr. 01.05.12-K04-1-15 Sagsbehandler Niels Rauff 20.4.2015 Indstillingsnotat Åben overskrift Overskrift Høring af udkast til vandområdeplaner for 2015-21 Beslutningstema Udvalget for Teknik,
Læs mereTil Naturstyrelsen September 2013
Til Naturstyrelsen September 2013 Høringssvar til de statslige vandplaner fra Svendborg Kommune Staten har på ny sendt forslag til de statslige vandplaner i offentlig høring i perioden fra den 17. juni
Læs mereHelhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner
Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner 28. november 2018 Kontorchef Peter Kaarup Vandområdeplaner forventet tidsplan 22. december 2021: Vandområdeplan 2021-2027 forventes offentliggjort
Læs mereVand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne. Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen
Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen Vand- og Natura 2000-planlægning Stat -kommuner -regioner Statens Vandplaner (4 vanddistrikter,
Læs mereSpildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereVandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune
Vandområdeplan for 2016-2021 Betydning for Rebild Kommune Den 27. juni 2016 offentliggjorde SVANA vandområdeplanerne for anden planperiode 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereLokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.
Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Oktober 2014 Titel: Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereLokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.
Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Oktober 2014 Titel: Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-03-2011 Dato: 17-02-2011 Sag nr.: KB 36 Sagsbehandler: Lars Kyhnau Hansen Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget
Læs mereVand- og Naturplaner / Vådområder
Vand- og Naturplaner / Vådområder ATV Vintermøde 2010 Afdelingschef Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen ATV Vintermøde 2010 Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen 23. marts 2010 1 Workshop Kort status Oplæg til
Læs mereArbejdet i vandrådene. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen
Arbejdet i vandrådene Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Anden generations vandområdeplaner Nyt koncept for vandplanlægningen vedtaget 20. december 2o13 Med det nye koncept tilstræbes
Læs mere1.3 Indsatsprogram og prioriteringer
1.3 Indsatsprogram og prioriteringer Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål (jf. afsnit 1.2) og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne
Læs mereHar Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?
Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over
Læs mereNatura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing
Natura 2000-planerne er på vej Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Indhold af N2000-plan Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området
Læs mereHøringssvar til statens vandområdeplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Læs mereStatus for Miljø- og Fødevareministeriets behandling af indmeldinger fra kommune og vandråd i 2017
Status for Miljø- og Fødevareministeriets behandling af indmeldinger fra kommune og vandråd i 2017 16. januar 2019 Kontorchef Peter Kaarup Opgaverne: Bekendtgørelse om vandråd af 2. marts 2017 Med udgangspunkt
Læs mereNæstved Kommune Vandhandleplan. andhandleplan. Første vandplanperiode
Næstved Kommune Vandhandleplan andhandleplan Første vandplanperiode 2009-2015 Kolofon Titel: Næstved Kommune Vandhandleplan Undertitel: Første vandplanperiode 2009-2015 År: 2015 Udgave: 1. udgave Udarbejdet:
Læs mereNotat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune
Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner Rudersdal Kommune 2011 2015 Udarbejdet af Natur og Miljø, februar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3 2.0 SØER...3 2.1
Læs merePræsentation af de danske vandplaner
Nationellt vattendelegationsmöte - att genomföra vattenförvaltningen II Stockholm 6. april 2011 Præsentation af de danske vandplaner Stig Eggert Pedersen, Chefkonsulent, Naturstyrelsen Odense 1. Vandforvaltningen
Læs mereVandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.
Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster
Læs mereSpørgsmål af generel/politisk karakter
Spørgsmål af generel/politisk karakter Emne Problemstilling Miljøministeriets bemærkninger Grøn vækst Hvad er den politiske ramme for gennemførelsen af vand- og naturplanerne. I april 2009 offentliggjorde
Læs mereKonkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord
Overordnede rammer Vandplanerne er en væsentlig del af Danmarks implementering af EU s vandrammedirektiv. Planerne skal sikre et godt vandmiljø i alle vandforekomster, herunder i åer, søer, fjorde og langs
Læs mereStatusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereGrøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010
Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for
Læs mereKortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.
Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte
Læs mereTILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2013
TILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FOR GENERELLE OMRÅDE HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen og fastlægger nogle
Læs mereVandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling
Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle., GEUS Vandrammedirektivet og Bæredygtig vandforvaltning Integrering af vandforvaltningsmæssige opgaver Miljømålsintegrering Integrering af alle vandressourcer
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereKonference om Vandløb og Vandråd
Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,
Læs mereArbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen
Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereUrbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner
Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)
Læs mereBilag 1 Notat om vandområdeplan
NOTAT Sagsbehandler: Paul Debois Oprettet: 14-07-2016 Bilag 1 Notat om vandområdeplan 2015-2021 Sagsnr.: 14/29354 Dokumentnr.: 102059/16 Notatets formål: At give Teknik og Miljøudvalget en orientering
Læs mereVelkommen til Informationsmøde
Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Vestermølle, Skanderborg Torsdag, den 20. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Jens Gammelgaard, formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg
Læs mereOrientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning
Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning Blåt Fremdriftsforum, 05-01- 2017 Peter Kaarup Peter Byrial Dalsgaard Hvorfor målrettede efterafgrøder? Med Fødevare- og landbrugspakken
Læs mereHøringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 591 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 6. april 2011. Høringssvar vedr.
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereNatura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling
Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Skørsø Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro Kommune
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereVandområdeplanerne. - implementering af vandrammedirek4vet. Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen
Vandområdeplanerne - implementering af vandrammedirek4vet Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen 1 Den europæiske miljødebat miljøgaran4en Danmark fik i 1986 indført den såkaldte miljøgaran4,
Læs mereVandhandleplan. Kommune. Møde i Det Grønne Råd, Svendborg Kommune den 11. april 2012 Biolog Terkel Broe Christensen
Vandhandleplan for Svendborg Kommune Møde i Det Grønne Råd, Svendborg Kommune den 11. april 2012 Biolog Terkel Broe Christensen Den kommunale vandhandleplan Kommunerne skal udarbejde handleplaner der beskriver,
Læs mereVelkommen til Informationsmøde
Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Ørum Aktivcenter Onsdag, den 26. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Hans Gæmelke, formand for Djursland Landboforening Kl. 19.10-19.25
Læs mereVandområdeplanerne (2. generations vandplaner) Høringsfrist 23. juni 2015 kl. 12
Vandområdeplanerne 2015-2021 (2. generations vandplaner) Høringsfrist 23. juni 2015 kl. 12 Foreløbig vejledning til høringssvar. Afgiv høringssvar Det har en effekt at afgive høringssvar, det har de tidligere
Læs merePå vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015.
Vejen kommune JYSK MARK OG MILJØ Center: Esbjerg e-mail: ah1@jlbr.dk Direkte tlf: 76602193 Mobil: Esbjerg, den 9. juni 2015 Høringssvar til Vandhandleplan 2009-2015 for Vejen Kommune På vegne af Jørn Petersen,
Læs mereVelkommen til Informationsmøde
Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Flichs Hotel Samsø Onsdag, den 5. januar kl. 17-20 Program Kl. 17.00 17.10 Velkomst v/ Henning Madsen, formand Samsø Landboforening Kl. 17.10 17.40 Hovedvandopland
Læs mereForslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune
Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune 22. juni 2012 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Nordfyns Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer.
Læs mereVandplaner og vandindvinding
Vandplaner og vandindvinding 26. Januar 2011 Jens Rasmussen Københavns Energi, Vand og Afløb Vandplaner hvad er det? Vandplanerne udspringer af Vandrammedirektivet (EU), som er implementeret i dansk lov
Læs mereFaxe Kommune. Vandhandleplan 2012-2015
Faxe Kommune Vandhandleplan 2012-2015 September 2015 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Faxe Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer.
Læs mereVelkommen til Informationsmøde
Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Jysk Musik & Teaterhus, Papirfabrikken 80, Silkeborg Mandag, den 24. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Frede Lundgaard Madsen,
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereVærebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.
rebro : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte områder
Læs mereNotat om ændringer i forslag til vandplaner for første planperiode ( )
NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4201-00579 Ref. kfh/aspet Den 30. juni 2014 Notat om ændringer i forslag til vandplaner for første planperiode (2010-2015) 1. Indledning Dette notat indeholder en
Læs mereHavelse Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Havelse å, opland 134 km 2.
Havelse : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte
Læs mereVandhandleplan for Ærø Kommune - 2015
Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 1 Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 Vandplan 2010-2015 Lillebælt/Fyn Hovedvandopland 1.12 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt Jylland og Fyn 2
Læs mereHøring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen
Læs mereVandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen
Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereVandråd Djursland. 1. møde (etableringsmøde) Torsdag den 3. april 2014
Vandråd Djursland 1. møde (etableringsmøde) Torsdag den 3. april 2014 1 Dagsorden 1. Velkomst ved mødeleder og udvalgsformand Jens Meilvang, Norddjurs Kommune 2. Præsentationsrunde af medlemmer, sekretariat
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereVandhandleplan for Bornholms Regionskommune
Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune Planperiode 2009-2015 Indholdsfortegnelse 1 Planens indhold... 3 2 Resumé af den statslige vandplan 2009-2015 for Bornholm... 4 3 Forord... 7 4 Baggrund... 9
Læs mereFREDERIKSBERG KOMMUNE SAMMENFATNING AF VANDPLANERNES KON- SEKVENSER
FREDERIKSBERG KOMMUNE SAMMENFATNING AF VANDPLANERNES KON- SEKVENSER FREDERIKSBERG KOMMUNE SAMMENFATNING AF VANDPLANERNES KONSEKVENSER Revision 1 Dato 2011-02-28 Udarbejdet af LSC Kontrolleret af MBMJ Godkendt
Læs mereVandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken
Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken IDA 14. marts 2016 Peter Kaarup Hvad indeholder Fødevare og Landbrugspakken vedr. vandplanlægning og vandløb? 1. At der skal ske en revurdering
Læs mere1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes.
Miljø og Teknik Notat Til: Udvalget for Miljø og Teknik Sagsnr.: 2010/01015 Dato: 15-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Bemærkninger til Vandplanerne Charlotte Scheel VANDLØB Spærringer: 1. Forslag til Vandplan
Læs mere