Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/ Den politiske udfordring

Transkript

1 Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte? 1

2 Poli,ske udfordringer Udfordring 1 For mange børn og unge bliver ikke inkluderet i fællesskabet For mange børn og unge lærer ikke nok i skolen For mange børn og unge mister mo8va8on for læring Udfordring 2 Vi kender ikke frem8den og dens udfordringer. I år 2075 går nuværende 0. klasse på pension. De skal i den mellemliggende periode finde ud af Hvad vi skal leve af, leve med, leve for Uden at udpine jorden, økonomien og fællesskabet Vi skal 8l gengæld lave den dagins8tu8on og skole, der gør, at de kan håndtere det 2

3 Hvilke kompetencer skal børn og unge have med? Bevidsthed om hvem de selv er, og at det er OK Bevidsthed om at deres trivsel og kompetencer skabes i rela,oner og er kontekstabængige Evnen,l at reflektere, kommunikere og opsøge og give respons og feed back De skal kunne arbejde i skabende og forpligtende praksisfællesskaber Evnen,l også at bruge hele kroppen følelser sanser intui,on Er bæredygtig pædagogik svaret? Her og nu og på sigt 3

4 Skolereform på vej Helhedsskolen: gør en god skole bedre Tre klare mål for Folkeskolens udvikling Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Et samlet kvalitetsløft af folkeskolen forudsætter, at alle bidrager: Elever, forældre, lærere, pædagoger, skoleledere, kommunalbestyrelser og Folketinget. Alle skal tage ejer skab, så vi løfter folkeskolen i fællesskab. Bæredygtig pædagogik og helhed i børns og unges hverdag Viden forståelse færdighed Indhold Motivation følelser vilje Drivkraft H Handling kommunikation samarbejde Samspil Knud Illeris 4

5 Samspil I modsætning til brud i relationer At blive set og anerkendt, som den man er At være i gensidig aktiv kontakt At indgå i forpligtende og arbejdende fællesskaber At være i og blive en del af en relation til voksne og børn Der er muligheder Sammenhængende tid til nærvær Udvikle den professionelle relationskompetence Didaktik for forældresamarbejde Drivkraft Meningsfulde arbejdsprocesser Aktiviteten skal give mening + Indflydelse på mål og proces Tilpas udfordring + fleksible arbejds og aktivitetsformer Respons på produkt og resultat + feedback til eftertanken Der er muligheder Dygtige medarbejdere. Tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde (teamsamarbj. styrkes) Tid til fordybelse Ny teknologi 5

6 Indhold Undgår indholdsmæssige brudstykker, når Helhed opstår i barnet som en oplevelse Barnet kan forholde sig til indholdet, knytte an, se nytten Helheder begrunder arbejdet med brudstykker Helhed i erkendelsesprocesser: indtryk, bearbejdning, udtryk Flerhed i bearbejdning sproglig,eksperimenterende, produktiv, musisk Der er muligheder Der er mange erfaringer allerede at bygge videre på Muligheder: bæredygtig pædagogik 018år Børnenes opvækst et samlet hele Velfærdssamfundet tager sig af børnene en ubrudt kæde af tilbud Tidens forældre ønsker fodfæste / involvering Børn og unge modnes opbygger selvtid, selvrespekt og stolthed Der er muligheder Samarbejde mellem lærere, pædagoger, sundhedspleje Fokus på overgange Socialrådgivere på institutioner/skoler + omlægning af PPR til inklusiv praksis Lokalmiljøet en social base et samarbejde mellem institutioner Nye strukturer Store organisationer + små enheder 6

7 Tegn på bæredygtig pædagogik 018 år Aktiviteterne giver mening er tilpas udfordrende Børn og unge indgår i forpligtende fællesskaber Forældre er en aktiv resurse Helhed og sammenhæng i relationer, læreprocesser, indhold Læringsmiljøet er differentieret Udgangspunktet er anerkendelse af barn/ung af styrkesider og potentialer Respons dialog Dynamisk tid og struktur Tegn på bæredyg,g pædagogik i skolen Skoledagen er præget af en gennemgribende helhed og sammenhæng: i rela,oner, indhold, arbejdsprocesser, struktur Krea,vitet er en dimension i alle fag og i tværfaglige læringsforløb Den pædagogiske praksis styrker foretagsomhed og handlekrat hos eleverne De pædagogiske ak,viteter,lreuelægges, så eleverne er ak,ve, eksperimenterende og bruger krop og sanser Skolens læringsmiljø er indreuet så det understøuer og udfordrer elevernes forskellige måde at lære på De professionelle bruger hinanden som faglige og tværfaglige læringspartnere Samværet er inkluderende Det gælder også ungdomsuddannelserne 7

8 Fokusering alles ansvar Fælles strategi Fokus > central prioritering og styring Målrettet resurse Organisatorisk tilpasning Politiske prioriterede mål Fokuseret vision Faglighed Strategisk kompetence udvikling 8

9 Skridt på vejen fra politisk beslutning til praksis Politisk beslutning Survey: Hvordan ser praksis ud? Bred debat med følgegruppe og interessenter Udviklingsprogram med centrale og decentrale udviklingsprojekter Kompetenceudvikling af ledere, lærere, pædagoger, undervisere og vejledere Nødvendige organisatoriske tilpasninger centralt/decentralt Central strategi og lokale principper Handleplaner central og decentral Evalueringer og årlig status Ledelse og ansvar. Det store og det lille fællesskab i en kommune Politikere Prioritering Cirkulær kommuni- kation Strategi og handleplan Nødvendige organisations ændringer Samarbejde på tværs Allokering strategisk Strategi for kompetence- udv. Central Ledelse og administratio n Lokal ledelse og administratio n Rammer for samarbejde mellem parterne Lokale principper og handleplaner Kompetence udvikling Allokering Relations- arbejde Læringsmiljø Samarbejde på tværs Udforskende Det pædagogiske personale 9

10 Strategisk kommunikation Cirkulær kommunikation Nyt politisk grundlag Politisk niveau Politisk aftale og mål Kvalitetsrapporter analyser, dialog Centralt adm. niveau Central strategi og handleplan Evaluering af praksis Inddragende samarbejdsformer Decentralt institutionsniveau Bruger niveau Bedst praksis 19 Lokale principper og handleplaner Relationer børn/børn, børn/voksne, voksne/voksne Ledelse som orkestrering Sætter mål og fastholder fokus det lille og det store fællesskab Inddrager og italesætter op, ned, til siden Sikrer systematisk kommunikation Strukturer samarbejde på alle niveauer Sikrer kompetenceudvikling Allokerer tid og penge Arbejder metodisk og systematisk Følger op, giver feedback, går i dialog Evaluerer, dokumenterer og markerer resultater og anbefalinger Er vedholdende som projekt og programejer. 10

11 Paradigmeskifte? Giver det et behov for et paradigmeskifte? Transformationsforandring En gennemgribende ændring i strategi, strukturer, systemer, processer. Det kræver ændring i kulturen, adfærden og mindsettet at implementere forandringen Transitionsforandring Afvikle gamle handle og tænkemåder for at fremme nye Udviklingsforandring Forbedring og justering af aktuel tilstand. Anderson og Anderson 11

12 Spørgsmål. I den aktuelle debat italesættes 2 forskellige vurderinger af forandringsbehovet. 1. Vi er godt i gang med den nødvendige forandring, men har brug for justeringer 2. Der er tale om et paradigmeskifte. Der er brug for en gennemgribende ændring af institutioners, skolers og ungdomsuddannelsers læringsmiljø, kultur og struktur Hvad mener I? Innovation Implementering Ledelse Tlf christensendorrit@gmail.com 12